Bellahøjen - lokalplan 514

Jeg har med stor fortvivlelse set nedrivningen af den gamle vandbeholder, med stor frygt for hvad der så ville ske med grunden. Jeg er helt indforstået med en form af bebyggelse, men den form af bebyggelse der er planlagt, er under alt kritik. Der kan umuligt have været folk ude og se på området inden den plan blev tegnet og vedtaget. Vi er rigtig mange mennesker der bliver berørt, ja - ligefrem generet af den nye byggeplan, og der hentyder jeg til de trafikale problemer der kommer, og den tæthed der kommer i bygninger. Endvidere ligger der en børnehave, hvor min egen 3 årig søn går, og allerede nu er der meget trafik, og det vil ændre sig markant hvis denne plan bliver ført ud i livet. Der er allerede nu parkeringsproblemer i området, og selvom at der bliver tale om en parkeringskælder i det nye byggeri, vil det absolut ikke hjælpe på problemet. Jeg bor på Ringholmvej nr. 5, lige ud til gavlen, og ifølge planen vil der blive bygget et 20 meter højt hus lige ved den gavl. Den vil tage alt lys samt genere privatlivet i vores lejlighed da man vil kunne kigge lige ind. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vender hele byggeriet, så de høje bygninger vil komme i den ende hvor Bellahøjhusene ligger, det er mere naturligt at samle de høje bygninger i den ene ende i stedet for at dele dem. Jeg er total utilfreds med den håndtering af hele dette projekt. Da jeg var til møde om projektet på Bellahøj skole var der en repræsentant fra kommunen til stede, og han kunne ikke svare på noget som helst, total dårlig forberedelse, og useriøst, og meget frustrerende for deltagerne. Ligeledes var der en repræsentant for MT Højgaard og arkitekten for projektet til stede, og da de fik spørgsmål var de meget tavse. Jeg henstiller derfor at dette projekts planer bliver taget op til revurdering, og jeg håber at I finder frem til at I kan se at disse planer er helt forkerte, og uacceptable for de omkring beboende. Mvh. Niels Jørgen.

Andelsboligforeningen Parkhøj har som en af de nærmeste naboer fulgt interesseret med i planerne for byggeriet på den tidligere vandforsyningsgrund. Grundlæggende finder vi det positivt at erstatte ikke længere nødvendige grå betonbygninger med boliger. Det fremlagte lokalplanforslag er også fuld af gode intentioner, men efter vores opfattelse fejler lokalplanen og det planlagte byggeri i at indfrie disse ambitioner. På side tre fremhæves byggeriet som åben og imødekommende. Det er prisværdigt, at byggeriet åbner sig mod naboerne, men taget i betragtning at hovedparten af naboerne enten er institutioner med behov for indhegnede udearealer eller beboelsesejendomme, der for længst har indrettet sig med lukkede gård/have-miljøer, er det jo en åbenhed som de kommende beboere ikke vil opleve som gengældt. Beboerne i bebyggelsen må i høj grad få en oplevelse af, at være hegnet inde. Eneste håb er de forhandlinger med vandrerhjemmet, nævnt på side 10 der med lidt held vil kunne give adgang til Degnemosen. På side 6 fremhæves bebyggelsen igen som åben i kraft af den spiralformede vej gennem bebyggelsen. Billedet side 10 giver dog et mere realistisk bud: Går man ad den smalle vej (6 meter brev jf. side 16) vil den åbenhed man oplever i store dele af bebyggelsen være himlen over de ca. 20 meter høje bygninger, der omkranser vejen til begge sider. Ringholmvej er til sammenligning væsentligt bredere end 6 meter og husene lavere, så man kan allerede få fornemmelsen i dag. Skal et sådant miljø fremstå som åbent og indbydende til ophold? Billedet side 10 er misvisende, hvis man sammenholder med de tilladte byggehøjder, som undervurderer højden af det nye byggeri med ca. en etage-højde, hvilket kun kan gøre oplevelsen af, at gå på en spiralformet udgave af gade med knejsende højhuse større. Et andet forhold gør også billedet side 10 misvisende. Der er ikke i lokalplanen stillet krav om anvendelse af særligt lyse, fliselignende belægning på veje og pladser. Det er også vanskeligt at forestille sig hvilket naturligt lys, der vil oplyse området som vist, ud over at de kommende beboere må have et strømforbrug ud over det normale, sammenlignet med naboejendommene. Derimod giver skyggediagrammerne side 11 er bedre bud på hvordan området vil opleves: I størstedelen af året henligger væsentlige dele af bebyggelsen i skygge. Og det er vel at mærke bebyggelsen selv, der skygger. Det foreliggende lokalplanforslag udnytter alt for dårligt de muligheder der er for at få lys i udemiljøet som er en forudsætning for et godt socialt udeliv (jf. side 8), og kunne gøre de obligatoriske altaner (side 17) attraktive. På side 8 er gengivet en af ganske få snit-tegninger gennem bebyggelsen i ca. nord-syd retning, som fint skitserer byggeriets gode løsning med at aftrappe byggehøjde ned mod Degnemosen. Forslaget forsømmer at vise hvordan byggeriet tager sig ud i et øst-vest snit, f.eks. hvordan det vil opleves når man i gadeplan træder ind i bebyggelse af adgangsvejen fra Ringholmvej. Her vil indtrykket være et ganske andet, meget massivt og alt andet end lyst og åbent. På side 10 gøres rede for at "projektet indpasser sig i det eksisterende kvarter, vil falde naturligt ind i omgivelserne, fastholde den eksisterende grønne karakter samt udnytte potentialet for rekreativ udfoldelse omkring Degnemosen." Det er en fejlvurdering af byggeriet. Såvel boligblokkene på Bellahøj og karre-ejendommene er karakteriseret ved, at de tætte og høje bygninger mere end modsvares af åbne og lyse miljøer, enten i form af karrernes gårdmiljøer eller Bellahøjs parklignende omgivelser. Det er for området ganske nyskabende og anderledes og meget "urbant", at udeliv i bebyggelsen sker i form af at lege på områdets veje. At sammenligne et naturrigt grønt område som Degnemosen med et ober-bebygget område med bygninger uanset hvor man kigger hen, er noget af en tilsnigelse. Der nævnes muligheden for en børneinstitution i området (side 3 og 6). Det vækker nogen undring, da området i rigt mål er forsynet med institutioner fra vuggestue over børnehave til fritidshjem (SFO). Tværtimod har de eksisterende institutioner i flere tilfælde fået indskrænket deres udearealer for at give plads til byggeriet, hvorfor behovet snarere er mere plads til de eksisterende end nye institutioner. Socialt har vi været vidner til en deroute i Bellahøj-bebyggelsen, et forhold som har været righoldigt beskrevet i bl.a. den lokale Brønshøj-Husum avis (www.bha.dk). Det er positivt at bebyggelsen rummer et antal rækkehuse, en bolig-type som i ringe grad er repræsenteret i området. Men det er vigtigt, at den sociale balance betragtes i et bredere perspektiv end blot den nye bebyggelse, så det undgås at det nye byggeri kommer til at bidrage til en potentiel giftig udvikling i området som helhed. Trafikalt er bebyggelsen forudsat forsynet med offentlig trafik. Det reelle tilbud er her mindst 200 meters gang efterfulgt af en bustur til nærmeste station og først herefter er der adgang til hovedstadsområdet effektive og moderne trafiksystemer som metro eller S-tog. Idet der ikke er planer om at forbedre de offentlige transportsystemer i området, vil anlæg af bebyggelsen kun medføre en yderligere forskydning i retning mod øget privatbilisme, en udvikling, der har været meget tydelig i lokalområdet de seneste år. Der opføres ca. 12.000 m2 etageareal med krav om et gennemsnitligt etageareal på mindst 95m2 (side 15). Bebyggelsen vil altså bidrage med ca. 120 boliger. Bebyggelsen bidrager selv med kun 70 nye langtids P-pladser til biler. I et område hvor den kollektive transport ikke er mere attraktivt er det en markant undervurdering, at hver boligenhed kun bidrager med i gennemsnit 2/3 bil. Det kan meget vel være, at det i forhold til en generel kommunal disponering er normalt at regne med et sådan forhold, men i forhold til de lokale forhold er det utilstrækkeligt. Som et generelt princip må et nyt byggeri selv bidrage med løsninger på de problemer, det skaber, hvis ikke kommunen vil træde til. Det er prisværdigt at parkeringspladserne etableres som en kælder og dermed ikke indskrænker de i forvejen pressede udearealer. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at vejene i bebyggelsen vil opleves som attraktive opholdssteder til f.eks. børns leg, med den forventede tilkørende trafik. Er en bolig familieegnet, når børnenes udendørs leg er henvist til mellem bilerne, der kører rundt med afsætning, læsning osv. for øje? Sammenfattende er det vores opfattelse at projektet ikke bidrager til området, på ingen måde integrerer sig i området, i sig selv ikke bliver et attraktivt sted at bo og skaber flere problemer for naboer og nærområdet end det bidrager med kvaliteter. Projektet er over-ambitiøst og trods en ihærdig indsats fra arkitektfirmaet er det ikke lykkes at komme op med en løsning, der realiserer de ønskede kvaliteter. Det fornemmes, at der har været et stort pres for at presse flest mulige boliger ind på den tilgængelig plads. Som naboer anbefaler vi naturligvis at holde fast i kvaliteten, således at boligerne netop bliver så attraktive som forslaget beskriver dem til, uanset om dette måtte medføre færre boliger.

Brønshøj den 6. november 2014 Teknik-og MIljøforvaltningen Byens Udvikling Postboks 348 1503 København V Indsigelse mod forslag til lokalplan Bellahøjen med tilhørende forslag til kommuneplantillæg 1. Bebyggelsens tæthed på grunden 2. Bebyggelsens placering på grunden 3. Bebyggelsen i sol og skygge 4. Bebyggelsens materiale valg 5. Parkerings muligheder i parkeringskælderen mv. 6. Trafik problemerne i det omkringliggende område 7. Den sociale bæredygtighed 1.) Det er ikke som det står i materialet et åbent og grønt byggeri. Det er derimod et meget tæt og meget lidt grønt byggeri. Det ses i øvrigt meget tydeligt på forsiden og side tre, af det materiale der er blevet udleveret. Hvis man ser på de omkringliggende karreejendomme, er de kendetegnet ved store og lyse rum med grønne gårde. Det være sig Parkhøj, Bakkegården som de nærmeste, samt de tre gårde samlet i AST og Solbjerg gård. Det samme gør sig gældende for selve Bellahøj husene (Punkt husene) som godt nok er høje, men med lys og luft omkring sig. Det nytænkte byggeri er meget tæt og vil nærmest komme til at virke som en stor klump presset ind på et meget lille område. 2.) Karreejendommene som ligger tættest på Bellahøjen, har en højde på 18 meter til tagets spids. De højeste bygninger på Bellahøjen vil blive op til 27 meter, da der er givet dispensation for byggehøjden, som ellers i området er max. 20 meter. Det er i sig selv et problem. Hvis der ikke bliver ændret på byggehøjden, vil det for helhedsindtrykket skyld og egentlig også være det mest naturlige, at man drejer byggeriet 90 grader mod øst. Det vil sige, at de højeste bygninger kom til at ligge tættere på de eksisterende høje Bellahøj huse og samtidigt ville skygge virkningen blive lidt mindre fra ejet byggeri. 3.) Der står i materialet åbent og lyst. Efter skygge diagrammet vil der ikke komme meget sollys ind i det nye byggeri. Hvis ikke byggeriet på Bellahøjen skygger for sig selv, vil de to nærmeste karreejendomme skygge for nybyggeriet. Som beskrevet før i punkt 2, ville det hjælpe lidt med lyset om formiddagen, hvis man drejer byggeriet 90 grader mod øst, for så ville de højeste huse ikke skygge for de lavere byggerier på grunden. 4.) Det er meget underligt der er valgt mørke materialer til byggeriet, når de omkring liggende ejendomme er hvide/lysegrå for Bellahøj husenes vedkommende og for karreejendommes vedkommende holdt i røde farver. Hvis der blev valgt lyse materialer til byggeriet, vil selve byggeriet heller ikke virke så tungt. Det ville også hjælpe med til, at byggeriet kunne give mere lys til sig selv fra dagslyset, ved de refleks virkninger, dag og sollyset ville give. 5.) Vi er blevet oplyst om, at byggeriet kommer til at omfatte ca. 125 boliger. Der er kun beregnet 80 parkeringspladser i parkeringskælderen. Det er i sig selv et problem, at antallet ikke er større, det burde nærmere være 105 pladser. Ingen har kunnet oplyse os om prisen på, hvad en parkeringsplads vil koste om måneden for de nye beboere. Vi har fået oplyst at 2/3 del af byggeriet angiveligt skal være almennyttige boliger og 1/3 del ejerlejligheder. Kunne man tænke sig parkeringspladserne bliver så dyre at leje for dem der flytter ind i det almennyttige byggeri, hvoraf Kommunen har minimum 30 % anvisningsret, så de ikke vil have råd til at leje en parkeringsplads. Hvordan tror man så situationen vil være i området, der i forvejen har mangel på parkerings muligheder. 6.) Der hersker i og omkring området, i forvejen store trafikale problemer. Lige omkring Bellahøjen er der fem børneinstitutioner og ikke mindst Rødkilde Skole, med deraf store trafikale problemer, med afsætning og afhentning af mange børn. Selvfølgelig især om morgenen og igen senere på eftermiddagen. Det er Ringholmvej og Torpstien der her har et meget stort problem. Man vil åbne op for endnu mere trafik ad Ringholmvej, ind til det nye byggeri på Bellahøjen. Det står beskrevet som kørsel til området med af og pålæsning og ”kun” midlertidig parkering, samt andre service biler, såsom dagrenovation, beboere der får leveret vare og mange andre kørsler med større kassevogne. Det vil alt andet lige give en hel del mere trafik. Indkørslen til parkeringskælderen er tænkt fra Herbergvejen, hvilket kan være fint, men kan denne vej bære den mængde mere trafik, med al den kørslen til Vandrehjemmet, med mange busser især om sommeren. Det ville være meget bedre og lave indkørsel fra Bellahøjvej, hvor der i forvejen er en indkørselsvej til området (se side 6) 7.) Den sociale bæredygtighed skrives der i projektet. I området med Bellahøj husene er der omkring 1.300 boliger, der gennem de senere år er blevet mere og mere socialt belastet, med uro, ballade og utilpassede unge fra social belastede familier. Dette bl.a. på grund af den anvisningsret Kommunen har til de almennyttige lejligheder. Det er svært og se hvordan det nye byggeri skulle kunne rette op det forhold, hvor ca. 85 boliger ud af 125 boliger angiveligt bliver almennyttige, heraf minimum 30 % af dem med anvisningsret for Kommunen. Kvarteret skulle nødigt udvikler sig yderligere i den negative retning som vi har oplevet gennem de sidste 2-3 år. Hvis der er noget kvarteret har brug for, er det nærmere 2 etagers rækkehuse, som ville løfte kvarteret og samtidigt holde det lyst og åbent. Venlig hilsen Jan Gotfredsen Næsbyholmvej 10, st. th. 2700 Brønshøj 38 60 13 73 jago@parkhoj.dk

Vi ønsker at gøre indsigelse mod projektet i dets nuværende form. Vi mener, bygningsmassen bliver for kompakt, og antallet af boliger vil bevirke en forholdsmæssig stor ekstra belastning af de omkringliggende veje – både i forhold til parkering og generel gennemkørende trafik. Som beboer på Degnemose Allé, der i forvejen virker til at være områdets foretrukne forbindelsesvej mellem Frederikssundsvej og Næsbyholmvej, er tanken om yderligere trafik fra områdets nye beboere, når de skal til Frederikssundsvejs indkøbsmuligheder, ikke just opmuntrende. Vi mener derfor, at en tilførsel af så mange nye boliger på Bellahøjen kun bør ske i sammenhæng med en mere vidtgående plan for de omkringliggende områder og den trafikale belastning af disse. Man kunne fx forestille sig, at man lavede Degnemose Allë og Håbets Allé ensrettede i hver deres retning for at begrænse trafikken en smule. Og at dette blev tænkt ind som en præmis for forslaget vedr. Bellahøjen. Eller at man overvejede flere indkørselsmuligheder til Bellahøjen, både via Herbergvejen og fra det eksisterende Bellahøj-byggeri. Men ovenstående er i virkeligheden kun lappeløsninger. I stedet opfordres kommunen på det kraftigste til, at man gentænker hele projektet, skalerer ned, så det kan passes ind i lokalområdet Med respekt for naboer og tilstødende grønne områder, der i forvejen er brugt flittigt og som vel også må forventes at blive presset af flere boliger. Som flere har nævnt, ville det have været langt bedre at udlægge området til rekreativt område, så man ikke generer de eksisterende institutioner unødigt, og heller ikke var nødt til at nedlægge spejderhytten. Som beboer i området foretrækker vi klart, at det er spejderne, der huserer omkring mosen i aftentimerne end så mange andre.

Som formand for en af nabo-institutionerne i området har jeg følgende svar til lokalplanen. Generelt: Lokalplanen har ikke indarbejdet hensyntagen til sidst omkringliggende miljø, som i væsentligt grad er erhverv, herunder institutioner og hotel. 1. Ændret anvendelse af Lokalplansområdet Der redegøres ikke i lokalplanen for lokalplansområdet ændrede anvendelse fra "Tekniske anlæg/Ikke forurende erhverv" til "Boligområde/Etageboliger". Eksisterende erhverv, herunder institutioner må ikke iht. planloven presses ifm. med ændringer af et planområde. Dermed skal lokalplanen give udtryk for at lokalplansområdes egen bebyggelse/planlægning skal imødekomme de nødvendige foranstaltninger for muliggøre ændringen af områdets anvendelse. Det bevirker bl.a. at lokalplanområdet selv skal etablere værn mod støj fra det omkringliggende erhverv, herunder institutioner og hotel, i området. F.eks. kan det af lokalplanens nuværende udformning forventes, at støj fra Riiset's legeplads ikke kan overholder miljøstyrelsen vejledende støjgrænser for etageboliger i dagstimerne og lokalplanen bør derfor inkludere krav om værn for at dæmpe støjen. 2. Overvåget Byggeriet kommer meget tæt på vores legeplads. Her har vi børn ude at sove dagligt, vi har børn på legepladsen løbende på forskellige tider af dagen. Beboerne specielt fra de meget høje huse får udkig over legepladsen i alle dagtimerne. Både Riiset's personale og børn vil/kan blive konstant overvåget. Vi gør derfor indsigelse imod dette og ønsker at lokalplanen stiller krav om en passende grad af visuel skærmning af Riiset's arealer fra lokalplanens boliger. 3. Skyggediagrammer Skyggediagrammerne i lokaplanen er udarbejdet for solhverv og for den dag på året, hvor solen står højest. Heraf kan konkluderes at der i perioden fra september til marts måned vil være skygge på vores legeplads i alle dagtimerne. Det er med stor bekymring vi ser på det. Vi gør kraftigt indsigelse mod dette, da det vil ødelægge vores ude miljø og få afgørende betydning for alles velbefindende, store som små. Lokalplanen forventes revidere så den stiller krav om sollys til Riiset udendørsopholdsarealer. 4. Stier På plandiagrammet, tegning med stier, er der markeret en offentlig fodgænger sti. Der er bl.a. angivet en sti igennem Kollektivhusets udeareal (vores nabo). Hvordan tænkes det realiseret i gennem en institutions areal? 5. Ny institution? I afsnittet Byggeønsker står der i andet afsnit: ”Det overvejes, om der kan indarbejdes en børneinstitution i bebyggelsen”. Når byggeriet påbegyndes fjernes Riiset's opsamlingssted til udflytterbørnehaven, hvorfor Riiset overfor MT Højgaard, har udtrykt ønske om at leje lokaler i det kommende byggeri til at erstatte det nuværende opsamlingssted. Det er uklart om lokalplanens tekst muliggøre denne løsning. Hvis ikke, ønsker Riiset, at dette indarbejdes. Der er netop bygget en ny børneinstitution i området, hvormed der nu er 1 fritidshjem, 4 børnehaver og 2 vuggestuer, som er naboer til lokalplansområdet. Hvis der planlægges byggeri af endnu en børneinstitution, må Riiset gøre indsigelse mod det da området i forvejen er så "tungt bebygget" af institutioner, at der er problematisk af opretholde fuld belægning. 6. Parkering Der er netop ved at blive etableret cykelsti langs Annebergvej og Primulavej, hvilket medfører et tab af parkeringspladser i området. Dette medfører af område op mod lokalplansområdet belastes yderligere. Riiset frygter at vores parkeringsplads vil blive brugt til at service de nye bruger fra lokalplansområdet, grundet sti-systemet og tabet af parkeringspladser medfører. Lokalplanen bør derfor indeholde mere en normalt antal parkeringspladser. Planloven forskriver 2,0 p-plads pr. bolig og Københavns Kommune bruger normalt 1,5 pr. bolig. Set i lyset af udfordringer i området skal lokalplanen indeholde et større krav en normalt.