Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Enghave Stationsområde - lokalplan nr. 542

Lokalplanen blev bekendtgjort den 13. marts 2017

Høringsfrist:

14. december 2016
Indsendt af:
luca bortolotti
Dato: 14. december 2016
Svarnummer:
22
By:
københavn
Postnr.:
1720
Som udgangspunkt er vi flere i kvarteret som er sympatisk indstillet til forslaget om at nedrive benzin tanken og den anden småindustri og erstatte den med et plejehjem, en børnehave og flere friarealer, men vi ser dog nogle problemer i projektet som det er fremlagt i høringsforslaget. Disse problemer falder i 3 hovedpunkter: Byggeriets højde, Den trafikale adgang og De offentligt tilgængelige friarealer på tagene over genbrugsstationen. 1, Byggeriets højde- Den høje bygning (6 etager), vil ikke danne en port til byen, som det er beskrevet i forslaget men snare virke som en sluse, der presser den megen trafik videre ind i den tætte by. Desuden vil den stjæle en masse sollys fra de nyanlagte rekreationsområder og de overfor liggende boliger. Det er også tænkeligt at der vil dannes mere støj imellem de to bygninger da støjen ikke kan 'slippe væk'. 2, Den trafikale adgang- Der er i følge forslaget lagt op til at den trafikale adgang til bebyggelserne bliver af Dannevirkegade, Slesvigsgade, Angelgade og Alsgade. Der er altså set bort fra kvarterets hovedtrafikårer, Enghavevej og Vester Fælledvej, hvilket må undrer. De førstnævnte gader er karakteriseret ved at være næsten udelukkende beboelse, på nær børneinstitutioner og medfølgende bløde trafikanter, og vil derfor være meget generet af øget gennem stømmende trafik på alle tider af døgnet. Desuden vil den tungere trafik (renovation, servicering af erhverv) skulle krydse den nyligt anlagte grønne cykelrute til fare for denne. Og den vil skære på tværs af de nuværende rekreative anlæg- boldbur, parkour og 'bordtennispladsen', men vel også projekterede legepladser på området, hvilket må siges at være stik imod hensigten med oprettelsen af disse frirum. Man kunne overveje at skabe adgang via den foreslået brandvej som løber omkring bebyggelsen. 3, De offentligt tilgængelige friarealer på taget af genbrugsstationen- Selvom alle naturligvis ønsker adgang til eventuelle nyanlagte rekreative arealer, kan det frygtes at disse arealer, hvis de ligger i 1.sals højde, uden synlighed fra gadeplan, kan tiltrække aktiviteter, som ikke er ønskeligt for kvarteres naboer, især om natten. Dette kunne være overnatning, handel med stoffer eller prostitution. Det er utænkeligt at forestille sig at arealet vil være under opsyn eller aflåst om natten, så der foreslås en revurdering af denne del af projektet. Og nej, et skilt på lågen er ikke fyldestgørende.
Læs høringssvar fra luca bortolotti
Indsendt af:
Lene Bach Nielsen
Dato: 14. december 2016
Svarnummer:
21
By:
København
Postnr.:
1765
Ang. Enghave Stationsområde -lokalplanforslag Jeg vil protestere imod den del af forslaget, der handler om, at området omkring Angelgade og Slesviggade skal benyttes som færdselsåre eller gennemgangsvej til det nye kommende plejehjem, genbrugsstation og børneinstitution. Kvarteret er beboet af en stor andel børnefamilier, ældre, skole, børneinstitutioner og af -og pålæsning af børn til skovbørnehaver og svømmehal. Vejene er i forvejen smalle og eksempelvis Angelgade er uden bomme til at sænke trafikhastigheden. En øget trafik i dette område vil betyde mindre sikkerhed og større utryghed for vores børn og ældre, de grønne områder i kvarteret vil blive ødelagt og der vil blive mindre udeliv i området. Det er ikke blot en forringelse af den gode bæredygtige udvikling, kvarteret har igang, men også et skridt i den forkerte retning, når det handler om byudvikling med hjertet det rigtige sted. Jeg foreslår i stedet for, at trafikken ledes fra Enghavevej langs banelegemet mod de nye bebyggelser.
Læs høringssvar fra Lene Bach Nielsen
Indsendt af:
Katrine Nilsen
Dato: 13. december 2016
Svarnummer:
20
By:
København
Postnr.:
1765
Jeg vil gerne protestere mod forslaget om at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslåes fremover at foregå via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere og tungere trafik fra Vester Fælledvej, Ny Carlsberg Vej og Enghavevej ind igennem hele Alsgadekvarteret. Alsgade kvarteret er præget af små smalle veje med boligbyggeri, svømmehal, skole, daginstitutioner og opsamlingsted for skovbørnehaver m.m. og er derfor daglig færdselsvej for både børn og forældre. Området er af samme grund indtil nu blevet friholdt for ekstra trafikbelastning i forbindelse med udbyggelsen af Carlsberggrunden. Det aktuelle forslag vil således gå stik imod de tiltag der er planlagt og allerede gennemført i området, for at skabe et trygt nærmiljø og en sikker skolevej. Det må være muligt at etablere en adgangsvej (samt evt. parkeringsfaciliteter) langs selve nybyggeriet, direkte fra Enghavevej (evt. fra krydset v. Ingerslevsgade og indvendigt langs baneområdet eller under bygningen), som ikke leder trafikken unødigt ud i det omkringliggende boligområde, og som samtidig dermed heller ikke skaber gener for det nærliggende nyetabelerede rekreative område på Sdr. Boulevard.
Læs høringssvar fra Katrine Nilsen
Indsendt af:
Berit Winsnes
Dato: 13. december 2016
Svarnummer:
19
By:
Kbh V
Postnr.:
1720
Det er ikke angivet, hvordan de grønne omgivelser bliver i det nye område. Vesterbro har meget få grønne områder. Ydermere er der fældet rigtig mange træer og fjernet buske i denne ende af Vesterbro (Carlsbergområdet, Vestre Fængsel mv) og nu også fjernet træer og buske langs banen. Stationsforpladsen blev for ganske få år siden anlagt som et velfungerende lille og nogenlunde fredeligt parkområde/åndehul. Det bliver der nu spist af med dette projekt samt med ønske fra Kommunen om buskørsel på det alt for smalle vejstykke på Sønder Boulevard. Jeg vil derfor opfordre til at styrke den grønne beplantning, også i dette nye lokalplanforslag. Og på gadeplan, ikke kun på tagene.
Læs høringssvar fra Berit Winsnes
Indsendt af:
Eva Nordberg
Dato: 12. december 2016
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1765
1) Enghave stationsområde hører til Vesterbros kulturhistorie, og er en del af bydelens charm og indentitet. Denne del af historien ønskes sikres, formidles og bevares mest muligt i det nye forslag. 2) Jeg stiller mig meget kritisk til forslagets infrastruktur og trafikplanlægning. Indkørsel og frakørsel virker uløst, kringlet og kompliceret. Den virker heller ikke hensynstagende til de eksisterende kvaliteter der er i området. I dag fungerer Sønder Boulevard som en rekreativ forbindelse mellem Carlsberg og øvrige Vesterbro. Et af Vesterbros få åndehuller. Med ind- og frakørsel fra Slesvigsgade og Dannebrogsgade, vil dette gennemgående byrum blive skåret gennem på tværs på flere steder, og dermed ødelægge Sønder Boulevards kvaliteter. Boulevardens vestre del vil risikere blive ubrugbar, hvilket vil være meget ærgerligt for hele bydelens sammenhæng. Den foreslået trafikløsning strider også med den Områdefornyelse som Alsgadekvarteret gennemgået i 2016, med fokus på tryghed og ophold i kvarterets gader - især for de mange institutionsbørn der dagligt bruger gaderne. I programmet for Alsgadekvarteret kan man læse dette: ”Tværgående forbindelse og mødested Ophold, leg, tryg og lokal stemning er nøgleordene i fornyelsen af kvarteret mellem Enghave Station og Enghaveparken. Det skabes gennem en tværgående forbindelse i kvarteret med muligheder for små pauser på hjørnerne og et mødested ved den lokale skole.” Med denne helt områdefornyelse i tankerne, virker forslagets trafikløsning ikke hensynstagende for det eksisterende kvarter. I diagrammet for vejadgang på sid 6, vises en brandvej rundt om den nye bygning. Hvorfor ikke bruge denne vej som ind- og udkørsel? På den måde vil man undgå unødvendig trafik i Alsgadekvarteret og ind-og udkørsel vil blive meget mindre kompliceret og meget mere logisk for både besøgende og brugere.
Læs høringssvar fra Eva Nordberg
Indsendt af:
Sofie Jørgensen
Dato: 11. december 2016
Svarnummer:
17
By:
København V
Postnr.:
1750
Jeg vil gerne protestere mod at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslås via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere trafik på Vesterfælledvej, Angelgade og Slesvigsgade.
Læs høringssvar fra Sofie Jørgensen
Indsendt af:
Nis Vording Andersen
Dato: 10. december 2016
Svarnummer:
16
By:
København V
Postnr.:
1720
Jeg protesterer på det kraftigste mod at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslås via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere trafik på Angelgade og Slesvigsgade, som dagligt befærdes af rigtig mange børn, som går til og fra skole, børnehave og vuggestuer. Herudover vil det betyde at det nyetablerede parkområde på sønder boulevard (mellem Enghavevej og Vesterfælledvej) bliver skåret gennem på tværs, hvilket også kan tænkes at have en negativ påvirke på den grønne forbindelse der forbinder Carlsberg med øvrige Vesterbro. I lokalplanforslaget er det angivet en bygningsnær brandvej med indkørsel fra Enghavevej og som løber rundt om hele den nye bygningskrop. Da denne brandvej alligevel er belagt og beregnet for tung trafik, er mit forslag at denne vej også kan bruges som adgangsvej og indkørsel for brugerne til det nye byggeri og til genbrugsstationen. På denne måde kan man undgå unødvendig trafik i de små kvartersgader.
Læs høringssvar fra Nis Vording Andersen
Indsendt af:
Viktor Korsgård Magnusson
Dato: 10. december 2016
Svarnummer:
15
By:
København V
Postnr.:
1765
Jeg vil gerne foreslå genovervejelse vedr. at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslås via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere trafik på Vester Fælledvej, Angelgade og Slesvigsgade. Jeg vil også foreslå at der ikke bygges i 6 etager, men kun 4.
Læs høringssvar fra Viktor Korsgård Magnusson
Indsendt af:
Jakob Fischer
Dato: 10. december 2016
Svarnummer:
14
By:
København V
Postnr.:
1720
Med Bohrs tårn i den ene ende og en 6 etagers bygning i den anden, lukker af for lys, luft og plads for mange der dagligt bruger området. Stykket mellem Enghavevej og Vester Fælledvej er et rekreativt område med plads til hundeluftning, parkour, fodbold, rulleskøjter, skateboards, madlavning på grill - eller bare simpel afslapning i en rolig oase i byen. Dette vil, bogstaveligt talt, blive smadret med trafik - herunder også tung trafik - fra Angelgade/Slesvigsgade/Vester Fælledvej
Læs høringssvar fra Jakob Fischer
Indsendt af:
Mie Wittenburg
Dato: 10. december 2016
Svarnummer:
13
By:
Kbh. V.
Postnr.:
1720
Jeg vil gerne protestere mod at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslås via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere trafik på Vester Fælledvej, Angelgade og Slesvigsgade. I lokalplanforslaget er det angivet en bygningsnær brandvej med indkørsel fra Enghavevej og som løber rundt om hele den nye bygningskrop. Da denne brandvej alligevel er belagt og beregnet for tung trafik, er mit forslag at denne vej også kan bruges som adgangsvej og indkørsel for brugerne til det nye byggeri og til genbrugsstationen. På denne måde kan man undgå unødvendig trafik i de små kvartersgader.
Læs høringssvar fra Mie Wittenburg
Indsendt af:
Claus Hindkær
Dato: 9. december 2016
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HOFOR A/S
By:
København
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Claus Hindkær
Indsendt af:
Susanna Boudigaard Nielsen
Dato: 6. december 2016
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
By:
Valby
Postnr.:
2500
Bazarbygningen ved Enghave Stationsområde den skal da ikke rives ned! Sådan et ejendommeligt hus skal selvfølgelig blive og fortælle sin historie. At tænke et 100 år gammelt hus ind i et nutidigt byggeprojekt må da være en ønskeopgave for en kreativ og visionær arkitekt/tegnestue. Findes de da slet ikke i Københavns Kommune? Udover at Bazarbygningen har kulturhistorisk værdi, findes der også noget inde i huset som har bæredygtighed. Enghave Kro er et yndet sted for inkarnerede Vesterbrosjæle og nutidens ungdom. Kroen kunne sagtens have levet videre. Den slags steder bliver mere og mere eftertragtede. De er med til at give identitet til et område. Og efter gammel stik hører det sig jo også til med en Kro over for Kirken. Det er nemt at rive ned. Det er langt vanskeligere at få værdierne lagt ind imellem murstenene i et nyt byggeri. Derfor skal vi bevare Bazarbygningen!
Læs høringssvar fra Susanna Boudigaard Nielsen
Indsendt af:
Bente Gercke
Dato: 4. december 2016
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
"Ejerforeningen Ingerslevsgade 200"
By:
København V
Postnr.:
1705
Til Københavns Kommune Jeg sender jer høringssvar vedrørende Enghave Stationsområde fra "Ejerforeningen Ingerslevsgade 200" Mvh Bente Gercke, Bestyrelses Formand
Læs høringssvar fra Bente Gercke
Indsendt af:
Per lyhne løkkegaard
Dato: 27. november 2016
Svarnummer:
9
By:
København V
Postnr.:
1620
Vi undrer os over at man vil ødelægge alle de små erhvervsdrivende på det pågældende område. Butikkerne kører godt: hermed menes Tankstation, Auto salg, Autoreperation, Cykelhandler, kro og Pizzeria. Vi kan ikke acceptere et plejehjemsbyggeri i 6 etager. Vi vil blive forhindret i at modtage sol og lys fra vest. Bygningen vil skygge for vores udsigt over det flade område. Endvidere vil trafikstøjen øges betragteligt, når den lukkes inde mellem høje bygninger på Enghavevej. Cafe Flisen på Enghavevej vil miste alt lys og sol på deres udendørsareal og vil herved miste kunder. Hvis i beslutter at ødlægge alle de erhvervsdrivende og rive de flade bygninger ned, så er vores forslag, at i bygger genbrugsstationen på det område i har tænkt jer. Øst for denne kan i bygge en daginstitution i 1-2 etager. Det ville være attraktivt om man kunne bevare den 100 år gamle Bazarbygning. Der må findes en måde at være opfindsom på. Det store område langs Jernbanen og Enghavevej bør benyttes til idrætsanlæg med atletikbaner og boldbure, så byens børn og unge, incl. skolebørnene, har plads og mulighed for bevægelse. Efter den nye skolereform, så skal børnene have 45 minutters bevægelse dagligt plus idræts- og gymnastiktimerne. Skolernes fysiske rammer er ikke gearet til at honorere dette. Baunehøj-anlægget er helt overbooket. Det skorter ikke med ordentlige facilliteter pt for Vesterbros børn og unge. Vi har brug for åndehuller på Vesterbro. Ikke flere høje byggerier. Vi har et velbesøgt Boldbur på Sønder Boulevard over for kirken. Her kommer mange børn og unge og spiller både i dagtimerne og i aftentimerne. Der er brug for at udvide kapaciteten. Det kan ikke siges tydeligt nok at sport og idræt er kriminalitetsforebyggende. Vi formoder at den nye Carlsberg By har tænkt tanken "fra Vugge til Grav" og har bygget de nødvendige institutioner for børn og voksne i den nye by. Der er ikke brug for 500 m2 butikker på området. Der er både stor Døgn Netto og Føtex ved siden af Carlsberg Station. En ekstra INDHEGNET legeplads for de 0-6 årige ville ikke være af vejen. ("Skibet" på Sønder Boulevard er altid proppet med familier). Hertil kunne ønskes offentligt toilet, kiosk og cafevirksomhed. Alt dette vil skabe liv og være med til at bevare et af Vesterbros få åndehuller.
Læs høringssvar fra Per lyhne løkkegaard
Indsendt af:
Sara sophie gissel
Dato: 27. november 2016
Svarnummer:
8
By:
Københavm
Postnr.:
1705
Vi undrer os over at man vil ødelægge alle de små erhvervsdrivende på det pågældende område. Butikkerne kører godt: hermed menes Tankstation, Auto salg, Autoreperation, Cykelhandler, kro og Pizzeria. Vi kan ikke acceptere et plejehjemsbyggeri i 6 etager. Vi vil blive forhindret i at modtage sol og lys fra vest. Bygningen vil skygge for vores udsigt over det flade område. Endvidere vil trafikstøjen øges betragteligt, når den lukkes inde mellem høje bygninger på Enghavevej. Cafe Flisen på Enghavevej vil miste alt lys og sol på deres udendørsareal og vil herved miste kunder. Hvis i beslutter at ødlægge alle de erhvervsdrivende og rive de flade bygninger ned, så er vores forslag, at i bygger genbrugsstationen på det område i har tænkt jer. Øst for denne kan i bygge en daginstitution i 1-2 etager. Det ville være attraktivt om man kunne bevare den 100 år gamle Bazarbygning. Der må findes en måde at være opfindsom på. Det store område langs Jernbanen og Enghavevej bør benyttes til idrætsanlæg med atletikbaner og boldbure, så byens børn og unge, incl. skolebørnene, har plads og mulighed for bevægelse. Efter den nye skolereform, så skal børnene have 45 minutters bevægelse dagligt plus idræts- og gymnastiktimerne. Skolernes fysiske rammer er ikke gearet til at honorere dette. Baunehøj-anlægget er helt overbooket. Det skorter ikke med ordentlige facilliteter pt for Vesterbros børn og unge. Vi har brug for åndehuller på Vesterbro. Ikke flere høje byggerier. Vi har et velbesøgt Boldbur på Sønder Boulevard over for kirken. Her kommer mange børn og unge og spiller både i dagtimerne og i aftentimerne. Der er brug for at udvide kapaciteten. Det kan ikke siges tydeligt nok at sport og idræt er kriminalitetsforebyggende. Vi formoder at den nye Carlsberg By har tænkt tanken "fra Vugge til Grav" og har bygget de nødvendige institutioner for børn og voksne i den nye by. Der er ikke brug for 500 m2 butikker på området. Der er både stor Døgn Netto og Føtex ved siden af Carlsberg Station. En ekstra INDHEGNET legeplads for de 0-6 årige ville ikke være af vejen. ("Skibet" på Sønder Boulevard er altid proppet med familier). Hertil kunne ønskes offentligt toilet, kiosk og cafevirksomhed. Alt dette vil skabe liv og være med til at bevare et af Vesterbros få åndehuller.
Læs høringssvar fra Sara sophie gissel
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 17. november 2016
Svarnummer:
7
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
København V
Postnr.:
1758
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Metroselskabet
Dato: 16. november 2016
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Metroselskabet
Indsendt af:
Jan Hebnes
Dato: 7. november 2016
Svarnummer:
5
By:
København V
Postnr.:
1720
I forbindelse med etableringen af en dagsinstitution på 1.050 m2 i 2 etager savnes der en stillingtagen til den dagsinstitution som ligger lige overfor i Enghave Kirkes tag etage, denne har tilknyttede legearealer ved kirken og en legeplads overfor Carlsberg station. For at den nye dagsinstitution bliver en reel udvidelse af kapaciteten for området bør disse to institutioners infrastrukturer og eventuelle organisationer tænkes sammen så der kan blive en sammenhængene drift af nærområdets faciliter og tjenester på hver side af sønder boulevard. Lige nu medfører den manglende stillingstagen en vis usikkerhed for den eksisterende institution med risiko for at der ikke bliver tale om en udvidelse af kapaciteten for området men blot en flytning af børn fra den ene side til den anden.
Læs høringssvar fra Jan Hebnes
Indsendt af:
Hanne Skov
Dato: 3. november 2016
Svarnummer:
4
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
København V
Postnr.:
1620
Det er meget positivt, at der tænkes en nærgenbrugsstation ind. Det øger tilgængeligheden og muligheden for på fornuftig vis at komme af med affaldet her på Vesterbro. Jeg foreslår, at de såkaldte byttestationer, der forsøgsvist er opført forskellige steder på Vesterbro, indtænkes i den foreslåede nærgenbrugsstation. Dermed vil de kunne fjernes fra gadebilledet på Vesterbro.
Læs høringssvar fra Hanne Skov
Indsendt af:
Dorte Erborg
Dato: 31. oktober 2016
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Privat beboer
By:
København V
Postnr.:
1764
Jeg kan slet IKKE forstå.hvordan man kan tænke på at plante en daginstitution og et plejehjem der, hvor der er så meget trafik: togene, bilerne fra Enghavevej/Vigerslev Alle'/ Sønder Boulevard/Ingerslevvej. Der vil jo være støj og bilos fra toge og biler. De ældre og børnene vil jo indånde al den os og støjen kan da heller IKKE være sundt.Hvis man åbner vinduer for frisk luft til de ældre og børnene, hvad får man så: støj og os. Er det fordi man gerne vil have at de gamle skal dø hurtigere ? Så anbring ældre med KOL på det plejehjem og børn og unge med systisk fibrose i daginstitutionen. En benzin station et bilværksted og en genbrugsstation er derimod gode foreslag.
Læs høringssvar fra Dorte Erborg
Indsendt af:
Berit Winsnes
Dato: 20. oktober 2016
Svarnummer:
2
By:
Kbh V
Postnr.:
1720
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod følgende: "Hermed tilgodeses ønsket om at skabe bymæssig sammenhæng med karrébebyggelserne i samme højde på de øvrige 3 hjørner i krydset. " De øvrige tre hjørner i krydset er 4 etager, ikke 6 etager. Hele kvarteret er bebygget i 4 etager. Jeg mener derfor, det vil være uharmonisk og imod kvarteret særpræg at bygge højere. Mvh Berit Winsnes
Læs høringssvar fra Berit Winsnes
Indsendt af:
Martin Haupt-Jørgensen
Dato: 16. oktober 2016
Svarnummer:
1
By:
København N
Postnr.:
2200
Det foreslået byggeri varierer fra 2 til 6 etager, hvilket er alt for lavt i forhold til de omkringliggende bygninger, i betragtning af den centrale placering og områdets ret øde karakter. Der er en tendens til, at der bygges relativt lavt centralt i københavn, hvilket giver by uden den koncentration af mennesker der skal til for, at der opstår interessant by med restauranter, kulturelle tilbud etc. Området kan sagtens bære langt mere massivt byggeri i alle dimensioner. Man skal passe på med ikke at ødelægge vores hovedstad med rækkehuse og andet lavt byggeri, da det skaber forstadsagige kvarterer og parakdoksalt nok blokerer for anlæggelsen af parker i forhold til højt byggeri.
Læs høringssvar fra Martin Haupt-Jørgensen