Høringssvar vedrørende Udkast til handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser

Oprettet: 30. januar 2023
Svarnummer:
5

Indsendt af

Michael S. Bro

Virksomhed / organisation

Inuit Circumpolar Council Greenland (ICC)

Postnr.

2450

By

København SV

Høringssvar

Til Københavns Kommune 

 

 

 

Høringsvar vedr. Udkast til handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser i Københavns Kommune

 

*Udtrykkene "oprindelige" og "oprindelige folk" bruges i hele dette høringssvar til at henvise til Inuit-folkene ellers bruges kulturspecifikke navne for eksempel Inuit.

 

Vi er skuffede over Københavns Kommunes udkast til Handleplan mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Inuit nævnes én gang i selve udkastet og Inuit skelnes ikke som ”Oprindelige Folk” i forhold til ”etniske minoriteter”. Vi kan ikke se vores bidrag til handleplanen reflekteret i det udkast som Københavns Kommune har sendt til høring. Derfor anser vi heller ikke oprindelige folk reflekteret i hele handleplanen. Derfor ønsker vi i det retlige grundlag inkluderes ILO-konvention nr. 169 og FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder og at disse også reflekteres i handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser i Københavns Kommune. Kommunens mål bør være at etablere og vedligeholde gensidigt respektfulde forhold mellem oprindelige folk, etniske danskere samt etniske minoriteter bosiddende i Københavns Kommune og at respektere rettighederne for oprindelige folk. Vi ønsker forbedret adgang og inklusion, så enkeltpersoner fuldt ud kan deltage i byens tjenester og samfundslivet. Der bør fremmes by- og lokalsamfundsressourcer til oprindelige folk, der bor i København, herunder diverse finansieringsmuligheder til oprindelig kunst, viden om Inuit, kultur, healing og wellness aktiviteter mv.

 

ILO-konvention nr. 169 (ILO-169) finder lovgivningsmæssigt anvendelse i Danmark, den er Københavns Kommune forpligtiget til at opretholde. Såfremt den ikke overholdes, opretholdes og fuldt ud implementeres af kommunen bliver det rapporteret til staten, EU og FN. 

FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP) som Danmark også har underskrevet som også er støttet af EU bør ligeledes implementeres i Københavns Kommune. Der bliver ligeledes rapporteret til staten, EU og FN. 

 

Inuit er tvunget direkte og indirekte til at flytte grundet forskellige årsager som for eksempel uddannelse, efter uddannelse, langvarige sygdom, handicap, mangel på bolig mv. i Nunarput (Grønland). Via disse omstændigheder mister vi vores kultur, sprog og identitet. I forlængelse af dette er der Inuit som også fødes i Danmark, hvor man ikke kan se tilhørsforholdet til den oprindelige Inuit-befolkning. Da efterkommere i Danmark er registreret som danske, hvor man ikke skelner mellem etnicitet og Inuit-nationaliteten særskilt så man assimileres i det danske samfund. 

 

Det er vigtigt Kommunen særligt ser på tilhørsforholdet til Inuit født i Danmark, da Inuit er assimileret ved registreringen som danske statsborgere med dansk nationalitet i hele det danske rige. Så vi særligt får retten til at lære vores sprog ved uddannelse samt praktisere vort sprog, kultur, religion og identitet på lige fod med andre etniske minoriteter.

 

Angående konkrete fokusområder vil vi fremhæve de undtagelser kommunen har taget omkring oprindelige folks og vores rettigheder. Følgende er kommentarer og forslag til ændringer: 

 

Arbejdsmarked:

Jf. ILO-169 har Danmark pligt til at ivaretage Inuit der kommer til Danmark fra Nunarput (Grønland) for, at de kan ivaretage det yrke som de kommer fra, det ser vi gerne inskrevet i handleplanen.

 

Til punktet arbejdsmarked ser vi gerne ændringer:

Nuværende:

  1. ”Der kan være københavnere, som bærer tørklæde eller har et mellemøstligt eller afrikansk navn, som skal sende langt flere jobansøgninger end deres venner med dansk oprindelse for at blive inviteret til en jobsamtale. ”
  2. ”Og endelig er der eksempler på, at københavnere med minoritetsbaggrund har vanskeligere ved at opnå den placering i stillingshierarkiet, som deres kvalifikationer og anciennitet ellers lægger op til.”

Forslag til ændring:

  1. ”Der kan være københavnere, som bærer tørklæde eller har et inuit-, mellemøstligt- eller afrikansk navn, som skal sende langt flere jobansøgninger end deres venner med dansk oprindelse for at blive inviteret til en jobsamtale.
  2. ”Og endelig er der eksempler på, at københavnere med oprindelig- og minoritetsbaggrund har vanskeligere ved at opnå den placering i stillingshierarkiet, som deres kvalifikationer og anciennitet ellers lægger op til.”

Bemærkninger til særlige udfordringer på området? 

  • På trods af en stor velvilje til at komme i arbejde er kun 33 procent af alle grønlændere eller oprindelige Inuit i Danmark i arbejde (VIVE, 2018)

Indsatser bør Københavns Kommune iværksætte:

  • Udarbejde et uddannelses- og beskæftigelsesprogram for oprindelige folk i partnerskab med oprindelige folk. Levere specialiserede tjenester til at hjælpe oprindelige folk med at forberede sig på succes i Københavns Kommunes arbejdsmarked gennem post-gymnasial uddannelse, uddannelsesfinansiering, erhvervserfaring og opbygning af jobfærdigheder.

 

Uddannelsessektoren:

I de undersøgelser Københavns Kommune har henvist til, både på nationalt plan, på forskning og fra Københavns Kommunes egen Børnesundhedsprofil fra 2021, kan man ikke finde noget om personer med oprindelige Inuit-baggrund. Det giver ulighed i forhold til kommunens anbefalinger. Vi kan derfra heller ikke se informationer der vedrører Inuit-hold i kommunen, hvilket vi gerne ser en ændring på. Der skal sikres modersmålsundervisning på oprindelige inuit sprog med mulighed for fremmøde evt. online undervisning på nationalt plan. Kravet for antal elever for oprettelse af en Inuit (grønlandsk) modersmålsklasse skal sænkes. Undervisning om alt vedr. oprindelige folks rettigheder bør iværksættes. Artikel 28 i ILO-169. Artikel 14 FN`S Deklaration om Oprindelig Folks Rettigheder (UNDRIP)

 

Boligmarkedet:

I udarbejdelsen fortaget af Ankestyrelsen omkring etnisk minoritets-baggrund omkring forskelsbehandling om udlejning understøttes Inuit ikke ,da vi ikke fremgår som en etnisk minoritet men som oprindelige folk og derved tilstede ser Københavns Kommune ikke vores rettigheder. Det ser vi også ændret til fordel for oprindelige folk. Vi ønsker hertil også fokus på oprindelige folks velfærd på boligmarkedet.

 

Foreninglivet:

Foreningslivets grundelement er at danne fællesskab på tværs af kulturer og vi anbefaler at Inuit-kulturen bliver fremhævet for at danne sunde og ligeværdige fællesskaber. Ved ligeværdig præsentation af forskellige idræts-kulturer skaber vi forståelse for hinandens kultur og identitet. Derfor foreslår vi, at der bliver varetaget Inuit-tilpassede kulturelle aktiviteter for oprindelige folk. At der side om side med københavnere med minoritetsbaggrund også står oprindelige folk.

 

Det offentlige rum (nattelivet og offenlige transport):

Vi ønsker, at Københavns Kommune går foran i samarbejde med oprindelige folk om, at implementere og uddanner københavnerne om hverdagsracisme og stigmatisering mod Inuit. Så man for eksempel ikke viderefører utidssvarende termer som “grønlænder“, ”grønlænderstiv”, ”eskimo” og ”indianer” ordbogen, da disse er racialiserende og stigmatiserende ord som videreføres i det danske samfund. Så vi får lov til, at informere københavnerne om vores livsvilkår og vi får lov at fortælle om vores egne termer om os selv og vort oprindelige land som Inuit og Nunarput (Grønlændere og Grønland er for eksempel noget som Danmark har betegnet os igennem kolonialismen).

 

Civilsamfundet har behov for at uddanne sig og få mere viden omkring Inuit og vores kultur for, at danne en bedre retmæssig og ligeværdig forståelse for os når de møder os i det civile Danmark. Derfor ønsker vi igen, at der side om side med københavnere med minoritetsbaggrund også står oprindelige folk.

 

 

Sundhedsområdet:

Københavns Kommune har igennem sin Sundheds- og Omsorgsforvaltning selv foreslået en lang række sundhedsydelser. Kommunens omdrejningspunkt er dens Sundhedspolitik 2015-2025 kendt under “Nyd livet, Københavner”. Til det ønsker vi at kommunen implementerer, at vi som oprindelig folk har ret til at opretholde vores kulturelle madtraditioner, kulturelle medicin samt vores oprindelige måde at praktisere vores oprindelige healings kultur for at vi som folk kan opretholde vores sundhed så vi kan sikre os et bedre og retfærdigt sundhedstilbud. Så vi kan få adgang til vores egen mad, adgang til medicin indenfor kommunen. 

Artikel 24 i FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (UNDRIP)

Artikel 25 i ILO-konvention nr. 169.

 

I Københavns Kommunes kommende trivselsundersøgelse i 2023 bør der sættes fokus på oprindelige folks (Inuits) ve og vel i kommunen.

 

Børns rettigheder:
Familier hvor børn og unge som fjernes uden dokumentation, på ukorrekte udsagn, psykometriske tests tilpasset vestlig (dansk) verdensforståelse bruges til Inuit på trods af forskellig kultur, sprog og verdensforståelse (tests der i andre lande som Storbritanien der ikke må bruges til andre folkefærd), uden at man må tale sit oprindelige sprog ved besøg af socialrådgivere og uden, at vores rettigheder som folk overholdes – det mener vi skal stoppes. 

 

Danmarks Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater som både gælder for Nunarput (Grønland) og Danmark. 

 

Særligt Artikel 17, 29 og 30 vedr. oprindelige folk, herunder inuit (grønlændere eller urbefolkninger som det er beskrevet) https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1992/6

 

FN's erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) skal beskytte oprindelige Inuit-(grønlandske) børns og unges rettigheder. Deklarationens artikel 21 og 22 opfordrer til særlig opmærksomhed på oprindelige inuit-(grønlandske) børn og unge, når FN-erklæringen implementeres – og når der træffes foranstaltninger til at forbedre de oprindelige folks økonomiske og sociale forhold.

Ydermere giver erklæringen retten til at leve i frihed, fred og sikkerhed, herunder beskyttelse af børn mod at blive fjernet fra deres befolkningsgruppe med magt (artikel 7.2), retten til alle uddannelsesniveauer uden forskelsbehandling (artikel 14.2), retten til at blive beskyttet fra økonomisk udnyttelse eller farligt arbejde og retten til at blive beskyttet mod vold og diskrimination (artikel 22.2). 

 

ILO169 indeholder bestemmelser, der fremmer oprindelige folks rettigheder og fremhæver specifikt oprindelige børns rettigheder på uddannelsesområdet. (artikel 28 og 29) 

 

Børnekonventionen (CRC) dækker oprindelige folk herunder inuit-(grønlandske) børn og unge og indeholder specifikke henvisninger til indfødte børn for at sikre deres adgang til forskellige medier på deres sprog (artikel 17.d), samt uddannelse, der er ikke-diskriminerende (artikel 29) .d) og retten til at eje kultur, religion og sprog (artikel 30). 

 

Alle disse er rettigheder der skal sikres oprindelige folk herunder inuit-(grønlandske) børn, unge og deres familier for det bedste for barnet og familien. Oprindelige Folks børn herunder Inuit-(grønlandske) unges rettigheder anerkendes implicit og eksplicit i verdenserklæringen om menneskerettigheder, den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, konventionen om barnets rettigheder, verdenserklæringen og handlingsplanen for overlevelse, Beskyttelse og udvikling af børn, erklæringen fra verdenstopmødet for børn og FN's udkast til erklæring om oprindelige folks rettigheder. Disse rettigheder omfatter retten til uddannelse, beskæftigelse, sundhed og bolig, ytringsfrihed samt beskyttelse af sociale og kulturelle rettigheder, såsom at lære og tale traditionelle sprog. For eksempel anerkender artikel 30 i konventionen om børns rettigheder udtrykkeligt oprindelige børns ret til at nyde deres traditionelle kultur, praktisere deres egen religion og bruge deres traditionelle sprog. Kapitel 25 i Agenda 21, der blev vedtaget på verdenstopmødet i 1992, opfordrer regeringer til at sikre, at indfødte unge har adgang til naturressourcer, boliger og et sundt miljø. Behovet for at yde særlig beskyttelse til oprindelige unge er også anerkendt i FN's verdenshandlingsprogram for unge til år 2000 og videre, som blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1995.Det ønsker vi, at Københavns Kommune tager særligt fokus på og hensyn til.

 

Vedrørende testning af forældrekompetanceundersøgelser hos Inuit (grønlændere) bosiddende i Danmark, bliver der brugt tests der ikke er egnet til Inuit, de bruges til, at måle forældres kompetancer i fobindelse med tvangsfjernelser af børn til det danske system og danskere som er en anden gruppe. Det er jf. Lov om straf for folkedrab ulovligt og jf. FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheders artikel 7 noget som bryder oprindelige folks ret til, at leve i frihed, fred og sikkerhed som specifikke folk, og må ikke udsættes for nogen form for folkedrab eller andre voldshandlinger inkl. tvangsfjernelse af børn fra gruppen til en anden gruppe. 

Derfor ønsker vi, at disse forældrekompetance-undersøgelser og andre psykologiske tests der ikke er tilpasset inuit og heller ikke lavet af inuit selv og ikke bliver ført af inuit gjort ugyldige, da de har store konsekvenser for Inuit i Danmark. 

 

 

Indsatser:

Københavns Kommune har ingen konkrete tiltag for, at modvirke racisme, diskrimination og hadforbrudelser om Oprindelige folk (Inuit) i Danmark jf. det nuværende udkast til handleplanen mod racisme, etnisk diskrimination og hadforbrydelser. Det bør Københavns Kommune gøre ved, at stille diverse finansieringsmuligheder til rådighed. Det kan være midler som er øremærket til oprindelige folks foreninger, organisationer, projekter, oprindelig kunst, viden om Inuit, kultur, healing og wellness aktiviteter mv.

 

Vi ønsker informationer om racisme, diskrimination og hadforbrydelser mod Inuit i Handleplan mod racisme, etnisk, diskrimination og hadforbrydelser på lige fod med andre etniske minoriteter. For at fremhæve, at hadforbrydelser også foregår mod Inuit (grønlændere), da Inuit er assimileret i danske statistikker og undersøgelser.

 

At Inuit får lige adgang til ligestillet støtte og vejledning samt integrationsmuligheder som ’etniske minoriteter’ ved ankomst til Danmark. At Inuit i Danmark har lige adgang til deres særlige rettigheder som oprindelige folk.

 

Der er behov for at skelne mellem "Oprindelige Folk" og "Etniske Minoriteter", da de to terminologier er forskellige fra hinanden. 


I andre stater eller lande som f. eks. USA skriver man f. eks. ”People of Colour, minorities, and Indigenous Peoples”.

Vi forventer, at Københavns Kommune både side om side skriver 'Oprindelige Folk' og 'etniske minoriteter':

 

·       "Oprindelige Folk" er/tidligere koloniserede folk og deres efterkommere og har rettigheder som Oprindelige Folk.
(https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/DRIPS_en.pdf) 

·       "Etniske Minoriteter" refererer generelt til folk med immigrant-baggrund og etniske eller racemæssige grupper i et givent land og deres efterkommere, hvor de er i en ikke-dominerende eller minoriseret position i forhold til den dominerende eller majoriserede etniske befolkning.
(https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/declaration-rights-persons-belonging-national-or-ethnic)

·       Personer med Inuit-oprindelse (grønlandsk) er ikke repræsenteret i officielle fora, som f. eks. de Kommunale Integrationsråd eller Rådet for Etniske Minoriteter, da Inuit (Oprindelige Folk af Nunarput (Grønland)) ikke formelt eller almindeligvis betragtes som en Etnisk Minoritet og heller ikke som et Nationalt Mindretal. Inuit er heller ikke registreret som et særskilt folk i Staten Danmark og er derfor assimileret i en dansk nationalitet.

·       Inuit (Oprindelige Folk i/fra Nunarput (Grønland)) består af 3 Oprindelige grupper, det handler om Inuit (Kalaallit), Inughuit og Iivit. 

·       Inuit (Oprindelige Folk af Nunarput (Grønland)) skal anerkendes som Oprindelige Folk, især når vi ikke har særstatus i nogen statslige registre som en særskilte folk eller som et Nationalt mindretal eller som en Etnisk Minoritet i Danmark.

 

Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) definerer Oprindelige Folk som:

”Folk i uafhængige lande, der betragtes som Oprindelige i kraft af deres nedstamning fra befolkninger i landet eller en geografisk region, til hvilket landet hører på erobrings- eller koloniseringstidspunktet eller i forbindelse med etableringen af de nuværende statslige grænser, og som uafhængig af deres legale status har beholdt deres egne, eller nogle af deres egne, sociale, økonomiske, kulturelle og politiske institutioner.” (https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/97)

 

Bekendtgørelse af ILO-konvention nr. 169 af 28. juni 1989 vedrørende oprindelige folk og stammefolk i selvstændige stater (BKI nr 97 af 09/10/1997, https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/1997/97)

·       ”ERKLÆRING I FORBINDELSE MED RATIFIKATIONEN AF ILO-KONVENTION NR. 169 AF OPRINDELIGE FOLK OG STAMMEFOLK I SELVSTÆNDIGE STATER
Vedrørende konventionens artikel 14 ønsker den danske regering at udtale følgende: 
1. I Danmark findes der kun et indfødt folk i konvention nr. 169's betydning. Det drejer sig om den oprindelige befolkning i Grønland eller Inuit.”

·       Artikel 3

1.     Oprindelige folk og stammefolk skal i fuldt mål nyde godt af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden hindring eller diskrimination. Bestemmelserne i denne konvention skal finde anvendelse uden diskrimination af mandlige og kvindelige medlemmer af disse folk. 

2.     Der må ikke udøves nogen form for magt eller tvang i strid med de pågældende folks menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder rettigheder i henhold til denne konvention. 

·       Artikel 28

1.     De pågældende folks børn skal, hvor det er praktisk muligt, lære at læse og skrive på deres eget oprindelige sprog eller det sprog, der mest almindeligt anvendes af den gruppe, som de tilhører. Såfremt dette ikke er muligt, skal de kompetente myndigheder konsultere disse folk med henblik på at vedtage foranstaltninger for at opfylde denne målsætning. 

2.     Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at sikre, at disse folk opnår mulighed for at kunne udtrykke sig flydende på det nationale sprog eller et af landets officielle sprog. 

3.     Der skal træffes foranstaltninger med henblik på at bevare og fremme udvikling og anvendelse af de pågældende oprindelige folks sprog.

·       Artikel 29
Det skal være et mål for undervisning af disse folk at bibringe dem generel viden og færdigheder, som vil hjælpe de pågældende folks børn til at deltage fuldt ud og på lige fod både inden for deres eget samfund og inden for det nationale samfund.

 

FN har defineret Oprindelige Folk som en gruppe, der: ”(https://www.un.org/esa/socdev/unpfii/documents/5session_factsheet1.pdf)

“I betragtning af oprindelige folks mangfoldighed er en officiel definition af "oprindelige" ikke blevet vedtaget i FN. I stedet har FN udviklet en moderne forståelse af dette udtryk baseret på følgende:
• Selvidentifikation som oprindelige folk på individuelt niveau og accepteret af samfundet som deres medlem
• Historisk kontinuitet med prækoloniale og/eller præ-bosættersamfund
• Stærk forbindelse til territorier og omgivende naturressourcer
• Distinkte sociale, økonomiske eller politiske systemer
• Særskilt sprog, kultur og tro
• Danner ikke-dominerende grupper i samfundet
• Beslutter sig for at bevare og reproducere deres forfædres miljøer og systemer som særskilte folk og samfund”


 

FN’s Deklaration om Oprindelige Folks Rettigheder (FN 2007, https://www.un.org/development/desa/indigenouspeoples/declaration-on-the-rights-of-indigenous-peoples/previous-updates.html):

  • Artikel 2 
    Oprindelige folk og enkeltpersoner er frie og lige i forhold til andre folk og enkeltperson­
    er og har ret til ikke at være udsat for nogen form for diskrimination i forbindelse med udøvelsen af deres rettigheder og især i relation til dem, der er baseret på oprindelige folks oprindelse eller identitet. 
  • Artikel 8 
    1. Oprindelige folk og enkeltpersoner har ret til ikke at blive udsat for tvunget assimilation eller ødelæggelse af deres kultur.
    2. Stater skal etablere effektive mekanismer til forebyggelse og afhjælpning af: 
      1. Enhver handling, der har det formål eller den virkning at berøve dem deres integritet som særegne folk eller deres kulturelle værdier eller etniske identiteter;
      2. Enhver handling, der har det formål eller den virkning at berøve dem deres landområder, territorier eller ressourcer;
      3. Enhver form for tvunget befolkningsflytning, der har det formål eller den virkning at krænke eller underminere nogen af deres rettigheder; 
      4. Enhver form for tvunget assimilation eller integration; 
      5. Enhver form for propaganda udformet til fremme af eller tilskyndelse til race­ eller etnisk diskrimination rettet mod dem. 
  • Artikel 15 
    1. Oprindelige folk har ret til den i deres kultur iboende værdighed og mangfoldighed, traditioner, historier og forhåbninger, der skal afspejles på hensigtsmæssig vis i uddannelse og offentlig information. 
    2. Stater skal i samråd og samarbejde med de berørte oprindelige folk træffe effektive foranstaltninger til at bekæmpe fordomme og afskaffe diskrimination, og skal fremme tolerance, forståelse og gode relationer mellem oprindelige folk og alle andre dele af samfundet. 
  • Artikel 21 
    1. Oprindelige folk har uden diskrimination ret til forbedring af deres økonomiske og sociale forhold inklusive blandt andet på områder som uddannelse, beskæftigelse, erhvervsuddannelse og omskoling, boliger, hygiejne, sundhed og bistandshjælp.
    2. Staterne skal træffe effektive foranstaltninger og, hvor relevant, særlige foranstalt­ninger til sikring af fortsat forbedring af deres økonomiske og sociale forhold. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod rettigheder og særlige behov hos oprindelige folks ældre, kvinder, unge, børn og personer med handicap. 
  • Artikel 22 
    1. Der skal rettes særlig opmærksomhed mod rettigheder og særlige behov hos oprindelige folks ældre, kvinder, unge, børn og personer med handicap i forbindelse med implemente­ring af denne deklaration. 
    2. Staterne skal i samarbejde med oprindelige folk træffe foranstaltninger til at sikre, at kvinder og børn tilhørende oprindelige folk nyder fuld beskyttelse mod alle former for vold og diskrimination. 
  • Artikel 23 
    Oprindelige folk har ret til at fastlægge og udvikle prioriteter og strategier til udøvelse af deres ret til udvikling. Oprindelige folk har især ret til at blive inddraget aktivt i udvikling og fastlæggelse af sundheds­, bolig­ og andre økonomiske og sociale programmer, der berører dem, og i størst muligt omfang at administrere sådanne programmer via deres egne institutioner.
  • Artikel 32 
    1. Oprindelige folk har ret til at fastlægge og udvikle prioriteter og strategier for udvikling og anvendelse af deres landområder eller territorier og andre ressourcer. 
    2. Staterne skal konsultere og i god tro samarbejde med de berørte oprindelige folk via deres egne repræsentative institutioner for at indhente deres frie og informerede sam­ tykke forud for godkendelse af ethvert projekt, der berører deres landområder eller ter­ ritorier og andre ressourcer, især i forbindelse med udvikling, anvendelse eller udvinding af mineraler, vand eller andre ressourcer. 
    3. Staterne skal etablere effektive mekanismer til retfærdig og rimelig afhjælpning for sådanne evt. aktiviteter, og der skal træffes relevante foranstaltninger for at afbøde negativ miljømæssig, økonomisk, social, kulturel eller åndelig indvirkning. 

 

FN’s Deklaration om Rettighederne for Personer, tilhørende Nationale eller Etniske, Religiøse og Sproglige Minoriteter (FN 1992, https://www.ohchr.org/en/instruments-mechanisms/instruments/declaration-rights-persons-belonging-national-or-ethnic):

  • Artikel 1
    1. Stater skal beskytte eksistensen og den nationale eller etniske, kulturelle, religiøse og sproglige identitet af minoriteter inden for deres respektive territorier og skal fremme betingelser for fremme af denne identitet.
    2. Stater skal vedtage passende lovgivningsmæssige og andre foranstaltninger for at nå disse mål.
  • Artikel 2
    1. Personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter (i det følgende benævnt personer, der tilhører minoriteter) har ret til at nyde deres egen kultur, bekende sig til og udøve deres egen religion og bruge deres eget sprog både privat og offentligt. , frit og uden indblanding eller nogen form for diskrimination.
    2. Personer, der tilhører minoriteter, har ret til at deltage effektivt i det kulturelle, religiøse, sociale, økonomiske og offentlige liv.
    3. Personer, der tilhører mindretal, har ret til at deltage effektivt i beslutninger på nationalt og, hvor det er relevant, regionalt plan vedrørende det mindretal, de tilhører, eller de regioner, de bor i, på en måde, der ikke er uforenelig med national lovgivning.
    4. Personer, der tilhører minoriteter, har ret til at oprette og opretholde deres egne foreninger.
    5. Personer, der tilhører mindretal, har ret til uden forskelsbehandling at etablere og opretholde frie og fredelige kontakter med andre medlemmer af deres gruppe og med personer, der tilhører andre minoriteter, samt kontakter på tværs af grænserne med borgere fra andre stater, som de er i familie med. af nationale eller etniske, religiøse eller sproglige bånd.
  • Artikel 3
    1. Personer, der tilhører minoriteter, kan udøve deres rettigheder, herunder dem, der er anført i denne erklæring, individuelt såvel som i fællesskab med andre medlemmer af deres gruppe, uden nogen form for forskelsbehandling.
    2. Der må ikke medføre nogen ulempe for nogen person, der tilhører en minoritet, som følge af udøvelsen eller ikke-udøvelsen af de rettigheder, der er anført i denne erklæring.
  • Artikel 4
    1. Stater skal træffe foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, for at sikre, at personer, der tilhører mindretal, fuldt ud og effektivt kan udøve alle deres menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder uden nogen form for forskelsbehandling og i fuld lighed for loven.
    2. Stater skal træffe foranstaltninger til at skabe gunstige betingelser for at give personer, der tilhører mindretal, mulighed for at udtrykke deres karakteristika og udvikle deres kultur, sprog, religion, traditioner og skikke, undtagen hvor specifik praksis er i strid med national lovgivning og i modstrid med internationale standarder.
    3. Stater bør træffe passende foranstaltninger, således at personer, der tilhører minoriteter, så vidt muligt kan have tilstrækkelige muligheder for at lære deres modersmål eller at få undervisning i deres modersmål.
    4. Stater bør, hvor det er relevant, træffe foranstaltninger på uddannelsesområdet for at fremme kendskabet til de mindretals historie, traditioner, sprog og kultur, der eksisterer på deres territorium. Personer, der tilhører minoriteter, bør have tilstrækkelige muligheder for at opnå viden om samfundet som helhed.
    5. Stater bør overveje passende foranstaltninger, således at personer, der tilhører mindretal, kan deltage fuldt ud i den økonomiske fremgang og udvikling i deres land.

 

Ikinngutinnersumik Inuulluaqqusilluta / Venlig hilsen

 

Michael S. Bro                                            
Permanent Participant Youth Focal Point at the Arctic Councils Indigenous Youth-network

Inuit Circumpolar Council Greenland (ICC)

 

Kálanguak Absalonsen

Formand

Ilisimasavut

 

 

Bilag: