Høringssvar vedrørende Kagsmosen og Kagsåen - Høring af miljøkonsekvensrapport

Høringssvar til miljøkonsekvensrapport for Projekterne ved Kagsmosen og i Kagsåen
 

Vi er en mindre grundejerforening, kaldt Islehøj, der dækker 72 grundejere der bliver direkte berørt af de tre projekter der alle relaterer sig til Kagsmosen. 

Vi er på ingen måde modstandere af projekterne. Vi kan kun tilslutte os et klimaprojekt, der også har til mål at forbedre miljøtilstanden i Kagsmosen. 

Det der er vores bekymring, og grunden til at vi her kommer med et høringssvar er, at det er vores bro og vores veje der skal bruge som adgangsvej til projektet. 

Slid på veje og efterfølgende renovering er til at håndtere eller afværge, men det der er vores store bekymring er, at vi står som ejer at den bro der giver adgang til vores boligområde, men som også indgår som en del af det fredede fæstningsanlæg som Vestvolden er. Det gør os lidt svedige i hænderne, generelt at eje en bro, som er en del af et unikt fortidsminde. Og det gør os endnu mere svedige, når det så indgår som adgangsvej i et projekt af denne størrelse. 

Sagen er, at vi ikke har kompetencer til at vurdere betydningen af dette. Dog har vi flere i foreningen som har direkte erfaring med entreprenørarbejde, heraf jordtransport. Vi kan konstatere, at I skriver at der i perioden skal til- og frakøres i alt ca. 9000 tons materiale. ”De i alt ca. 9000 tons svarer til ca. 1400 kørsler (700 ind plus 700 ud). Fordelt på en aktivitetsperiode på 6 måneder eller ca. 130 arbejdsdage. Det svarer til i gennemsnit ca. 11 kørsler om dagen (ind eller ud). I praksis vil der forventeligt være mere trafik i visse perioder. Omvendt kan antallet reduceres, i det omfang bilerne kører med last både ind og ud. Samlet vurderes dette at være en lille eller en moderat trafikal påvirkning af adgangsvejene.” (uddrag af miljørapporten)

Vi har også læst at der i udbudsmaterialet skal fremgå, at entreprenøren dels skal forstærke broen og dels skal betale for eventuelle skader forårsaget af transport på broen. Men vi ved også hvordan det i praksis foregår. Vi har lige været igennem nogle hårde år, hvor vi havde samme problematik i forhold til vores nabobebyggelse i Rødovre, der brugte vores veje og bro til byggetransport. Og det var lidt af en kamp der gik hele vejen til højesteret

Hvordan vil bygherre sikre og dokumentere at vognmændene og deres chauffører rent faktisk overholder de opstillede krav, vil der f.eks blive opstillet videoregistrering af trafikken og registrering af lastvægt af de enkelte lastbiler? Dette ses på andre projekter. Fra vores tidligere kamp har der netop ikke været styr på at underleverandørerne overholder reglerne.

Vores bekymring er, at vi nu sidder i en situation hvor Københavns Kommune både er bygherre og myndighed, og det frygter vi kan sætte os i lidt af en knibe. 

Så vi er på ingen måde enig i, at dette vurderes som en lille eller moderat trafikal påvirkning af adgangsvejene. En fingerregel fra Vejdirektoratet siger, at slid fra en lastbil svarer til 10.000 personbiler (kilde: https://ing.dk/artikel/hvordan-beregner-man-lastbilers-vejslid-92104 ) Det svarer altså til 14 mio personbil ækvivalenter på vores veje som er dimmensioneret til at betjene en håndfuld hustande. Og ja, det slid skal udbedres af bygherre, men vi mener at man bør overveje alternativer, f.eks placering af køreplader på græsarealet langs Kagsvang. Vores vej, specielt Kagsvang og Islehøj, er desuden travle veje for cyklister heraf mange skolebørn. Den øgede tunge trafik må udgøre en risiko for disse bløde trafikanter, hvordan har man tænkt sig at beskytte disse? Ved etablering af en kørepladevej på græsarealet vil den tunge trafik blive flyttet væk fra øvrig trafik og en græsplæne er desuden langt billigere at reetablere end en nedbrudt vejbane.  Men igen, så er det nok mest broen der giver os sved på panden. For hvad er langtidseffekterne af dette? Hvilken betydning har det for vores bro på sigt? Hvad er det for en regning vi som en lille grundejerforening, kan sidde med på lang sigt? Det er formodentlig ikke en regning vi som 72 grundejere kan betale uden det har store konsekvenser for os.  

Vi bemærker desuden at der etableres en skurby ved enden af Kagsvang. Vi syntes at der mangler at blive belyst hvordan de medarbejdere der skal arbejde her dagligt hvilke påvirke trafik-,  miljø- og parkeringsforhold af vores veje. 

Så det kan godt være at jeres konklusion er, at I vurderer trafikbelastningen i vores kvarter til at være af lille miljøvirkning. Og det er det måske også når man taler trafik i det store billede. Men for en lille grundejerforening på 72 husstande, så er det en væsentlig miljø- og trafikpåvirkning, der ikke bare i driftsfasen har en negativ konsekvens, men muligvis også på længere sigt i forhold til broens fremtidige stand og bæreevne. 

Så vi mener at enten så skal der i vurderingen af miljøpåvirkninger, tages hensyn til hvilket område I bruger som adgangsvej. At det ikke er en stor offentlig vej, men en meget lille privatejet vej og bro. Det må betyde at miljøpåvirkningen ikke er lille eller moderat, men at der faktisk skal sættes nogle seriøse afværgeforanstaltninger i gang. 

Alternativt så har vi en gave til jer i Københavns Kommune. Vi vil gerne give jer et stykke bro der indgår som en del af et fredet fæstningsanlæg. Vi tænker faktisk at det på alle måder vil give mening, at broen overgår som en del af det samlede fæstningsanlæg. På den måde vil man også fremover kunne håndtere hele området som et samlet fæstningsanlæg når man taler drift og fremtidig udvikling af området. 

Vi ser frem til at høre fra jer, og henstiller til, at dette høringssvar ikke kun indgår som en del af høringen, men af selv afklaringen om broens fremtidige ejerforhold, tages videre og behandles hos vejmyndigheden. 

På forhånd tak

Grundejerforeningen Islehøj