Høringssvar vedrørende ”Nyd livet, københavner”

Jeg oplever, at der er rigtig mange børnefamilier i min bydel, Sundholmsvejkvarteret, der ikke har særlig mange resourcer og hvor børnene trives dårligt. Der er ofte skilsmisse i disse familier eller så har de en forælder, der ikke kan dansk og ikke ved særlig meget om det danske samfund. Hos de danske familier, er der tilsyneladende meget lidt ønske fra forældrenes side, om at være en del af lokalsamfundet, hvad der oftest skyldes misbrugsproblemer, oftest alkolholmisbrug. Her i kvarteret er der ikke så mange curling børn, men tværtimod børn, der er for tidligt voksen og skal støtte mor, når hun her fuld eller købe ind og ordne mindre søskende, tøjvask, m.m. fordi mor 'har hovedpine' eller er på job. Som en tilfældig voksen, er der meget lidt man kan gøre for disse børn,der ikke trives, som man ser dagligt. Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at der fandtes en instans, hvor man kunne henvende sig, når man oplever, at et barn har det dårligt, hvor man havde mulighed for at give udtryk for ens bekymring og vide, at det vil blive fulgt op. Jeg oplever, at børn er utrolig solidarisk overfor deres forældre, hvad er smukt og prisværdigt. DIsse børn har aldrig kendt til andet, men deres situationen bliver ikke mere rigtig eller retfærdig af den grund.