Provstevejkvarteret - lokalplan 619

Kommentar til lokalplanforslag for Provstevejkvarteret   I al korthed, rummer lokalplanforslaget mindst 5 problematiske forhold, som den kommunale forvaltning samt det ansvarlige politiske udvalg burde have taget i agt inden høringen.   1 Hvor kommer bevaringsinitiativet fra? Med en kun ca 2 år gammel kommuneplan i ryggen, er det ejendommeligt at kommuneplanen intet udsiger om Provstevejkvarteret mht. bevaringsværdigt miljø! Dette til trods for, at kommuneplanen udpeger ca 50-70 større og mindre område, som værende bevaringsinteressante, men ikke Provstevejskvarteret. Samlet set udgør de bevaringsrelevante felter rundt regnet 20% af det københavnske byareal.   Det er nærmest utroligt at kommunen kunne udføre et bevarende lokalplanarbejde, der undgik de udpegede steder i kommuneplanen. Det vidner om en ikke ubetydelig foragt for egen kommuneplan og for plansystemet i sin helhed. Og ydermere er det en decideret foragt for borgernes mulighed for at følge med i den noget miserable kommunale planlægning.   Stop al snak om borgermøder, ”bliv hørt” osv..  Kom i stedet med en eneste planlægningsrelevant begrundelse for, at lokalplanarbejdet var uopsætteligt og ikke kunne vente til næste kommuneplanrevision? Svar udbedes.   2 Lokalplanens formål §1 i lokalplanen er med hensyn til de bevaringsmæssige interesser ganske uegnet og tilnærmelsesvis indholdsløs hvad angår ”dot” 5, 6 og 9. Disse ”dots” rummer alle udsagn, som enten ikke er lovmedholdelige eller er sproglig nonsens, da en myndighedsbehandling ikke kan baseres på sådanne forblommede vendinger. Dette er ekstra prekært, da disse udsagn ikke kan give anledning til dispensationer, jfr. planloven.   Hvad angår henvisningen til kbh-vision 2025, mister dette udsagn i formålsparagraffen sin betydning efter 2025! Hvad gør man så?   Formålsbestemmelserne burde have været bundet direkte op på det bevaringsværdige miljø i kvarteret. Nogle af disse synspunkter er sporadisk repræsenteret i redegørelsesafsnittet. Men dette afsnit er juridisk set ikke en del af lokalplanen!   Samlet set står lokalplanens formålssigte svagt og skaber kun administrativ runddans. Og i sidste ende vil planen ikke yde kvarteret nogen hjælp, men alene skabe en asymmetri i magtforholdet mellem borger og myndighed.   Den samlede byggesagsbehandling vil i vid udstrækning alene baserer sig på kompetenceregler fastsat gennem lokalplanen. Forklar venligst denne magtfordrejning. Svar udbedes 3 ”De kreative zoner” De kreative zoner, er en omskrivning af et bygningsmiljø man gerne vil fastholde rent bygningsmæssigt uden at kunne finde belæg for det i forhold til omliggende bebyggelse. Derfor fastsættes en lav bebyggelsesprocent, således at det ikke kan betale sig for grundejer i området at drive og vedligeholde bygningerne intensivt. Dette medfører et lavt huslejeniveau, som måske tiltrækker ”kreative sjæle” med en forventet beskeden økonomi. Men planloven har ikke til formål at styre de økonomiske interesser i samfundet gennem fysiske regler. Planreglerne skal udvikle det funktionelle og arkitektoniske miljø, ikke andet.   Det ville være hensigtsmæssigt om nogen ville tage denne problemstilling til juridisk behandling, idet betegnelsen ”kreative zoner” er en tvivlsom kategori! Svar udbedes    4 P-forhold + vej Som erhvervsdrivende er kommunens skiftende udmeldinger om parkeringsforhold, både i lokalplaner, generelt i kommuneplanen og de stedvise politiske udtalelser en ”stop/go”-politik, som virker uklar for de fleste. Det er uden mål og med.   Hvis kommunen i sit forarbejde til lokalplanen havde ulejliget sig til specifikt at vurdere p-normerne lidt nøjere, ville man nok erkende, at normerne ingen mening har i relation til bygningsarealer og anvendelse. Her havde der været en relevant opgave for embedsværket at løse. Samtidig kunne man have overtaget de private fællesveje og dermed have præciseret relevante p-områder, afsætningsplads, p-huse, trafikcirkulation mv. Og endelig kunne man delvis have undgået lokalplanens mange kantzonebestemmelser, som virker helt overdrevne i lyset af kvarterets fremtoning og genopbygning. Overtag de private fællesveje! Svar udbedes   5 En plan inden i en anden Det særskilte planområde Va er ret beset en lokalplan puttet ind i den store. Det gør både den store og den lille plan forvirrende at blande en principiel diskussion ind i et mere småternet byggeprojekt. Det er desværre dårligt planarbejde, dårlig rådgivning og på sigt meget besværligt for de mange brugere af den store plan.   Den lille plan bør fremstå som en selvstændig lokalplan. Ellers fører kommunen blot spot til skade. Svar udbedes   Dennis Lund

Jeg er overordnet positivt stemt overfor lokalplansforslaget - særligt pga. af det store fokus på bevaring af kvarterets særegne identitet og ambitionerne om at bevare mest muligt at det eksisterende grønne. Ifht. det foreslåede nybyggeri på Frederiksborgvej imellem Dortheavej og Bispevej har jeg et dog et par indsigelser. Inden jeg når til dem, vil jeg for god ordens skyld sige at jeg er beboer i bygningen på den anden siden af Frederiksborgvej, og at jeg var til stede til informationsmødet om lokalplansoforslaget 3.3.22.  Overordnet mener jeg ikke, at der bag byggeplanerne er taget tilstrækkeligt hensyn til os der bor på den anden side og som på den måde desværre ikke er del af denne lokalplan. Jeg forstår at nybyggeriet vil være en såkaldt "randbebyggelse" hvilket blandt andet muliggører at bygge højere end i resten af området. Selvom nybyggeriet dermed på papiret holder sig indenfor rammerne, mener jeg det ville være på sin plads at tænke på hvordan et sådan byggeri vil påvirke lokalplanens tilstødende arealer.  Først og fremmest, som flere har ytret, vil det forslåede byggeri fratage hundredevis af menesker en af de få attraktioner der er ved at bo der hvor de gør; et hæderligt lysindfald og en form for udsigt. Vi taler ikke en prangende udsigt som er mange langt mere velhavende menesker forundt, men blot muligheden for at se "langt". Skal jeg se udover min egen og medbeoeres næsetipper, mener jeg faktisk også, at nybyggeriet står i kontrast til hvad jeg forstår som et af lokalplansforlagest grundpiller: at bevare områdets identitet som et tidligere industriområde. Det er indiskutabelt at et af særkenderne ved et sådan område netop er lave bygninger af industriel karakter: fabrikker, garager osv. Det er jo en af de centrale ting som adskiller et sådan område fra deciderede beboelseskvarterer der præges af høje karéer og smalle gader. Jeg er med på, og glad for, at en del de eksiterende, lave industribygninger allerede er, eller vil blive, erklæret bevaringsværidge, og også at det eksisterende garageanlæg ikke ses som bevaringsværdigt. Men jeg er kraftigt modstander af, at man hegner et område ind i høj randbebyggelse. Både af hensyn til dem der bor i de tilstødende områder, men også fordi det risikerer at gøre områdets karakter usynlig for alle udover dem der bor, eller befinder sig, inde i området.  Til borgermødet spurgte jeg arkitekten bag nybyggeriet ind til det savtakkede tag som er forslået. Som jeg forstod det, er det først og fremmest et forsøg på at tale ind i områdets identitet (her går jeg ud fra vi taler om fortidens fabriksbygninger der ofte havde sådanne tage). Som jeg forstod det var funktionen sekundær. Jeg mener det vil føre til en unødvendig forhøjelse af bygningen, som kun vil bidrage til de negative konsekvenser et sådan byggeri vil have for alle andre, end de personer der bor i det. Til mødet blev spørgsmålet om støj også rejst. Som jeg forstod det, var der ikke blevet foretaget beregninger på, hvor meget et sådan byggeri til øge støjniveauet nede på Frederiksborgvej - en i forvejen støjplaget vej. Det er velkendt, at hårde overflader reflekterer lyd. Derfor vil en høj nybyggeri nødvendigvis øge støjniveauet på Frederiksborgvej hvis det realiseres. Også af hensyn til ambitionen om at skabe et levende udendørsmiljø med caféer og butikker på gaden. Personligt kan jeg ikke komme i tanker om mange steder i København hvor det er lykkes at etablere et sådan miljø på en så befærdet gade med høje bygninger på begge sider. Det fungerer på Nørrebrogade på strækket langs assistenskirkegården - måske netop fordi der her ikke er bygnigner på begge sider af vejen og fordi at hastighedsbegrænsingen ligger på 40km/t.  Jeg håber at dette spørgsmål vil tages med i overvejelserne omkring nybyggeriets højde, placering og materialevalg. Jeg er ikke fagperson, og har derfor ikke svar på hvordan man tilgodeser de bemærkninger jeg her har præsenteret. Men udfra ytringer til borgermødet og i andre høringssvar, synes jeg følgende kunne være interessante muligheder som både tilgodeser behovet for et nyt byggeri samtidigt med, at det vil tage et støre hensyn til omgivelserne:  - At nedbringe højden på byggeriet ved gentænkte det savtakkede tag og/eller at fjerne en etage i den nordlige ende af byggeriet. - At lægge bygningen på skrå som foreslået i høringsvar nummer 19.  - At arbejde med støjabsorberende facadebeklædninger (træ eller beplantning) - At kvitte den nordlige, og højeste, del af bygningen og erstatte den med en lavere bygning der mere direkte vil tale sammen med områdets industrielle karakter. Tak for jeres tid. - Thomas Dyrholm

Her følger høringssvar fra Høbbet A/S (Bikubenfonden) vedhæftet.  Med venlig hilsen Søren Kaare-Andersen Adm. direktør Bikubenfonden Formand Høbbet A/S  

Nybyggeriet vil ikke kun stjæle lys og udsigt for beboerne på Frederiksborgvej 59, 2400 NV. Det vil påvirke ALLE bl.a. ved at: - Området vil blive en voldsom “varmeø” - det bliver ulideligt om sommeren! - Der vil komme endnu flere biler i området og manglende parkering. - Der vil komme et højere støjniveau, da lyden vil blive kastet frem og tilbage. - Det vil åbne op for en bekymrende udvikling, hvor man bygger højere og højere i området. Bygningen vil desuden være meget egoistisk og lukke sig selv inde fra resten af området, så der ikke kommer nye fællesarealer og opholdsmuligheder. Det værste er selve højden, som svarer til ca. 2 etager højere end vores - altså endnu højere end bygningen over Coop 365. Det er ikke at tage hensyn til eksisterende beboere i området. Ud over dette som er et fælles svar fra nogle af os som bor lige overfor nr 59. Så er jeg enig i at flere supermarkeder er fuldstændig ubrugeligt og at flere små butikker eller fællesområder er at ønske. Jeg har boet i nv i over 12 år og antallet af grønne hygge områder er drastisk formindsket samt små lokale butikker er forsvundet. Begge dele er savnet. Plus, hvad er årsagen til de skrå tage andet end at arkitekterne føler det ser smart ud, der er jo alligevel næsten ingen der ser de tage i 5 etagers højde, og dem der ser dem har kun negativt at sige da det tager endnu mere sollys fra eksisterende lejligheder.

Nybyggeriet vil ikke kun stjæle lys og udsigt for beboerne på Frederiksborgvej 59, 2400 NV. Det vil påvirke ALLE bl.a. ved at: - Området vil blive en voldsom “varmeø” - det bliver ulideligt om sommeren! - Der vil komme endnu flere biler i området og manglende parkering. - Der vil komme et højere støjniveau, da lyden vil blive kastet frem og tilbage. - Det vil åbne op for en bekymrende udvikling, hvor man bygger højere og højere i området. Bygningen vil desuden være meget egoistisk og lukke sig selv inde fra resten af området, så der ikke kommer nye fællesarealer og opholdsmuligheder.   Det værste er selve højden, som svarer til ca. 2 etager højere end vores - altså endnu højere end bygningen over Coop 365. Det er ikke at tage hensyn til eksisterende beboere i området.   Her er et forslag, hvor man placerer bygningen på skrå i stedet for parallelt med vejen. Så kunne man nemlig lave et lille torv på Frederiksborgvej ved Dortheavej, hvor fx en cafe kunne have udendørs servering, bænke o.l.