Foto over lokalplanområdet F. L. Smidth II tillæg 3

Tidsbegrænset parkering i Valby (omkring forfatterkvarteret og Valby Have)

Forslag om at indføre en zone med tidsbegrænset parkering i en del af Valby.

Høringsfrist:

10. juli 2018
Indsendt af:
Heidi Rose
Dato: 11. juni 2018
Svarnummer:
18
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg vil gerne udtrykke min tilslutning til forslaget om at indføre parkeringsbegrænsninger i Forfatterkvarteret i Valby. Jeg bor på Strindbergsvej og generes af de mange udefrakommende biler, som bruger området til parkering. Den foreslåede løsning med 3-timers parkering i dagtimerne forekommer smidig og passende, når den kombineres med beboerlicenser som beskrevet i forslaget. Venlig hilsen Heidi Rose
Læs høringssvar fra Heidi Rose
Indsendt af:
Marie Egelund
Dato: 9. juni 2018
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er uden tvivl nødvendigt at få gjort noget ved de mange parkeringsudfordringer i området. Det giver mening at indføre tidsbegrænset parkeringszone fremfor alternativt betalingsparkering grundet den hurtigere implementering. Tidsbegrænsningen, som den er foreslået, finder jeg dog ikke tilstrækkelig, da det i praksis fortsat vil betyde, at parkanter uden beboerlicens vil kunne parkere sin bil kl. 16.00 indenfor zonen (da tidsbegrænsningen ophører kl. 16.00+3 timer: kl. 19.00). Det er især i dette tidsrum (kl. 16-19), at vi, der bor i området, har svært ved at finde parkering. Jeg tror ikke på, at problemet løses med en tidsbegrænsning, der udløber kl. 19 (i praksis kl. 16). I stedet bør udvalget overveje en løsning, hvor man udvider tiden til at gælde som minimum hverdage kl. 8-21 - alternativt kl. 00-24 (hele døgnet). Et alternativ er at udvide gul parkeringszone til at gælde området. Samtidigt vil jeg gerne efterlyse en holdbar løsning for os, der bor på Carl Jacobsens Vej 33-39, da der her ingen mulighed er for at parkere langs vejen. En løsning kunne være at lave parkeringsmulighed på de arealer mellem vej og fortov, som nu er dækket af græs. Vores eneste mulighed p.t. er at købe parkering af Søfartsstyrelsen, hvor vi kan købe os til en p-plads i aften/nat-tidsrummet 16.30-8.30 på hverdage samt hele dagen i weekender og på helligdage. Det efterlader os med et behov for at kunne parkere i området kl. 8.30-16.30 på hverdage. Den eneste mulighed for os er at "optage" pladserne i området i skuespillerkvarteret (Ib Schønbergs Alle, Ebbe Rodes Alle m.fl.), hvor vi netop konkurrerer med de øvrige parkanter om de få pladser**. Parkering i forfatterkvarteret (Strindbergsvej m.fl.) er urealistisk for os på Carl Jacobsens Vej 33-39, da det geografisk er for langt væk for os at fragte børn, indkøb osv. fra bil til hjemmet. Etablering af parkering langs Carl Jacobsens Vej skal dog ledsages af tidsbegrænsning, da det ellers på samme vis vil blive brugt af pendlere eller andre udefrakommende parkanter. **Beskrivelse af de logistiske udfordringer på Carl Jacobsens Vej: Forleden måtte jeg lede efter parkeringsplads i skuespillerkvarteret hele to gange i løbet af eftermiddagen og aftenen, hvor jeg hver gang brugte mere end 20-30 minutter, inden det lykkedes, fordi andre forlod området. Jeg var nødsaget til netop at bruge aftenen på at finde parkering i skuespillerkvarteret, trods at jeg har p-licens til om aftenen til Søfartsstyrelsens parkeringsplads, da jeg ikke var hjemme den efterfølgende morgen til at kunne flytte bilen, før tidsbegrænsningen på Søfartsstyrelsens p-plads ville træde i kraft kl. 8.30. Dette er ikke usædvanligt for os. Se i øvrigt vedlagte billeddokumentation af Carl Jacobsens Vej.
Læs høringssvar fra Marie Egelund
Indsendt af:
Kim Christensen
Dato: 9. juni 2018
Svarnummer:
16
By:
Valby
Postnr.:
2500
Tanken bag forslaget er god nok, men om det hjælper er nok en anden sag. En beboertilladelse som kun gælder i ens "eget område" ville hjælpe mere idet der feks. på Carl Jacobsens Vej ikke er gratis offentlige P-pladser. Disse beboere er som idag, nødt til at parkere i Valby Have eller i det egentlige Forfatterkvarter. Jeg bor selv i Valby Have og vores område er i den grad påvirket af parkering fra biler fra netop Carl Jacobsens Vej. Egentlig synes jeg at det er synd for disse beboere at de ikke bare kan parkere uden for eller i nærheden af deres bolig, men det hjælper ikke os i Valby Have at de parkerer i "vores område". Vi slås om de samme parkeringspladser - med eller uden beboertilladelse. Samtidig er der rigtig mange ledige P-pladser i områdets parkeringskældre og parkeringshuse, men til en pris af mindst 350 kr om måneden er det ikke der løsningen er - eller også er den lige der for næsen af os alle. Gratis P-huse og kældre til områdets beboere ville løse problemet - alternativt P-tilladelser til mindre zoner i det i forslaget nævnte område.
Læs høringssvar fra Kim Christensen
Indsendt af:
Michele Gundstrup
Dato: 9. juni 2018
Svarnummer:
15
By:
Valby
Postnr.:
2500
Byder forslaget velkomment da der absolut er behov for en regulering af parkeringen i kvarteret. Vi har meget få p pladser på de smalle veje, og der er kun ca nok pladser til beboerne og et par gæster, fordi en del beboere ikke har bil :-) Dog vil den foreslåede tids periode kun afhjælpe en mindre del af problemet, idet det kun vil være pendlere til arb pladser i nærheden den varetager. Problemet om aftenen vil stadig være der, hvor især to målgrupper optager pladser: Beboere fra omkringliggende kvarterer/kolonihaver parkerer her. Dertil ferie parkeringer fra de der tager feriebusser fra fx Sjælør station, eller tager toget det sidste stykke til Kbh H/lufthavnen. Vil derfor foreslå at 3t tids begrænsning kommer til at gælde 24t (eller i hvert fald fra kl 7-23), og alle ugens dage. Yderligere kunne jeg anbefale at der males (små) båse, så den begrænsede plads udnyttes bedst muligt til flest mulige biler. Hermed minimerer vi også parkering ud for indkørsler - eller overfor indkørsler.
Læs høringssvar fra Michele Gundstrup
Indsendt af:
Mikael Lennart Waldorff
Dato: 8. juni 2018
Svarnummer:
14
Virksomhed / Organisation :
Advisor
By:
Valby
Postnr.:
2500
Forslaget om at indføre 3.timers parkering i dagtimerne vil hjælpe til at løse et problem, som vi dagligt har i Forfatterkvarteret. Det er min opfattelse, at der i stigende omfang foregår parkering af biler i forbindelse med bilejernes videre transport til centrum af København. Dette medfører vanskeligheder for beboerne med hensyn til selv at finde parkeringsplads, og det medfør en generende ekstra trafik i området. Forslaget vil have positiv virkning for beoernes dagligdag, og der vil være en miljømæssig gevinst, da tidsbegrænsning vil anspore til øget brug af kollektiv trafik i stedet for privatbilisme.
Læs høringssvar fra Mikael Lennart Waldorff
Indsendt af:
Bo Nielsen
Dato: 8. juni 2018
Svarnummer:
13
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er dejligt at KK endelig har taget sig sammen og forsøger at finde en løsning på parkeringsproblemerne. Det fremsatte forslag med 3-timers zone vil dog ikke få nogen virkning på beboernes parkeringsproblemer, da der er fri parkering efter 16.00. Det er netop fra omkring dette tidspunkt problemerne opstår, og fra fredag eftermiddag kan man parkere til mandag morgen. Jeg troede at KK havde forstået, at det er om aftenen problemerne er størst. Forslag: 3-timers parkering 00.00 til 24.00 alle dage
Læs høringssvar fra Bo Nielsen
Indsendt af:
Lars Hjelm
Dato: 6. juni 2018
Svarnummer:
12
By:
Valby
Postnr.:
2500
Denne ordning vil ikke løse problemet da der kommer mange erhvervsbiler mellem kl 16-17 og de vil kunne parkere som hidtil da de er væk igen inden kl 8 Hovedparten af de biler der parkere på Carl Torps vej tilhøre beboere fra Valbygårdsvej, da der en sti der forbinder disse 2 veje. Lav parkerings zone 3000 til at inkludere forfatterkvarteret. Det hjalp helt tydeligt nord for Vigerslev vej, da der ikke er mange biler der i dag.
Læs høringssvar fra Lars Hjelm
Indsendt af:
Marianne Løffler
Dato: 6. juni 2018
Svarnummer:
11
By:
Valby
Postnr.:
2500
Det er fra ca kl. 16:00 at Forfatterkvarterets største parkeringsproblemer opstår. Da ankommer beboere fra Kjeldsgårdsvej, Bryggerivej, Trekronergade og Valbygårdsvej m.fl. til den nordlige ende af Strindbergsvej og Bjørnsonsvej, samt et hav af erhvervsbiler store som små. De kommer sikkert alle til at være berettiget til beboer licens og problemet vil være uforandret som vi har det nu. Så er der dem, der ikke vil være berettiget til licens til parkering i kvarteret. De kan, som forslaget ser ud nu, ankomme kl. 16 og stå de 3 timer der foreslås at være parkeringsbegrænsningen og fra kl. 19 og de kan blive stående til næste morgen. Pladsproblemet vil være uforandret som vi har det nu.. Jeg ved ikke hvad ideen med parkeringslicensen skal løse, da grundproblemet er total mangel på pladser. Og 3 timers begrænsningen skal udvides til kl. 23:00 for at have den effekt, at biler uden tilhørsforhold til Kvarteret ikke kommer og aften/nat-parkerer for at spare den beboerlicens, der er i eget kvarter. Så kommer der lige nu et rykind af dagparkeringer fra beboere og erhverv, der ellers ville skulle betale deres parkering i betalingszonerne. Det vil naturligvis blive begrænset af de foreslåede regler. MEN det største problem starter ved 16 tiden som ovenfor beskrevet og løses overhovedet ikke af det forslag der ligger. Dertil kommer at disse løsninger ikke sætter ind overfor de mange parkeringer, der vanskeliggør sikker kørsel i kvarteret. Der er alt for mange parkeringer tæt på hjørner, tæt på udkørsler. Og der mangler markering af vigepladser.
Læs høringssvar fra Marianne Løffler
Indsendt af:
Pernille Olsen
Dato: 6. juni 2018
Svarnummer:
10
By:
Valby
Postnr.:
2500
Er der taget højde for, at man som beboer eller beboelsesejendom, kan have behov for at hyre håndværkere mm. som skal løse en opgave, som tager mere end tre timer? Hvis man f.eks. skal have renoveret hele eller dele af en lejlighed eller ejendom, og arbejdet tager flere dage, uger eller måneder?. Tidsbegrænset parkering, vil vel kunne føre til, at det bliver mere end en lille smule svært for os der bor i området, at hyre håndværkere til den type opgaver. Det bør i det mindste være muligt, som beboer, at få udstedt midlertidig parkeringstilladelse, som kan udleveres til den/de håndværkere man hyrer.
Læs høringssvar fra Pernille Olsen
Indsendt af:
Ane-Soraya Hummel
Dato: 6. juni 2018
Svarnummer:
9
By:
Valby
Postnr.:
2500
JA tak! Efter der blev indført betalingszone i Valby, har det været en daglig udfordring at finde en parkeringsplads på alle tider af døgnet. Det ville være allerbedst at få indført betalingszone, som i resten af 3000 zonen, så pendlere og andre godtfolk ikke optager p-pladserne fra beboere i området. Kan ikke helt forstå, at der blot skal være tidsbegrænset parkering, hvorfor ikke bare indlemme os i 3000-zonen? Mvh
Læs høringssvar fra Ane-Soraya Hummel
Indsendt af:
Ane-Soraya Hummel
Dato: 6. juni 2018
Svarnummer:
8
By:
Valby
Postnr.:
2500
JA tak! Efter der blev indført betalingszone i Valby, har det været en daglig udfordring at finde en parkeringsplads på alle tider af døgnet. Det ville være allerbedst at få indført betalingszone, som i resten af 3000 zonen, så pendlere og andre godtfolk ikke optager p-pladserne fra beboere i området. Kan ikke helt forstå, at der blot skal være tidsbegrænset parkering, hvorfor ikke bare indlemme os i 3000-zonen? Mvh
Læs høringssvar fra Ane-Soraya Hummel
Indsendt af:
Nicolas Galiotto
Dato: 6. juni 2018
Svarnummer:
7
By:
Valby
Postnr.:
2500
Problem: Det mangler oftenlige og erhverv parkering pladsformanden del af Valby. For mange virksomheder og deres medarbejdere i områden bruger for mange biler i stedet for cykler og alternative transport midler. Mit forslag: • Den tidsbegrænsede parkeringszone oprettes med 2 timers tidsbegrænsning i dagtimerne på hverdage og weekend hele dagen og natten. • Licens til zonen er gratis for beboere med bil/motorcykel og med adresse inden for zonen. Der kan udstedes maks. 1 licens pr. person over 18 år i husstanden + en fleksibel licens til deres egen gæster.. • Virksomheder med adresse i zonen få et minimum tal af licenser. Virksomheder Skal demonstrere de har sikkert private bil parkering pladser til 75% af der medarbejdere og private cykel parkering pladser til 50% af deres medarbejdere. • Alle andre end beboere og erhvervskøretøjer med licens, er underlagt tidsbegrænsningen. Der kan ikke udstedes gæstebilletter men beboer må få en fleksibel licens de må bruge til gæster. • Kommunen sikkrer fælles bil parkering pladser til 25% af private virksomheds medarbejdere og til 50% af cyklister. • Kommunen sikkrer minimum 2 daglige inspektioner inkluderende til biler parkerede inden den tidsbegrænsen men som er parkerede foran en ind/udkørsel.
Læs høringssvar fra Nicolas Galiotto
Indsendt af:
Charlotte Storm
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
6
By:
Valby
Postnr.:
2500
1) Til kl 17, 2) Lånt bil. Fint forslag. Ad 1) Jeg foreslår dog kl 19 ændret til kl 17. Det er rigeligt til løsning af problemet. Ad 2) Hvordan med lånt bil som erstatning for sin egen? Feks. når min bil er på værksted, og værkstedet låner/lejer en anden bil til mig imens. Hvordan undgår jeg betaling for parkering af den?
Læs høringssvar fra Charlotte Storm
Indsendt af:
Tom Guldmann
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
5
By:
Valby
Postnr.:
2500
Hylder vedtagelsen af forslaget om tidsbegrænset parkering i Forfatterkvarteret. Dog vil tidsperioden kun fjerne pendlerparkering fra området. Beboere i betalingszonen kan vel stadig parkere køretøjet kl 16 så længe man flytter det inden 8.00 næste morgen? Så forslaget løser kun kvarterets problemer i dagtimerne, hvor de fleste er på arbejde. Udvid perioden til enten fra 6.00 morgen eller til 21 aften for at opnå større fremkommelighed og ikke mindst minimere belægningsprocenten. Siden indførelsen af betalingszone på og omkring Vigerslev Allé er de små smalle villaveje i kvarteret blevet ekstremt trafikerede og der opstår dagligt farlige situationer med børn og voksne på cykel da bilister ikke har en chance for at trække ind i en lomme grundet de tæt parkerede biler. For ikke at tale om, at det er næsten umuligt at komme ind og ud af indkørsler rgrundet de parkerede biler og smalle veje. Tænk også på at kvarteret er private fællesveje, hvor beboerne betaler for vedligehold af både vej og fortov. Vi ser dagligt store tunge biler der vender over kantsten og fortov med skader til følge som grundejeren hæfter for. Det er ikke rimeligt al den stund at fænomenet er skabt efter indførsel af betalingszone i området. Så optimering af forslaget er påkrævet men godt at Forvaltningen er opmærksomme på problemerne.
Læs høringssvar fra Tom Guldmann
Indsendt af:
Andreas Klinke Johannsen
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
4
By:
Valby
Postnr.:
2500
Strålende idé med tidsubegrænset parkering for biler, der kommer udefra. Endnu mere strålende hvis kommunen også ville finde et sted til disse biler som fx et eller flere parkeringsfaciliteter langs s-banen, så der er et reelt alternativ til dem der har brug for det.
Læs høringssvar fra Andreas Klinke Johannsen
Indsendt af:
Frank Vilholt-Johannsen
Dato: 5. juni 2018
Svarnummer:
3
By:
Valby
Postnr.:
2500
Som beboer på Kjeldsgårdsvej var vi meget skuffede, da vi blev forbigået i udvidelsen af zone 3000. Denne udvidelse har i betydet, at der er der nu er fyldt helt op med biler i vores område med bilister, som ikke vil/har licens til zone 3000. Denne overbelægning af biler har medført, at os beboere aldrig kan finde parkeringspladser i hverken dagtimerne eller aftentimerne, og især udefrakommende bilister har luret, at vores zone er gratis. Det er derfor med et kæmpe klart JA, at jeg stemmer for en indførelse af en zone med tidsbegrænset parkering for Valby have og forfatterkvarteret, så os beboere kan parkere ved vores boliger igen, og alle udefrakommende pendlere ikke gør det umuligt at parkere i vores område! Optimalt set ville vi helst hjemme indlemmes i zone 3000. . Men en zone med tidsbegrænset parkering er det næstbedste, og en kæmpe nødvendighed! Bh. Frank Vilholt-Johannsen.
Læs høringssvar fra Frank Vilholt-Johannsen
Indsendt af:
Bjørn Christensen
Dato: 4. juni 2018
Svarnummer:
2
By:
Valby
Postnr.:
2500
Jeg deler en bil med min bror, som har parkeringslicens til denne på Vesterbro. Bilen står pt rimelig 50/50 på henholdsvis Vesterbro og ved min adresse i Forfatterkvarteret i Valby. Det har jo ikke indtil videre været noget problem, da der ikke har været parkeringsrestriktioner på Strindbergsvej. Men nu bliver jeg nervøs for om jeg kan få lov til at få en beboerlicens når bilen er indregistreret i min brors navn. Jeg håber meget at det er noget i vil tænke ind i de nye planer, for det er vel netop en god ting med delebiler, og det håber jeg ikke vi vil blive 'straffet' for ved ikke at kunne parkere bilen ved min adresse i Valby i fremtiden.
Læs høringssvar fra Bjørn Christensen
Indsendt af:
Claus
Dato: 4. juni 2018
Svarnummer:
1
By:
Valby
Postnr.:
2500
MC parkering. Som beboer i Valby Have synes jeg at tidsbegrænset parkering er en fremragende idé - da der hver eneste dag er meget stor mangel på P-pladser. Bemærk dog, at der holder en del motorcykler i området - og alle disse holder på de små plateauer mellem P-båsene. Det går fint i praksis, men disse plateauer er i princippet fortov, og siden 2014 har Københavns kommune bestemt at MC'er ikke længere må holde på fortovet. Således holder disse MC'er reelt ulovligt parkeret i dag. Men da der er ikke er et kommunalt P-forbud, som sådan, håndhæves det ikke i praksis. Det vil det dog utvivlsomt komme til hvis forslaget gennemføres. I praksis betyder det to ting: De beboere, som både har en MC og en bil, kan kun få udstedt én licens, og må dermed vælge - men værre endnu, vil alle disse motorcykler blive nødsaget til at holde i de almindelige P-båse, og optage værdifuld (bil-)plads. Dermed reduceres kapaciteten yderligere. For alle dem i rækkehusene, som i forvejen har ret til en p-plads i P-huset, forværres dette yderligere, da de kan parkere bilen i P-huset, og er nødsaget til at parkere MC'en i en værdifuld P-bås på vejen. Mit FORSLAG er derfor at give MC'ere fri parkering, ved at tage 2 P-båse og allokere til licens-fri MC-parkering, og dermed sikre at MC'erne holder der - og der alene. Enten i P-huset, eller på vejen. Således vinder alle...
Læs høringssvar fra Claus

Sider