Høringssvar vedrørende Provstevejkvarteret - lokalplan 619

Oprettet: 5. april 2022
Svarnummer:
27

Indsendt af

Thomas Dyrholm

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Jeg er overordnet positivt stemt overfor lokalplansforslaget - særligt pga. af det store fokus på bevaring af kvarterets særegne identitet og ambitionerne om at bevare mest muligt at det eksisterende grønne. Ifht. det foreslåede nybyggeri på Frederiksborgvej imellem Dortheavej og Bispevej har jeg et dog et par indsigelser. Inden jeg når til dem, vil jeg for god ordens skyld sige at jeg er beboer i bygningen på den anden siden af Frederiksborgvej, og at jeg var til stede til informationsmødet om lokalplansoforslaget 3.3.22. 

Overordnet mener jeg ikke, at der bag byggeplanerne er taget tilstrækkeligt hensyn til os der bor på den anden side og som på den måde desværre ikke er del af denne lokalplan. Jeg forstår at nybyggeriet vil være en såkaldt "randbebyggelse" hvilket blandt andet muliggører at bygge højere end i resten af området. Selvom nybyggeriet dermed på papiret holder sig indenfor rammerne, mener jeg det ville være på sin plads at tænke på hvordan et sådan byggeri vil påvirke lokalplanens tilstødende arealer. 

Først og fremmest, som flere har ytret, vil det forslåede byggeri fratage hundredevis af menesker en af de få attraktioner der er ved at bo der hvor de gør; et hæderligt lysindfald og en form for udsigt. Vi taler ikke en prangende udsigt som er mange langt mere velhavende menesker forundt, men blot muligheden for at se "langt". Skal jeg se udover min egen og medbeoeres næsetipper, mener jeg faktisk også, at nybyggeriet står i kontrast til hvad jeg forstår som et af lokalplansforlagest grundpiller: at bevare områdets identitet som et tidligere industriområde. Det er indiskutabelt at et af særkenderne ved et sådan område netop er lave bygninger af industriel karakter: fabrikker, garager osv. Det er jo en af de centrale ting som adskiller et sådan område fra deciderede beboelseskvarterer der præges af høje karéer og smalle gader. Jeg er med på, og glad for, at en del de eksiterende, lave industribygninger allerede er, eller vil blive, erklæret bevaringsværidge, og også at det eksisterende garageanlæg ikke ses som bevaringsværdigt. Men jeg er kraftigt modstander af, at man hegner et område ind i høj randbebyggelse. Både af hensyn til dem der bor i de tilstødende områder, men også fordi det risikerer at gøre områdets karakter usynlig for alle udover dem der bor, eller befinder sig, inde i området. 

Til borgermødet spurgte jeg arkitekten bag nybyggeriet ind til det savtakkede tag som er forslået. Som jeg forstod det, er det først og fremmest et forsøg på at tale ind i områdets identitet (her går jeg ud fra vi taler om fortidens fabriksbygninger der ofte havde sådanne tage). Som jeg forstod det var funktionen sekundær. Jeg mener det vil føre til en unødvendig forhøjelse af bygningen, som kun vil bidrage til de negative konsekvenser et sådan byggeri vil have for alle andre, end de personer der bor i det.

Til mødet blev spørgsmålet om støj også rejst. Som jeg forstod det, var der ikke blevet foretaget beregninger på, hvor meget et sådan byggeri til øge støjniveauet nede på Frederiksborgvej - en i forvejen støjplaget vej. Det er velkendt, at hårde overflader reflekterer lyd. Derfor vil en høj nybyggeri nødvendigvis øge støjniveauet på Frederiksborgvej hvis det realiseres. Også af hensyn til ambitionen om at skabe et levende udendørsmiljø med caféer og butikker på gaden. Personligt kan jeg ikke komme i tanker om mange steder i København hvor det er lykkes at etablere et sådan miljø på en så befærdet gade med høje bygninger på begge sider. Det fungerer på Nørrebrogade på strækket langs assistenskirkegården - måske netop fordi der her ikke er bygnigner på begge sider af vejen og fordi at hastighedsbegrænsingen ligger på 40km/t.  Jeg håber at dette spørgsmål vil tages med i overvejelserne omkring nybyggeriets højde, placering og materialevalg.

Jeg er ikke fagperson, og har derfor ikke svar på hvordan man tilgodeser de bemærkninger jeg her har præsenteret. Men udfra ytringer til borgermødet og i andre høringssvar, synes jeg følgende kunne være interessante muligheder som både tilgodeser behovet for et nyt byggeri samtidigt med, at det vil tage et støre hensyn til omgivelserne: 

- At nedbringe højden på byggeriet ved gentænkte det savtakkede tag og/eller at fjerne en etage i den nordlige ende af byggeriet.

- At lægge bygningen på skrå som foreslået i høringsvar nummer 19. 

- At arbejde med støjabsorberende facadebeklædninger (træ eller beplantning)

- At kvitte den nordlige, og højeste, del af bygningen og erstatte den med en lavere bygning der mere direkte vil tale sammen med områdets industrielle karakter.

Tak for jeres tid.

- Thomas Dyrholm