Københavns Kommune ønsker sig engagerede forældre, der tilvælger folkeskolen og involverer sig i skole-hjem samarbejdet. Hjemme hos os har valget om, at vores datter skal på den lokale folkeskole på Islands Brygge, netop været båret af et ønske om at engagere os i børnelivets fællesskaber og sammenhængen med vores bydel. Bryggeskolens gode ry og beliggenhed har sågar haft indflydelse på vores valg om at slå os ned i denne del af byen.
Når man bor på Islands Brygge må det siges at være nærliggende, at man også går på skolen af samme navn. Fordi den ligger tættest på og giver den tryggeste skolevej. Og fordi den gennem årtier har samlet børnene i et meget velafgrænset kvarter, så der bliver en sammenhæng mellem småbørnslivet i institutionerne, naboskabet, skolestarten og det resterende lokalsamfund. Vores valg af den lokale folkeskole er derfor et tilvalg af det oplagte, trygge og nære for vores barn og ikke et fravalg af Amager Fælled skole, som er den skole Københavns Kommune har planer om, at halvdelen af det gamle Bryggen fremover skal høre til.
Københavns Kommune har valgt at trække det, der virker som en fuldstændigt vilkårlig streg ned gennem en mindre, gammel bydel. Forklaringen lyder, at stregen er trukket efter et såkaldt nærhedsprincip og som det mindst mulige indgreb i forhold til forældrene. Som vi ser det, vil stregen på papiret dog have store følger for os, der bor på et Bryggen med en historisk god sammenhængskraft og fællesånd. Det vil bl.a. have som logisk konsekvens, at søskende kommer på hver sin skole. At venner fra samme børnehavestue ikke kan følges til en tryg skolestart, fordi de bor med et par gader imellem sig. At nabobørn med nogle år imellem mister den nærhed, der følger med at kende nogle fra de andre klasser på sin skole. Måske vil flere vælge folkeskolen helt fra og søge til privatskoler. Og kunne man forestille sig, at den fællesskabsforståelse, der har båret kvarteret frem til det attraktive boligområde, som Bryggen er i dag, bliver udhulet?
Hvad angår nærhed forstået som afstand målt i små fødders skridt må det være forvaltningslogik, at vi, der bor på Islands Brygge lave numre, Thorshavnsgade, Klaksvigsgade, Westmannagade m.m. skulle bo tættere på Amager Fælled skole end dem, der bor i toppen af Egilsgade, Gunløgsgade, Bergthorasgade, Halfdansgade eller dele af Artillerivej. Personligt kunne vores datter lige så godt finde sig en skole et sted omkring Jarmers Plads, hvad angår nærhed af både den ene og anden art.
Vi er klar over, at Københavns Kommune befinder sig i en vanskelig situation med manglende kapacitet i institutioner og skoler. Og det føles ikke fedt at råbe vagt i gevær for sig selv og sit kvarter, når man derved automatisk sender en usolidarisk abe videre til nogle andre. Men kom nu: Der må være andre løsninger end at ødelægge noget, der fungerer så godt! Vi kender selv flere børn på Islands Brygge skole, der hører til andre distrikter og kvarterer – hvad med at lukke ned for de dispensationer? Det virker heller ikke logisk, at man i planerne flytter distriktsstregerne, så kommende elever til Amager Fælled skole skal til Peder Lykke skole, for så at få plads til at fylde Amager Fælled op med Bryggeskole-børn? Er det virkelig for at vinde de 1-2 % mere balance i antallet af to-sprogede elever – for mere er der jo ikke tale om?!
Vi venter barn nr. to, og vi er allerede ved at miste pusten ved tanken om at skulle få barsel, jobs, opsparet ferie, økonomi og almindeligt hverdagsliv til at gå op med Københavns Kommunes institutionstilbud. I det puslespil er jeres skoleplaner hverken et lille indgreb eller det mindste nærheds- og engagementsskabende for os.
mvh
Lars Wass og Louise M. Spanning
