Høringssvar vedrørende Provstevejkvarteret - lokalplan 619

Kommentar til lokalplanforslag for Provstevejkvarteret

I al korthed, rummer lokalplanforslaget mindst 5 problematiske forhold, som den kommunale forvaltning samt det ansvarlige politiske udvalg burde have taget i agt inden høringen.

1 Hvor kommer bevaringsinitiativet fra?

Med en kun ca 2 år gammel kommuneplan i ryggen, er det ejendommeligt at kommuneplanen intet udsiger om Provstevejkvarteret mht. bevaringsværdigt miljø! Dette til trods for, at kommuneplanen udpeger ca 50-70 større og mindre område, som værende bevaringsinteressante, men ikke Provstevejskvarteret. Samlet set udgør de bevaringsrelevante felter rundt regnet 20% af det københavnske byareal.

Det er nærmest utroligt at kommunen kunne udføre et bevarende lokalplanarbejde, der undgik de udpegede steder i kommuneplanen. Det vidner om en ikke ubetydelig foragt for egen kommuneplan og for plansystemet i sin helhed. Og ydermere er det en decideret foragt for borgernes mulighed for at følge med i den noget miserable kommunale planlægning.

Stop al snak om borgermøder, ”bliv hørt” osv..  Kom i stedet med en eneste planlægningsrelevant begrundelse for, at lokalplanarbejdet var uopsætteligt og ikke kunne vente til næste kommuneplanrevision?

Svar udbedes.

2 Lokalplanens formål

§1 i lokalplanen er med hensyn til de bevaringsmæssige interesser ganske uegnet og tilnærmelsesvis indholdsløs hvad angår ”dot” 5, 6 og 9. Disse ”dots” rummer alle udsagn, som enten ikke er lovmedholdelige eller er sproglig nonsens, da en myndighedsbehandling ikke kan baseres på sådanne forblommede vendinger. Dette er ekstra prekært, da disse udsagn ikke kan give anledning til dispensationer, jfr. planloven.

Hvad angår henvisningen til kbh-vision 2025, mister dette udsagn i formålsparagraffen sin betydning efter 2025! Hvad gør man så?

Formålsbestemmelserne burde have været bundet direkte op på det bevaringsværdige miljø i kvarteret. Nogle af disse synspunkter er sporadisk repræsenteret i redegørelsesafsnittet. Men dette afsnit er juridisk set ikke en del af lokalplanen!

Samlet set står lokalplanens formålssigte svagt og skaber kun administrativ runddans. Og i sidste ende vil planen ikke yde kvarteret nogen hjælp, men alene skabe en asymmetri i magtforholdet mellem borger og myndighed.

Den samlede byggesagsbehandling vil i vid udstrækning alene baserer sig på kompetenceregler fastsat gennem lokalplanen. Forklar venligst denne magtfordrejning.

Svar udbedes

3 ”De kreative zoner”

De kreative zoner, er en omskrivning af et bygningsmiljø man gerne vil fastholde rent bygningsmæssigt uden at kunne finde belæg for det i forhold til omliggende bebyggelse. Derfor fastsættes en lav bebyggelsesprocent, således at det ikke kan betale sig for grundejer i området at drive og vedligeholde bygningerne intensivt. Dette medfører et lavt huslejeniveau, som måske tiltrækker ”kreative sjæle” med en forventet beskeden økonomi. Men planloven har ikke til formål at styre de økonomiske interesser i samfundet gennem fysiske regler. Planreglerne skal udvikle det funktionelle og arkitektoniske miljø, ikke andet.

Det ville være hensigtsmæssigt om nogen ville tage denne problemstilling til juridisk behandling, idet betegnelsen ”kreative zoner” er en tvivlsom kategori!

Svar udbedes 

4 P-forhold + vej

Som erhvervsdrivende er kommunens skiftende udmeldinger om parkeringsforhold, både i lokalplaner, generelt i kommuneplanen og de stedvise politiske udtalelser en ”stop/go”-politik, som virker uklar for de fleste. Det er uden mål og med.

Hvis kommunen i sit forarbejde til lokalplanen havde ulejliget sig til specifikt at vurdere p-normerne lidt nøjere, ville man nok erkende, at normerne ingen mening har i relation til bygningsarealer og anvendelse. Her havde der været en relevant opgave for embedsværket at løse. Samtidig kunne man have overtaget de private fællesveje og dermed have præciseret relevante p-områder, afsætningsplads, p-huse, trafikcirkulation mv. Og endelig kunne man delvis have undgået lokalplanens mange kantzonebestemmelser, som virker helt overdrevne i lyset af kvarterets fremtoning og genopbygning.

Overtag de private fællesveje!

Svar udbedes

5 En plan inden i en anden

Det særskilte planområde Va er ret beset en lokalplan puttet ind i den store.

Det gør både den store og den lille plan forvirrende at blande en principiel diskussion ind i et mere småternet byggeprojekt. Det er desværre dårligt planarbejde, dårlig rådgivning og på sigt meget besværligt for de mange brugere af den store plan.

Den lille plan bør fremstå som en selvstændig lokalplan. Ellers fører kommunen blot spot til skade.

Svar udbedes

Dennis Lund