Jeg er imod bebyggelsen i de gamles by. Et lille grønt åndehul som kulturelt og historisk er vigtigt for Nørrebros beboere - gamle som unge, børn som voksne. Her mødes folk på tværs af alder, etnicitet, social baggrund eller fysiske formåen. Vi mødes om naturen, om dyrene, om kreativitet, om bevægelse og om leg og læring. Jeg mener ikke, at kommunen kan være sig selv bekendt, at ignorere folkestemningen og bygge på et sted, der rummer så meget kærlighed og rummelighed og som er et af de få grønne åndehuller, vi har tilbage på Nørrebro. Hvem er det egentlig, som vinder på det her?
