Høringssvar vedrørende Bellahøjen - lokalplan 514

Andelsboligforeningen Parkhøj har som en af de nærmeste naboer fulgt interesseret med i planerne for byggeriet på den tidligere vandforsyningsgrund. Grundlæggende finder vi det positivt at erstatte ikke længere nødvendige grå betonbygninger med boliger. Det fremlagte lokalplanforslag er også fuld af gode intentioner, men efter vores opfattelse fejler lokalplanen og det planlagte byggeri i at indfrie disse ambitioner. På side tre fremhæves byggeriet som åben og imødekommende. Det er prisværdigt, at byggeriet åbner sig mod naboerne, men taget i betragtning at hovedparten af naboerne enten er institutioner med behov for indhegnede udearealer eller beboelsesejendomme, der for længst har indrettet sig med lukkede gård/have-miljøer, er det jo en åbenhed som de kommende beboere ikke vil opleve som gengældt. Beboerne i bebyggelsen må i høj grad få en oplevelse af, at være hegnet inde. Eneste håb er de forhandlinger med vandrerhjemmet, nævnt på side 10 der med lidt held vil kunne give adgang til Degnemosen. På side 6 fremhæves bebyggelsen igen som åben i kraft af den spiralformede vej gennem bebyggelsen. Billedet side 10 giver dog et mere realistisk bud: Går man ad den smalle vej (6 meter brev jf. side 16) vil den åbenhed man oplever i store dele af bebyggelsen være himlen over de ca. 20 meter høje bygninger, der omkranser vejen til begge sider. Ringholmvej er til sammenligning væsentligt bredere end 6 meter og husene lavere, så man kan allerede få fornemmelsen i dag. Skal et sådant miljø fremstå som åbent og indbydende til ophold? Billedet side 10 er misvisende, hvis man sammenholder med de tilladte byggehøjder, som undervurderer højden af det nye byggeri med ca. en etage-højde, hvilket kun kan gøre oplevelsen af, at gå på en spiralformet udgave af gade med knejsende højhuse større. Et andet forhold gør også billedet side 10 misvisende. Der er ikke i lokalplanen stillet krav om anvendelse af særligt lyse, fliselignende belægning på veje og pladser. Det er også vanskeligt at forestille sig hvilket naturligt lys, der vil oplyse området som vist, ud over at de kommende beboere må have et strømforbrug ud over det normale, sammenlignet med naboejendommene. Derimod giver skyggediagrammerne side 11 er bedre bud på hvordan området vil opleves: I størstedelen af året henligger væsentlige dele af bebyggelsen i skygge. Og det er vel at mærke bebyggelsen selv, der skygger. Det foreliggende lokalplanforslag udnytter alt for dårligt de muligheder der er for at få lys i udemiljøet som er en forudsætning for et godt socialt udeliv (jf. side 8), og kunne gøre de obligatoriske altaner (side 17) attraktive. På side 8 er gengivet en af ganske få snit-tegninger gennem bebyggelsen i ca. nord-syd retning, som fint skitserer byggeriets gode løsning med at aftrappe byggehøjde ned mod Degnemosen. Forslaget forsømmer at vise hvordan byggeriet tager sig ud i et øst-vest snit, f.eks. hvordan det vil opleves når man i gadeplan træder ind i bebyggelse af adgangsvejen fra Ringholmvej. Her vil indtrykket være et ganske andet, meget massivt og alt andet end lyst og åbent. På side 10 gøres rede for at "projektet indpasser sig i det eksisterende kvarter, vil falde naturligt ind i omgivelserne, fastholde den eksisterende grønne karakter samt udnytte potentialet for rekreativ udfoldelse omkring Degnemosen." Det er en fejlvurdering af byggeriet. Såvel boligblokkene på Bellahøj og karre-ejendommene er karakteriseret ved, at de tætte og høje bygninger mere end modsvares af åbne og lyse miljøer, enten i form af karrernes gårdmiljøer eller Bellahøjs parklignende omgivelser. Det er for området ganske nyskabende og anderledes og meget "urbant", at udeliv i bebyggelsen sker i form af at lege på områdets veje. At sammenligne et naturrigt grønt område som Degnemosen med et ober-bebygget område med bygninger uanset hvor man kigger hen, er noget af en tilsnigelse. Der nævnes muligheden for en børneinstitution i området (side 3 og 6). Det vækker nogen undring, da området i rigt mål er forsynet med institutioner fra vuggestue over børnehave til fritidshjem (SFO). Tværtimod har de eksisterende institutioner i flere tilfælde fået indskrænket deres udearealer for at give plads til byggeriet, hvorfor behovet snarere er mere plads til de eksisterende end nye institutioner. Socialt har vi været vidner til en deroute i Bellahøj-bebyggelsen, et forhold som har været righoldigt beskrevet i bl.a. den lokale Brønshøj-Husum avis (www.bha.dk). Det er positivt at bebyggelsen rummer et antal rækkehuse, en bolig-type som i ringe grad er repræsenteret i området. Men det er vigtigt, at den sociale balance betragtes i et bredere perspektiv end blot den nye bebyggelse, så det undgås at det nye byggeri kommer til at bidrage til en potentiel giftig udvikling i området som helhed. Trafikalt er bebyggelsen forudsat forsynet med offentlig trafik. Det reelle tilbud er her mindst 200 meters gang efterfulgt af en bustur til nærmeste station og først herefter er der adgang til hovedstadsområdet effektive og moderne trafiksystemer som metro eller S-tog. Idet der ikke er planer om at forbedre de offentlige transportsystemer i området, vil anlæg af bebyggelsen kun medføre en yderligere forskydning i retning mod øget privatbilisme, en udvikling, der har været meget tydelig i lokalområdet de seneste år. Der opføres ca. 12.000 m2 etageareal med krav om et gennemsnitligt etageareal på mindst 95m2 (side 15). Bebyggelsen vil altså bidrage med ca. 120 boliger. Bebyggelsen bidrager selv med kun 70 nye langtids P-pladser til biler. I et område hvor den kollektive transport ikke er mere attraktivt er det en markant undervurdering, at hver boligenhed kun bidrager med i gennemsnit 2/3 bil. Det kan meget vel være, at det i forhold til en generel kommunal disponering er normalt at regne med et sådan forhold, men i forhold til de lokale forhold er det utilstrækkeligt. Som et generelt princip må et nyt byggeri selv bidrage med løsninger på de problemer, det skaber, hvis ikke kommunen vil træde til. Det er prisværdigt at parkeringspladserne etableres som en kælder og dermed ikke indskrænker de i forvejen pressede udearealer. Det er dog vanskeligt at forestille sig, at vejene i bebyggelsen vil opleves som attraktive opholdssteder til f.eks. børns leg, med den forventede tilkørende trafik. Er en bolig familieegnet, når børnenes udendørs leg er henvist til mellem bilerne, der kører rundt med afsætning, læsning osv. for øje? Sammenfattende er det vores opfattelse at projektet ikke bidrager til området, på ingen måde integrerer sig i området, i sig selv ikke bliver et attraktivt sted at bo og skaber flere problemer for naboer og nærområdet end det bidrager med kvaliteter. Projektet er over-ambitiøst og trods en ihærdig indsats fra arkitektfirmaet er det ikke lykkes at komme op med en løsning, der realiserer de ønskede kvaliteter. Det fornemmes, at der har været et stort pres for at presse flest mulige boliger ind på den tilgængelig plads. Som naboer anbefaler vi naturligvis at holde fast i kvaliteten, således at boligerne netop bliver så attraktive som forslaget beskriver dem til, uanset om dette måtte medføre færre boliger.