Københavns Kommune får ny høringsportal

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.

Høring om Københavns Kommunes ældrepolitik 2023-2026

Københavns Kommunes ældrepolitik 2023-2026 sætter rammen for kommunens arbejde på senior- og ældreområdet i de kommende år.

Høringsfrist:

1. oktober 2023

Indsendt af:

Line Schiellerup

Dato: 1. oktober 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Danske Fysioterapeuter, Region Hovedstaden

By:

København K

Postnr.:

1130

høringssvar er vedlagt som dokument

Indsendt af:

Væredygtigt Seniorliv

Dato: 1. oktober 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Væredygtigt Seniorliv

By:

Valby

Postnr.:

2500

Vi læser gode visioner og intentioner i udspillet til Københavns Kommunes ældrepolitik – men minder om, at et godt liv også kan leves med sygdom og handicap – måske endda gennem hele livet!! Det er ikke kun ”ældre” dette gælder for. I indledningen til politikken skrives der: ”Det handler om at skabe en rummelig by, som er tilgængelig og ældrevenlig og om at sikre omsorg til dem, der har brug for det”. MEN Byen skal vel være venlig for alle aldersgrupper? Og det sammen gælde også omsorgen for dem der har brug for det. Det er vel heller ikke knyttet til alder? Det er vanskeligt at afkode, hvad der menes med ”ældrevenlig” – hvad er det særlige? Flere gode leveår er en overskrift, men igen må man tænke, at dette vel også gælder alle aldersgrupper? Sygdom rammer ikke kun personer over en vis alder, og det er også et behov for alle borgeres aktive liv, at vi har en tilgængelig og brugbar by. Stærke og rummelige fællesskaber vedrører også alle borgere, og det samme gælder Lige behandling – men ikke ens behandling. I bybilledet i København ser vi ikke mange mennesker med særlige behov (yngre og ældre) – en idé kunne være at tage DK´s mester i byrumsindretning Jan Gehl med på en vandretur gennem byen – vi oplever i hvert tilfælde næsten totalt fravær af siddepladser og adgang til toiletter – især uden for de centrale områder af byen. En venliggørelse af trafikken – også cykeltrafikken og den offentlige transport vil også gi´ større tryghed for alle og frihed ift. at færdes i bylivet. (en del busser kører hasarderet med hårde opbremsninger, påkørsel af kantsten og hurtige afsætninger på befærdet cykelsti). Vi tillader os at mene, at denne ”ældrepolitik” ikke vedrører gruppen ”ældre”, og vi er også i tvivl om, hvorvidt denne gruppe af voksne personer over en vis alder har brug for en særlig politik. Den formulerede politik vedrører personer, der har brug for hjælp og støtte, men disse kan jo sagtens være ”yngre”. Når dette er skrevet, er vi langt hen ad vejen enig i de tiltag, der beskrives for denne gruppe borgere. Vi må dog anmærke, at hvis digitalisering skal være et middel til forbedringer i behandlingen, så er det nok sådan, at mange med et større behov for hjælp også vil have vanskeligst ved at benytte digitale løsninger. Forslag: Vi er optaget af, hvordan man kan skabe en ny slags ”netværk” blandt ældre omkring det gode ældreliv (fysisk, mentalt og social sundhed).Vi kan se, hvilken betydning barselsgrupper/fædregrupper har – også for udvikling af venskaber. Vi ser, at sam- eller fælleskonsultationer vinder frem og har stor betydning for deltagerne. Vores sundhedssystem og ældrepleje er i høj grad organiseret som en ”én til én relation” – vi spørger (os selv og jer) – hvordan kan det gøres anderledes – eller suppleres, da ”one size fits all” ikke giver mening for alle. Vi har ikke et færdigt forslag, men vil gerne indgå i drøftelse med fagfolk om ideer til ”livscirkler” med støtte og/eller medvirken af forskellige fagligheder. Lige lidt om os: Vi er en gruppe seniorer fra Valby, som igennem et par år er mødtes ca. en gang om måneden på Grønttorvet i Valby for at udveksle og drøfte og dermed blive klogere på en sag, os selv og hinanden. Og med et ønske om at bidrage til forandringer. Vi ønsker at se og blive set med den styrke og de erfaringer, som alder og levet liv også rummer. Og først og fremmest med en anerkendelse af de forskelligheder som gruppen af ældre repræsenterer. Et mere forskelligartet blik på og omtale af ældre er ved at trænge igennem via mange undersøgelser og skriverier. Men her stopper det lidt - for alle siger, ”der skal noget andet til” for at imødekomme behov og ønsker hos de nye grupper af ældre, som har et andet livssyn, men der er ikke mange konkrete bud på HVAD? Det er her Væredygtigt Seniorliv kommer på banen. Vi har ikke ét svar – men vi har et forum for samtale, samspil, undersøgelse, initiativer og handling. Et forum hvor vi kan bruge vores livsklogskab såvel som viden, nysgerrighed og handlekraft, når vi vil skabe et væredygtigt seniorliv. ”Væredygtighed peger indad og kan beskrives som indersiden af bæredygtighed. Begrebet væredygtighed åbner for nye perspektiver, nye tilgange til menneskers væren i verden og ikke mindst vores bidrag til den nødvendige omstilling til en bæredygtig verden.” Citat af Steen Hildebrandt Med venlig hilsen Kirsten Henriksen og Marianne Thrane Væredygtigt Seniorliv

Læs høringssvar fra Væredygtigt Seniorliv

Indsendt af:

Bispebjerg Lokaludvalg

Dato: 1. oktober 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Bispebjerg Lokaludvalg

By:

København NV

Postnr.:

2400

Se vedhæftede fil.

Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg

Indsendt af:

Christianshavns Lokaludvalg

Dato: 1. oktober 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Christianshavns Lokaludvalg

By:

København V

Postnr.:

1599

Se Christianshavns Lokaludvalgs høringssvar i dokumentet.

Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg

Indsendt af:

Claus Buch og Helle Jønch

Dato: 30. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

København S

Postnr.:

2300

Høringssvar til ”Et godt liv i fællesskab – Københavnernes politik for det gode Senior- og Ældreliv 2023-2026” Indsendt af: Claus Buch og Helle Jønch København den 30. september 2023 En værdig ældrepolitik Med fokus på Frihed til selv at vælge, anstændig pleje og støtte Overordnede betragtninger Københavns ældrepolitik har gode visioner og overordnede mål, der dog fremstår noget forenklet for så vigtig en samfundsopgave som ældreområdet er i København. Claus Buch og Helle Jønch savner en konkretisering af politikken, så borgeren får kendskab til det forventelige serviceniveau i København. Det nævnes, at man ønsker samarbejdspartnere, som kan ’løfte mere’, hvad indebærer dette konkret, hvad forventes der af dem og af kommunen? Hvordan kan visionen om ’Frihed, Tryghed og Fællesskaber’ iværksættes? Hvis visioner og overordnede mål ikke konkretiseres nærmere, så vil borgerne, pårørende, foreningslivet og politikerne ikke opleve målbare resultater, benchmarking vil ikke være muligt i forhold til formåen og fremgang. Et eksempel: I Hørsholm kommune er 3 ud af 4 over 65+ fysisk aktive, i København er det tal ca. 55 %. Det kunne være et konkret mål at løfte dette tal indenfor de næste to-fire år ved en målrettet indsats. Ligeledes har Hørsholm kommune en ældrepolitik inddelt i følgende byggesten: Vision, Overordnede mål, delmål og indsatser. Eksempler på visioner der er svære at måle medmindre man sætter et konkret mål og beskriver hvordan disse opnås Bygge bro mellem eksisterende fællesskaber og københavnere, som har brug for en ekstra hånd for at blive del af dem (s. 5) Være med til at understøtte de uformelle og organiserede fællesskaber i lokalmiljøerne, fx initiativer, hvor københavnerne deler interesser og hjælper hinanden med reparationer, mens der er kaffe på kanden (s. 5) Samarbejde tidligere og mere systematisk med flere pårørende, fx gennem en løbende dialog om forventninger, ønsker og muligheder (s. 5) Aktivere den enkelte borgers ressourcer og de ressourcer, som er omkring borgeren i hverdagen (s. 6) Følgende bør som minimum fremgå af politikken: Hvor er kommunens serviceniveau på ovenstående til dato? Hvilke forbedringer vil man opnå og hvordan? Hvilke indsatser er lovbestemte serviceydelser (jf. Sundhedsloven og Serviceloven)? Fx skal kommunen ifølge serviceloven levere: § 79 - Tilbud med aktiverende og forebyggende sigte § 83, stk. 1 - Praktisk og personlig hjælp og støtte (til pleje, praktisk hjælp i hjemmet og madservice) § 83, stk. 5 - Fastsætte individuelle mål for hjælp efter stk. 1 § 83, stk. 8 - Tilbyde et plejetestamente til borgere med demens § 86 - Tilbyde genoptræning til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom Fx foreskriver Sundhedsloven at kommunalbestyrelsen tilbyder: Genoptræningsplan, skaber rammer for borgernes sunde levevis og etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne Når kommunen skriver om et bedre samarbejde mellem foreningslivet, det uformelle og formelle fællesskab i lokalmiljøet mv, hvordan vil man sikre at dette opnås? Vil man fx garantere foreningslivet lokaler og støtte til administrative opgaver? Hvis Københavns kommune lover frihed til borgerne, bør det fremgå af politikken, hvor man vil gøre en større indsats for borgernes frie valgmuligheder for at vælge leverandører på serviceydelser som madlevering, genoptræning, forebyggelsesindsatser, hjemmepleje, plejehjem mv. Frit valg for ældre Frit valg på ældreområdet betyder, at kommunen har pligt til at skabe grundlag for borgerens frie valg af leverandør af madservice, personlig og praktisk hjælp og plejebolig. Der er frit valg af plejeboliger samt frit valg af hjemmehjælp, herunder personlig hjælp og pleje, hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet og madservice. Kommunerne har ligeledes mulighed for at anvende private leverandører på de rehabiliteringsforløb, der har været lovpligtige siden 2015. Opdateret 26 JAN 2023 Reference: Frit valg for ældre - Sundhedsstyrelsen Under punktet ”vi skal behandle alle lige – men ikke ens”, kunne man sætte fokus på, at kommunen ønsker, at; -vejlede borgerne aktivt i, hvordan de gør brug af det frie valg af leverandør, så det er let for den enkelte at vælge blandt kommunale, selvejende eller private plejetilbud og andre serviceydelser fx indenfor levering af mad Man kunne vælge at fritstille borgerne i forhold til madservice, når nu Københavns kommune med sine skrappe krav til leverandørerne, ikke formår at tilbyde borgerne et valg imellem mange flere leverandører i en mangfoldig madby som København Her er de muligheder en ældre borger har i København: Frit valg af leverandør til hjemmepleje | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) Kunne man ikke arbejde på at gøre ideen med madklippekortet bedre? Madklippekort | Københavns Kommunes hjemmeside (kk.dk) Listen af leverandører burde være mere omfangsrig og byde på mange flere forskellige valg. For at invitere flere private leverandører ind i kommunens tilbud, kan man lave decentrale udbud, benytte sig af godkendelsesordningen samt tilbyde borgerne frit-valgs-beviser, hvis borgeren ønsker at benytte sig af andet end de få eksisterende tilbud. Desuden mangler der afsnit som har særligt fokus på politik, mål og indsatser på områderne indenfor særligt kognitive udfordrede ældre med demens, Alzheimer m.fl. Med fokus på teknologier og digitalisering kunne det være godt at konkretisere hvilke borgere der kan tilbydes hvilke teknologier, som kan hjælpe dem i hverdagen, samt helt konkret hvor borgerne kan henvende sig. Hvilken grad af støttebehov udløser teknologiske hjælpemidler – og kan borgeren få frihed til selv at vælge leverandør og hvilke hjælpemidler og teknologier der ønskes og fra hvem? Apropos visionen om frihed. Man skriver på side 6, at ”Der er lige behandling – men ikke ens behandling”. ”Fru Hansen kan måske selv lære at dryppe sine øjne efter operation, mens Hr. Nielsen har brug for hjemmehjælpen”. Serviceloven påbyder netop kommunen at give PERSONLIG hjælp og pleje, hvilket er det modsatte af standardiseret pleje og støtte til pleje og praktiske opgaver i hjemmet. Sådan leverer kommunen mere FRIHED, TRYGHED OG FÆLLESSKAB Med venlig hilsen Claus Buch og Helle Jønch

Læs høringssvar fra Claus Buch og Helle Jønch

Indsendt af:

Nicklas Vagner Forsman

Dato: 30. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

By:

København K

Postnr.:

1360

Høringssvar fra Dansk Sygeplejeråd Kreds Hovedstaden

Læs høringssvar fra Nicklas Vagner Forsman

Indsendt af:

Nørrebro Lokaludvalg

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Nørrebro Lokaludvalg

By:

København N

Postnr.:

2200

29. september 2023 Sagsnummer 2023-0389300 Dokumentnummer 2023-0389300-1 Sagsbehandler Jan Malinowski Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg Nørrebrogade 208 2200 København N EAN-nummer 5798009800466 Sekretariatet for Nørrebro Lokaludvalg Økonomiforvaltningen Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg Efter læsning af den planlagte ældrepolitik for København Kommunes ældre borgere, har Nørrebro Lokaludvalg følgende kommentarer til det udarbejdede udkast til ældrepolitikken. Udkastet kommer meget og vidt rundt i forskellige problematikker omkring ældre, løsningsmodeller og mulige scenarier, dog har vi lagt mærke til at den økonomiske vinkel på hele udkastet er fraværende. Hvilke beløb forventer Københavns Kommune at have mulighed for at budgettere med i forhold til ældreplejen? F.eks. er der ingen beløbstal på udgifter til tekniske hjælpemidler, tilskud til borgere, som må vælge privat hjælp, og udgifter til anlæg af seniorbofællesskaber. Overskriften er flere gode leveår, men ingen visioner om hvordan Nørrebros indbyggere kan leve lige så længe som dem på Østerbro. Der er en forskel på ca. 3,8 år for mænd og ca. 3,8 år for kvinder mellem de to bydele. Man forventer - ikke overraskende - at man står over at komme til at mangle SOSU-hjælpere/-assistenter i 2030. Der er ingen forslag til i hvor høj grad denne udfordring kan afhjælpes øget søgning til fagområdet og ved omskoling. Forslaget behandler ikke hvordan man vil arbejde med at fastholde medarbejdere. Vi mener derfor at kommunen må udvikle tiltag for at mindske “ omsorgstræthed”, for dermed at forhindre yderligere afgang fra faget. Der er desuden intet om ny organisering af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen i faste teams. Udkastet til ældrepleje lægger stor vægt på at benytte digital teknologi. Vi mener at det stadigvæk skal være muligt at fravælge digitale løsninger, og dette skal skrives ind i kommunens ældrepolitik. Ligesom oplæring og videreudvikling må følge med den øgede brug af teknologi. Vi har i vores Bydelsplan for Nørrebro skrevet, at vi gerne vil sætte fokus på de indsatser, der hjælper folk uden uddannelser eller som er nedslidte med en realkompetenceudvikling – og vi indgår gerne i drøftelser med forvaltning og SoSu H om dette. Udkastet til ældrepleje, lægger stor vægt på og stor forventning til civilsamfundets frivillige indsats i forhold til støtte og hjælp til ældre og udsatte borgere. I udkastet nævnes ikke specifikke metoder og fremgangsmåder til at opbygge tilslutning i civilsamfundet til at løse den opgave. Nøglen til en mere mangfoldig ældrepleje ligger i lokalsamfundet. Fremtidens plejehjem skal farves af det område, hvor plejehjemmet ligger, og hvad der betyder noget for de mennesker der bor og arbejder der. Nørrebro Lokaludvalgs bekymring omkring civilsamfundet rolle går på den faglige kvalitet som faguddannede SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter står på. Det er vores holdning, at civilsamfundet bør spille en væsentlig rolle for vores ældre og udsatte borgere, men de skal ikke varetage det fagkvalificerede arbejde. Nørrebro Lokaludvalg synes derfor, at der ud fra udkastet rejser sig en del spørgsmål og problematikker f.eks. om antal af seniorbofællesskaber. Der er et stort behov for seniorbofællesskaber i København. Det nybyggede seniorbofællesskab på Nørrebro, Den 3. Revle, har en venteliste på 74 ansøgere. Nørrebros andet seniorbofællesskab Midgård er netop nedlagt og udflyttet, og den lovede erstatning på Lygten er der end ikke skrevet kontrakt på endnu. Lokaludvalget opfordrer til, at forvaltningerne samarbejder om at styrke indsatsen for at skabe flere seniorbofællesskaber til gavn for hele byen. Seniorbofællesskaber er en bæredygtig boform, den skaber aktivitet, mindsker ensomhed og styrker helbredet, og den skaber mobilitet på boligmarkedet til gavn for unge og børnefamilier. Derfor må alle muligheder tages i brug – såvel nybyggeri som udnyttelse af eksisterende bygninger og ejendomme. Venlig hilsen Mogens Petersen Forperson

Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg

Indsendt af:

Poul Erik Nielsen

Dato: 29. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Daghøjskolen for førtids- og folkepentionister i Københavns Kommune

By:

København

Postnr.:

2300

Høringssvar fra Højskolerådet på Daghøjskolen for førtids- og folkepensionister i Københavns Kommune, Peder Lykke Centret

Indsendt af:

Østerbro Lokaludvalg

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Københavns Kommune

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Østerbro Lokaludvalg har læst og forholdt sig til Københavns Kommunes forslag til den kommende ældrepolitik. Overordnet set, synes vi der er en række gode intentioner, men vi savner en mere konkret tilgang til hvordan de aktuelle og fremtidige udfordringer på ældreområdet skal løses. Forebyggelse og hjælp i hjemmet ”Bedst i eget hjem – kontakt – forebyggelse og hjælp til hverdagen”, sådan har mottoet været for ældre gennem mange år. De ekstra leveår vi kan opleve før krop eller sjæl giver op kan understøttes hvis kommunens hjælp indrettes så hjælpen kommer til borgeren. Et nøgleord er forebyggelse, og forebyggelse kan give bedre kvalitet og et længere liv for færre offentlige penge. Kommunens kontakt med borgeren er afgørende for hvor tidligt behov opdages og den individuelle hjælp kan tilrettelægges. København har en ældre boligmasse, hvor Københavns Kommune bør befordre, at ældre og gangbesværede kan blive i egen bolig ved at etablere elevatorer. Lovgivningen påbyder i dag kommunerne at tage individuel kontakt til alle over 80 år. I København kontaktes borgere med brev med tilbud om besøg af en ældrevejleder, hvor den ældre præsenteres for tilbud og oplyses om kontaktmuligheder. Ældrekonsulenten præsenterer kommunale tilbud, støttede organisationer – tilbud på kontakt til hjemmepleje og vejledning til hverdagen. Erfaringen siger, at de ældre er glade for ordningen, men at mødet med de støttede foreninger og tilbud ikke altid lever op til forventningerne, og at der kan være barrierer, der gør det svært at blive en aktiv del af en forening eller et fællesskab. Mange ældre borgere har svært ved at håndtere de mange digitale løsninger og vi foreslår at kommunen tilbyder hjemmebesøg, hvor borgeren kan få hjælp til de digitale platforme. Dertil bør der være nemmere at komme i kontakt med kommunen. Mange har svært ved at benytte de digitale indgangsveje. Hvordan vil kommunen sørge for det nødvendige personale i fremtiden? Vi ser med bekymring på den stigende andel af ældre borgere på Østerbro og manglen på de ”varme hænder” i fremtiden til at løse de mange opgaver knyttet til en ældre befolkning. Her ser vi gerne at kommunen går aktivt ind og finder flere metoder til at rekruttere og fastholde det nødvendige personale. Der skal være bedre muligheder for at komme rundt i byen Én af de mest grundlæggende forudsætninger for det gode, aktive hverdagsliv for seniorer, er muligheden for at kunne komme rundt i byen. Det kræver at den kollektive transport er struktureret, så der ikke er for langt at gå til nærmeste busstopsted, S-togsstation eller metrostation. Vi foreslår at busserne i større grad skal fungere som fødelinje til Metroen, og at busstopstederne placeres så tæt som muligt på metrostationerne. Lige nu er der flere tilfælde, hvor busser og metro transporterer passagerer de samme strækninger, og det mener vi er en dårlig udnyttelse af kapaciteten. Generelt kan placeringer af busstoppestederne med fordel revideres. Vi er bekymret for den mentale trivsel Vi efterspørger politisk vilje og midler til at gøre noget ved den ensomhed, utryghed og psykisk mistrivsel mange ældre er ramt af. Og vi ønsker at der bliver gjort mere for at bekæmpe den ensomhed mange ældre oplever. Den mentale trivsel er efter vores overbevisning, en stor udfordring i vores samfund og det ser desværre ud til at problemet er stigende. Venlig hilsen Allan Marouf Forperson for Østerbro Lokaludvalg

Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg

Indsendt af:

Birgitte Vølund

Dato: 28. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Alzheimerforeningen

By:

København K

Postnr.:

1268

Høringssvar fra Alzheimerforeningen

Indsendt af:

Københavns Ældreråd

Dato: 27. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

København N

Postnr.:

2200

Københavns Ældreråds høringssvar af 27. september 2023

Indsendt af:

Kgs. Enghave Lokaludvalg

Dato: 27. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Lokaldemokrati

By:

Kbh SV

Postnr.:

2450

Se vedlagte høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg

Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg

Indsendt af:

Ulla Bo Skovvart

Dato: 27. september 2023

Svarnummer:

By:

København K

Postnr.:

1401

Hermed et columbusæg til Københavns politik for seniorer og ældre: Store kollektivhuse til seniorer Antallet af ældre i befolkningen stiger, og samfundet kan ikke opretholde den nuværende 'rådne op i eget hjem'-politik med den nuværende struktur og personale. De ansatte i sektoren bruger allerede nu unødig tid på at transportere sig rundt, og de ældre med behov for hjælp oversvømmes af et utal af forskellige personer, de ikke kender. Derfor foreslår jeg bygget almene boliger i form af Danmarks mest moderne seniorkollektiv (+50 år) med mindst 200 selvstændige mindre lejligheder (så man kan danne netværk på tværs) og mange fællesfaciliteter som fx kantine/restaurant, café, flere fællesvaskerier, motionsrum, fælles opholdsstuer, avishold, grønne områder... Det skal være mange boliger, så folk kan netværke på kryds og tværs efter interesse og (fx it-) og evne. Huset bør selvfølgelig have en ældrevenlig infrastruktur med bl.a. mange elevatorer. Og med offentlig transport samt indkøbsmuligheder tæt på. Faciliteterne skal også kunne benyttes af dem, der fortsat bor i deres gamle hjem. På den måde vil man gøre livet bedre for disse, de kan undgå ensomhed og se fordelene ved på sigt at flytte i denne form for bolig og derved frigive boliger i byen. I tilknytning til boligerne skal der selvfølgelig være et center for sosu-medarbejdere, så de ikke spilder deres tid mellem boliger, og som vil være en gruppe, der lærer at kende de mennesker, den er til for. - Man kunne også forestille sig et lægehus, et bibliotek.... Min mor blev næsten 100 år og flyttede midt i sine 80'ere til det fondsejede seniorkollektiv Sophie Amalie Gården på Frederiksberg efter 65 år i samme bolig i forstæderne. Hun var skræmt ved flytningen, men fortrød senere kun, at hun ikke havde gjort det tidligere, så hun kunne have ydet mere i fællesskabet (sic!). Hun fandt sine nye netværk primært ved fællesspisningen. Den slags holder ældre raske og ude af plejehjem! Det skaber frihed, tryghed og fællesskaber.

Indsendt af:

Amager Vest Lokaludvalg

Dato: 27. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Amager Vest Lokaludvalg

By:

Københavns S

Postnr.:

2300

Der er mange gode mål og relevante kommentarer til tidens udfordringer. Lokaludvalget tager politikken til efterretning og vil lade os inspirere af den i vores arbejde. Vi glæder os til en mere konkret politik, men vi har ingen yderligere tilføjelser for nu.

Læs høringssvar fra Amager Vest Lokaludvalg

Indsendt af:

Valby Lokaludvalg

Dato: 26. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

By:

Valby

Postnr.:

2500

Valby Lokaludvalgs svar på høring om København Kommunes Ældrepolitik Tak for muligheden for at afgive høringssvar til udkast om Et godt liv i fællesskab - Københavnernes politik for det gode senior- og ældreliv 2023- 2026. Der må vist være tale om en tilsnigelse, når der står københavnernes politik og ikke Københavns Kommunes politik, idet det er kommunen, der kommer med udspillet, ikke borgerne. Vi kan kun være enige i overskrifterne i denne høring, men uden forslag til konkrete tiltag virker de indholdsløse. Vi savner med andre ord, at der i høringsudkastet indgår en række handletiltag. Flere gode Leveår Angående forebyggelse, inddragelse af seniorer i byens udvikling og skabelse af bofællesskaber havde vi gerne set konkrete forslag til de enkelte emner, herunder konkrete forslag til forebyggelse, til tiltag for offentlig transport, hvor busser nedlægges og efterlader hovedstrøg uden busforbindelse og til forslag til bofællesskaber, der er til at betale. Muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet ligger bortset for jobs i Københavns Kommune udenfor kommunens regi. Angående samarbejde omkring kulturliv og foreningsliv havde vi gerne set en konkret plan for, hvordan der kan sikres øget tilgængelighed til offentlige myndigheder (som er en jungle at finde rundt i), at der stilles tilstrækkeligt med lokaler til rådighed for kultur- og foreningslivet til en rimelig pris og at der samarbejdes med den kollektive trafik for at sikre tilgængelighed. Stærke og rummelige fællesskaber Foreningerne i Københavns Kommune er udsat for nedskæringer, samtidig med at det bliver sværere at rekruttere frivillige. To ting, der er indbyrdes afhængige. Så hvis alle de gode intentioner skal nå i mål, havde vi gerne set en konkret plan for, hvordan man sikrer, at foreningerne får så gode vilkår, at det bliver muligt at tiltrække nye frivillige. Der er tale om en akilleshæl af alvorlige implikationer, der ikke er opstillet løsningsforslag til. Det virker uigennemtænkt. Lige behandling – men ikke ens behandling Vi er meget enig i overskriften, som dog ikke omfatter alle ældre i teksten. Her fokuseres alene på de godt 15 % af de ældre, som har behov for en eller anden form for pleje. Vi havde gerne set det skarpere præciseret. Kommunens kommunikation på ældreområdet lader noget tilbage at ønske. Gruppen betragtes ofte under ét, selv om det store flertal slet ikke divergerer fra andre borgergrupper. Det havde vi gerne set afspejlet i udkastet. Angående digitale løsninger er vi i udgangspunktet enige, men det er vigtigt at påpege, at nogle grupper - ikke kun de ældre - har mere end svært ved at finde vej i det digitale. Vi savner derfor en plan for, at disse personer ikke tabes på gulvet. Med venlig hilsen Lene Buerup Andersen, medlem af Valby Lokaludvalg Benjamin Friis, forperson for fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale emner

Indsendt af:

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Dato: 25. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Brønshøj-Husum Lokaludvalg

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Se høringssvar i vedhæftede dokument.

Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg

Indsendt af:

Jette Bernbom og Dorthe Thorbech

Dato: 22. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

ÆldreSagen København

By:

København V

Postnr.:

1665

Høringssvar fremgår af nedenstående uploadede pdf fil.

Læs høringssvar fra Jette Bernbom og Dorthe Thorbech

Indsendt af:

Vesterbro Lokaludvalg

Dato: 22. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Vesterbro Lokaludvalg

By:

Københavns V

Postnr.:

1758

Vesterbro Lokaludvalgs høringssvar vedr. Københavns Kommunes ældrepolitik 2023-26 "Et godt liv". Vesterbro Lokaludvalg er stort set enige i indholdet af forslaget til en ældrepolitik for Københavns kommune 2023-26 ”Et godt liv”. Vi synes, at der allerede findes mange gode initiativer og tilbud til ældre i vores kommune for at leve et fysisk, socialt og mentalt godt liv. Det er dog ikke alle grupper af ældre, som har det økonomiske grundlag for at kunne deltage i disse mange gode tilbud. Vi finder anledning til at pege på 3 grupper i vores samfund, som vi mener er glemt i forslaget, og som også tilhører de ældre. Det er 3 grupper der tilhører de mest udsatte borgere i vores samfund, og som sjældent får den hjælp de er berettiget til ifølge undersøgelser fra Vive. Gruppen består af hjemløse, kontanthjælpsmodtagere/førtidspensionister, psykisk udfordrede og stofbrugere som alle er rigt repræsenteret i vores bydel på Vesterbro. Derfor ser vi med stor tilfredshed at vores social- og boligminister Pernille Rosenkrantz Theil ønsker at ændre på serviceloven, så denne gruppe kan få bedre tilbud og dermed bedre livsbetingelser nu og i alderdommen. Forslaget om ACT-metoden, som er en socialfaglig indsats, hilser vi derfor velkommen og mener den bør inddrages i det ellers udmærkede forslag om ældrepolitik. Vi er bevidste om, at det er en udgift, men som ministeren selv påpeger, er det ikke dyrere når vi ser på de hyppigere indlæggelser mm. den gruppe gør brug af så det vil kun gavne alle parter og derfor være med til at give ALLE et mere værdigt ældreliv. Venlig hilsen Thomas Egholm, forperson for Vesterbro Lokaludvalg

Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg

Indsendt af:

Maria Justiniano, Annemette Olesen, Lene Rønnest

Dato: 21. september 2023

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Globale Seniorer

By:

Valby

Postnr.:

2500

Vi synes at intentionen i udkastet til ny ældrepolitik (læs : seniorpolitik) har gode takter. Af side 2 fremgår det, at der er "et stigende antal ældre borgere, der har brug for pleje og omsorg". Demografisk er det rigtigt, men procentuelt i forhold til aldersgrupperne er antallet ikke stigende. På side 4 og frem anvendes begreberne seniorer og ældre i flæng. Vi efterlyser en skelnen imellem disse betegnelser og anbefaler at bruge "seniorer" hele vejen. Vi synes det er godt med fokus på en tilgængelig og brugbar by, men der mangler fokus på sikre gangområder (der er ofte knækkede fliser, løse brosten og overfyldte fortove - eksempelvis henslængte cykler, tøjstativer mv.). Den kollektive transport (busser) bør være mere handicaptilgængelige. De mest syge bør have tilbud om forebyggelse, rehabilitering OG evt. pleje. Vi bifalder tanken om stærke og rummelige fællesskaber, men forudsætningen herfor er tilgængelige lokaliteter, som både praktisk og økonomisk er mulige for alle grupper. Mht. digitalisering er det ikke nok at undersøge borgernes digitale kompetencer, der skal også være mulighed for hjælp til at løse konkrete problemer, både for borgere, som er i "systemet", og for dem, som ikke er. Vi kunne ønske os en præcisering af hvordan samarbejdet i sundhedstrekanten skal styrkes.

Læs høringssvar fra Maria Justiniano, Annemette Olesen, Lene Rønnest

Indsendt af:

Lars Høimark

Dato: 21. september 2023

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Seniorhuset VOC VALBY

By:

Valby

Postnr.:

2500

Høringssvar til Københavns kommunes ældrepolitik 2023-2026 – ”Et godt liv i fællesskab” Foreningen Seniorhuset VOC Valby vil gerne bidrage med et høringssvar til det nuværende forslag til Ældrepolitik. Ældrepolitikken giver en masse gode bud på holdninger, værdier og gode hensigter i arbejdet omkring ældre. Seniorhuset VOC Valby bemærker Sundheds- og Omsorgsborgmesterens indledende bemærkninger omkring politikkens tre overordnede ambitioner: Flere gode leveår Stærke og rummelige fællesskaber Lige behandling – men ikke ens behandling I Foreningen Seniorhuset VOC Valby er vi meget optaget af at skabe solide og bæredygtige relationer samt fællesskaber i vores 1350 m2 store bygning på Gammel Jernbanevej 25 i Valby. Opbygningen af fællesskaber kan ikke bare gøres på kommando, der skal arbejdes målrettet med værdier, stil og stemning og ikke mindst tilbud samt aktiviteter, der giver menig for den enkelte. Vi er ligeledes meget optaget af overgangen fra det normale aktive arbejdsliv til et seniorliv, der inkluderer både førtidspension; efterløn og folkepensionstilværelsen. Ved tidlig forberedelse på seniorlivet, tænker vi, at borgerne oplever, at tilbuddene og aktiviteterne nemt er i overensstemmelse med deres ønsker, da man typisk selv kan være med til at præge og efterspørge aktiviteter og tilbud. Her til slut glædes vi over, at politikken bevidst opfordrer og støtter op omkring samarbejdet ml. læger, hospital, borger, kommunens forvaltning/udførerdel samt forenings- og fritidsliv. Slutteligt ser vi frem til de konkrete tiltag og bevillinger, som kommunen vil foretage for at udmønte den gode og positive ældrepolitik. På vegne af Seniorhuset VOC Valby Lars Høimark Centerleder Valby 20. September 2023

Indsendt af:

Bjarne Jensen

Dato: 31. august 2023

Svarnummer:

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Hvis politikerne i København virkelig vil gøre noget, for de mennesker i København der har problemer med at komme omkring. Så burde de nok starte med at ændre attituderne fra rådhuset ” hvis du ikke kan køre på cykel, så venligst forlad København”. Man kan ikke parkere på hospitalerne(hvis ikke man er på cykel), man kan ikke parkere ved ens læge(hvis ikke man er på cykel), man kan ikke parkere ved en Metro station(hvis ikke man er på cykel), man kan ikke parkere i nærheden af en bus(hvis ikke man er på cykel), osv. Som jeg høre udmeldingerne, fra et rådhus, hvor er der et næsten kollektiv had mod biler. Bliver den situation bare være og være i fremtiden. Så jeres idéer med grønne pladser, puslerum, byrumsgader eller hvad det nu hedder er sikkert rigtigt gode idéer. Men hvis ikke folk kan komme derhen og hjem, så bliver det sikkert ikke brugt af mennesker der ikke kan gå så meget. Måske skulle cykel politikerne prøve at bestige bjerget København iført diverse hjælpemidler – rullestol, rollator, krykker, ældredragt osv. Det kunne måske give lidt frisk input ind bag cykelhjelmen. For mit eget vedkommende, planlægger vi efter snart 70 år at flytte ud af København. Grundet jeg har fået behov for at benytte min bil til at komme omkring. Føler absolut ikke jeg på nogen måder kan bruge min by længere. Faktisk kan jeg ikke forstå at folketinget tillader at Københavns politikker lukker af for adgangen til landets fælles faciliteter så som Rigs hospitalet, folketinget, kgl teater osv. Det er ikke noget København ejer men hele landet.

Indsendt af:

Gylna Guldbrandsen

Dato: 25. august 2023

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2450

Skærm besøg af fx. Sygeplejerske er kun for de borgere der kan benytte digitale løsninger, de borger der ikke kan bruge det digitale system skal have ligeså gode muligheder og ikke komme bagerst i køen. der skal være langt større samarbejde mellem læge, borger og ikke mindst hospital især ved udskrivninger fra hospitalet. Det personale kommunen sender ud til borgerne skal have ordentlige kvalifikationer.

Søgefelt

Del

Høring om Københavns Kommunes ældrepolitik 2023-2026

Høringsfrist: