Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Enghave Stationsområde - lokalplan nr. 542
Oprettet:
10. december 2016
Svarnummer:
16
Indsendt af
Nis Vording Andersen
Postnr.
1720
By
København V
Høringssvar
Jeg protesterer på det kraftigste mod at al indkørsel til genbrugsstationen, plejehjemmet og daginstitutionen foreslås via Angelgade/Slesvigsgade. Konkret vil det indebære meget mere trafik på Angelgade og Slesvigsgade, som dagligt befærdes af rigtig mange børn, som går til og fra skole, børnehave og vuggestuer. Herudover vil det betyde at det nyetablerede parkområde på sønder boulevard (mellem Enghavevej og Vesterfælledvej) bliver skåret gennem på tværs, hvilket også kan tænkes at have en negativ påvirke på den grønne forbindelse der forbinder Carlsberg med øvrige Vesterbro.
I lokalplanforslaget er det angivet en bygningsnær brandvej med indkørsel fra Enghavevej og som løber rundt om hele den nye bygningskrop. Da denne brandvej alligevel er belagt og beregnet for tung trafik, er mit forslag at denne vej også kan bruges som adgangsvej og indkørsel for brugerne til det nye byggeri og til genbrugsstationen. På denne måde kan man undgå unødvendig trafik i de små kvartersgader.