Udkast til handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser

Københavns Kommune foreslår en ny handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser.

Høringsfrist:

30. januar 2023
Indsendt af:
Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA)
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2200
  Hermed fremsendes Center for Muslimers Rettigheders høringssvar (vedhæftet).  Høringssvaret er ligeledes godkendt af Dansk Muslimsk Union, som skal anses som medafsender.
Læs høringssvar fra Center for Muslimers Rettigheder i Danmark (CEDA)
Indsendt af:
Amnesty International Danmark
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1457
Bemærkninger fra Amnesty International Danmark. 
Læs høringssvar fra Amnesty International Danmark
Indsendt af:
Ditte Ingemann
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Mellemfolkeligt Samvirke
By:
København N
Postnr.:
2200
Mellemfolkeligt Samvirke. Høringssvar til ’Udkast til Københavns Kommunes Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser’ Mellemfolkeligt Samvirke takker for muligheden for at indgive høringssvar på Københavns Kommunes udkast på ”Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser”. Vi anerkender det gode initiativ med handleplanen samt det store arbejde bag udkastet. Vi har generelt sat pris på en inddragende proces og at være en del af den nævnte følgegruppe. Det er prisværdigt at handleplanen nævner flere områder i samfundet, såsom arbejdsmarked mm. hvor der skal gøres en indsats. Netop de områder er også af høj prioritet for os og andre gode kræfter, der står bag et fælles bud på handleplan mod racisme. Link og Link. Vi anbefaler Københavns Kommune at lade sig inspirere af data om racisme og diskrimination, samt anbefalinger vi har på områderne. Vi har følgende bemærkninger til udkastet: Det er kærkomment med de mange ambitioner for at bekæmpe racisme, diskrimination og hadforbrydelser i København. Men med det momentum havde det været prisværdigt med et større rådighedsbeløb end 4.05 mio. kr. til gennemførsel af indsatser i 2023. Så havde det været muligt med flere af de listede indsatser, der mangler finansiering. Vi opfordrer til at der afsættes flere midler til flere initiativer både i og efter 2023. I forlængelse heraf vil vi på det kraftigste opfordre til at der findes finansiering til især de to første forslag af listede mulige initiativer. Etablering af aktivitetspulje til støtte af civilsamfundsaktiviteter mod racisme, diskrimination og hadforbrydelser samt faste møder i følgegruppen. Det er helt afgørende at inddrage civilsamfundet så meget som muligt, da vi arbejder direkte med målgrupper, der oftest er udsat for racisme samt at vi som organisationer kan løfte stemmer for dem, som ikke har ressourcer til selv at stå frem. Mellemfolkeligt Samvirke har god erfaring med undervisningstilbud om forebyggelse af racisme og diskrimination under ”Åben Skole” og stiller os derfor meget gerne til rådighed for dette mulige fremtidige initiativ. Det er presserende at italesætte det manglende fokus på Inuit borgere. Det er et blindspot for kommunen og vi opfordrer til at I finder inspiration fra de to høringssvar fra henholdsvis Ilisimasavut og ICC Greenland. Generelt savner vi oplysning om, hvordan Københavns Kommune vil nå ud til alle, der kan være ofre for racisme, diskrimination og hadforbrydelser. Med Verdensmålene har Danmark og Københavns Kommune med henholdsvis en national og kommunal handleplan for Verdensmålene lovet at sikre leave no one behind som indebærer at de mest oversete og marginaliserede skal forrest i den bæredygtige udvikling, som også indebære bekæmpelse af racisme og diskrimination. Vi opfordrer til at I med handleplanen medtænker at nå nogle af de mest udsatte (fx uregistrerede hjemløse migranter, menneskehandlede og LGBT+ asylansøgere) samt sikre at de bliver oplyste om rettigheder og initiativer på eget sprog. Vi opfordrer til en styrket monitorering for at sikre bedst mulige resultater. For det første bør følgegruppen indgå i den årlige status på lige fod med referencegruppens fagudvalg. For det andet efterspørger vi flere klare mål og milepæle for implementering af handleplanen. For det tredje bør fremgå succeskriterier og visioner for hvordan et racismefrit København ser ud, så der sikres at tiltag og handlinger bidrager direkte i den retning.   Tak for muligheden for at indgive høringssvar. Vi er naturligvis til rådighed for videre dialog, samarbejde og i hvad det end kræver for at gøre København til en racismefri hovedstad.
Læs høringssvar fra Ditte Ingemann
Indsendt af:
Bispebjerg Lokaludvalg
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
By:
København NV
Postnr.:
2400
Til Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen På vegne af Bispebjerg Lokaludvalg sender jeg her lokaludvalgets høringssvar.   Med venlig hilsen Martin Dahl Sørensen Projektleder i Bispebjerg Lokaludvalgs sekretariat
Læs høringssvar fra Bispebjerg Lokaludvalg
Indsendt af:
Anne Nielsen
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
SOS Racisme
By:
København N.
Postnr.:
2200
Jeg har ikke modtaget svar, har forsøgt at sende filen her en gang før - derfor genfremsendes den - denne gang både som indkopieret og som vedhæftet Høringssvar til KK's Handleplan mod racisme, sammen med endnu et vedhæftet Bilag2: DRC's Guide: Fair adgangskontrol i nattelivet, som er nævnt til sidst i Høringssvaret. Venlig hilsen, Anne Nielsen, for SOS Racisme  1 SOS Racisme Nørre Allé 7 2200 København N. sos@sosracisme.dk www.sosracisme.dk Høringssvar fra SOS Racisme på Københavns Kommune om Udkast til Københavns Kommunes ”Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser” 30. januar 2023 SOS Racisme takker for det tilsendte udkast til Københavns Kommunes ”Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser”. Generelt Først og fremmest er vi i SOS Racisme glade og meget taknemmelige for, at Københavns Kommune har vedtaget og udarbejdet et udkast til en handleplan mod racisme! Vi er også glade for den måde, processen er gennemført på! At man starter med at bede om input fra minoritetsforeninger og religiøse foreninger, foreninger for menneskerettigheder og ligebehandling, og imod racisme og hadforbrydelser, andre NGO’er på området, og institutioner, der har med racediskrimination at gøre. At man har sørget for at få mange med, først ved et møde med inviterede foreninger, og siden ved et åbent møde, også for borgere i almindelighed. Vi er glade for, at kommunen har sat penge af til at gennemføre det udkast, der foreligger nu. Vi synes det er en stor styrke, at en enstemmig Borgerrepræsentation har vedtaget, at der skal udarbejdes og gennemføres en handleplan på området. Vi kunne ønske at man på landsplan havde været lige så langt fremme som København. Men vi har desværre endnu ikke set noget udkast til en National handlingsplan mod racisme og diskrimination, ligesom den ikke er nævnt i det nye Regeringsgrundlag for SVM. Da der var aftalt et beløb for 2022, og da der er sat penge af til den på Finansloven for 2023-2025, må vi jo fortsat gå ud fra, at den bliver til noget, selv om vi ikke har fået noget at vide om det. Derfor vil vi også bede Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune om at presse på for, at der kommer en national handlingsplan mod racisme, som det er vedtaget at udarbejde. Den skulle - efter input fra NGO’er d. 21. juni 2022 have været skrevet sammen i udkast og sendt til intern høring i relevante ministerier i eftersommeren 2022, og derefter med relevante ændringer skulle planen korrigeres i Justitsministeriet og sendes til politikerne bag Finansloven for 2022, idet de penge, der skulle bruges på den, var penge der var sat af i Finanslovsaftalen for 2022, - og derpå skulle den offentliggøres. Vi har imidlertid ikke hørt mere om den efter Folketingsvalget. Og vi vil 2 være meget glade, hvis BR – og enkeltpersoner i kommunen eller i BR vil bede landspolitikerne, om at indfri deres løfte om en national handlingsplan mod racisme. For ingen kan være i tvivl om, at racisme og forskelsbehandling i Danmark er vokset siden 2000, og Danmark har da også set mange klagesager hos CERD og fået flere domme imod sin lovgivning og sin administration heraf lovgivningen ved Menneskerettighedsdomstolen. Forskelsbehandlingen på grund af religion og etnicitet, efter herkomst, og mishandlingen af afviste asylansøgere, der ikke tør rejse tilbage, har i mange år skyldtes og været forstærket af politikernes retorik og lovgivning. Selv om vi i dag har dansk lovgivning mod racediskrimination, brydes også denne lovgivning af diskriminerende love – især i forbindelse med ”ghetto”-pakken og paradigmeskifte-pakken. Den diskrimination, vi ser i Danmark i dag, er enormt ødelæggende både for minoritetsdanskere/folk med rødder i udlandet – som bruges synonymt i stedet for etniske minoriteter i dette svar, og for Danmark. Internationalt har vi set store protester mod koranafbrændinger i denne uge; nationalt, har udelukkelse af minoritetsdanskere ved de store pressekonferencer og manglende oversættelser af de vigtigste tiltag til andre sprog end tegnsprog og engelsk betydet, at man lod en stor del af gruppen i stikken i starten af Corona-epidemien. Det har ført til mistillid til danske autoriteter og manglende forståelse af pandemiens alvor hos mange minoritetsdanskere. Også lokalt har diskriminationen af minoritetsdanskere og udlændinge betydet, at majoritetsbefolkningens tolerance over for hadtale og hadforbrydelser er vokset. For når landspolitikere taler udlændinge og minoriteter ned, er der vel frit spil til selv at tale dem ned? Derfor går en del af bekæmpelsen af racisme i dagens Danmark også ud på at afskaffe de mest diskriminerende love og erstatte dem med lovgivning der respekterer enhver, uanset herkomst, hudfarve, nationalitet, sprog og religion, og som opfylder menneskerettighederne. Og sætte sig imod nye diskriminerende og symbolpolitiske udlændingelove, som - med nogle lovgiveres egne ord - er skøre og formålsløse i Danmark, og til gene for minoritetsdanskerne. Som fx. en nylig sag, hvor en udenlandsk læge blev sendt hjem af sin arbejdsgiver, fordi han havde fået job på et hospital i Region Hovedstaden og ikke i Region Sjælland, og således var ansat og arbejdede under samme arbejdsgiver, som hans kone gjorde. Hun var også læge og arbejdede 40 km. fra mandens hospital under Region Hovedstaden. Tolkeloven bryder dels princippet om ligebehandling i det danske sundhedsvæsen, dels gør den behandlingen af patienter mere usikker, besværlig og dyr, og koster megen tid for personalet. Ofte må man indlægge en patient for at sikre sig, at hun/han forstår, hvad behandlingen går ud på, og holder fast i den. Det er vist ved en tidligere tolkelov, at bortfald af muligheden for gratis tolk i sundhedsvæsenet udover ved akutte situationer eller til børn, har givet store økonomiske problemer for sygehusejerne. Derfor var det en kvalificeret symbolpolitisk dumhed, da Folketinget vedtog en lov med høje gebyrer for brug af tolk i sundheds- og socialvæsenet. Derfor håber vi også, at politikere i Københavns Kommune vil bede landspolitikerne om at tage de mange diskriminerende love op til revision og afskaffe dem. Vores opfattelse er dog, at selv om vi støder på fremmedfrygt, islamofobi og racisme i København, er den måske lidt mindre udbredt i befolkningen her end i områder med mindre diversitet. De fleste københavnere kender folk eller er venner med nogle af anden etnicitet end deres egen. Og mange har gået i skole med minoritetsdanskere, eller er nabo med minoritetsdanskere. 3 SOS Racisme er helt enige i de forudsætninger og værdier og formål, der er nævnt i forord og indledning i Københavns Kommunes Handleplan mod racisme, diskrimination og hadforbrydelser, som på side 2 konkluderes: ”at København er en by, hvor racisme, diskrimination og hadforbrydelser bekæmpes og hvor etnisk ligebehandling er et grundvilkår.” Når det gælder dobbelt diskrimination eller multiple diskriminationsårsager, er vi også enige i afgrænsningen. Forslag fra SOS Racisme: Hvad angår den videre proces, støtter vi, som der står på side 11 om - indtil nu - ufinansierede tiltag: Faste møder i følgegruppe. Formodentlig koster det ikke meget for Kommunen. Det er for at processen kan forløbe dynamisk, så der årligt eller midtvejs i forløbet indkaldes til møder/konferencer med de nævnte organisationer, som inkluderer følgegruppen på side 2 og evt. også andre organisationer, om hvor langt man er nået, hvad der er gået godt, og hvor der har været problemer. På den måde kan der sikres forankring og deltagelse hos civilsamfundet, NGO’er, minoritetsorganisationer og relevante institutioner, som også vil kunne videreformidle de indsatser, der har mindsket forskelsbehandling og foreslå nye indsatser. Fokusområder: Arbejdsmarkedet og Økonomiudvalget, BIU og ØU Man vil fremme ligebehandling og modvirke diskrimination i alle led i ansættelsesproceduren. Det lyder rigtigt; som tiltag, der ydes støtte til i 2023 på side 10, ser det ud som: - Indsats til forebyggelse af ubevidst diskrimination på arbejdspladser i København (2023: 800.000 kr). - Udarbejdelse af oplysningsmateriale til ledelse og ansættelsesudvalg på KK’s arbejdspladser om håndtering af ubevidst bias, - Gennemgang af lokale retningslinjer ved krænkende adfærd mhp. håndtering af racisme og diskrimination, - Tilføjelse af spørgsmål i trivselsundersøgelsen på KK’s arbejdspladser om oplevet racisme og diskrimination For de sidste tre tiltag, ses der ikke at være sat ekstra ressourcer af til det, men merarbejdet kan måske klares fra det interne budget, evt. med konsulentbistand? SOS Racisme mener: Det er alt sammen forslag, som SOS Racisme kan støtte. Vi mener dog at det også har være på tale at ”blinde” ansøgninger, dvs. at udstrege ord i dem, der kan have at gøre med fødeland, statsborgerskab, religion, navn, evt. steder for hvor man har arbejdet eller taget eksamen. Det er ikke nævnt som et selvstændigt punkt her, men vi vil foreslå, at man – måske igen prøver det af. Vi har hørt om en tidligere afprøvning, hvor der alligevel dukkede ord op i ansøgningen, som gjorde, at man deraf kunne se, om den pågældende havde boet i Danmark altid, eller måske havde taget en eksamen i fx Kenya. Hvis man vil afprøve det igen med blindede ansøgninger, skal der nok i selve ansøgningsskemaet eller i jobopslaget advares mod at skrive noget, der kan fortælle om, hvor man kommer fra, hvis det er uden for Danmark. Så kan folk medbringe deres eksamensbeviser eller kopier heraf ved selve ansættelsessamtalen. Men man kan ikke frasortere en person alene fordi man tænker at vedkommende nok har udenlandsk baggrund og af den grund taler eller skriver dårligt dansk, eller at det vil give vanskeligheder i et ellers udelukkende hvidt dansk team, hvis der kommer én med udenlandske rødder ind i det. 4 SOS Racisme forstår desuden, at Københavns Kommune i alt fald tidligere har haft spørgsmål med om fødeland eller statsborgerskabsland i cv’er til målrettede elektroniske ansøgningsformularer, når man søgte job i kommunen. Formålet var dengang, - i alt fald officielt - at man ønskede en forskelligartet personalesammensætning mhp. etnicitet, og som afspejlede befolkningssammensætningen. Men man kan forestille sig at nogle ledelser og ansættelsesudvalg vil bruge oplysningerne til at sortere folk fra med. Det er formentlig ikke tilladt at kræve disse oplysninger mere, så hvis de stadig findes, bør de tages væk fra formularerne. Målrettede forebyggende indsatser i BIU mod racisme, diskrimination og hadforbrydelser Side 10: SOS Racisme er enige i at KK bør understøtte de nævnte organisationers arbejde: MINO, Jødisk Informationscenter og Sabaah, samt samarbejdet med Brobyggerne. Side 11: En aktivitetspulje til civilsamfundsaktiviteter mod racisme og diskrimination finder vi meget vigtig, og der bør sættes penge af til den. En kampagne mod racisme, diskrimination og hadforbrydelser er også vigtig, den bør – hvis der findes finansiering til den enten opkobles til aktuelle begivenheder eller til mærkedage - fx Auschwitz-dagen, 27. januar eller FN-dagen mod racisme 21. marts – evt. hele ugen omkring den, eller Krystalnatsarrangementer 9. november. Der kan også afholdes lektioner i skoler med undervisning mod racisme omkring FN-dagen mod racisme – og det kan selvfølgelig også foregå på andre tidspunkter. SOS Racisme vil gerne være med og bidrage med hjælp til kampagner, vi har i mange år været med til at planlægge og afholde demonstrationer og møder 9. november og 21. marts sammen med andre organisationer. Opkvalificering af ansatte i nattelivet og offentlig transport m.fl. SOS Racisme er enige i dette forslag. Opkvalificeringen bør dog ikke ske med DRC’s Guide til adgangskontrol, som mest går ud på at finde en egnet grund til at diskriminere mod personer med anden hudfarve end den vante, for at opfylde restaurationens ønske om en specifik målgruppe; se bilag 2. Der bør lægges vægt på ikke-diskrimination i uddannelsen af dørmænd, som politiet står for, og de bør uddannes korrekt. Se mere under afsnittet om natteliv. I den offentlige transport er der også video-overvågning, så hvis en person forulempes med racistiske bemærkninger, kan det være optaget på bånd, dvs. der kan ligge bevismateriale dér. Der kan også være videooptagelser på perroner, stationer og i nogle tog. Politi, tog- og busselskaber må have aftaler om, hvordan information om racistiske overgreb og hadtale kan videregives til politiet, og hvad chaufføren og politiet kan og bør gøre, hvis en passager forulempes. Københavns Kommune, tog- og busselskaber, Københavns Politi og evt. nogle organisationer fra følgegruppen kunne måske deltage i sådanne møder. 5 Uddannelsessektoren, BUU Vi synes godt om de Ikke-finansierede tiltag, i skoler/folkeskoler/ og under Åben skole i Københavns Kommune, der er nævnt på side 11: -Forsøg med udvikling af strategier eller handleplaner for forebyggelse af diskrimination og racisme i københavnske folkeskoler SOS Racisme mener, at dette evt. kan samtænkes med skolernes anti-mobningsstrategier. Psykologfagligt Netværk har udviklet tiltag og politikker imod racisme og diskrimination, se https://www.psykimoddiskrimination.dk/ -Undervisningstilbud om forebyggelse af diskrimination, racisme og hadforbrydelser under ”Åben Skole” SOS Racisme foreslår: I det omfang, udgifterne kun er små, kunne man måske begynde i 2023 i det små med undervisning, - fx via Åben Skole eller ved at den enkelte skole kan henvende sig til nogle af de deltagende foreninger i følgegruppen, som kan byde sig til med undervisning om racisme og diskrimination? Vi har selv været med til at udvikle materialer, der kan bruges i Ungdomsuddannelserne og til dels – i Grundskolens ældste klasser: 8. – 10. klassetrin, se bilag 1. Eller vi vil kunne deltage og undervise på større møder i skolerne i et mindre omfang. Desuden kunne vi – og andre organisationer med samme mål - deltage på Ungdommens Folkemøde, problemet har de sidste år været, at det har været meget dyrt. Sidste år var vi – til en billigere pris – med på Ungdommens Folkemøde på Møn. Håndtering af diskrimination og ubevidste bias blandt lærere på københavnske grundskoler. SOS Racisme har tidligere været med til at afholde konferencer på Christiansborg og i Union, Nørre Allé 7, med bl.a. forskere fra Århus Universitet, DPU i Emdrup, om forskelsbehandling og om inkluderende undervisning i Grundskolen. Vi er sikre på, at nogle af eksperterne dengang vil kunne yde meget til en ikke-diskriminerende og inkluderende undervisning, som baserer sig på, at alle børn kommer med noget værdifuldt, og kan lære og kan udvikle sig. Så lærerne ikke bukker under med lave forventninger til to-sprogede børn. Så måske kunne der fx etableres kurser med efterfølgende mulighed for supervision eller efterfølgende arbejdsgrupper eller samtalefora for lærere, der vil bruge en inkluderende tilgang med forventninger og krav til alle børn? Psykologfagligt Netværk har ligeledes medlemmer, der har udviklet og arbejdet med tiltag imod racisme og diskrimination, og som kan undervise lærere i det. Kultur- og fritidsudvalget, KFU -Model med indgåelse af partnerskaber med udvalgte foreninger, der arbejder med forebyggelse af diskrimination, racisme og hadforbrydelser Vi kan – udover Brobyggerne - foreslå Psykologfagligt Netværk, Bydelsmødrene, MINO og Baba, hvis disse foreninger selv er interesserede i det, og det ser ud som om, at der allerede skulle være en aftale med MINO? Som vi forstår det, har forslaget mest at gøre med at udbrede foreningslivet mere til etniske minoriteter? En af de problematikker, der har fået enorm medieomtale, er kommunens svømmehaller: om der kan være enkelt-kabiner, forhæng, eller lignende i omklædningsrum i svømmehaller, så at 6 bestemte børn og voksne kan få lov til at klæde sig om uset af andre. Det handler vel mere om generthed og blufærdighed, end om ærbarhed og religiøsitet, og gør sig jo også gældende for andre end muslimske kvinder og mænd – fx for personer med store ar, eller som mangler en kropsdel eller ikke ønsker at vise sig nøgne frem. Eller om der kan være timer i en svømmehal, hvor kun kvinder hhv. kun mænd kan svømme, uden der er nogen fra det andet køn i vandet? I SOS Racisme kan vi ikke se, hvorfor sådanne ting ikke skulle kunne løses ad pragmatisk vej? På samme måde, som det kan lade sig gøre at have svømmehaller åbne til billig pris for udvalgte grupper – fx pensionister - eller hold på tidspunkter, der ikke er så optagne af fx. skolebørn. På den anden side – hvis dette forslag bare vil betyde, at der nu skal vedtages endnu flere skøre symbolpolitiske forslag i Folketinget, i de partier, som vil behandle minoritetsdanskere så dårligt som muligt for at få dem til at rejse ud af landet, - må vi hellere vente til bedre tider! Nattelivet - Relancering af Charter for et fair natteliv (Oslo-model mod diskrimination) og understøttelse af Københavns Nattelivsudvalgs opgaver, KFU – 1 million kr. i 2023 SOS Racisme ikke kan se nogen mening med de anførte indsatser. Det er det eneste punkt i Handleplanen, hvor vi er uenige. Samtidig er det et af de vigtigste punkter, fordi diskrimination i nattelivet fylder så meget og ødelægger så meget selvtillid for de unge i deres tilværelse. Så vidt vi ved går Nattelivsudvalgets opgaver ud på at gøre livet tryggere om natten på udsatte steder med mange barer og diskoteker, men har reelt ikke noget at gøre med diskrimination af minoritetsdanskere og udlændinge i nattelivet, derfor bør det ikke stå på en handleplan mod racisme, men pengene kunne tages fra en anden kasse. Det er vores indtryk i SOS Racisme, at Stemplet-kampagnen og nattelivs-chartret ikke fik mange diskoteker og barer til at gå væk fra en kvoteordning. Derimod tror vi, at mange in-steder satser på at ”kvoten” af personer med formodet ikke-”vestlig” baggrund forbliver så lav som muligt. Det er vores indtryk, at diskriminationen af personer med anden hudfarve er vokset, snarere end mindsket i årenes løb – trods mange store indsatser imod det fra mange sider i København. Vi har ikke tiltro til, at ”Charter for et fair natteliv uden diskrimination” vil virke. Det omtales som Oslo-modellen, men i Oslo har de siden måttet gøre mere end at bero på dette charter. Sidste år blev alkoholbevillingen taget fra en restaurantejer i Oslo i 14 dage, fordi han havde diskrimineret gæster 3 gange. Der kan læses om den prikkelovgivning de har i Oslo og som muliggjorde det, i et overbliksnotat fra april 2022 fra Institut for Menneskerettigheder. Link: https://menneskeret.dk/sites/menneskeret.dk/files/media/document/Bek%C3%A6mpelse%20af% 20diskrimination%20i%20nattelivet%2C%20overbliksnotat%2C%20april%202022.pdf Hvis vi havde sådan en lov, og den blev fulgt, ville man i perioder kunne lukke de steder, der diskriminerede eller havde uofficielle kvoter for personer med mørk hudfarve. Og her kunne den manglende indtjening gøre – snarere end de små godtgørelser og bøder vi har i dag, - at restauranter m.v. stoppede helt med at frasortere folk med mørk hudfarve, fordi de ikke var en del af den ønskede målgruppe. Vi tror, det er den vej, man må gå, når alt andet har vist sig ikke at du 7 gennem de seneste 25 år i København – trods samarbejde mellem KK, Horesta, DRC, ungdomsuddannelserne og grundskolens ældste klasser, og store investeringer i Stemplet-kampagnen. Vi kender ikke Horestas politik på området, for den kan man ikke lige tilgå, hvis man ikke er medlem. Men når vi læser DRC’s Guide: Fair adgangskontrol i nattelivet fra Oktober 2022, giver det kuldegysninger, se Bilag 2 eller klik på: https://www.thehost.dk/wpcontent/uploads/2022/11/Guide-til-fair-adgangskontrol-i-nattelivet.pdf SOS Racisme mener, at KK netop ikke burde samarbejde med Horesta og DRC, som jo er brancheorganisationer for de nævnte restauranter, cafeer, barer, diskoteker m.v., hvoraf nogle i alt fald diskriminerer mod personer, der ser ud som om de kommer fra et ikke-”vestligt” land. Det er som ”at sætte ræven til at vogte gæs”. Men i stedet burde KK igen presse på regeringen for at få en effektiv lovgivning på plads, der muliggør alvorlige sanktioner såsom fratagelse af alkoholbevilling eller kæmpestore bøder mod de barer, diskoteker og restauranter, der diskriminerer, fx ved at have indført kvoter for, hvor mange med ikke-”vestlig” baggrund, der må lukkes ind af dørmændene. For branchen gælder det om at få så stor indtjening som muligt. For de unge med ikke-”vestlig” baggrund eller med mørk hudfarve udgør enhver afvisning et kæmpestort nederlag, der siger: du bliver aldrig behandlet som en dansker. Vi ved, at diskrimination går ud over selvværdet – og sundheden. Det går også ud over tilliden til Danmark, og for nogle er det fuldstændig ødelæggende. SOS Racisme har siden 1997 siddet i et kontaktudvalg med Københavns Politi, de første ca. 15 år med en vicepolitidirektør som repræsentant for ledelsen i Københavns Politi. Det var vores indtryk, at politiet dengang virkelig forsøgte at gøre noget for at komme diskrimination på diskoteker til livs, - fx ved præventiv patruljering omkring diskoteket, og gennem en pdmeddelelse (politidirektørens instruks til de ansatte) om, at det var vigtigt at efterforske anmeldelser af oplevet diskrimination. Politiet fik også nogle gange udleveret videooptagelser fra overvågningen af indgangspartiet, hvor der normalt var opsat videokamera – og hvorunder en eventuel afvisning ofte foregik, for at diskoteket ikke senere skulle kunne sige, at der ikke fandtes materiale, der kunne vise, hvad der skete. Vi ved ikke hvor tit der er kameraer dér, eller om man allevegne er gået over til personbårne body-cams hos dørvogterne. Nu er kontaktudvalget overflyttet til den Kriminalpræventive Afdeling, så vi har ikke mere kontakt med politiledelsen. Vores indtryk er, at kun få anmelder afvisninger til politiet, og kun få indsender klager til Ligebehandlingsnævnet, da det tager tid, og mange har det meget dårligt med at være blevet afvist og diskrimineret af diskoteksejerne. Og medmindre de er ledsaget af en person, der uafbrudt går i gang med film- og lydoptagelse af begivenheden, har de svært ved at sikre beviser, og sagen kan ikke færdigbehandles i Ligebehandlingsnævnet, hvis det ender med påstand mod påstand, og en retssag er en stor ting, og det er usikkert, hvordan den ender, men evt. bødesatser er fortsat ret små. Trods Stemplet-kampagnen, undervisning på ungdomsuddannelser om rettigheder og pligter i nattelivet, store kampagner om ”Nej til diskrimination”, og mange anmeldelser til en hjemmeside, kan vi ikke se, det har hjulpet. SOS Racisme og CEPI gik en nat i 2011 rundt og testede diskrimination ved otte diskoteker i København ved en fælles europæisk test-nat. Ved ét diskotek, 8 blev en lille gruppe majoritetsdanskere lukket ind, lige efter en gruppe minoritetsdanskere – dvs. etniske minoriteter var blevet afvist. Københavns Kommune har opfordret tidligere regeringer til at gøre noget effektivt ved sagen. Og SF, RV og Alternativet er hver især kommet med forslag om indsatser, men forslagene stødte på grund. Den socialdemokratiske regering fremsatte inden valget et forslag om at forhøje taksterne for godtgørelser i Ligebehandlingsnævnet i Lov om etnisk ligebehandling fra hhv. 5.000 kr. til 6.667 kr. og fra 10.000 kr. til 13.667 kr. Siden er forslaget vel faldet væk på grund af valget. I SOS Racisme har vi ikke syntes at forslaget gjorde nogen forskel, da bødetaksterne var alt for lave til at afskrække en ejer fra at tillade eller bede dørmændene om kun at lukke en bestemt kvote af ikke- ”vestlige” minoriteter ind. Godtgørelserne ville måske være mindre, end det, som ejeren ville kunne tjene på at reservere pladserne til sit foretrukne publikum. Og måske mente ejeren ikke, at stedet ville blive lige så populært, hvis mange af gæsterne var af mørk hudfarve, eller at de ”ønskede gæster” ville kunne tåle at se mere end en vis procentdel minoritetsdanskere eller ”brune” mennesker i restauranten. Derimod ville det være stort, hvis Københavns Kommune kunne få den aktuelle regering til at ændre restaurationsloven, så der kunne indføres nogle reelt afskrækkende sanktioner á la dem i Norge til restaurationsejere m.v. som mere end én gang er dømt eller sanktioneret for diskrimination, såsom at tage alkoholbevillingen væk evt. for 14 dage eller 4 uger, og hvis der fortsat er mange overtrædelser: at fjerne den helt. For det er vores indtryk at der på mange diskoteker findes kvoter for, hvor mange der ikke ser danske nok ud, som dørmændene må lukke ind. Og det er det, som de 25% af alle efterkommere, der er spurgt i Medborgerundersøgelsen for Københavns Kommune, har sagt, at de har oplevet: at blive afvist i nattelivet, mens folk, der var eller lignede majoritetsdanskere blev lukket ind. Når vi sammenholder teksten i Charter for et fair natteliv uden diskrimination med overskriften i DRC’s ”Guide: Fair adgangskontrol i nattelivet” på linket: https://www.thehost.dk/wpcontent/uploads/2022/11/Guide-til-fair-adgangskontrol-i-nattelivet.pdf er formålet det modsatte af ikke-diskrimination, nemlig at restauranten/baren/diskoteket - kan nøjes med at få en specifik målgruppe ind. Dog måske fraset en kvote af ikke-ønskede ikke-”vestlige” minoriteter til, hvis politiet skulle komme på kontrolbesøg – så de kan erfare at der skam er lukket minoriteter ind. På side 4 i vejledningen står der: ”Det er sikkerhedsværtens ansvar at sikre de bedst mulige indtjeningsforhold for restauratøren. Oplevelser af og anklager om diskrimination og racisme er desværre blevet en del af dagligdagen for sikkerhedsværter. Så sørg for at benytte de legitime kriterier, som dem ovenfor, i adgangskontrollen, så der undgås unødig mistanke om diskrimination”. På siden står også en ramme med: Kriterier, der kan anvendes, så restaurationens ønsker til at betjene en specifik målgruppe overholdes. Her står 12 grunde - + 2 mere, som DRC mener, er legitime grunde, hvilket SOS Racisme er uenige i. Dørmændene opfordres at benytte de ”legitime grunde” til at fravælge folk, der ikke indgår i restaurationens specifikke målgruppe. Reelt benyttes de til at fravælge folk, der er uønskede. På den måde virker vejledningen som et katalog til dørmanden, som han kan bruge til evt. at begrunde afvisningen med. 9 De legitime grunde er dog ikke alle legitime! Fx nr. 1: Man kan bede om ID i form af dansk pas, kørekort, sygesikringskort eller studiekort. Hvis vedkommende kun har et udenlandsk ID, kan man afvise vedkommende. Videre står der, at der skal være en særligt begrundet mistanke. SOS Racisme finder, at dette både udgør direkte diskrimination pga. nationalitet og indirekte diskrimination. En turist kan jo ikke bare lige få dansk sygesikringskort eller pas – og hvorfor skulle man ikke godtage et udenlandsk pas som ID? Og fx. nr. 12.: afvisning pga. manglende kommunikation, hvis den pågældende fx. ikke kan tale samme sprog som dørmanden eller barpersonalet. SOS Racisme mener, det er helt urimeligt ikke at ville lukke turister/udlændinge ind på diskoteker/barer, fordi de ikke kan dansk el. engelsk. Hvad hvis vi blev udsat for det samme på en ferierejse i et land, hvor man på restauranten ikke kunne dansk eller engelsk, og vi ikke blev lukket ind, fordi vi ikke kunne det lands sprog? Om afvisninger står der i DRC’s guide (side 5): ”Sikkerhedsværter er ikke forpligtede til at give en begrundelse for afvisningen. Det er nok at begrunde afvisningen med, at "det er er min samlede vurdering". Gæsten har aldrig krav på at få jeres begrundelse at vide, og det skal nøje vurderes, om det vil være hensigtsmæssigt for den videre dialog at komme med en begrundelse. På den anden side opleves en afvisning som et overgreb i sig selv. En manglende begrundelse kan eskalere konflikten”. Mens der i Chartret står: ”4. En afvisning kan være ubehagelig, især hvis man oplever, at den sker på et urimeligt grundlag. I mange tilfælde vil en grundigere forklaring på afvisningen gøre en stor positiv forskel, men det er ikke altid noget, som sikkerhedspersonalet har tid og mulighed for i den konkrete situation” SOS Racisme tvivler på værdien af en dialog-app, der derpå er nævnt. Dialogen bør tages ved afvisningen og må foregå på en høflig måde. Og først og fremmest skal man ikke afvise nogen, hvis der fortsat er plads til hvide mennesker i etablissementet – for det er typisk ulovlig diskrimination! Eftersom manglende bordbestilling, gæstelister og private fester tidligere har været de mest anvendte afvisningsgrunde, er det mærkeligt at de slet ikke står i den lange liste på side 4 i Guiden. Men de har åbenbart måttet vige efter nogle sager, hvor restaurationer er blevet dømt. SOS Racisme mener, at man måske kunne få Borgerrådgiveren eller en i dennes sekretariat til at hjælpe med at indgive klager over diskrimination til hhv. politiet og Ligebehandlingsnævnet, da Dokumentations- og Rådgivningscentret om Racediskrimination har været nedlagt de sidste mange år. Institut for Menneskerettigheder kan nok rådgive og vejlede om diskrimination og har også udvidet åbningstiderne herom. Men nogle har brug for, at andre hjælper dem med at skrive selve anmeldelsen helt præcist – eller skriver den sammen med dem, hvor de afgiver vidnesbyrd, og får sendt den af sted. Boligmarkedet Jf. udkastet til handleplan bor langt størstedelen af københavnere med minoritetsbaggrund i almennyttige boliger, og de bor i det hele taget hyppigere til leje end majoritetsdanskerne gør. Ankestyrelsen har i en tidligere undersøgelse konkluderet, at udlejere har lavere forventninger til minoritetsdanskerne end til majoritetsdanskerne – især hvad angår evnen til at passe på boligen og til at betale huslejen, og derfor sjældent lejer ud til minoritetsdanskere. 10 Men det er jo præcis det samme, hvad angår almenboliger i forebyggelsesområder og i udsatte boligområder. Her bliver man i de såkaldte omdannelsesområder (tidl. kaldt for hårde ghettoområder) diskrimineret på baggrund af ikke-vestlig herkomst, man kan i sidste træk miste sin bolig, fordi den skal sælges eller rives ned – for at få en anden befolkningsgruppe ind, som har råd til at købe lejligheden som ejerlejlighed, eller få udtyndet området for etniske minoriteter, som vi har set det i Helsingør Kommune. I nogle tilfælde bliver bygninger solgt til private udlejere, som – måske efter modernisering - sætter huslejerne voldsomt op. Omdannelsesområderne skal have mindst 50% beboere med ikke-”vestlig” herkomst og være udsatte på mindst to ud af fire områder, som justeres op eller ned efter myndighedernes og Folketingets skøn. Har ens bebyggelse stået mindst 5 år på den tidligere såkaldte ”Ghetto”-liste, bliver boligafdelingen idømt en omdannelsesplan, hvorefter andelen af familieboliger højst må udgøre 40% af lejemålene, de resterende familieboliger skal nedrives, omdannes eller sælges, så mange lejere må frafltytte. Netop diskriminationen mod boligområder med mindst 50% beboere med ikke-”vestlig” baggrund blev bedømt som decideret overtrædelse af Racediskriminationskonventionen af FN’s Racediskriminationskomité i december 2021, og senere kom Europarådets Komité mod racisme og intolerance, ECRI, i 2022 med samme vurdering. Selv om det er Folketinget og ikke Københavns Kommune, der står for ”ghetto”-pakken, får kommunen jo med sagen at gøre i forbindelse med genhusninger mv. og stigende huslejer for beboere, der vil flytte tilbage. I SOS Racisme har vi hele tiden ment, at loven er stærkt diskriminerende – og i øvrigt ikke medfører noget godt, men nedriver mange gode, billige boliger, og misbruger ressourcer og energi ved nedrivninger og ombygninger. Mjølnerparken, som nu er en boligbebyggelse med en omdannelsesplan, den har fået pålagt, er aktuelt næsten ribbet for aktivitetsmuligheder for børn og unge, og vil formentlig vedblive med at være det i lang tid. Der afventes p.t. en retssag om Mjølnerparken ved EU-Domstolen, i forhold til om ”ghetto”-lovene overtræder EU-retten. Men Boligministeriet vil ikke afvente udfaldet af retssagen, som – hvis den giver beboerne i Mjølnerparken medhold - jo viser, at hele ”ghetto”- pakken er ulovlig. SOS Racisme mener, at i dette tilfælde, hvor beboerne både skal lide under uvisheden om retssagen, og under de pågående nedrivninger, bør Københavns Kommune komme beboerne til undsætning, i det mindste med aktivitetsmuligheder for børnene i Mjølnerparken. De er nu reelt frataget deres tidligere muligheder på grund af racediskriminerende lovgivning baseret på en beboerandel på over 50% fra ikke-”vestlige” lande. SOS Racisme har også kritiseret, at man er fortsat med at bygge mange meget store og tætte byggerier, der risikerer at blive til nye udsatte områder. Det sker også i dag på resterende store grunde i Københavns Kommune. Blot ved at bygge mindre tæt og mindre enheder, vil man bedre kunne undgå at byggeriet kan præges af hærværk eller kriminalitet. Lundtoftegades meget store almene bebyggelse var meget præget af hærværk, kriminalitet og dyre huslejer og nabostøj – og nogle steder manglende sammenhold, selv om der ved starten næsten ikke boede nogen ikke- ”vestlige” beboere i bebyggelsen. 11 I de såkaldte forebyggelsesområder må der ikke være mere end 30% af beboerne med alene statsborgerskab fra et ikke-”vestligt” land i år 2030. Til det formål er indført obligatorisk fleksibel udlejning. Alt dette diskriminerer folk, der endnu ikke har fået – eller aldrig vil kunne kan få – dansk statsborgerskab. Det gør det svært for dem at få en god og billig bolig i det almene byggeri. Hvad man kan gøre for at danskere med udenlandske rødder nemmere kan få en lejlighed på det private område ved vi ikke. Men det er vores indtryk, at nogle dog er kommet inden for i nogle billige andelsboligforeninger. Generelt er det vores indtryk, at danskere med udenlandske rødder bor tættere, billigere og tit desværre også dårligere end majoritetsdanskerne gør, og at nogle minoritetsdanskere med ejerlejlighed bor tæt i små, gamle lejligheder. Sundhed SOS Racisme synes, det er fint, at man i Sundhedsforvaltningen vil bekæmpe racisme på arbejdspladsen. Nogle social- og sundhedshjælpere og SOSU-assistenter med minoritetsbaggrund kommer også ud hos ældre, og kan opleve nedladende tale eller ligefrem blive vist ud dér. Derfor er vi glade for, at det kommer med i en apv-vurdering. Hvad angår forebyggelsesindsatser har den gennem tiden ofte haltet bagefter, når det gælder rygestop, og alkoholbehandling for etniske minoriteter, og indtil det fik særlig opmærksomhed: gennemførsel af børnevaccinationer. Ved Coronapandemiens begyndelse, hvor der ikke kom oversættelser til andre sprog end engelsk, mistede minoriteterne oplysning og indsats her. Så de var bagud og blev mere syge først under forebyggelseskampagnerne om hygiejne, isolation og testning, siden bagud i vaccinationskampagnerne. Mange med udenlandsk baggrund lever under et stadigt pres og usikkerhed om, hvorvidt de kan få: forlænget deres asylophold, eller om Udlændingestyrelsen nu har fundet at forholdene i deres hjemland er blevet sikre nok og vil ophæve opholdstilladelsen; eller om de kan få permanent ophold; eller om de kan få dansk statsborgerskab. Når man til ”systemets systematiske pres” på dem skal lægge, at mange har svært ved at få deres uddannelse anerkendt – og selv da, har svært ved at få job i deres fag, og derfor har svært ved at tjene mange penge, og begrænses i deres muligheder for at vælge, hvor de kan bo, - og når de dertil oplever symbolpolitisk lovgivning om store gebyrer på brug af tolk i sundhedsvæsenet, hvilket måske vil umuliggøre en dybere samtale med lægen, er de reelt dårligt stillede – dårligere end majoritetsdanskerne. Hvis KK kunne medvirke til at få tolkeloven afskaffet – eller stille gratis tolkebistand til rådighed i sundhedsvæsenet også til folk, der har boet i Danmark i mere end 3 år, ville det være et stort skridt henimod ophævelsen af diskrimination på sundhedsområdet. Vi er sikre på, at Københavns Kommune ville tjene på det, da misforståelser mellem sundhedsvæsen og patienter kan medføre, at patienterne gror fast med kronisk sygdom, som ikke går over af sig selv. SOS Racisme mener, at det er en fin idé at satse på, at minoritetsdanskere får glæde af centrene omkring alvorligere og kroniske sygdomme rundt om i København. Måske kunne man endda ansætte tolke på relevante sprog i tilknytning til et center, som så desuden kunne betjene sundhedsforvaltningen og hospitalerne i kommunen? For SOS Racisme, Danmark, Anne Nielsen 12 Bilag 1. SOS Racisme kan bidrage med følgende til undervisning eller kampagner: SOS Racisme: Minileksikon- 2022: Fakta om flygtninge, indvandrere og diskrimination. August 2022, kan rekvireres gratis fra SOS Racisme, findes på tryk, og kan downloades gratis fra vores hjemmeside; https://sosracisme.dk/minileksikon/minileksikon-2022/ Evt. vil personer fra SOS Racisme kunne medvirke i undervisningen med Minileksikon som en del af den. - Med rødder i udlandet, December 2021: af Anne Martens og Hjarn v. Zernichow Borberg, SOS Racisme og CPH Facilitation. På tryk og kan downloades gratis fra: https://www.paperturn-view.com/?pid=MjA208467&p=53&v=6.1 En gennemgang af vigtige basale livsvilkår og karakteristika for danskere med rødder i udlandet i de ti såkaldt ikke-vestlige lande, hvor der er flest med udenlandske rødder fra: Afghanistan, Bosnien-Hercegovina, Irak, Iran, Libanon, Marokko, Pakistan, Somalia, Syrien, Tyrkiet. Ni af landene har fået et nyt nedsættende kategorinavn: MENAPT-lande, nu hvor ikke-vestlig er blevet bandlyst af FN og Europarådet som diskriminerende betegnelser. Der er tale om en undervisningsbog – især til ungdomsuddannelserne, og til grundskolens ældste klasser. Også her vil personer i SOS Racisme evt. kunne medvirke ved undervisning, hvor den anvendes. https://sosmenneskerettigheder.dk er en særlig hjemmeside med ideer og ressourcer til ungdomsuddannelserne, udarbejdet af SOS Racisme. Fra siden kan tilgås de vigtigste menneskerettighedskonventioner, Danmark har ratificeret. Desuden er der en indgang om Racisme i Danmark, en side med Undervisningsspil, samt indgange til forskellige fag med ideer til emner og tekster om racisme. Vi har ikke haft tid til at opdatere hjemmesiden for nylig. https://sosracisme.dk/ er vores hjemmeside, hvorfra alt materialet kan downloades gratis. Her findes bl.a. vores tidsskrift: SOS Racisme, som indeholder mange gode artikler om diskrimination og racisme. Kampagner Samfærdselstavler Til kampagner har vi ”samfærdselstavler”, udarbejdet af billedkunstner Karen Margrethe Høskuldsson, tillige med nogle andre materialer, der kan bruges i kampagner - bl.a. fra ENAR: et europæisk netværk af antiracistiske organisationer, samt enkelte postkort og plakater. https://sosmenneskerettigheder.dk/2019/09/04/samfaerdselstavler-faerdselsregler-for-den-godesameksistens/ Kun handling stopper racisme https://www.facebook.com/photo/?fbid=137691388329651&set=pcb.137692674996189 SOS Racisme har sammen med bl.a. Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination og CEDA og Alle må være i Danmark, været med til at udvikle kampagnemateriale, om hvordan man kan sige fra over for racisme. Ideen er, at man kan inspirere andre ved at dele indsatser, på FB og instagram. Bilag 2 DRC’s ”Guide: Fair adgangskontrol i nattelivet” link: https://www.thehost.dk/wpcontent/uploads/2022/11/Guide-til-fair-adgangskontrol-i-nattelivet.pdf  
Læs høringssvar fra Anne Nielsen
Indsendt af:
Mirka Mozer
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Diversity Works
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. Københavns Kommunes udkast til handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser Diversity Works takker for muligheden for at kommentere på udkastet til Københavns Kommunes handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Diversity Works hilser handleplanen velkommen og håber, at den vil skabe øget tryghed, en højere grad af inklusion og en bedre hverdag for københavnske borgere, der er berørt af racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Diversity Works har følgende kommentarer til handleplanen: Diversity Work bakker op om handleplanens høje ambitionsniveau og centrale fokusområder, men savner konkrete mål og målsætninger, som sikrer, at vi både kan følge implementeringen og udviklingen samt måle effekten af de tiltag, der bliver iværksat på baggrund af handleplanen.    Diversity Works finder det særdeles afgørende, at handleplanen forholder sig til kompleksiteten i forhold til dobbeltudfordringer, som fx LGBT+ personer med minoritetsetnisk baggrund. I forhold dobbeltudfordringer vil Diversity Works opfordre til at målgruppen af minoritetsetniske kvinder, der lever i særlige udsatte livspositioner (både hvad gælder sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige forhold) bliver nævnt og fremgår eksplicit i handleplanen. For netop denne målgruppe, som er Diversity Works’ og foreningerne FAKTI og Kringlebakkens primære målgruppe, er kendetegnet ved høj grad af ensomhed og dårlig fysisk og mental trivsel. Mange har desuden lidt eller slet ingen skolegang, hvilket gør det svært at opnå læring og viden. Det har flere konsekvenser, f.eks. gør det det vanskeligt at navigere i et stærkt digitaliseret samfund, hvilket er en grundlæggende samfundsmæssig eksklusion, som kræver handling og inklusion. Endelig er det også denne målgruppe, der i ekstraordinær høj grad mangler adgang til og rammes af diskrimination på arbejdsmarkedet. Som nogle af Københavns mest udsatte borgere har disse kvinder brug for positiv særbehandling, og bør derfor også eksplicit være repræsenteret i handleplanen. Både Diversity Works, FAKTI og Kringlebakken stiller sig gerne til rådighed med viden og erfaring i forhold til, hvordan denne målgruppe bedst repræsenteres og imødekommes i handleplanen for at sikre positiv social forandring.   En helt central del af Diversity Works’ arbejde er skabe frivillige sociale fællesskaber. Og set i lyset af VIVES Fællesskabsmåling fra december 2022, der viser, at 3 ud af 10 af de medborgere, der føler sig mest marginaliseret og uden for fællesskaberne er minoritetsetniske dansker, er det helt afgørende, at der i handleplanen ligges endnu højere vægt på at styrke fællesskaberne i de frivillige sociale fællesskaber, der allerede eksisterer. Som landets største kommune bør vi går forrest i at få styrket disse fællesskaber, så ingen københavnere oplever diskrimination, men føler sig inkluderet og dermed i endnu højere grad får lyst til at indgå og bidrage. I Diversity Works stiller vi os meget gerne til rådighed med vores mangeårige erfaring inden for diversitets- og inklusionsområdet i det fremadrettede arbejde med handleplanen. Bedste hilsner Mirka Mozer Direktør Diversity Works Blågårdsgade 4, 1. tv.  2200 København N +45 35 39 69 85 info@diversityworks.dk www.diversityworks.dk
Læs høringssvar fra Mirka Mozer
Indsendt af:
Ungeråd KBH
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1310
Se vedhæftede dokument. 
Læs høringssvar fra Ungeråd KBH
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Lokaldemokrati
By:
Kbh SV
Postnr.:
2450
Se vedlagte høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg
Indsendt af:
Kâlànguak Absalonsen
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
6
Virksomhed / Organisation :
Ilisimasavut
By:
København S
Postnr.:
2300
Til Københavns Kommune       Høringsvar vedr. Udkast til handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser i Københavns Kommune   *Udtrykkene "oprindelige" og "oprindelige folk" bruges i hele dette høringssvar til at henvise til Inuit-folkene ellers bruges kulturspecifikke navne for eksempel Inuit.   Vi er skuffede over Københavns Kommunes udkast til Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Inuit nævnes én gang i selve udkastet og Inuit skelnes ikke som ”Oprindelige Folk” i forhold til ”etniske minoriteter”. Vi kan ikke se vores bidrag til handleplanen reflekteret i det udkast som Københavns Kommune har sendt til høring. Derfor anser vi heller ikke oprindelige folk reflekteret i hele handleplanen. Derfor ønsker vi i det retlige grundlag inkluderes ILO-konvention nr. 169 og FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder og at disse også reflekteres i handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser i Københavns Kommune. Kommunens mål bør være at etablere og vedligeholde gensidigt respektfulde forhold mellem oprindelige folk, etniske danskere samt etniske minoriteter bosiddende i Københavns Kommune og at respektere rettighederne for oprindelige folk. Vi ønsker forbedret adgang og inklusion, så enkeltpersoner fuldt ud kan deltage i byens tjenester og samfundslivet. Der bør fremmes by- og lokalsamfundsressourcer til oprindelige folk, der bor i København, herunder diverse finansieringsmuligheder til oprindelig kunst, viden om Inuit, kultur, healing og wellness aktiviteter mv.   ILO-konvention nr. 169 (ILO-169) finder lovgivningsmæssigt anvendelse i Danmark, den er Københavns Kommune forpligtiget til at opretholde. Såfremt den ikke overholdes, opretholdes og fuldt ud implementeres af kommunen bliver det rapporteret til staten, EU og FN. FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) som Danmark også har underskrevet som også er støttet af EU bør ligeledes implementeres i Københavns Kommune. Der bliver ligeledes rapporteret til staten, EU og FN.   Inuit er tvunget direkte og indirekte til at flytte grundet forskellige årsager som for eksempel uddannelse, efter uddannelse, langvarige sygdom, handicap, mangel på bolig mv. i Nunarput (Grønland). Via disse omstændigheder mister vi vores kultur, sprog og identitet. I forlængelse af dette er der Inuit som også fødes i Danmark, hvor man ikke kan se tilhørsforholdet til den oprindelige Inuit-befolkning. Da efterkommere i Danmark er registreret som danske, hvor man ikke skelner mellem etnicitet og Inuit-nationaliteten særskilt så man assimileres i det danske samfund.   Det er vigtigt Kommunen særligt ser på tilhørsforholdet til Inuit født i Danmark, da Inuit er assimileret ved registreringen som danske statsborgere med dansk nationalitet i hele det danske rige. Så vi særligt får retten til at lære vores sprog ved uddannelse samt praktisere vort sprog, kultur, religion og identitet på lige fod med andre etniske minoriteter.   Angående konkrete fokusområder vil vi fremhæve de undtagelser kommunen har taget omkring oprindelige folks og vores rettigheder. Følgende er kommentarer og forslag til ændringer:   Arbejdsmarked: Jf. ILO-169 har Danmark pligt til at ivaretage Inuit der kommer til Danmark fra Nunarput (Grønland) for, at de kan ivaretage det yrke som de kommer fra, det ser vi gerne inskrevet i handleplanen.   Til punktet arbejdsmarked ser vi gerne ændringer: Nuværende: ”Der kan være københavnere, som bærer tørklæde eller har et mellemøstligt eller afrikansk navn, som skal sende langt flere jobansøgninger end deres venner med dansk oprindelse for at blive inviteret til en jobsamtale. ” ”Og endelig er der eksempler på, at københavnere med minoritetsbaggrund har vanskeligere ved at opnå den placering i stillingshierarkiet, som deres kvalifikationer og anciennitet ellers lægger op til.” Forslag til ændring: ”Der kan være københavnere, som bærer tørklæde eller har et inuit-, mellemøstligt- eller afrikansk navn, som skal sende langt flere jobansøgninger end deres venner med dansk oprindelse for at blive inviteret til en jobsamtale. ”Og endelig er der eksempler på, at københavnere med oprindelig- og minoritetsbaggrund har vanskeligere ved at opnå den placering i stillingshierarkiet, som deres kvalifikationer og anciennitet ellers lægger op til.” Bemærkninger til særlige udfordringer på området? På trods af en stor velvilje til at komme i arbejde er kun 33 procent af alle grønlændere eller oprindelige Inuit i Danmark i arbejde (VIVE, 2018) Indsatser bør Københavns Kommune iværksætte: Udarbejde et uddannelses- og beskæftigelsesprogram for oprindelige folk i partnerskab med oprindelige folk. Levere specialiserede tjenester til at hjælpe oprindelige folk med at forberede sig på succes i Københavns Kommunes arbejdsmarked gennem post-gymnasial uddannelse, uddannelsesfinansiering, erhvervserfaring og opbygning af jobfærdigheder.   Uddannelsessektoren: I de undersøgelser Københavns Kommune har henvist til, både på nationalt plan, på forskning og fra Københavns Kommunes egen Børnesundhedsprofil fra 2021, kan man ikke finde noget om personer med oprindelige Inuit-baggrund. Det giver ulighed i forhold til kommunens anbefalinger. Vi kan derfra heller ikke se informationer der vedrører Inuit-hold i kommunen, hvilket vi gerne ser en ændring på. Der skal sikres modersmålsundervisning på oprindelige inuit sprog med mulighed for fremmøde evt. online undervisning på nationalt plan. Kravet for antal elever for oprettelse af en Inuit (grønlandsk) modersmålsklasse skal sænkes. Undervisning om alt vedr. oprindelige folks rettigheder bør iværksættes. Artikel 28 i ILO-169. Artikel 14 FN`S Deklaration om Oprindelig Folks Rettigheder (UNDRIP)   Boligmarkedet: I udarbejdelsen fortaget af Ankestyrelsen omkring etnisk minoritets-baggrund omkring forskelsbehandling om udlejning understøttes Inuit ikke ,da vi ikke fremgår som en etnisk minoritet men som oprindelige folk og derved tilstede ser Københavns Kommune ikke vores rettigheder. Det ser vi også ændret til fordel for oprindelige folk. Vi ønsker hertil også fokus på oprindelige folks velfærd på boligmarkedet.   Foreninglivet: Foreningslivets grundelement er at danne fællesskab på tværs af kulturer og vi anbefaler at Inuit-kulturen bliver fremhævet for at danne sunde og ligeværdige fællesskaber. Ved ligeværdig præsentation af forskellige idræts-kulturer skaber vi forståelse for hinandens kultur og identitet. Derfor foreslår vi, at der bliver varetaget Inuit-tilpassede kulturelle aktiviteter for oprindelige folk. At der side om side med københavnere med minoritetsbaggrund også står oprindelige folk.   Det offentlige rum (nattelivet og offenlige transport): Vi ønsker, at Københavns Kommune går foran i samarbejde med oprindelige folk om, at implementere og uddanner københavnerne om hverdagsracisme og stigmatisering mod Inuit. Så man for eksempel ikke viderefører utidssvarende termer som “grønlænder“, ”grønlænderstiv”, ”eskimo” og ”indianer” ordbogen, da disse er racialiserende og stigmatiserende ord som videreføres i det danske samfund. Så vi får lov til, at informere københavnerne om vores livsvilkår og vi får lov at fortælle om vores egne termer om os selv og vort oprindelige land som Inuit og Nunarput (Grønlændere og Grønland er for eksempel noget som Danmark har betegnet os igennem kolonialismen).   Civilsamfundet har behov for at uddanne sig og få mere viden omkring Inuit og vores kultur for, at danne en bedre retmæssig og ligeværdig forståelse for os når de møder os i det civile Danmark. Derfor ønsker vi igen, at der side om side med københavnere med minoritetsbaggrund også står oprindelige folk.     Sundhedsområdet: Københavns Kommune har igennem sin Sundheds- og Omsorgsforvaltning selv foreslået en lang række sundhedsydelser. Kommunens omdrejningspunkt er dens Sundhedspolitik 2015-2025 kendt under “Nyd livet, Københavner”. Til det ønsker vi at kommunen implementerer, at vi som oprindelig folk har ret til at opretholde vores kulturelle madtraditioner, kulturelle medicin samt vores oprindelige måde at praktisere vores oprindelige healings kultur for at vi som folk kan opretholde vores sundhed så vi kan sikre os et bedre og retfærdigt sundhedstilbud. Så vi kan få adgang til vores egen mad, adgang til medicin indenfor kommunen. Artikel 24 i FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) Artikel 25 i ILO-konvention nr. 169.   I Københavns Kommunes kommende trivselsundersøgelse i 2023 bør der sættes fokus på oprindelige folks (Inuits) ve og vel i kommunen.   Børns rettigheder: Familier hvor børn og unge som fjernes uden dokumentation, på ukorrekte udsagn, psykometriske tests tilpasset vestlig (dansk) verdensforståelse bruges til Inuit på trods af forskellig kultur, sprog og verdensforståelse (tests der i andre lande som Storbritanien der ikke må bruges til andre folkefærd), uden at man må tale sit oprindelige sprog ved besøg af socialrådgivere og uden, at vores rettigheder som folk overholdes – det mener vi skal stoppes.   Danmarks Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater som både gælder for Nunarput (Grønland) og Danmark.   Særligt Artikel 17, 29 og 30 vedr. oprindelige folk, herunder inuit (grønlændere eller urbefolkninger som det er beskrevet) https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6   FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) skal beskytte oprindelige Inuit-(grønlandske) børns og unges rettigheder. Deklarationens artikel 21 og 22 opfordrer til særlig opmærksomhed på oprindelige inuit-(grønlandske) børn og unge, når FN-erklæringen implementeres – og når der træffes foranstaltninger til at forbedre de oprindelige folks økonomiske og sociale forhold. Ydermere giver erklæringen retten til at leve i frihed, fred og sikkerhed, herunder beskyttelse af børn mod at blive fjernet fra deres befolkningsgruppe med magt (artikel 7.2), retten til alle uddannelsesniveauer uden forskelsbehandling (artikel 14.2), retten til at blive beskyttet fra økonomisk udnyttelse eller farligt arbejde og retten til at blive beskyttet mod vold og diskrimination (artikel 22.2).   ILO169 indeholder bestemmelser, der fremmer oprindelige folks rettigheder og fremhæver specifikt oprindelige børns rettigheder på uddannelsesområdet. (artikel 28 og 29)   Børnekonventionen (CRC) dækker oprindelige folk herunder inuit-(grønlandske) børn og unge og indeholder specifikke henvisninger til indfødte børn for at sikre deres adgang til forskellige medier på deres sprog (artikel 17.d), samt uddannelse, der er ikke-diskriminerende (artikel 29) .d) og retten til at eje kultur, religion og sprog (artikel 30).   Alle disse er rettigheder der skal sikres oprindelige folk herunder inuit-(grønlandske) børn, unge og deres familier for det bedste for barnet og familien. Oprindelige Folks børn herunder Inuit-(grønlandske) unges rettigheder anerkendes implicit og eksplicit i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om barnets rettigheder, verdenserklæringen og handlingsplanen for overlevelse, Beskyttelse og udvikling af børn, erklæringen fra verdenstopmødet for børn og FN's udkast til erklæring om oprindelige folks rettigheder. Disse rettigheder omfatter retten til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig, ytringsfrihed samt beskyttelse af sociale og kulturelle rettigheder, såsom at lære og tale traditionelle sprog. For eksempel anerkender artikel 30 i konventionen om børns rettigheder udtrykkeligt oprindelige børns ret til at nyde deres traditionelle kultur, praktisere deres egen religion og bruge deres traditionelle sprog. Kapitel 25 i Agenda 21, der blev vedtaget på verdenstopmødet i 1992, opfordrer regeringer til at sikre, at indfødte unge har adgang til naturressourcer, boliger og et sundt miljø. Behovet for at yde særlig beskyttelse til oprindelige unge er også anerkendt i FN's verdenshandlingsprogram for unge til år 2000 og videre, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1995. Det ønsker vi, at Københavns Kommune tager særligt fokus på og hensyn til.   Vedrørende testning af forældrekompetanceundersøgelser hos Inuit (grønlændere) bosiddende i Danmark, bliver der brugt tests der ikke er egnet til Inuit, de bruges til, at måle forældres kompetancer i fobindelse med tvangsfjernelser af børn til det danske system og danskere som er en anden gruppe. Det er jf. Lov om straf for folkedrab ulovligt og jf. FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheders artikel 7 noget som bryder oprindelige folks ret til, at leve i frihed, fred og sikkerhed som specifikke folk, og må ikke udsættes for nogen form for folkedrab eller andre voldshandlinger inkl. tvangsfjernelse af børn fra gruppen til en anden gruppe. Derfor ønsker vi, at disse forældrekompetance-undersøgelser og andre psykologiske tests der ikke er tilpasset inuit og heller ikke lavet af inuit selv og ikke bliver ført af inuit gjort ugyldige, da de har store konsekvenser for Inuit i Danmark.     Indsatser: Københavns Kommune har ingen konkrete tiltag for, at modvirke racisme, diskrimination og hadforbrudelser om Oprindelige folk (Inuit) i Danmark jf. det nuværende udkast til handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Det bør Københavns Kommune gøre ved, at stille diverse finansieringsmuligheder til rådighed. Det kan være midler som er øremærket til oprindelige folks foreninger, organisationer, projekter, oprindelig kunst, viden om Inuit, kultur, healing og wellness aktiviteter mv.   Vi ønsker informationer om racisme, diskrimination og hadforbrydelser mod Inuit i Handleplan mod racisme, etnisk, diskrimination og hadforbrydelser på lige fod med andre etniske minoriteter. For at fremhæve, at hadforbrydelser også foregår mod Inuit (grønlændere), da Inuit er assimileret i danske statistikker og undersøgelser.   At Inuit får lige adgang til ligestillet støtte og vejledning samt integrationsmuligheder som ’etniske minoriteter’ ved ankomst til Danmark. At Inuit i Danmark har lige adgang til deres særlige rettigheder som oprindelige folk.   Der er behov for at skelne mellem "Oprindelige Folk" og "Etniske Minoriteter", da de to terminologier er forskellige fra hinanden.  I andre stater eller lande som f. eks. USA skriver man f. eks. ”People of Colour, minorities, and Indigenous Peoples”. Vi forventer, at Københavns Kommune både side om side skriver 'Oprindelige Folk' og 'etniske minoriteter':   "Oprindelige Folk" er/tidligere koloniserede folk og deres efterkommere og har rettigheder som Oprindelige Folk. (https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/DRIPS_en.pdf) "Etniske Minoriteter" refererer generelt til folk med immigrant-baggrund og etniske eller racemæssige grupper i et givent land og deres efterkommere, hvor de er i en ikke-dominerende eller minoriseret position i forhold til den dominerende eller majoriserede etniske befolkning. (https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/declaration-rights-persons-belonging-national-or-ethnic) Personer med Inuit-oprindelse (grønlandsk) er ikke repræsenteret i officielle fora, som f. eks. de Kommunale Integrationsråd eller Rådet for Etniske Minoriteter, da Inuit (Oprindelige Folk af Nunarput (Grønland)) ikke formelt eller almindeligvis betragtes som en Etnisk Minoritet og heller ikke som et Nationalt Mindretal. Inuit er heller ikke registreret som et særskilt folk i Staten Danmark og er derfor assimileret i en dansk nationalitet. Inuit (Oprindelige Folk i/fra Nunarput (Grønland)) består af 3 Oprindelige grupper, det handler om Inuit (Kalaallit), Inughuit og Iivit.  Inuit (Oprindelige Folk af Nunarput (Grønland)) skal anerkendes som Oprindelige Folk, især når vi ikke har særstatus i nogen statslige registre som en særskilte folk eller som et Nationalt mindretal eller som en Etnisk Minoritet i Danmark.   Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) definerer Oprindelige Folk som: ”Folk i uafhængige lande, der betragtes som Oprindelige i kraft af deres nedstamning fra befolkninger i landet eller en geografisk region, til hvilket landet hører på erobrings- eller koloniseringstidspunktet eller i forbindelse med etableringen af de nuværende statslige grænser, og som uafhængig af deres legale status har beholdt deres egne, eller nogle af deres egne, sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.” (https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/97)   Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater (BKI nr 97 af 09/10/1997, https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/97) ·”ERKLÆRING I FORBINDELSE MED RATIFIKATIONEN AF ILO-KONVENTION NR. 169 AF OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER Vedrørende konventionens artikel 14 ønsker den danske regering at udtale følgende:  1. I Danmark findes der kun et indfødt folk i konvention nr. 169's betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit.” Artikel 3 Oprindelige folk og stammefolk skal i fuldt mål nyde godt af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden hindring eller diskrimination. Bestemmelserne i denne konvention skal finde anvendelse uden diskrimination af mandlige og kvindelige medlemmer af disse folk.  Der må ikke udøves nogen form for magt eller tvang i strid med de pågældende folks menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder rettigheder i henhold til denne konvention.  Artikel 28 De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk muligt, lære at læse og skrive på deres eget oprindelige sprog eller det sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe, som de tilhører. Såfremt dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere disse folk med henblik på at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning.  Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse folk opnår mulighed for at kunne udtrykke sig flydende på det nationale sprog eller et af landets officielle sprog.  Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at bevare og fremme udvikling og anvendelse af de pågældende oprindelige folks sprog. Artikel 29 Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem generel viden og færdigheder, som vil hjælpe de pågældende folks børn til at deltage fuldt ud og på lige fod både inden for deres eget samfund og inden for det nationale samfund.   FN har defineret Oprindelige Folk som en gruppe, der: ” (https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/5session_factsheet1.pdf) “I betragtning af oprindelige folks mangfoldighed er en officiel definition af "oprindelige" ikke blevet vedtaget i FN. I stedet har FN udviklet en moderne forståelse af dette udtryk baseret på følgende: • Selvidentifikation som oprindelige folk på individuelt niveau og accepteret af samfundet som deres medlem • Historisk kontinuitet med prækoloniale og/eller præ-bosættersamfund • Stærk forbindelse til territorier og omgivende naturressourcer • Distinkte sociale, økonomiske eller politiske systemer • Særskilt sprog, kultur og tro • Danner ikke-dominerende grupper i samfundet • Beslutter sig for at bevare og reproducere deres forfædres miljøer og systemer som særskilte folk og samfund”   FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (FN 2007, https://www.un.org/development/desa/indigenouspeoples/declaration-on-the-rights-of-indigenous-peoples/previous-updates.html): Artikel 2 Oprindelige folk og enkeltpersoner er frie og lige i forhold til andre folk og enkeltperson­ er og har ret til ikke at være udsat for nogen form for diskrimination i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder og især i relation til dem, der er baseret på oprindelige folks oprindelse eller identitet. Artikel 8 Oprindelige folk og enkeltpersoner har ret til ikke at blive udsat for tvunget assimilation eller ødelæggelse af deres kultur. Stater skal etablere effektive mekanismer til forebyggelse og afhjælpning af: Enhver handling, der har det formål eller den virkning at berøve dem deres integritet som særegne folk eller deres kulturelle værdier eller etniske identiteter; Enhver handling, der har det formål eller den virkning at berøve dem deres landområder, territorier eller ressourcer; Enhver form for tvunget befolkningsflytning, der har det formål eller den virkning at krænke eller underminere nogen af deres rettigheder; Enhver form for tvunget assimilation eller integration; Enhver form for propaganda udformet til fremme af eller tilskyndelse til race­ eller etnisk diskrimination rettet mod dem. Artikel 15 Oprindelige folk har ret til den i deres kultur iboende værdighed og mangfoldighed, traditioner, historier og forhåbninger, der skal afspejles på hensigtsmæssig vis i uddannelse og offentlig information. Stater skal i samråd og samarbejde med de berørte oprindelige folk træffe effektive foranstaltninger til at bekæmpe fordomme og afskaffe diskrimination, og skal fremme tolerance, forståelse og gode relationer mellem oprindelige folk og alle andre dele af samfundet. Artikel 21 Oprindelige folk har uden diskrimination ret til forbedring af deres økonomiske og sociale forhold inklusive blandt andet på områder som uddannelse, beskæftigelse, erhvervsuddannelse og omskoling, boliger, hygiejne, sundhed og bistandshjælp. Staterne skal træffe effektive foranstaltninger og, hvor relevant, særlige foranstalt­ninger til sikring af fortsat forbedring af deres økonomiske og sociale forhold. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod rettigheder og særlige behov hos oprindelige folks ældre, kvinder, unge, børn og personer med handicap. Artikel 22 Der skal rettes særlig opmærksomhed mod rettigheder og særlige behov hos oprindelige folks ældre, kvinder, unge, børn og personer med handicap i forbindelse med implemente­ring af denne deklaration. Staterne skal i samarbejde med oprindelige folk træffe foranstaltninger til at sikre, at kvinder og børn tilhørende oprindelige folk nyder fuld beskyttelse mod alle former for vold og diskrimination. Artikel 23 Oprindelige folk har ret til at fastlægge og udvikle prioriteter og strategier til udøvelse af deres ret til udvikling. Oprindelige folk har især ret til at blive inddraget aktivt i udvikling og fastlæggelse af sundheds­, bolig­ og andre økonomiske og sociale programmer, der berører dem, og i størst muligt omfang at administrere sådanne programmer via deres egne institutioner. Artikel 32 Oprindelige folk har ret til at fastlægge og udvikle prioriteter og strategier for udvikling og anvendelse af deres landområder eller territorier og andre ressourcer. Staterne skal konsultere og i god tro samarbejde med de berørte oprindelige folk via deres egne repræsentative institutioner for at indhente deres frie og informerede sam­ tykke forud for godkendelse af ethvert projekt, der berører deres landområder eller ter­ ritorier og andre ressourcer, især i forbindelse med udvikling, anvendelse eller udvinding af mineraler, vand eller andre ressourcer. Staterne skal etablere effektive mekanismer til retfærdig og rimelig afhjælpning for sådanne evt. aktiviteter, og der skal træffes relevante foranstaltninger for at afbøde negativ miljømæssig, økonomisk, social, kulturel eller åndelig indvirkning.   FN’s Deklaration om Rettighederne for Personer, tilhørende Nationale eller Etniske, Religiøse og Sproglige Minoriteter (FN 1992, https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/declaration-rights-persons-belonging-national-or-ethnic): Artikel 1 Stater skal beskytte eksistensen og den nationale eller etniske, kulturelle, religiøse og sproglige identitet af minoriteter inden for deres respektive territorier og skal fremme betingelser for fremme af denne identitet. Stater skal vedtage passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger for at nå disse mål. Artikel 2 Personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter (i det følgende benævnt personer, der tilhører minoriteter) har ret til at nyde deres egen kultur, bekende sig til og udøve deres egen religion og bruge deres eget sprog både privat og offentligt. , frit og uden indblanding eller nogen form for diskrimination. Personer, der tilhører minoriteter, har ret til at deltage effektivt i det kulturelle, religiøse, sociale, økonomiske og offentlige liv. Personer, der tilhører mindretal, har ret til at deltage effektivt i beslutninger på nationalt og, hvor det er relevant, regionalt plan vedrørende det mindretal, de tilhører, eller de regioner, de bor i, på en måde, der ikke er uforenelig med national lovgivning. Personer, der tilhører minoriteter, har ret til at oprette og opretholde deres egne foreninger. Personer, der tilhører mindretal, har ret til uden forskelsbehandling at etablere og opretholde frie og fredelige kontakter med andre medlemmer af deres gruppe og med personer, der tilhører andre minoriteter, samt kontakter på tværs af grænserne med borgere fra andre stater, som de er i familie med. af nationale eller etniske, religiøse eller sproglige bånd. Artikel 3 Personer, der tilhører minoriteter, kan udøve deres rettigheder, herunder dem, der er anført i denne erklæring, individuelt såvel som i fællesskab med andre medlemmer af deres gruppe, uden nogen form for forskelsbehandling. Der må ikke medføre nogen ulempe for nogen person, der tilhører en minoritet, som følge af udøvelsen eller ikke-udøvelsen af de rettigheder, der er anført i denne erklæring. Artikel 4 Stater skal træffe foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, for at sikre, at personer, der tilhører mindretal, fuldt ud og effektivt kan udøve alle deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden nogen form for forskelsbehandling og i fuld lighed for loven. Stater skal træffe foranstaltninger til at skabe gunstige betingelser for at give personer, der tilhører mindretal, mulighed for at udtrykke deres karakteristika og udvikle deres kultur, sprog, religion, traditioner og skikke, undtagen hvor specifik praksis er i strid med national lovgivning og i modstrid med internationale standarder. Stater bør træffe passende foranstaltninger, således at personer, der tilhører minoriteter, så vidt muligt kan have tilstrækkelige muligheder for at lære deres modersmål eller at få undervisning i deres modersmål. Stater bør, hvor det er relevant, træffe foranstaltninger på uddannelsesområdet for at fremme kendskabet til de mindretals historie, traditioner, sprog og kultur, der eksisterer på deres territorium. Personer, der tilhører minoriteter, bør have tilstrækkelige muligheder for at opnå viden om samfundet som helhed. Stater bør overveje passende foranstaltninger, således at personer, der tilhører mindretal, kan deltage fuldt ud i den økonomiske fremgang og udvikling i deres land.   Ikinngutinnersumik Inuulluaqqusilluta / Venlig hilsen   Michael S. Bro                                                    Permanent Participant Youth Focal Point at the Arctic Councils Indigenous Youth-network Inuit Circumpolar Council Greenland (ICC)   Kálanguak Absalonsen Formand Ilisimasavut     Bilag: Bekendtgørelsen af ILO-konvention nr. 169 (Retsinformation 1997, https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/97) FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (FN 2007, https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/DRIPS_danish.pdf) Børnekonventionen (https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6) Lov om straf for folkedrab (Retsinformation 1955, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1955/132) Testning af forældrekompetencer hos grønlændere i Danmark (https://menneskeret.dk/udgivelser/testning-foraeldrekompetencer-groenlaendere-danmark) Ligebehandling af Grønlændere i Danmark (Institut for Menneskerettigheder 2015, https://menneskeret.dk/udgivelser/ligebehandling-groenlaendere-danmark) Grønlændere i Danmark (VIVE 2015, https://www.vive.dk/da/soeg/?text=grønlændere&limit=20&offset=0) Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark (VIVE 2018, https://www.vive.dk/da/udgivelser/opdatering-af-analyser-af-groenlaenderes-beskaeftigelsesforhold-i-danmark-8323/) FN’s Deklaration om Rettighederne for Personer, tilhørende Nationale eller Etniske, Religiøse og Sproglige Minoriteter (FN 1992, https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/declaration-rights-persons-belonging-national-or-ethnic) Hvem er Oprindelige Folk (FN Factsheet, https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/5session_factsheet1.pdf) Council of the European Union Council Conclusions on Indigenous Peoples (https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8814-2017-INIT/en/pdf) Declaration by the High Representative, Federica Mogherini, on behalf of the European Union on the occasion of the International (https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/08/08/hr-indigenous-peoples/pdf)  
Læs høringssvar fra Kâlànguak Absalonsen
Indsendt af:
Michael S. Bro
Dato: 30. januar 2023
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Inuit Circumpolar Council Greenland (ICC)
By:
København SV
Postnr.:
2450
Til Københavns Kommune        Høringsvar vedr. Udkast til handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser i Københavns Kommune   *Udtrykkene "oprindelige" og "oprindelige folk" bruges i hele dette høringssvar til at henvise til Inuit-folkene ellers bruges kulturspecifikke navne for eksempel Inuit.   Vi er skuffede over Københavns Kommunes udkast til Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Inuit nævnes én gang i selve udkastet og Inuit skelnes ikke som ”Oprindelige Folk” i forhold til ”etniske minoriteter”. Vi kan ikke se vores bidrag til handleplanen reflekteret i det udkast som Københavns Kommune har sendt til høring. Derfor anser vi heller ikke oprindelige folk reflekteret i hele handleplanen. Derfor ønsker vi i det retlige grundlag inkluderes ILO-konvention nr. 169 og FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder og at disse også reflekteres i handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser i Københavns Kommune. Kommunens mål bør være at etablere og vedligeholde gensidigt respektfulde forhold mellem oprindelige folk, etniske danskere samt etniske minoriteter bosiddende i Københavns Kommune og at respektere rettighederne for oprindelige folk. Vi ønsker forbedret adgang og inklusion, så enkeltpersoner fuldt ud kan deltage i byens tjenester og samfundslivet. Der bør fremmes by- og lokalsamfundsressourcer til oprindelige folk, der bor i København, herunder diverse finansieringsmuligheder til oprindelig kunst, viden om Inuit, kultur, healing og wellness aktiviteter mv.   ILO-konvention nr. 169 (ILO-169) finder lovgivningsmæssigt anvendelse i Danmark, den er Københavns Kommune forpligtiget til at opretholde. Såfremt den ikke overholdes, opretholdes og fuldt ud implementeres af kommunen bliver det rapporteret til staten, EU og FN.  FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) som Danmark også har underskrevet som også er støttet af EU bør ligeledes implementeres i Københavns Kommune. Der bliver ligeledes rapporteret til staten, EU og FN.    Inuit er tvunget direkte og indirekte til at flytte grundet forskellige årsager som for eksempel uddannelse, efter uddannelse, langvarige sygdom, handicap, mangel på bolig mv. i Nunarput (Grønland). Via disse omstændigheder mister vi vores kultur, sprog og identitet. I forlængelse af dette er der Inuit som også fødes i Danmark, hvor man ikke kan se tilhørsforholdet til den oprindelige Inuit-befolkning. Da efterkommere i Danmark er registreret som danske, hvor man ikke skelner mellem etnicitet og Inuit-nationaliteten særskilt så man assimileres i det danske samfund.    Det er vigtigt Kommunen særligt ser på tilhørsforholdet til Inuit født i Danmark, da Inuit er assimileret ved registreringen som danske statsborgere med dansk nationalitet i hele det danske rige. Så vi særligt får retten til at lære vores sprog ved uddannelse samt praktisere vort sprog, kultur, religion og identitet på lige fod med andre etniske minoriteter.   Angående konkrete fokusområder vil vi fremhæve de undtagelser kommunen har taget omkring oprindelige folks og vores rettigheder. Følgende er kommentarer og forslag til ændringer:    Arbejdsmarked: Jf. ILO-169 har Danmark pligt til at ivaretage Inuit der kommer til Danmark fra Nunarput (Grønland) for, at de kan ivaretage det yrke som de kommer fra, det ser vi gerne inskrevet i handleplanen.   Til punktet arbejdsmarked ser vi gerne ændringer: Nuværende: ”Der kan være københavnere, som bærer tørklæde eller har et mellemøstligt eller afrikansk navn, som skal sende langt flere jobansøgninger end deres venner med dansk oprindelse for at blive inviteret til en jobsamtale. ” ”Og endelig er der eksempler på, at københavnere med minoritetsbaggrund har vanskeligere ved at opnå den placering i stillingshierarkiet, som deres kvalifikationer og anciennitet ellers lægger op til.” Forslag til ændring: ”Der kan være københavnere, som bærer tørklæde eller har et inuit-, mellemøstligt- eller afrikansk navn, som skal sende langt flere jobansøgninger end deres venner med dansk oprindelse for at blive inviteret til en jobsamtale. ”Og endelig er der eksempler på, at københavnere med oprindelig- og minoritetsbaggrund har vanskeligere ved at opnå den placering i stillingshierarkiet, som deres kvalifikationer og anciennitet ellers lægger op til.” Bemærkninger til særlige udfordringer på området?  På trods af en stor velvilje til at komme i arbejde er kun 33 procent af alle grønlændere eller oprindelige Inuit i Danmark i arbejde (VIVE, 2018) Indsatser bør Københavns Kommune iværksætte: Udarbejde et uddannelses- og beskæftigelsesprogram for oprindelige folk i partnerskab med oprindelige folk. Levere specialiserede tjenester til at hjælpe oprindelige folk med at forberede sig på succes i Københavns Kommunes arbejdsmarked gennem post-gymnasial uddannelse, uddannelsesfinansiering, erhvervserfaring og opbygning af jobfærdigheder.   Uddannelsessektoren: I de undersøgelser Københavns Kommune har henvist til, både på nationalt plan, på forskning og fra Københavns Kommunes egen Børnesundhedsprofil fra 2021, kan man ikke finde noget om personer med oprindelige Inuit-baggrund. Det giver ulighed i forhold til kommunens anbefalinger. Vi kan derfra heller ikke se informationer der vedrører Inuit-hold i kommunen, hvilket vi gerne ser en ændring på. Der skal sikres modersmålsundervisning på oprindelige inuit sprog med mulighed for fremmøde evt. online undervisning på nationalt plan. Kravet for antal elever for oprettelse af en Inuit (grønlandsk) modersmålsklasse skal sænkes. Undervisning om alt vedr. oprindelige folks rettigheder bør iværksættes. Artikel 28 i ILO-169. Artikel 14 FN`S Deklaration om Oprindelig Folks Rettigheder (UNDRIP)   Boligmarkedet: I udarbejdelsen fortaget af Ankestyrelsen omkring etnisk minoritets-baggrund omkring forskelsbehandling om udlejning understøttes Inuit ikke ,da vi ikke fremgår som en etnisk minoritet men som oprindelige folk og derved tilstede ser Københavns Kommune ikke vores rettigheder. Det ser vi også ændret til fordel for oprindelige folk. Vi ønsker hertil også fokus på oprindelige folks velfærd på boligmarkedet.   Foreninglivet: Foreningslivets grundelement er at danne fællesskab på tværs af kulturer og vi anbefaler at Inuit-kulturen bliver fremhævet for at danne sunde og ligeværdige fællesskaber. Ved ligeværdig præsentation af forskellige idræts-kulturer skaber vi forståelse for hinandens kultur og identitet. Derfor foreslår vi, at der bliver varetaget Inuit-tilpassede kulturelle aktiviteter for oprindelige folk. At der side om side med københavnere med minoritetsbaggrund også står oprindelige folk.   Det offentlige rum (nattelivet og offenlige transport): Vi ønsker, at Københavns Kommune går foran i samarbejde med oprindelige folk om, at implementere og uddanner københavnerne om hverdagsracisme og stigmatisering mod Inuit. Så man for eksempel ikke viderefører utidssvarende termer som “grønlænder“, ”grønlænderstiv”, ”eskimo” og ”indianer” ordbogen, da disse er racialiserende og stigmatiserende ord som videreføres i det danske samfund. Så vi får lov til, at informere københavnerne om vores livsvilkår og vi får lov at fortælle om vores egne termer om os selv og vort oprindelige land som Inuit og Nunarput (Grønlændere og Grønland er for eksempel noget som Danmark har betegnet os igennem kolonialismen).   Civilsamfundet har behov for at uddanne sig og få mere viden omkring Inuit og vores kultur for, at danne en bedre retmæssig og ligeværdig forståelse for os når de møder os i det civile Danmark. Derfor ønsker vi igen, at der side om side med københavnere med minoritetsbaggrund også står oprindelige folk.     Sundhedsområdet: Københavns Kommune har igennem sin Sundheds- og Omsorgsforvaltning selv foreslået en lang række sundhedsydelser. Kommunens omdrejningspunkt er dens Sundhedspolitik 2015-2025 kendt under “Nyd livet, Københavner”. Til det ønsker vi at kommunen implementerer, at vi som oprindelig folk har ret til at opretholde vores kulturelle madtraditioner, kulturelle medicin samt vores oprindelige måde at praktisere vores oprindelige healings kultur for at vi som folk kan opretholde vores sundhed så vi kan sikre os et bedre og retfærdigt sundhedstilbud. Så vi kan få adgang til vores egen mad, adgang til medicin indenfor kommunen.  Artikel 24 i FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) Artikel 25 i ILO-konvention nr. 169.   I Københavns Kommunes kommende trivselsundersøgelse i 2023 bør der sættes fokus på oprindelige folks (Inuits) ve og vel i kommunen.   Børns rettigheder: Familier hvor børn og unge som fjernes uden dokumentation, på ukorrekte udsagn, psykometriske tests tilpasset vestlig (dansk) verdensforståelse bruges til Inuit på trods af forskellig kultur, sprog og verdensforståelse (tests der i andre lande som Storbritanien der ikke må bruges til andre folkefærd), uden at man må tale sit oprindelige sprog ved besøg af socialrådgivere og uden, at vores rettigheder som folk overholdes – det mener vi skal stoppes.    Danmarks Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater som både gælder for Nunarput (Grønland) og Danmark.    Særligt Artikel 17, 29 og 30 vedr. oprindelige folk, herunder inuit (grønlændere eller urbefolkninger som det er beskrevet) https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6   FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) skal beskytte oprindelige Inuit-(grønlandske) børns og unges rettigheder. Deklarationens artikel 21 og 22 opfordrer til særlig opmærksomhed på oprindelige inuit-(grønlandske) børn og unge, når FN-erklæringen implementeres – og når der træffes foranstaltninger til at forbedre de oprindelige folks økonomiske og sociale forhold. Ydermere giver erklæringen retten til at leve i frihed, fred og sikkerhed, herunder beskyttelse af børn mod at blive fjernet fra deres befolkningsgruppe med magt (artikel 7.2), retten til alle uddannelsesniveauer uden forskelsbehandling (artikel 14.2), retten til at blive beskyttet fra økonomisk udnyttelse eller farligt arbejde og retten til at blive beskyttet mod vold og diskrimination (artikel 22.2).    ILO169 indeholder bestemmelser, der fremmer oprindelige folks rettigheder og fremhæver specifikt oprindelige børns rettigheder på uddannelsesområdet. (artikel 28 og 29)    Børnekonventionen (CRC) dækker oprindelige folk herunder inuit-(grønlandske) børn og unge og indeholder specifikke henvisninger til indfødte børn for at sikre deres adgang til forskellige medier på deres sprog (artikel 17.d), samt uddannelse, der er ikke-diskriminerende (artikel 29) .d) og retten til at eje kultur, religion og sprog (artikel 30).    Alle disse er rettigheder der skal sikres oprindelige folk herunder inuit-(grønlandske) børn, unge og deres familier for det bedste for barnet og familien. Oprindelige Folks børn herunder Inuit-(grønlandske) unges rettigheder anerkendes implicit og eksplicit i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om barnets rettigheder, verdenserklæringen og handlingsplanen for overlevelse, Beskyttelse og udvikling af børn, erklæringen fra verdenstopmødet for børn og FN's udkast til erklæring om oprindelige folks rettigheder. Disse rettigheder omfatter retten til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig, ytringsfrihed samt beskyttelse af sociale og kulturelle rettigheder, såsom at lære og tale traditionelle sprog. For eksempel anerkender artikel 30 i konventionen om børns rettigheder udtrykkeligt oprindelige børns ret til at nyde deres traditionelle kultur, praktisere deres egen religion og bruge deres traditionelle sprog. Kapitel 25 i Agenda 21, der blev vedtaget på verdenstopmødet i 1992, opfordrer regeringer til at sikre, at indfødte unge har adgang til naturressourcer, boliger og et sundt miljø. Behovet for at yde særlig beskyttelse til oprindelige unge er også anerkendt i FN's verdenshandlingsprogram for unge til år 2000 og videre, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1995.Det ønsker vi, at Københavns Kommune tager særligt fokus på og hensyn til.   Vedrørende testning af forældrekompetanceundersøgelser hos Inuit (grønlændere) bosiddende i Danmark, bliver der brugt tests der ikke er egnet til Inuit, de bruges til, at måle forældres kompetancer i fobindelse med tvangsfjernelser af børn til det danske system og danskere som er en anden gruppe. Det er jf. Lov om straf for folkedrab ulovligt og jf. FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheders artikel 7 noget som bryder oprindelige folks ret til, at leve i frihed, fred og sikkerhed som specifikke folk, og må ikke udsættes for nogen form for folkedrab eller andre voldshandlinger inkl. tvangsfjernelse af børn fra gruppen til en anden gruppe.  Derfor ønsker vi, at disse forældrekompetance-undersøgelser og andre psykologiske tests der ikke er tilpasset inuit og heller ikke lavet af inuit selv og ikke bliver ført af inuit gjort ugyldige, da de har store konsekvenser for Inuit i Danmark.      Indsatser: Københavns Kommune har ingen konkrete tiltag for, at modvirke racisme, diskrimination og hadforbrudelser om Oprindelige folk (Inuit) i Danmark jf. det nuværende udkast til handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Det bør Københavns Kommune gøre ved, at stille diverse finansieringsmuligheder til rådighed. Det kan være midler som er øremærket til oprindelige folks foreninger, organisationer, projekter, oprindelig kunst, viden om Inuit, kultur, healing og wellness aktiviteter mv.   Vi ønsker informationer om racisme, diskrimination og hadforbrydelser mod Inuit i Handleplan mod racisme, etnisk, diskrimination og hadforbrydelser på lige fod med andre etniske minoriteter. For at fremhæve, at hadforbrydelser også foregår mod Inuit (grønlændere), da Inuit er assimileret i danske statistikker og undersøgelser.   At Inuit får lige adgang til ligestillet støtte og vejledning samt integrationsmuligheder som ’etniske minoriteter’ ved ankomst til Danmark. At Inuit i Danmark har lige adgang til deres særlige rettigheder som oprindelige folk.   Der er behov for at skelne mellem "Oprindelige Folk" og "Etniske Minoriteter", da de to terminologier er forskellige fra hinanden.  I andre stater eller lande som f. eks. USA skriver man f. eks. ”People of Colour, minorities, and Indigenous Peoples”. Vi forventer, at Københavns Kommune både side om side skriver 'Oprindelige Folk' og 'etniske minoriteter':   ·       "Oprindelige Folk" er/tidligere koloniserede folk og deres efterkommere og har rettigheder som Oprindelige Folk. (https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/DRIPS_en.pdf)  ·       "Etniske Minoriteter" refererer generelt til folk med immigrant-baggrund og etniske eller racemæssige grupper i et givent land og deres efterkommere, hvor de er i en ikke-dominerende eller minoriseret position i forhold til den dominerende eller majoriserede etniske befolkning. (https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/declaration-rights-persons-belonging-national-or-ethnic) ·       Personer med Inuit-oprindelse (grønlandsk) er ikke repræsenteret i officielle fora, som f. eks. de Kommunale Integrationsråd eller Rådet for Etniske Minoriteter, da Inuit (Oprindelige Folk af Nunarput (Grønland)) ikke formelt eller almindeligvis betragtes som en Etnisk Minoritet og heller ikke som et Nationalt Mindretal. Inuit er heller ikke registreret som et særskilt folk i Staten Danmark og er derfor assimileret i en dansk nationalitet. ·       Inuit (Oprindelige Folk i/fra Nunarput (Grønland)) består af 3 Oprindelige grupper, det handler om Inuit (Kalaallit), Inughuit og Iivit.  ·       Inuit (Oprindelige Folk af Nunarput (Grønland)) skal anerkendes som Oprindelige Folk, især når vi ikke har særstatus i nogen statslige registre som en særskilte folk eller som et Nationalt mindretal eller som en Etnisk Minoritet i Danmark.   Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) definerer Oprindelige Folk som: ”Folk i uafhængige lande, der betragtes som Oprindelige i kraft af deres nedstamning fra befolkninger i landet eller en geografisk region, til hvilket landet hører på erobrings- eller koloniseringstidspunktet eller i forbindelse med etableringen af de nuværende statslige grænser, og som uafhængig af deres legale status har beholdt deres egne, eller nogle af deres egne, sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.” (https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/97)   Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater (BKI nr 97 af 09/10/1997, https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/97) ·       ”ERKLÆRING I FORBINDELSE MED RATIFIKATIONEN AF ILO-KONVENTION NR. 169 AF OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER Vedrørende konventionens artikel 14 ønsker den danske regering at udtale følgende:  1. I Danmark findes der kun et indfødt folk i konvention nr. 169's betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit.” ·       Artikel 3 1.     Oprindelige folk og stammefolk skal i fuldt mål nyde godt af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden hindring eller diskrimination. Bestemmelserne i denne konvention skal finde anvendelse uden diskrimination af mandlige og kvindelige medlemmer af disse folk.  2.     Der må ikke udøves nogen form for magt eller tvang i strid med de pågældende folks menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder rettigheder i henhold til denne konvention.  ·       Artikel 28 1.     De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk muligt, lære at læse og skrive på deres eget oprindelige sprog eller det sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe, som de tilhører. Såfremt dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere disse folk med henblik på at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning.  2.     Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse folk opnår mulighed for at kunne udtrykke sig flydende på det nationale sprog eller et af landets officielle sprog.  3.     Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at bevare og fremme udvikling og anvendelse af de pågældende oprindelige folks sprog. ·       Artikel 29 Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem generel viden og færdigheder, som vil hjælpe de pågældende folks børn til at deltage fuldt ud og på lige fod både inden for deres eget samfund og inden for det nationale samfund.   FN har defineret Oprindelige Folk som en gruppe, der: ”(https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/5session_factsheet1.pdf) “I betragtning af oprindelige folks mangfoldighed er en officiel definition af "oprindelige" ikke blevet vedtaget i FN. I stedet har FN udviklet en moderne forståelse af dette udtryk baseret på følgende: • Selvidentifikation som oprindelige folk på individuelt niveau og accepteret af samfundet som deres medlem • Historisk kontinuitet med prækoloniale og/eller præ-bosættersamfund • Stærk forbindelse til territorier og omgivende naturressourcer • Distinkte sociale, økonomiske eller politiske systemer • Særskilt sprog, kultur og tro • Danner ikke-dominerende grupper i samfundet • Beslutter sig for at bevare og reproducere deres forfædres miljøer og systemer som særskilte folk og samfund”   FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (FN 2007, https://www.un.org/development/desa/indigenouspeoples/declaration-on-the-rights-of-indigenous-peoples/previous-updates.html): Artikel 2  Oprindelige folk og enkeltpersoner er frie og lige i forhold til andre folk og enkeltperson­ er og har ret til ikke at være udsat for nogen form for diskrimination i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder og især i relation til dem, der er baseret på oprindelige folks oprindelse eller identitet.  Artikel 8  Oprindelige folk og enkeltpersoner har ret til ikke at blive udsat for tvunget assimilation eller ødelæggelse af deres kultur. Stater skal etablere effektive mekanismer til forebyggelse og afhjælpning af:  Enhver handling, der har det formål eller den virkning at berøve dem deres integritet som særegne folk eller deres kulturelle værdier eller etniske identiteter; Enhver handling, der har det formål eller den virkning at berøve dem deres landområder, territorier eller ressourcer; Enhver form for tvunget befolkningsflytning, der har det formål eller den virkning at krænke eller underminere nogen af deres rettigheder;  Enhver form for tvunget assimilation eller integration;  Enhver form for propaganda udformet til fremme af eller tilskyndelse til race­ eller etnisk diskrimination rettet mod dem.  Artikel 15  Oprindelige folk har ret til den i deres kultur iboende værdighed og mangfoldighed, traditioner, historier og forhåbninger, der skal afspejles på hensigtsmæssig vis i uddannelse og offentlig information.  Stater skal i samråd og samarbejde med de berørte oprindelige folk træffe effektive foranstaltninger til at bekæmpe fordomme og afskaffe diskrimination, og skal fremme tolerance, forståelse og gode relationer mellem oprindelige folk og alle andre dele af samfundet.  Artikel 21  Oprindelige folk har uden diskrimination ret til forbedring af deres økonomiske og sociale forhold inklusive blandt andet på områder som uddannelse, beskæftigelse, erhvervsuddannelse og omskoling, boliger, hygiejne, sundhed og bistandshjælp. Staterne skal træffe effektive foranstaltninger og, hvor relevant, særlige foranstalt­ninger til sikring af fortsat forbedring af deres økonomiske og sociale forhold. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod rettigheder og særlige behov hos oprindelige folks ældre, kvinder, unge, børn og personer med handicap.  Artikel 22  Der skal rettes særlig opmærksomhed mod rettigheder og særlige behov hos oprindelige folks ældre, kvinder, unge, børn og personer med handicap i forbindelse med implemente­ring af denne deklaration.  Staterne skal i samarbejde med oprindelige folk træffe foranstaltninger til at sikre, at kvinder og børn tilhørende oprindelige folk nyder fuld beskyttelse mod alle former for vold og diskrimination.  Artikel 23  Oprindelige folk har ret til at fastlægge og udvikle prioriteter og strategier til udøvelse af deres ret til udvikling. Oprindelige folk har især ret til at blive inddraget aktivt i udvikling og fastlæggelse af sundheds­, bolig­ og andre økonomiske og sociale programmer, der berører dem, og i størst muligt omfang at administrere sådanne programmer via deres egne institutioner. Artikel 32  Oprindelige folk har ret til at fastlægge og udvikle prioriteter og strategier for udvikling og anvendelse af deres landområder eller territorier og andre ressourcer.  Staterne skal konsultere og i god tro samarbejde med de berørte oprindelige folk via deres egne repræsentative institutioner for at indhente deres frie og informerede sam­ tykke forud for godkendelse af ethvert projekt, der berører deres landområder eller ter­ ritorier og andre ressourcer, især i forbindelse med udvikling, anvendelse eller udvinding af mineraler, vand eller andre ressourcer.  Staterne skal etablere effektive mekanismer til retfærdig og rimelig afhjælpning for sådanne evt. aktiviteter, og der skal træffes relevante foranstaltninger for at afbøde negativ miljømæssig, økonomisk, social, kulturel eller åndelig indvirkning.    FN’s Deklaration om Rettighederne for Personer, tilhørende Nationale eller Etniske, Religiøse og Sproglige Minoriteter (FN 1992, https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/declaration-rights-persons-belonging-national-or-ethnic): Artikel 1 Stater skal beskytte eksistensen og den nationale eller etniske, kulturelle, religiøse og sproglige identitet af minoriteter inden for deres respektive territorier og skal fremme betingelser for fremme af denne identitet. Stater skal vedtage passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger for at nå disse mål. Artikel 2 Personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter (i det følgende benævnt personer, der tilhører minoriteter) har ret til at nyde deres egen kultur, bekende sig til og udøve deres egen religion og bruge deres eget sprog både privat og offentligt. , frit og uden indblanding eller nogen form for diskrimination. Personer, der tilhører minoriteter, har ret til at deltage effektivt i det kulturelle, religiøse, sociale, økonomiske og offentlige liv. Personer, der tilhører mindretal, har ret til at deltage effektivt i beslutninger på nationalt og, hvor det er relevant, regionalt plan vedrørende det mindretal, de tilhører, eller de regioner, de bor i, på en måde, der ikke er uforenelig med national lovgivning. Personer, der tilhører minoriteter, har ret til at oprette og opretholde deres egne foreninger. Personer, der tilhører mindretal, har ret til uden forskelsbehandling at etablere og opretholde frie og fredelige kontakter med andre medlemmer af deres gruppe og med personer, der tilhører andre minoriteter, samt kontakter på tværs af grænserne med borgere fra andre stater, som de er i familie med. af nationale eller etniske, religiøse eller sproglige bånd. Artikel 3 Personer, der tilhører minoriteter, kan udøve deres rettigheder, herunder dem, der er anført i denne erklæring, individuelt såvel som i fællesskab med andre medlemmer af deres gruppe, uden nogen form for forskelsbehandling. Der må ikke medføre nogen ulempe for nogen person, der tilhører en minoritet, som følge af udøvelsen eller ikke-udøvelsen af de rettigheder, der er anført i denne erklæring. Artikel 4 Stater skal træffe foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, for at sikre, at personer, der tilhører mindretal, fuldt ud og effektivt kan udøve alle deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden nogen form for forskelsbehandling og i fuld lighed for loven. Stater skal træffe foranstaltninger til at skabe gunstige betingelser for at give personer, der tilhører mindretal, mulighed for at udtrykke deres karakteristika og udvikle deres kultur, sprog, religion, traditioner og skikke, undtagen hvor specifik praksis er i strid med national lovgivning og i modstrid med internationale standarder. Stater bør træffe passende foranstaltninger, således at personer, der tilhører minoriteter, så vidt muligt kan have tilstrækkelige muligheder for at lære deres modersmål eller at få undervisning i deres modersmål. Stater bør, hvor det er relevant, træffe foranstaltninger på uddannelsesområdet for at fremme kendskabet til de mindretals historie, traditioner, sprog og kultur, der eksisterer på deres territorium. Personer, der tilhører minoriteter, bør have tilstrækkelige muligheder for at opnå viden om samfundet som helhed. Stater bør overveje passende foranstaltninger, således at personer, der tilhører mindretal, kan deltage fuldt ud i den økonomiske fremgang og udvikling i deres land.   Ikinngutinnersumik Inuulluaqqusilluta / Venlig hilsen   Michael S. Bro                                             Permanent Participant Youth Focal Point at the Arctic Councils Indigenous Youth-network Inuit Circumpolar Council Greenland (ICC)   Kálanguak Absalonsen Formand Ilisimasavut     Bilag: Bekendtgørelsen af ILO-konvention nr. 169 (Retsinformation 1997, https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/97) FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (FN 2007, https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/DRIPS_danish.pdf) Børnekonventionen (https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6) Lov om straf for folkedrab (Retsinformation 1955, https://www.retsinformation.dk/eli/lta/1955/132) Testning af forældrekompetencer hos grønlændere i Danmark (https://menneskeret.dk/udgivelser/testning-foraeldrekompetencer-groenlaendere-danmark) Ligebehandling af Grønlændere i Danmark (Institut for Menneskerettigheder 2015, https://menneskeret.dk/udgivelser/ligebehandling-groenlaendere-danmark) Grønlændere i Danmark (VIVE 2015, https://www.vive.dk/da/soeg/?text=grønlændere&limit=20&offset=0) Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark (VIVE 2018, https://www.vive.dk/da/udgivelser/opdatering-af-analyser-af-groenlaenderes-beskaeftigelsesforhold-i-danmark-8323/) FN’s Deklaration om Rettighederne for Personer, tilhørende Nationale eller Etniske, Religiøse og Sproglige Minoriteter (FN 1992, https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/declaration-rights-persons-belonging-national-or-ethnic) Hvem er Oprindelige Folk (FN Factsheet,https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/5session_factsheet1.pdf) Council of the European Union Council Conclusions on Indigenous Peoples (https://data.consilium.europa.eu/doc/document/ST-8814-2017-INIT/en/pdf) Declaration by the High Representative, Federica Mogherini, on behalf of the European Union on the occasion of the International (https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2017/08/08/hr-indigenous-peoples/pdf)  
Læs høringssvar fra Michael S. Bro
Indsendt af:
Østerbro Lokaludvalg
Dato: 20. januar 2023
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Østerbro Lokaludvalg
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Hermed Østerbro Lokaludvalgs høringssvar (vedhæftet).
Læs høringssvar fra Østerbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Klaudia Petersen
Dato: 18. januar 2023
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Qivittoq
By:
Roskilde
Postnr.:
4000
Inuit er spøgelser i det danske kongerige   Inuit er ikke inkluderet iblandt de beskyttede etnisk minoritetsgrupper, de får ikke modersmålsundervisning, så børnene mister deres sprog og relation til deres inuitssproget familie, de ting i sig selv fører til splittelse i mennesket.    På papir er inuit gjort til danskere, og står stadig som danskere i passet som danske statsborgere, men alle ved jo at inuit ikke er danskere.  Den danske stat har for at beholde kolonien gjort inuit til danskere for at narrer FN, så de kunne beholde deres koloni. Og når det kommer til færøerne så står der færøisk-dansk på den færøiske pas, men ikke ifht inuit, hvorfor mon?   Så at inuit lever som identitetsflygtige eksistenser, der drukner deres eksistens i sociale problemer, kan ikke komme bag på nogen.  Og medmindre kommunen vil anerkende dette så kommer kommunen ikke bugt med at få skabt et bæredygtigt liv for inuit, hverken på arbejdspladser eller alm liv.   Inuit oplever ofte racistiske nedladenhed som ikke får konsekvens, fordi de ingen beskyttelse har, som oprindelig folk, trods Danmark har underskrevet UNDRIP samt ILO 169.  Inuit har under koloniseringen mistet meget og især omkring egen identitet. Og det giver udslag i de problemstillinger som kommunen også ser. Inuit inkluderes ikke i minoritetsgrupper trods at de repræsentere en stor befolkningsgruppe som er udsat pga de er undertrykket i det såkaldte rigs”fælleskab”.   Mange inuit flytter/flygter fra Nunarput (koloniseret kaldet Grønland) til kbh fordi Nunarput er hærget af dansk herredømme i form af virksomheder som ledes på danske præmisser.  Mange inuit bliver fyret og blacklistet hvis de har ytret dansker-kritisk eller er ”for” tro mod egen kultur og identitet.  Mange har ikke kunne klarer sig igennem systemet hverken i Nunarput og ender i DK hvor udfordringerne ikke bliver lettere.    Inuits rettigheder som oprindelig folk bliver ikke imødekommet, trods at den danske stat herunder, hvor kommunen tilhører, og har mange udsatte inuit som borgere i kommunen. Så jeg vil opfordrer jer til at have fokus på inuit og deres rettigheder.   Mvh Klaudia Petersen ejer af virksomheden Qivittoq.
Læs høringssvar fra Klaudia Petersen
Indsendt af:
Valby Lokaludvalg
Dato: 17. januar 2023
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Valby Lokaludvalg - Svar på Udkast til handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser Valby Lokaludvalg modtog høringsskrivelsen 20. december og behandlede udkast til høringssvar på udvalgets møde 10. januar 2023. Høringsperiodens placering hen over julen har ikke gjort det tidsmæssigt muligt at inddrage lokale københavnere i behandlingen. Valby Lokaludvalg sætter stor pris på det grundige arbejde, der er lavet, i forbindelse med udarbejdelsen af denne handleplan, og vi ser mange gode tiltag i materialet. Dog bemærker vi, at der i området omkring ansættelse og interne procedurer for Københavns Kommune som arbejdsplads ikke bliver taget stilling til aldersdiskrimination. Det, mener vi, er en skam. Vi sætter stor pris på, at der er blevet præsenteret konkrete indsatser for 2023. Man kunne overveje, om hadforbrydelser rettet mod borgere med muslimsk baggrund måske skulle prioriteres med samme økonomi som de indsatser, der er rettet mod antisemitiske indsatser, når det nu fremgår af materialet, at der er en lille overvægt af forbrydelser, 45% mod muslimer i forhold til 41% mod jøder (side 1 i materialet).  Venlig hilsen Benjamin Friis, formand for fagudvalget Børn, Fritidsliv og Sociale Emner ved Valby Lokaludvalg Mads S. B. Pedersen, næstformand Valby Lokaludvalg  
Læs høringssvar fra Valby Lokaludvalg
Indsendt af:
Bukayo Razik
Dato: 20. december 2022
Svarnummer:
1
By:
Kbh NV
Postnr.:
2400
Se vedlagte. 
Læs høringssvar fra Bukayo Razik