Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Bellahøjen - lokalplan 514

Oprettet: 6. november 2014
Svarnummer:
17

Indsendt af

Steen Cruddis & Lea Hammer Jacobsen

Postnr.

2700

By

Brønshøj

Høringssvar

Indsigelse til lokalplanforslag for "Bellahøjen" Undertegnede boende på Ringholmvej 10. st. th. fremsender hermed indsigelse til byggeprojektet Bellahøjen. Vores indsigelse går på de kommende trafikale forhold/ -problemer samt på højden af byggeriet. Vi kan se på det skrevne matriale om "Bellahøjen", at Ringholmvej skal være vejen ind til diverse kørsler og af- og pålæsninger for beboerne i det nye kvarter. Til orienteringsmødet på Bellahøj Skole blev vi oplyst, at kommunen har skønnet, at der i området Ringholmvej/Herbergvej/Næsbyholm-vej vil komme mellem 200 til 300 kørsler ekstra om dagen. Der ud over må det formodes, at de nye beboer også får gæster, hvilket betyder, at der vil komme et yderligere trafikalt pres på selve Ringholmvej. I forvejen er Ringholmvej belastet både trafikalt og parkeringsmæssigt i morgen- og eftermiddagstimerne, når der er aflevering og afhentning af børnene til Rødkilde Børnehus. Med byggeriet af "Bellahøjen" vil dette medføre en yderligere belastning af både trafikken og de i forvejen få parkeringsmuligheder, der er på Ringholmvej og de omkringliggende veje. Ang. parkeringsforhold til "Bellahøjen" bliver vi oplyst ved orienteringsmødet, at der vil blive lavet parkeringskælder med kapacitet til 80 biler, hvilket er langt fra èn parkeringsplads pr. bolig. Hvad vi ikke kunne få svar på til mødet, var hvordan denne p-kælder påtænkes at skulle benyttes af de nye beboere; skal det koste penge at have en parkeringsplads i p-kælderen? I så fald hvad med dem, der ikke har lyst til at betale for det? De skal vel ud og parkere på parkeringspladserne i nærområdet, hvilke der som nævnt før i den grad er rift om! Der ud over går vores indsigelse på højden af byggeriet. Vi bliver på orienteringsmødet informeret om, at der i kommuneplanrammen forligger en maksimal byggehøjde på 20 meter. Hvordan kan det så være, at der på tegningerne forekommer bygninger liggende ned mod bl.a. Ringholmvej der er både 23 m og 26 m høje? Dette er mange meter højere end vores, Bakkegaardens, bygning (desuden også Parkhøj) så for os som naboer virker det ikke som et særlig godt forsøg på at bygge en integreret del af områdets øvrige bebyggelse. Vi finder det på ingen måde hensigtsmæssigt eller nødvendingt at det skal være så høj bebyggelse så tæt på det omkringliggende boliger. Med Venlig Hilsen Steen Cruddis & Lea Hammer Jacobsen