Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn vil takke for det gode initiativ, som kommunen her udviser. Det ser vi gerne gentaget med jævne mellemrum, og gerne med længere høringsfrist.
Danmark er et gennemreguleret samfund, og det gør det desværre ofte unødigt indviklet at drive virksomhed. Særligt er det vanskeligt for mindre og mellemstore virksomheder, der ikke har samme stabsfunktioner som store organisationer.
I det følgende har vi ikke skelnet mellem regler, som alene er fastsat af kommunen. Vi fokuserer i stedet på regler, som vores medlemsvirksomheder oplever som unødigt byrdefulde.
Om det er Københavns Kommune, staten eller EU, der står bag reglen er for så vidt ligegyldigt for den enkelte virksomhed. Derfor bringer vi eksemplerne frem i dette høringssvar, og opfordrer samtidig Københavns Kommune til at ”gå videre” med forslagene, ifald det ikke er kommunen selv, der har udstedt den pågældende regel.
Regler inden for byggeområdet - etablering af midlertidige boliger på tomme grundarealer
I en levende og voksende universitetsby som København er der et stærkt behov for yderligere boliger til studerende, som det ”etablerede” boligmarked pt. ikke kan dække. Ligeså kan der i perioder være behov for midlertidige boliger til hjemløse og/eller flygtninge.
Derfor foreslår Haandværkerforeningen, at kommunen i højere grad giver mulighed for at etablere midlertidige boliger på tomme bygge- / erhvervsgrunde, som ikke skal aktiveres inden for en horisont på 5-10 år.
Fx er der på Refshaleøen pt. ikke planer for byudvikling, og her kunne man relativt billigt og bæredygtigt etablere midlertidige boliger.
Boligerne og de tilhørende tekniske installationer vil blive etableret oven på jorden, som er en teknik der kendes i forvejen fra fx Grønland og Svalbard, og boligernes midlertidighed betyder, at de nemt kan flyttes eller sælges videre, når der ikke længere er behov for dem.
Kommunen har allerede i nogle tilfælde givet tilladelse til sådanne projekter, og der findes flere koncepter, fx Urban Core.
Regler i forbindelse med sygedagpenge og lønrefusion
Ved sygdom inden for de første 8 uger af ansættelsen, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge, har virksomheden pligt til digitalt at indberette sygdom inden for 14 dage til medarbejderens hjemkommune.
Denne tidsfrist kommer ofte i karambolage med virksomhedens øvrige lønadministration. Derfor er virksomheden nødsaget til at have en ”dobbelt arbejdsgang” for at sikre, at virksomheden ikke overskrider fristen for indberetning.
Hvis en medarbejder fx er syg første dag i lønperioden, mens lønnen først behandles i uge tre i lønperioden, så er fristen overskredet. Det gør sig i øvrigt gældende både ved 14 dages løn og månedsløn. Derfor bør ansøgningsfristen forlænges.
En anden problemstilling opstår, når en virksomhed ønsker at søge om refusion for langtidssygdom ud over 30 dage. Ansøgningen skal anmeldes i uge 5, men den kan først indsendes efter de 30 dage er gået, og det giver reelt kun fire dage til at indsende ansøgningen. Det er administrativt tungt for mindre virksomheder, og ved helligdage og i ferieperioder kan det meget nemt føre til, at virksomheden mister retten til refusion for alle dage.
Erhvervsparkering
I forhold til privatbilister bevæger fx. håndværkere sig i højere grad fra kunde til kunde i byen i dagtimerne. Det kan tale for særlige parkeringspladser til håndværker-/erhvervsbiler fx inden for 10 meter zonen, samt for nedsat p-betaling for erhvervsbiler i p-automaten og/eller nemmere ”på stedet-køb” af erhvervsperiodekort, hvis man skal være hos samme kunde i længere tid (fx via en app). En mulighed er også at gøre erhvervslicensen fleksibel, så to biler kan dele én licens.
Man kan stille spørgsmålstegn ved, hvorfor en alle-zoner erhvervslicens skal koste mere end tre gange så meget som en enkelt-zone erhvervslicens. Selvfølgelig er arealet man kan parkere på større, men i bund og grund optager en erhvervsbil kun én parkeringsplads, uagtet om den holder på Østerbro eller på Vesterbro – produktet er med andre ord det samme. Og i forhold til en beboerlicens er der endda større sandsynlighed for, at erhvervsbilen flytter sig i løbet af dagen og dermed frigør en p-plads.
Derudover kan man diskutere det rimelige i, at en enkelt-zone erhvervslicens koster min. tre gange så meget som en beboerlicens (beboerlicensen varierer efter bilens energiklasse – dyreste pris er 1.150 kr.) Virksomheden kan trække udgiften fra i skat, men hvorfor skal erhvervslivet betale så meget – igen optager de begge kun én p-plads.
Kommunale udbud og ESPD
Det fælleseuropæiske ESPD-dokument, som skal benyttes ved EU-udbud, er enormt besværligt og administrativt tungt, selv for store virksomheder. Haandværkerforeningen opfordrer derfor Københavns Kommune til, at der IKKE stilles krav om brug af ESPD-formularen ved udbud under EU-rammen.
Samtidig opfordrer vi kommunen til at undersøge mulighederne for at indføre ”omvendt bevisbyrde” ved kommunale udbud, således at kun vinderen (alternativt de tre sidste virksomheder) af et udbud, skal fremsende dokumentation for kriterierne med hensyn til udelukkelse, egnethed og udvælgelse. Det vil lette muligheden for, at mindre og mellemstore virksomheder kan deltage i kommunale udbud.
Vi ser frem til, at ovenstående besværlige regler forenkles. Ønskes uddybning af punkterne er I naturligvis velkomne til at kontakte undertegnede.
Med venlig hilsen
Christoffer Susé
Adm. direktør
