Høringssvar vedrørende Provstevejkvarteret - lokalplan 619

Oprettet: 24. marts 2022
Svarnummer:
6

Indsendt af

Kim Bruhn

Postnr.

2400

By

København NV

Høringssvar

Jeg er meget positiv vedr. lokalplanen, overordnet set. Og inddragelsen samt proces har været givende for forståelsen af hvad der nu er lagt frem.

Det stikker dog noget ud, at en mindre del af lokalplanområdet: "delområde V, underområde a, Frederiksborgvej 59" for særlige rammer - væsentligt forskellige fra resten af lokalplanområdet. Det gi'r ikke rigtig mening. Samtidig er den eksisterende bebyggelse 1 etage - og der åbnes for 5 etager samt øget bebyggelsesprocent. Det område er der ingen grund til at give andre betingelser end det samlede område. Det har der ikke været argumenter for?

Hvis man har deltaget i de lokale møder, må man også have hørt beboerne give udtryk for at der er rigeligt med supermarkeder - og nu lægges der op til endnu et af slagsen?
Lad os nu holde fast og sætte overordnede krav om mindre enheder i gadeniveau, fx maks 500 m2 - det vil give os mulighed for at bevare lidt af det særpræg vi har i området. Vi har ikke lyst til flere supermarkeder - hellere færre men bedre. Og den udvikling drives ikke af at man gang på gang åbner for nyetablering - i stedet for at begrænse butiksstørrelserne i nybyggerier.

Jeg savner en form for styring/guidance til facaders afstand til kantsten - det har på mange møder været et stort ønske fra både deltagere og fagfolk, at fastholde variation i afstande - således at byggerier ligger på en lang række - men i stedet har forskellige afstande fra kantsten - så der opstår naturlige rum i gadebilledet. 

Skønt at der bli'r gjort lidt for det grønne ... i det hele taget godt at fremme familiers lyst til at bo her - også ved at øge boligstørrelserne. 
Der er rigeligt små boliger i området ...

Jeg bakker iøvrigt op om det indlæg Ib Larsen har skrevet ...