Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november
Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Enghave Stationsområde - lokalplan nr. 542
Oprettet:
27. november 2016
Svarnummer:
9
Indsendt af
Per lyhne løkkegaard
Postnr.
1620
By
København V
Høringssvar
Vi undrer os over at man vil ødelægge alle de små erhvervsdrivende på det pågældende område.
Butikkerne kører godt: hermed menes Tankstation, Auto salg, Autoreperation, Cykelhandler, kro og Pizzeria.
Vi kan ikke acceptere et plejehjemsbyggeri i 6 etager.
Vi vil blive forhindret i at modtage sol og lys fra vest.
Bygningen vil skygge for vores udsigt over det flade område.
Endvidere vil trafikstøjen øges betragteligt, når den lukkes inde mellem høje bygninger på Enghavevej.
Cafe Flisen på Enghavevej vil miste alt lys og sol på deres udendørsareal og vil herved miste kunder.
Hvis i beslutter at ødlægge alle de erhvervsdrivende og rive de flade bygninger ned, så er vores forslag, at i bygger genbrugsstationen på det område i har tænkt jer.
Øst for denne kan i bygge en daginstitution i 1-2 etager.
Det ville være attraktivt om man kunne bevare den 100 år gamle Bazarbygning. Der må findes en måde at være opfindsom på.
Det store område langs Jernbanen og Enghavevej bør benyttes til idrætsanlæg med atletikbaner og boldbure, så byens børn og unge, incl. skolebørnene, har plads og mulighed for bevægelse.
Efter den nye skolereform, så skal børnene have 45 minutters bevægelse dagligt plus idræts- og gymnastiktimerne.
Skolernes fysiske rammer er ikke gearet til at honorere dette.
Baunehøj-anlægget er helt overbooket.
Det skorter ikke med ordentlige facilliteter pt for Vesterbros børn og unge.
Vi har brug for åndehuller på Vesterbro.
Ikke flere høje byggerier.
Vi har et velbesøgt Boldbur på Sønder Boulevard over for kirken. Her kommer mange børn og unge og spiller både i dagtimerne og i aftentimerne. Der er brug for at udvide kapaciteten.
Det kan ikke siges tydeligt nok at sport og idræt er kriminalitetsforebyggende.
Vi formoder at den nye Carlsberg By har tænkt tanken "fra Vugge til Grav" og har bygget de nødvendige institutioner for børn og voksne i den nye by.
Der er ikke brug for 500 m2 butikker på området.
Der er både stor Døgn Netto og Føtex ved siden af Carlsberg Station.
En ekstra INDHEGNET legeplads for de 0-6 årige ville ikke være af vejen. ("Skibet" på Sønder Boulevard er altid proppet med familier). Hertil kunne ønskes offentligt toilet, kiosk og cafevirksomhed.
Alt dette vil skabe liv og være med til at bevare et af Vesterbros få åndehuller.