Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Kastelsvej

Oprettet: 27. august 2023
Svarnummer:
23

Indsendt af

A. Birgitte Christiansen

Postnr.

2100

By

København Ø

Høringssvar

Helt overordnet kan jeg overhovedet ikke støtte forslaget. Det er lidt svært at finde ud af, hvem der har været inddraget i at udarbejde selve forslaget - andet end en konsulent. Umiddelbart tyder det ikke på, at det er personer, der færdes i området på alle tider af døgnet. Jeg går meget i området og færdes tit på Kastelsvej. Vejen er præget af ambasader og ambasadeboliger. Det er ikke en del af det naturlige byrum, men lidt en død del uden meget liv - undtagen om morgenen i forbindelse med skoleåbning. Der er nogle enkelte bænke i forvejen, som aldrig bruges.  

Der er et kæmpe og ekstremt underskud på parkeringspladser i hele området, hvis der fjernes 20 pladser, som foreslås vil det give store problemer. Ikke kun på Kastelsvej - det vil forplante sig til hele bydelen. Vi er nogen, som arbejder uden for København, og som ikke kan benytte offentlig transport.

På Kastelsvej er rigtig mange af pladserne allerede inddraget til ambasaderne døgnet rundt. Ligeledes er der restriktioner på rigtig mange pladser, som formentlig er tiltænkt til at aflevere børn på skolen i bil. 

Der er grønne områder i nærheden - eksempelvis Classens Have, ligesom dele af skolen er offentllig tilgængelig. 

Jeg vil foreslå, at man ser på, hvordan skolens arealer kan åbnes mere op for bydelens beboere, herunder hvordan arealet ved statuen kan forskønnes. Arealerne vil uden problemer kunne anvendes når der ikke er skolegang, i weekender og ferier. Samtidig kan man se på græsplanen ved børnehaven, som nærmest ligger i brak. "Det har tidligere været et hyggeligt stillerum". I samme forbindelse bør muligheden for at skabe flere p-pladser for områdets almindelige beboere undersøges. Derved vil området få et løft, blive mere grønt og p-pladserne fastholdt/udvidet.