Kagsmosen og Kagsåen - Høring af miljøkonsekvensrapport

Høring af miljøkonsekvensrapport for skybrudssikring i Kagsmosen og den nedre del af Kagsåen

Høringsfrist:

5. december 2022
Indsendt af:
Ole Damsgaard
Dato: 5. december 2022
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening, København
By:
København
Postnr.:
2100
Danmarks Naturfredningsforening, København er uenig med at der ikke skal iværksættes overvågning i forhold til bilag IV arter og i forhold til projektets langsigtede påvirkning i Kagsmosen . Dels fordi det ikke vides om f.eks. opsætning af flagermuskasser eller etablering af nye hulheder i træer vil have den ønskede effekt. Og dels fordi de nævnte afværgeforanstaltninger formentligt skal gennemføres andre steder i forhold til det samlede skybrudsprojekt, f.eks. i Vigerslevparken. Her er det vigtigt at opsamle erfaringer både i forhold til bilag IV arter men også i forhold til udviklingen i naturtilstanden generelt for de berørte områder.
Læs høringssvar fra Ole Damsgaard
Indsendt af:
Jakob Hjort
Dato: 4. december 2022
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
Grundejerforeningen Islehøj
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Høringssvar til miljøkonsekvensrapport for Projekterne ved Kagsmosen og i Kagsåen   Vi er en mindre grundejerforening, kaldt Islehøj, der dækker 72 grundejere der bliver direkte berørt af de tre projekter der alle relaterer sig til Kagsmosen.  Vi er på ingen måde modstandere af projekterne. Vi kan kun tilslutte os et klimaprojekt, der også har til mål at forbedre miljøtilstanden i Kagsmosen.  Det der er vores bekymring, og grunden til at vi her kommer med et høringssvar er, at det er vores bro og vores veje der skal bruge som adgangsvej til projektet.  Slid på veje og efterfølgende renovering er til at håndtere eller afværge, men det der er vores store bekymring er, at vi står som ejer at den bro der giver adgang til vores boligområde, men som også indgår som en del af det fredede fæstningsanlæg som Vestvolden er. Det gør os lidt svedige i hænderne, generelt at eje en bro, som er en del af et unikt fortidsminde. Og det gør os endnu mere svedige, når det så indgår som adgangsvej i et projekt af denne størrelse.  Sagen er, at vi ikke har kompetencer til at vurdere betydningen af dette. Dog har vi flere i foreningen som har direkte erfaring med entreprenørarbejde, heraf jordtransport. Vi kan konstatere, at I skriver at der i perioden skal til- og frakøres i alt ca. 9000 tons materiale. ”De i alt ca. 9000 tons svarer til ca. 1400 kørsler (700 ind plus 700 ud). Fordelt på en aktivitetsperiode på 6 måneder eller ca. 130 arbejdsdage. Det svarer til i gennemsnit ca. 11 kørsler om dagen (ind eller ud). I praksis vil der forventeligt være mere trafik i visse perioder. Omvendt kan antallet reduceres, i det omfang bilerne kører med last både ind og ud. Samlet vurderes dette at være en lille eller en moderat trafikal påvirkning af adgangsvejene.” (uddrag af miljørapporten) Vi har også læst at der i udbudsmaterialet skal fremgå, at entreprenøren dels skal forstærke broen og dels skal betale for eventuelle skader forårsaget af transport på broen. Men vi ved også hvordan det i praksis foregår. Vi har lige været igennem nogle hårde år, hvor vi havde samme problematik i forhold til vores nabobebyggelse i Rødovre, der brugte vores veje og bro til byggetransport. Og det var lidt af en kamp der gik hele vejen til højesteret Hvordan vil bygherre sikre og dokumentere at vognmændene og deres chauffører rent faktisk overholder de opstillede krav, vil der f.eks blive opstillet videoregistrering af trafikken og registrering af lastvægt af de enkelte lastbiler? Dette ses på andre projekter. Fra vores tidligere kamp har der netop ikke været styr på at underleverandørerne overholder reglerne. Vores bekymring er, at vi nu sidder i en situation hvor Københavns Kommune både er bygherre og myndighed, og det frygter vi kan sætte os i lidt af en knibe.  Så vi er på ingen måde enig i, at dette vurderes som en lille eller moderat trafikal påvirkning af adgangsvejene. En fingerregel fra Vejdirektoratet siger, at slid fra en lastbil svarer til 10.000 personbiler (kilde: https://ing.dk/artikel/hvordan-beregner-man-lastbilers-vejslid-92104 ) Det svarer altså til 14 mio personbil ækvivalenter på vores veje som er dimmensioneret til at betjene en håndfuld hustande. Og ja, det slid skal udbedres af bygherre, men vi mener at man bør overveje alternativer, f.eks placering af køreplader på græsarealet langs Kagsvang. Vores vej, specielt Kagsvang og Islehøj, er desuden travle veje for cyklister heraf mange skolebørn. Den øgede tunge trafik må udgøre en risiko for disse bløde trafikanter, hvordan har man tænkt sig at beskytte disse? Ved etablering af en kørepladevej på græsarealet vil den tunge trafik blive flyttet væk fra øvrig trafik og en græsplæne er desuden langt billigere at reetablere end en nedbrudt vejbane.  Men igen, så er det nok mest broen der giver os sved på panden. For hvad er langtidseffekterne af dette? Hvilken betydning har det for vores bro på sigt? Hvad er det for en regning vi som en lille grundejerforening, kan sidde med på lang sigt? Det er formodentlig ikke en regning vi som 72 grundejere kan betale uden det har store konsekvenser for os.   Vi bemærker desuden at der etableres en skurby ved enden af Kagsvang. Vi syntes at der mangler at blive belyst hvordan de medarbejdere der skal arbejde her dagligt hvilke påvirke trafik-,  miljø- og parkeringsforhold af vores veje.  Så det kan godt være at jeres konklusion er, at I vurderer trafikbelastningen i vores kvarter til at være af lille miljøvirkning. Og det er det måske også når man taler trafik i det store billede. Men for en lille grundejerforening på 72 husstande, så er det en væsentlig miljø- og trafikpåvirkning, der ikke bare i driftsfasen har en negativ konsekvens, men muligvis også på længere sigt i forhold til broens fremtidige stand og bæreevne.  Så vi mener at enten så skal der i vurderingen af miljøpåvirkninger, tages hensyn til hvilket område I bruger som adgangsvej. At det ikke er en stor offentlig vej, men en meget lille privatejet vej og bro. Det må betyde at miljøpåvirkningen ikke er lille eller moderat, men at der faktisk skal sættes nogle seriøse afværgeforanstaltninger i gang.  Alternativt så har vi en gave til jer i Københavns Kommune. Vi vil gerne give jer et stykke bro der indgår som en del af et fredet fæstningsanlæg. Vi tænker faktisk at det på alle måder vil give mening, at broen overgår som en del af det samlede fæstningsanlæg. På den måde vil man også fremover kunne håndtere hele området som et samlet fæstningsanlæg når man taler drift og fremtidig udvikling af området.  Vi ser frem til at høre fra jer, og henstiller til, at dette høringssvar ikke kun indgår som en del af høringen, men af selv afklaringen om broens fremtidige ejerforhold, tages videre og behandles hos vejmyndigheden.    På forhånd tak Grundejerforeningen Islehøj  
Læs høringssvar fra Jakob Hjort
Indsendt af:
Jann Larsen
Dato: 3. december 2022
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Natufredningdforening
By:
Rødovre
Postnr.:
2610
Ud over at sikre områderne og tilløbene til Kagsåen opstrøms og selve Kagsmosen og dens omgivelser ved de i projektet foreslåede skybrudssikringsforanstaltninger, er det vigtigt at de foranstaltninger der iværksættes også muliggør færdsel og benyttelse af naturområderne i tilfælde af mere dagligdags forekomster af nedbør fx. ved at stier og passager for både gående og cyklister er mulige at benytte, når der kun forekommer mere moderate vandstigninger. Der bør derfor ske en forhøjelse af alle de lavtliggende stier og passagers niveau i forhold til de nuværende niveauer, således at oversvømmelser undgås i fremtiden.  
Læs høringssvar fra Jann Larsen
Indsendt af:
Bibi Neuman
Dato: 2. december 2022
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HOFOR Vand København A/S, Sektion for Vandplanlægning
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar til ” Miljøkonsekvensrapport for skybrudsikring af Kagsmosen og udkast til VVM-tilladelse”   HOFOR Vand København A/S, Sektion for Vandplanlægning (omtales i det følgende som HOFOR Vand), har fået ” Miljøkonsekvensrapport for skybrudsikring af Kagsmosen og udkast til VVM-tilladelse” i høring.   HOFOR Vand har både midt i juni og i slutningen af juni 2022 haft mulighed for at kommentere på tidligere rapportudkast, og har begge gange indsendt kommentarer.   Vi er glade for at konstatere, at mange af de kommentarer, vi havde til de første udkast, er indarbejdet i den nuværende version af ”Miljøkonsekvensrapport for skybrudsikring af Kagsmosen og udkast til VVM-tilladelse”. Der er imidlertid også en række kommentarer, der stadig ikke er indarbejdet i miljøkonsekvensrapporten. Disse kommentarer grupperer sig under forhold, der kan belyses med hydrologiske modelsimuleringer.   Vi ønsker fortsat, at disse forhold bliver belyst. De ubesvarede eller ufuldstændigt besvarede kommentarer er vedhæftet som bilag til dette høringssvar.   Hvis forholdene ikke belyses i nuværende fase via hydrologiske modelsimuleringer, så foreslår vi, at forholdene som minimum indgår i en risikovurdering, som foretages som en del af det projektgrundlag, der skal godkendes af de kommunale grundvandsmyndigheder.   For at fastholde og sikre, at dette ønske, samt de forhold beskrevet i vedhæftningen, bliver belyst og kommer med i det videre arbejde, foreslår HOFOR Vand, at det bliver skrevet ind som et vilkår i VVM-tilladelsen.   Ud over ovennævnte forhold, ønsker HOFOR Vand at gøre opmærksom på, at HOFORs driftspersonale under alle 9 måneders afspærring af Kilde XIII’s sydlige kildepladsareal i anlægsperioden kontinuert skal have adgang til HOFORs pejleboring på den sydlige del af kildepladsarealet for Kilde XIII, samt HOFORs pumpehus samme sted, inspektionsbrøndene samt sekundavandsboringen i den sydligste del af kildepladsarealet. Som et led i dette ønsker HOFOR Vand at have mulighed for at kommentere på forslag til adgangsveje, materiale- og skurpladser, inden de fastlægges.   HOFOR Vand A/S konstaterer, at Kagsåparkens Regnvandsprojekts projektområde slutter nord for Motorring 3 mens Nedre Kagså-projektets projektområde starter syd for motorvejsafkørslen til Pilebro. Vi er i tvivl om, hvilket af de to projekter, der projekterer underføringen mellem disse to – det skal sikres, at der ikke er et projekt- og ansvarsmæssigt ”gab” mellem de to projekter.   HOFOR Vand A/S har i slutningen af november 2022 modtaget ny information fra Kagsåparkens Regnvandsprojekt, som viser, at strømrenden i Kagsåparkens Regnvandsprojekt kommer til at agere som delvis afværgeforanstaltning, idet modelsimuleringer indikerer, at forurening fra Mørkhøj Erhvervskvarter kommer til at strømme op i strømrenden. Det betyder, at det vand, som Nedre Kagså-projektet modtager fra Kagsåparkens Regnvandsprojekt vil rumme både regnvand, spildevand og afværgevand. HOFOR Vand vil bede om, at dette håndteres i Nedre Kagså-projektet. Der skal tages højde for vandkvaliteten i designet, og dette forhold skal indgå i risikovurderingen. Bl.a. bør det vurderes, om membran bør indlægges i Nedre Kagså-projektet, for at beskytte vandforsyningen ved Kilde XIII, og om det vil være hensigtsmæssigt også i forhold til Kilde X (dvs. i Kagsmosen-projektet), da projektområderne også ligger indenfor Kilde X’s indvindingsopland.   Bilag er vedhæftet som pdf.    
Læs høringssvar fra Bibi Neuman
Indsendt af:
Brønshøj-Husum Lokaludvalg v/ Christoffer Rosenkrands
Dato: 28. november 2022
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
Brønshøj-Husum Lokaludvalg
By:
Brønshøj
Postnr.:
2700
Brønshøj-Husum Lokaludvalg er meget optaget af at få sikret vores ferske vande mod forurening med kloakopblandet regnvand, og beskytte og udvikle vores grønne områder så de i videst muligt omfang danner grundlag for en høj grad af biologisk mangfoldighed. Lokaludvalget bifalder den grundige Miljøkonsekvensrapport der er udarbejdet, og har i den forbindelse ingen bemærkninger. Lokaludvalget har undervejs i processen været inddraget på forskellig vis og har blandt andet deltaget i en besigtigelse af projektområdet i august 2022 i selskab med Teknik- og Miljøforvaltningen.
Læs høringssvar fra Brønshøj-Husum Lokaludvalg v/ Christoffer Rosenkrands
Indsendt af:
Jens T Høeg
Dato: 26. oktober 2022
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Biologisk Institut Københavns Universitet
By:
Herlev
Postnr.:
2730
Høringssvar – Kagsmose projektet Kagsmosestiens underføring under Jernbanen og oversømmelse i tunnellen samt note om den sjældne snylteplante Nældesilke i Mosen   A: Underføringen under S-banen og skybrud   1. Oversvømmelser fra selve Kagsåsen er velkendt og hovedproblemet i projektet   2. Associeret hertil er dog den ofte meget betydelige oversvømmelse ved skybrud i tunnellen undre S-banen   3. Der er nyligt etableret nedløbsriste mm. men som langvarig beboer ganske tæt ved kan dte konstateres at disse tiltag langt fra er tilstrækkelige ved skybrud. Der står derfor i disse sit9uationer ofte ret højt vand i tunnellen. Dette er naturligvis til gene for den stærke fod og cykel traffik og direkte et stort faremoment hvis vandet fryser til is   4. En MEGET STOR DEL af vandet kommer fra baneskråningen. IKKE fra selve asfalten bed nedførslerne! Tilløbet kommer fra venstre side af skråningen (Kagsmose siden på Herlev siden ref. tunnellen). Her kommer dte ud og løber ned over stensætningen på vejen umiddelbart efter tunnelen. Problemet har været vedvarende i mange år.   Jeg gør derfor opmærksom på at hvis dette problem ikke løses vil der fortsat – uanset tiltage mht selve Kagsåen – være skybrudsproblelmer på denne færdselsåre     B: Som ekstra kommentar kan jeg tilføje at der i Kagsmosen vokser den meuget sjældne snylterplante NÆLDESILKE (Cuscuta europaea). Kagsmosen er et af de ganske få voksesteder i DK. Desværre er ”pletten” i år utilsigtet blever dækket af en kvasbunke (KBH Kommune er underrettet herum!). Jeg kan personlig udpege præcis hvor nældesilken plejer at voikse (har været der og kun der i mere end 25 år!). Det vil være meget positivt hvis denne sjældne vækst ikke forstyrres i dette naturområde   Med mange hilsener   Jens Høeg (biolog og lektor emeritus KU) og Marianne Holst Knudsen Menuetvej 15 2730 Herlev
Læs høringssvar fra Jens T Høeg