Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Kastelsvej

Skitseforslag for Kastelsvej

Høring af skitseforslaget for et af 10 udvalgte projektområder fra Bylivsgadepuljens første ansøgningsrunde.

Høringsfrist:

31. august 2023
Indsendt af:
A.G.C.
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
43
Virksomhed / Organisation :
bor lige ved siden af
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg støtter ikke dette forslag. Det giver ikke mening at fjerne så mange parkeringspladser i et område, der er så presset på parkering. Brug de arealer, der er og gør dem mere atraktive i stedet. "Døveren" er en god fodboldbane, som børn har haft glæde af i mange år - den bør beholdes, det er eneste sted i nærheden man kan spille bold - udover Classens Have, fordi skolen i Holsteinsgade er låst af. Forslaget øger ikke muligheden for boldspil alligevel, men er mere for "café-folk" Samtidig bør de taxapladser på Asger Holmsvej gøres til offentlige parkeringpladser - i det mindste uden for skoletiden, så bebornes biler kan stå der, aften og weekender. Jeg har aldrig set en taxa holde der.  Kaos om morgen skyldes forældre, der afleverer børn i bil. Hvis det hjælper at flytte fodgængerovergangen, så gør gerne det - men indrag ikke flere p-pladser. 
Læs høringssvar fra A.G.C.
Indsendt af:
Ola Mattsson
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
42
By:
København ø
Postnr.:
2100
Først og fremmest tak for et godt initiativ, for at tage vedtagne politikker og planarbejde alvorligt og frem for alt tak for et godt projekt.   Generelt er udvikling af grønne områder og rekreative faciliteter gået den gale vej i København. Hvor der i 2017 var omkring 39 m2 grønt areal pr. indbygger, er dette faldet til 33 m2 i 2023. På Østerbro ligger vi desværre fortsat et godt stykke under gennemsnittet med kun 12 m2 offentligt tilgængelige grønne arealer pr. indbygger.  At rette op på dette er jo netop Østerbro lokaludvalgs vision for den gældende bydelsplan.   Det er derfor fantatstisk at se hvordan Københavns Kommune tager dette alvorligt og nu sikrer at denne vision indfries, så vi nu kan se frem til flere grønne byrum til at styrke bylivet i området.   Det er også betryggende at se med hvilken ansvarlighed Københavns kommune her udfolder den vedtagne arkitekturpolitik ved at sætte mennesket og det levede liv i centrum for byudviklingen frem for trafik og parkeringspladser. Her understøttes fællesskabet og det enkelte menneskes behov for aktiviteter og ophold i byen.   Projektet understøtter ligeledes den vedtagne trafiksikkerhedsplan ved at prioritere ombygning af et farligt kryds og strækning hvor særligt udsatte borgere - skolebørn med særskilte behov - til dagligt krydser en trafikeret vej.   Ja, det kan være svært at finde parkeringsplads. Hænger det ikke sammen med at vi har for mange biler pr husstand, at der udskrives flere licenser en der er plads til og at der er for mange biler som blot står og ikke anvendes. Efter at ha boet ti år i kvarteret, må jeg sige at som regel finder jeg en p-plads i nærheden af min opgang i Lipkesgade. I værste fald parkeres bilen i Kristianiagade. I så fald vil jeg i det kommende se frem til en gåtur hjem gennem det nye grønne byrum.   Også her understøtter projektet vores ambition om at København skal være CO2 neutral i 2025. Når vi målet ? Vel, ikke uden at gentænke den måde vi transporterer os på og også her understøtter projektet Østerbro lokaludvalgs vision og ambition om at løse p-plads problematikken ved at mindske trafikken og antal biler ved at understøtte delebiler.   Kan projektet blive bedre? Selvfølgelig. Men indenfor den økonomiske ramme er det et solidt og robust projekt som vil få stor lokal betydning.   Stor tak til Københavns kommune og til forvaltningen for en ansvarlig og god implementering af politikker og planer.
Læs høringssvar fra Ola Mattsson
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
41
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
Anna Dinesen
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
40
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg bakker op om forslaget. Københavns beboelseskvarterer skal i langt højere grad end nu gives tilbage til de borgere der bor og lever i byen og bruger byens rum til ophold og aktivitet. Det kan ikke retfærdiggøres at så stor en del af det offentlige rum i København prioriteres til biler og parkering, når under halvdelen af byens borgere ejer en bil.  Det giver rigtig god mening trafiksikkerhedsmæssigt at skabe bedre trafikal afvikling omkring Langelinieskolen, men de færre parkeringspladser ved skolen vil med stor sandsynlighed fører til flere forældre, der holder ind til siden uautoriserede steder, når de afleverer børn i bil. Derfor kan initiativet ikke stå alene uden at man også arbejder med en mere målrettet indsats for trafikafviklingen omkring skolen om morgenen. Her kunne man fx indføre tryghedszoner i hele det nye område på samme måde so København Kommune har gjort på andre skoler i kommunen. Langelinieskolen er en meget stor byskole med meget lidt uderum til de mange 100'ere elever, og projektet kan give muligheder for at integrere byrummet mere til skolens areal, hvilken vil bidrage meget positivt til skolen og kvarterets børn og unge
Læs høringssvar fra Anna Dinesen
Indsendt af:
Christine
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
39
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Ja tak til forslaget
Læs høringssvar fra Christine
Indsendt af:
Camilla
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
38
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg er tilhænger af projektet. Jeg er dagligt i området og har børn på skolen. Det vil være oplagt at lave et grønt område hvor os beboer og skolebørn kan opholde os og nyde naturen. Jeg vil dog foreslå, at man lukker Kastelsvej helt for biler, da det er meget kaotisk med alle de biler og parkeringspladser. De nuværende parkeringspladser som er på langs og skråt af vejen, er alt farlige. Det er svært at få overblik og det gør det utrygt at færdes på cykel ned ad Kastelsvej.
Læs høringssvar fra Camilla
Indsendt af:
t. thorup
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
37
By:
københavn ø
Postnr.:
2100
Som beboer (med bil) i området med to børn i Langelinieskolens indskoling er jeg i store træk tilhænger af projektet. Det er dejligt med flere grønne områder, Men fra et forældreperspektiv, synes jeg ikke at projektet ser ud til at løse problematikken omkring de farlige trafiksituationer på asger holmsvej. Vi går til skole og morgentrafikken af cykler, ladcykler, gående, og bilister ved skoleaflevering kan være lidt udfordrende at bevæge sig i.  Det er dog i sær trafikken omkring Asger Holmsvej som er problematisk og så vidt jeg kan se vil der fortsat være trafik og parkeringspladser på vejen.  Der er ofte uhensigtsmæssige situationer med taxer der skal ind og ud, forældre der skal vende biler på vejen, ladcykler og cykler, småbørn på løbecykler og gående på vejen. Den ene side med fortov er meget smal med een række fliser og nogle brosten som er svære at gå på og der er slet ikke plads til at man kan gå forbi hinanden. Derfor må vi tit ud på kørerbanen mellem de vendende biler og ladcykler, da det andet fortov er forskanset bag p-pladser og træer og menneskemængden gør vi ikke ofte kommer derover.  Helst så jeg at der ingen biler var på vejen -at indkøslen til p-pladsen blev omlagt og at vejn blev inddraget i projektet, men ordenligt ladcykel parkering så de ikke cykler ind på skolens område. Den store plads foran skolen bliver slet ikke brugt. Det ville give mening at inddrage den i projektet.  Til slut vil jeg også ytre en bekymring for om trafikken i Livjægergade/arendalsgade og vendepladsen på kastelsvej vil bliver mere kaotisk, hvis biler kører ind den vej og ikke kan kører videre gennem kastelsvej. Vi går til skole, som mange andre, fra arandelsgade og skal krydse livjægergade hvor der allerede er en del morgentrafik. Jeg kunne være bekymret for om trfikken bliver 'lukket inde' med flere biler der skal vende og samme vej ud igen. Som bilejer i classensgade kvarteret kunne jeg også være bekymret for at at evt tiltag for at imødegå dette ville skabe flere gener i hverdagen. Vi kan fx nu ikke længe komme over strandboulevarden pga den nye rabat, så må enten kører gennem arendalsgade og livjægergade, eller op og kører igennem de små 'Norgesgader' ved østerport (stavangergade osv) og rundt igen for at komme ud på strandboulevarden i nordgående retning.
Læs høringssvar fra t. thorup
Indsendt af:
Rebecca Bolt Ettlinger
Dato: 31. august 2023
Svarnummer:
36
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Som medlem af arbejdsgruppen, der foreslog dette projekt til kommunen, bakker jeg fuldt op om det. Det vil være skønt med en grøn oase på vejen, hvor vi får mulighed for at lade op i solen uden at kigge enten ind i en skyggefuld væg eller ind i en masse parkerede biler. Jeg er især fan af planen om kanter, der kan klatres på, og bænke/siddemuligheder på vejens sydside orienteret mod vest, samt bænke på vejens nordside orienteret mod syd og vest. Selvom jeg elsker træer, mener jeg, det er vigtigt, at der ikke plantes træer, der for alvor bliver store, da solen er noget af det, der gør pladsen så dejlig. Til gengæld vil jeg støtte op om dem, der foreslår hjemmehørende beplantning og gerne buske og/eller småtræer med blomster og spiselig frugt. Jeg ønsker mig samtidig mulighed for flere gadehaver, som vi lokale kan passe - det kan sænke omkostningerne ved vedligehold lidt og skaber glæde for os, der bor her. Mit sidste ønske er adgang til vand - allerhelst både til biodiversitet, børn og vanding, men vigtigst til biodiversiteten. Jeg håber virkelig, at dette projekt bliver til noget, og håber også, at staten, som ejer skolens grund, kan involveres for at skabe sammenhæng med den halvtriste brostensplads omkring statuen og den lille forspildte lommepark ved børnehaven (områderne, der flankerer Asger Holms Vej). Ved børnehaven skal der i princippet bare fjernes et hegn og lidt buske for at skabe en skøn grøn plet.   I forhold til parkering har vi i arbejdsgruppen foreslået, at der kunne etableres skråparkering i Kristianiagades nordside. 
Læs høringssvar fra Rebecca Bolt Ettlinger
Indsendt af:
HOFOR A/S
Dato: 30. august 2023
Svarnummer:
35
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HOFOR A/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Vedhæftet er HOFORs bemærkninger til Skitseforslag for Kastelsvej. 
Læs høringssvar fra HOFOR A/S
Indsendt af:
Carl-H.K. Zakrisson
Dato: 30. august 2023
Svarnummer:
34
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Luk Kastelsvej for genomkørende biltrafik op mod Classensgade. Skab en mikropark/-plads hvor folk kan opholde sig, et sted der giver liv, luft og plads.    I dag er der to små asfalterede arealer der ikke fungerer eller bliver brugt. Gennem at lægge disse to arealer sammen vil der kunne skabes et værested for bydelens beboere. Der vil dannes et byrum til glæde for os der bor her i området, men også for dem som kommer forbi. Om dagen vil "Creative Space" (der bor op mod pladsen) kunne bruge pladsen til flere bord og stole til sine gæster. Vinhuset "2100 happiness" (bor også op mod pladsen) kan måske også få nogle bord og stole og lidt servering. Der er potentiale i pladsen ... og der er ikke mere en 4-5 skråparkeringer der ryger.    Over de seneste 10 år er der 3-4 træer der er gået ud pga de ringe betingelser med asfaltsbelægning. En reetablering af træerne i forbindelse med skabelse af pladsen vil give et grønt miljø og skygge om sommeren.
Læs høringssvar fra Carl-H.K. Zakrisson
Indsendt af:
Frank Madsen
Dato: 29. august 2023
Svarnummer:
33
By:
Kbh. Ø
Postnr.:
2100
Er imod nuværende forslag. Er imod nedlæggelse af P-pladser, der er i forvejen for få i hele dette område. Der mangler en helhedsplan, hvilket kunne være ønskeligt.
Læs høringssvar fra Frank Madsen
Indsendt af:
Allan Tyrrestrup
Dato: 29. august 2023
Svarnummer:
32
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
Kbh ø
Postnr.:
2100
Hej igen, halløj, høringssvar nr 27 kommer med en skæppe god ide. hvis vi uden videre kunne tilføje et ekstra fodgængerfelt som foreslået (eller flytte nuværende), ville det være genialt at få testet det af, hvilken forskel det kan gøre på trafiksituationen hver morgen.    
Læs høringssvar fra Allan Tyrrestrup
Indsendt af:
Elisabeth Holbæk
Dato: 29. august 2023
Svarnummer:
31
By:
København
Postnr.:
2100
Jeg støtter forslaget. Det er godt med flere grønne områder i byen. 
Læs høringssvar fra Elisabeth Holbæk
Indsendt af:
Signe Nielsen
Dato: 29. august 2023
Svarnummer:
30
By:
Kbh. Ø
Postnr.:
2100
Jeg synes det er positivt med flere grønne områder i byen. Både pga. behov for åndehuller for beboere og for flere planter pga biodiversitet mv. jeg håber bare, at områderne foran skolen også tænkes ind? Pt. er der nogle større områder med brostensbelægning, som kunne udnyttes langt bedre. Derudover håber jeg at det gennemtænkes at der må komme væsentlig større trafikal belastning både på Classensgade, Nordborggade, Livjægergade osv. Sikkert også den nyligt renoverede Ho Chi Minh-sti. Og hvordan der kan komme et velfungerende trafikalt flow. 
Læs høringssvar fra Signe Nielsen
Indsendt af:
Gitte Haagerup
Dato: 29. august 2023
Svarnummer:
29
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Imod forslag. I området er flere grønne oaser. Udnyt og optimer allerede eksisterende pladser. At nedlægge endnu flere p pladser er til gene for beboere, der lever deres liv her og skal have en hverdag til at fungere. kastelsvej er en dejlig stille gade, som den er.
Læs høringssvar fra Gitte Haagerup
Indsendt af:
Marie B. Whalley
Dato: 29. august 2023
Svarnummer:
28
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg er positiv over forslaget om at skabe et grønt gademiljø med plads til ophold og træer. Jeg mener dog at placering af træer bør genbesøges, så at det ikke kræver fjernelse af så mange p-pladser, da det i forvejen er svært for områdets beboere at finde en ledig p-plads. Det forslås at træer delvis implementeres på den eksisterende plads med statue i stedet for. Endvidere ønskes der indarbejdet angivelse af placering af skraldespande i forslaget.  Ift. eksisterende forhold mangler der master til gadebelysning i situationsplan.
Læs høringssvar fra Marie B. Whalley
Indsendt af:
Thomas
Dato: 28. august 2023
Svarnummer:
27
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Jeg er for forslaget, da jeg mener det vil indbyde til ophold og dermed gøre gaderummet mere levende. Ud over det skitserede vil jeg foreslå at flytte fodgængerfeltet til den anden side af Asger Holms Vej. Det er min oplevelse at langt de fleste med ærinde til skolen kommer ad Kastelsvej i vestgående retning og det vil derfor smidiggøre afvikligen af trafikken, hvis de kan dreje ind til skolen uden at skulle vente på fodgængere/skolepatruljen (faktisk vil det øge sikkerheden for de venstresvingende når skolepatruljen spærrer for den modgående trafik).
Læs høringssvar fra Thomas
Indsendt af:
Sørensen
Dato: 27. august 2023
Svarnummer:
26
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Forslaget støttes ikke i sin nuværnende form. Find en løsning, der ikke fjerner parkeringspladser. Kaos om morgenen ved skolen skyldes forældre, der vil køre deres børn i skole eller at børnene er for sent på den. Men hvis det hjælper at ensrette gaden, så gør det.  Jeg er afhængig af bil og parkering, når jeg skal hjem til familien, da jeg er kørestolsbruger. Det er i forvejen megasvært, da man ikke kan parkere nogen steder.
Læs høringssvar fra Sørensen
Indsendt af:
Sidse Nielsen
Dato: 27. august 2023
Svarnummer:
25
By:
Nordhavn
Postnr.:
2150
Jeg bakker i den grad op om forslaget. Det ser meget fint ud. Og en god ide at byrummet på den måde udvides omkring skolen, hvor der er tendens til kaos om morgenen. På andre tider af dagen vil det bare være skønt hvis der er mere grønt og området i større grad indbyder til ophold. Måske kan arealet foran skolen (med nuværende cykelparkering op ad den gule bygning) indtænkes. Det er velbenyttet til parkering men også lidt forladt og bruges som hundetoilet. 
Læs høringssvar fra Sidse Nielsen
Indsendt af:
Allan T
Dato: 27. august 2023
Svarnummer:
24
Virksomhed / Organisation :
Forælder
By:
Kbh Ø
Postnr.:
2100
Fantastisk initiativ af denne borgergruppe! Det kræver mod at stille sig frem med i drøm for vores lokale område. Jeg støtter projektideen. Og lige meget om det er dele af projektet eller hele skitsen som går videre til finale-runden, så tror jeg på det kan gøre en forskel!    Status for mange forældre der skal overgive deres skønne børn i vuggestue, i børnehave eller på skolen hver eneste hverdag i tidsrummet 7:30-8:30 er jo, at der er en kæmpe flaskehals i trafikken. Mange cyklister. Mange biler. Mange varebiler. Og ikke mindst mange fodgængere, børn som forældre. Det ville virkelig gøre en forskel, hvis vores byplanlæggere, trafikplanlæggere og politikere kunne finde nøglen til at løse denne daglige udfordring. Er det ensretning. Er det kørselsforbud i den time. Er det en indsnævring af vejen? Ideen med at pladsen foran skolen får et løft er genial. Med bænke der er placeret på en mere fordelagtig måde, ved siden af et springvand, og op ad et stakit fuld af vindrueranker, kan det hurtigt forvandles til et mere trygt område for ophold og samlingsted for både en masse børn og forældre. Og et bredere perspektiv, kan vi få en helhedsplan for alle matriklerne fra Ukraineskolen, til centret for unge, til de to børnehaver, hvor der bliver et mere naturligt forløb for ophold, ro, og bevægelse som en sammenhængende grøn korridor, ville det jo glæde området til perfektion. Jeg glæder til at høre hvad vores to lokaludvalg, vores forvaltning og vores politikere byder ind med.   mange hilsner  Allan
Læs høringssvar fra Allan T
Indsendt af:
A. Birgitte Christiansen
Dato: 27. august 2023
Svarnummer:
23
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Helt overordnet kan jeg overhovedet ikke støtte forslaget. Det er lidt svært at finde ud af, hvem der har været inddraget i at udarbejde selve forslaget - andet end en konsulent. Umiddelbart tyder det ikke på, at det er personer, der færdes i området på alle tider af døgnet. Jeg går meget i området og færdes tit på Kastelsvej. Vejen er præget af ambasader og ambasadeboliger. Det er ikke en del af det naturlige byrum, men lidt en død del uden meget liv - undtagen om morgenen i forbindelse med skoleåbning. Der er nogle enkelte bænke i forvejen, som aldrig bruges.   Der er et kæmpe og ekstremt underskud på parkeringspladser i hele området, hvis der fjernes 20 pladser, som foreslås vil det give store problemer. Ikke kun på Kastelsvej - det vil forplante sig til hele bydelen. Vi er nogen, som arbejder uden for København, og som ikke kan benytte offentlig transport. På Kastelsvej er rigtig mange af pladserne allerede inddraget til ambasaderne døgnet rundt. Ligeledes er der restriktioner på rigtig mange pladser, som formentlig er tiltænkt til at aflevere børn på skolen i bil.  Der er grønne områder i nærheden - eksempelvis Classens Have, ligesom dele af skolen er offentllig tilgængelig.  Jeg vil foreslå, at man ser på, hvordan skolens arealer kan åbnes mere op for bydelens beboere, herunder hvordan arealet ved statuen kan forskønnes. Arealerne vil uden problemer kunne anvendes når der ikke er skolegang, i weekender og ferier. Samtidig kan man se på græsplanen ved børnehaven, som nærmest ligger i brak. "Det har tidligere været et hyggeligt stillerum". I samme forbindelse bør muligheden for at skabe flere p-pladser for områdets almindelige beboere undersøges. Derved vil området få et løft, blive mere grønt og p-pladserne fastholdt/udvidet.  
Læs høringssvar fra A. Birgitte Christiansen
Indsendt af:
Kirstin B. Christiansen
Dato: 25. august 2023
Svarnummer:
22
By:
Kbh. Ø
Postnr.:
2100
Er imod forslaget om at nedlægge parkeringspladser. Der er i forvejen fjernet mange p-pladser i hele området, hvilket gør det til en daglig kamp at parkere. Det er jo heller ikke fordi der mangler grønne områder, Classens Have ligger lige ved siden af, og skolens område kunne også gøres mere grønt.
Læs høringssvar fra Kirstin B. Christiansen
Indsendt af:
Hanne Madsen
Dato: 25. august 2023
Svarnummer:
21
By:
Kbh.Ø
Postnr.:
2100
Imod det fremlagte forslag. Indskrænkning af Kastelsvej en dårlig løsning. Færre P-pladser ikke acceptabelt.   Giver mange gener for beboerne i området, skoleforældre og børn.    Området mangler i forvejen P pladser. Beboerne må derfor cirkle rundt, hvilket giver yderligere forurening ( men virker som det er vigtigste formål) I forvejen indskrænket ved mange ambassade pladser, skilte til skole P. tid, Håndværker pladser og sidst El-bil pladser, før dette forslag.   Træer foran lejligheder og på hjørner giver mindre lysindfald og dårligere oversigt.   Pladsen foran skolen kunne gøres mere grøn og hyggelig med bænke og stedsegrønt Frem for brosten. Indhak ved Ho Chi Minh sti det samme.   Den allerede lukkede vej for enden af Kastelsvej mod Fridtjof Nansens Plads, der netop Er brugt mange penge på! Kunne blive en hyggelig oase med bænke og planter.   Oplever dagligt det dårlige projekt lyskurv midt mellem Nordborggade – Livjægergade, Hed sig forældres ønske, efter opførelse af Langelinieskolen og blev opført i en sommerferie Hvor både politikere og forældre var ukontaktbare, til stor gene for erhvervslivet, beboere og Stadig dagligt for både gående, cyklister, biler, der skal over Classensgade fra Livjægergade  hvor krydset Classensgade – Livjægergade havde været ideelt for lyskurv.                      Men formålet her var også at nedlægge P-pladser.   Fortovet Nordborggade trænger volsomt til renovering , Det vil være til glæde for beboerne, dårligt gående og handicappede.   Endelig vil underjordisk P hus samme sted som ”fremlagte forslag” være ideelt, Da der her er oplyst, der ikke ligger vigtige installationer i vejen.   Mh. Hanne Madsen.
Læs høringssvar fra Hanne Madsen
Indsendt af:
Peter Jensen
Dato: 25. august 2023
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 1
By:
København Ø.
Postnr.:
2100
Jeg er meget imod at fjerne parkeringspladser uden at tilbyde en alternativ løsning. Bare fordi der bliver færre pladser betyder ikke der bliver færre biler, eller at behovet for at have en bil forsvinder. Jeg synes ikke det er rimeligt at man skal bruge 20-40 minutter på at lede efter en P-plads efter kl.17.00, for så at efterfølgende gå 1-2km for at komme hjem. Sådan er den nuværende situation. Hvis I fjerner flere P-pladser bliver situationen forværret og kampen om P-pladser endnu sværere. I forvejen er det svært at lokke venner og familie som bor uden for storbyen, til at komme på besøg pga manglende parkeringsmuligheder samt parkeringsudgifter. Det er grænsende til pinligt, at der er så dårlige forhold. I stedet for at bruge Kastelsvej vil jeg foreslå man forskønner den brostensbelagte plads foran Langelinieskolen. Her er der god plads til flere bænke, borde og blomsterkummer. Derudover vil jeg foreslå man benytter den nyanlagte pløjemark på "Ho Chi Minh stien" foran Garnisons Kirkegård. Her er der også mulighed for at etablere hygge-kroge og hygge-møbler. Området her lægger meget mere op til at hænge ud og hygge end midt på Kastelsvej. Langelinieskolen kan så etablere adgangsforhold fra bagsiden af skolen (gennem deres plankeværk), så de unge mennesker kan bruge pladsen til hænge ud på. Se vedhæftet kort for markering af oplagte områder. Uanset valg af område, så sørg for at der også er penge og en plan til vedligeholdelse af de nye grønne områder. Desværre er jeg bange for at når området først er etableret, står det og falder hen, ligesom ukrudtspladsen ved "Ho Chi Minh stien" afspejler.   Spar hellere penge sammen, så man kan etablere en fuldautomatisk parkeringsgarage (https://video.kk.dk/video/623096/fuldautomatiske-p-anlg-i)  inden i overvejer at fjerne P-pladser. Herefter giver det god mening at bruge pladsen over jorden til grøn forskønnelse.
Læs høringssvar fra Peter Jensen
Indsendt af:
Kristina Kunigenas
Dato: 25. august 2023
Svarnummer:
19
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Vi er store tilhænger at projektet med etablering af flere grønne parkområder ved Kastelsvej. Lige nu er hele det område er bare én stor parkeringsplads, som gør udsynet svært især for de mindre børn som er ved at lære at begå sig i trafikken. Nedlæg gerne flere bilparkeringspladser. Vi der bor i byen er så heldige at have metro og tog tæt på, hvis man ikke orker (lad-)cyklen. 
Læs høringssvar fra Kristina Kunigenas
Indsendt af:
Anne Winding Top
Dato: 25. august 2023
Svarnummer:
18
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Der er i meget stor grad brug for mere plads til eleverne på Langelinie Skolen, Helsteinsgade. De store elever har ikke et sted at være i pauserne, og det er ikke godt for deres trivsel, fællesskab og sociale samvær. 
Læs høringssvar fra Anne Winding Top
Indsendt af:
Line Holm
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
17
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Hej. Som mor til to børn på Langelinieskolen, som dagligt færdes i området, når de går til og fra, er jeg stor tilhænger af udvidelse af de grønne arealer samt skabelse af flere "byrum", som skaber tryghed umiddelbart uden for skolen, og hvor forældre kan opholde sig ifm. afhentning og skolearrangementer. Stort ja til de påtænkte forandringer.
Læs høringssvar fra Line Holm
Indsendt af:
Kristine Olsen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
16
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Københavns kommune bør offentliggøre den egentlige overordnede strategi for de fremtidige tiltag vedr. indbyggernes parkeringsforhold i bydelene. Hvis der da er nogen… det lader til, at den nuværende strategi blot er, til tider at fjerne 20, så 40, så 60 p-pladser ad gangen, uden at tage hensyn til alle de borgere i Kbh der har bil. Der er intet nævnt i planerne om, hvor vi skal parkere når der ikke er flere tomme pladser, når man kommer hjem til Østerbro efter kl 18.00, sådan som det er nu, så hvis flere pladser bliver fjernet bid for bid, så skaber det usikkerhed og farlige situationer, når man til sidst må smide bilen på et gadehjørne eller andre uhensigtsmæssige steder. Østerbro er en af Kbhs dyreste bydele at bo i med mange ejer- og andelsboliger. Det betyder at det er en relativt pengestærk befolkning som oftest har bil, gerne flere pr. husstand. Vi er mange som har bil og som egentlig ønsker at blive på Østerbro. Men vi er også mange som har meget begrænset brug af bilen til hverdag og i stedet tager offentlig transport eller cykel på arbejde. Men vi vil gerne kunne bruge bilen når vi skal længere væk, udenfor byen eller andre steder i Danmark, i eller udenfor landet. Kbh kommunes strategi om, at indbyggere helst skal køre rundt i ladcykler og kun benytte sig af offentlig trafik ud over det, hænger ikke sammen med virkelighedens borgere på Østerbro og det prisniveau og de størrelser der er på boligerne her. Jeg synes godt om grønne områder, men ikke før der findes et alternativ til os der mangler p-pladser. Og efter min mening er den eneste løsning underjordiske p-kældre, så vi kan få bilerne væk fra gaderne, uanset om det er elbiler eller fossildrevne køretøjer. Desuden undrer det mig, at der ikke er råd til at forbedre Nordborggade, som er den eneste tilbageblivende gade på Østerbro med asfaltfortov, men der er tilsyneladende råd til at nedlægge p-pladser og etablere grønne områder. Fortove og vej er fuld af huller, er slidt og forsømt og der har ikke været rørt en finger for at forbedre gaden i de 25 år jeg har boet der. Alle vores nabogader er renoveret igennem de seneste 10-12 år; senest i år er der lavet forbedringer i området, men ikke vores. Jeg har henvendt mig flere gange, uden at der gøres noget ved sagen. Jeg kan heller ikke få øje på, at Kastelsvej skulle være særlig usikker. Der er meget begrænset trafik og et særligt fodgængerfelt med blinkende lys til skolebørnene. Hvem er det kommunen gerne ser som borgere på Østerbro? Tilsyneladende ikke bilister, i hvert fald.  Det må være en ommer….
Læs høringssvar fra Kristine Olsen
Indsendt af:
Uffe Geckler Pedersen
Dato: 23. august 2023
Svarnummer:
15
By:
København
Postnr.:
2100
Imod forslaget. Imod nedlæggelse af de 20 parkeringspladser, især efter etablering af nye parkeringszoner, hvor vi i kvarteret ikke længere kan parkere i det norske kvarter, hvor der normalt er god plads. Mvh Uffe Pedersen
Læs høringssvar fra Uffe Geckler Pedersen
Indsendt af:
Tim Gyrtrup
Dato: 22. august 2023
Svarnummer:
14
By:
Kbh Ø
Postnr.:
2100
Uagtet at jeg finder grønne tiltag spændende mener jeg at dette forslag i høj grad vil genere borgerne fremfor at understøtte en grøn dagsorden. Nedlæggelsen af 20+ parkeringspladser vil forringe i forvejen utilstrækkelige parkeringsforhold. Ydermere vil en ensretning af Kastelsvej gøre det vanskeligt for de borgere der bor i området at bevæge sig i bil mellem Classensgade og Strandboulevarden/Kristiniagade. Idet der er mange grønne områder i denne del af Østerbro (Classenshave, Garnisons kirkegård, Østre Anlæg, Kastellet m.fl) virker det ikke hensigtsmæssigt at anvende økonomi til at etablere yderligere grønt område med store gener til følge for borgerne.   Alternative placeringer: - Østlig ende af Kastelsvej ved Hardangergade - "Vendepladsen". - Brostensbelagt område ”under” Kastelsvej, vest for Asger Holms Vej som i dag fremstår ubenyttet.
Læs høringssvar fra Tim Gyrtrup

Sider