Høringssvar vedrørende Skitseforslag for Kastelsvej

Oprettet: 27. august 2023
Svarnummer:
24

Indsendt af

Allan T

Virksomhed / organisation

Forælder

Postnr.

2100

By

Kbh Ø

Høringssvar

Fantastisk initiativ af denne borgergruppe! Det kræver mod at stille sig frem med i drøm for vores lokale område. Jeg støtter projektideen. Og lige meget om det er dele af projektet eller hele skitsen som går videre til finale-runden, så tror jeg på det kan gøre en forskel! 
 

Status for mange forældre der skal overgive deres skønne børn i vuggestue, i børnehave eller på skolen hver eneste hverdag i tidsrummet 7:30-8:30 er jo, at der er en kæmpe flaskehals i trafikken. Mange cyklister. Mange biler. Mange varebiler. Og ikke mindst mange fodgængere, børn som forældre. Det ville virkelig gøre en forskel, hvis vores byplanlæggere, trafikplanlæggere og politikere kunne finde nøglen til at løse denne daglige udfordring. Er det ensretning. Er det kørselsforbud i den time. Er det en indsnævring af vejen?

Ideen med at pladsen foran skolen får et løft er genial. Med bænke der er placeret på en mere fordelagtig måde, ved siden af et springvand, og op ad et stakit fuld af vindrueranker, kan det hurtigt forvandles til et mere trygt område for ophold og samlingsted for både en masse børn og forældre.

Og et bredere perspektiv, kan vi få en helhedsplan for alle matriklerne fra Ukraineskolen, til centret for unge, til de to børnehaver, hvor der bliver et mere naturligt forløb for ophold, ro, og bevægelse som en sammenhængende grøn korridor, ville det jo glæde området til perfektion.

Jeg glæder til at høre hvad vores to lokaludvalg, vores forvaltning og vores politikere byder ind med.

 

mange hilsner 

Allan