Helhedsplan for Harrestrup Å

Nette Aslaug Svensson den 11.november 2013 Kongshaven 65a 2500 Valby Vedr. et stort ønske om oprettelse af en brugergruppe Jeg har lige ved en tilfældighed hørt lidt om, der var møde om parken og åens fremtid, og vil gerne give mit besyv med. Kan der komme en brugergruppe med i jeres bestyrelse. For I vil da vel gerne vide, hvad I kan komme til at ødelægge uforvarende i jeres iver for at indføre nyt... Der må da være mange ligesom mig, der ikke har set jeres opslag. Vil det ikke være en god ide at sætte opslag op på de steder, når vi går ind i parken. Det kan jo være,at der kommer de helt rigtige ideer frem af nogen, der har haft deres gang der i parken i årevis. Historie Jeg har brugt parken siden 1972. Jeg har talt med ældre folk, der har boet i området inde parken blev anlagt på de bare enge og marker. Den gang med stierne og de smukke elletræer og tjørnetræer langs åen, der endnu står langs åen enkelte steder Jeg er i Parken hver dag flere gange. Så jeg har set storme tage de syge træer. 4 hundeliv har gået tur der sammen med mig og min familie. Mine børn og nu mine børnebørn. Jeg har lært dem træerne at kende - deres blade deres struktur i højde og brede. Lærkelunde med lys under og med spurvehøgens redder, set høgens unger lave flyveøvelser mange gange. Året smukke farver i bøgelunde til kastanielundes mørke skygge. Mine børnebørn har smagt på spæde bøgeblade og bidt i kastanier. De ved på lang afstand, hvordan et poppeltræ ser ud, og kan kende et bredt egetræ. Vi har samlet mange mælkebøtter der på de flotte græs "plæner" især efter at der blev undladt at blive stået græs der. Mange flere urter og blomster kunne jeg nu lære dem navnene på i disse farverige områder. Skolerne bruger parken og kan lægge mange flere biologitimer ned i parken. Fuglelivet et tiltaget meget enkelte steder med nattegale og mange gærdesmutter. Der er kommet flagermus. Bare det at se et barn, der er med i skumringer for at høre flagermus og pludselig får øje på dem også. "Bedstemor de fløj først den ene vej og så pludselig den anden - lige der oppe..." Desværre er der lige fældet en lærketrælund, hvor der i de sidste 20 år har været en høgeredde og i stormen faldt på den anden side af Vigerslevvej et andet lærketræ, hvor der også har været mange høgeredder. Stilhed I sidste måned i vores område er vi så uheldig at der er fældet så mange træer i parken og har nu fået larm og syn af biler på motorvejen ind i vores dejlige del af Parken. Jeg har skrevet til Banedanmark om at de kommende støjværn, der sættes op kan optimeres. De har selv svaret at de ikke er de mest optimale. På mit forslag om at søge om at få de mest optimale mht. støj sat op har de end ikke svaret. Det er over to år siden nu. En park er da et sted hvor man kan finde lidt fred. Toget vil komme med stor larm pludselig ud af et tunnelrør -LARMER pludselig vildt og skal så køre ind i en rør igen 200 meter længere henne under Kulbanevej. Ingen optimale støjbarriere. Det eneste svar jeg fik var, at der var sat nye flagemuskasser op. Jeg havde ikke spurgt til flagermus, men jeg havde spurgt til alle de beboere, der bor i Vigerslevgårds Andelsforening- 600 mennesker, der skal sove under 50 m fra denne larm 4 til 6 gange i timen døgnet rundt Spørgmål: Kan larmen ikke genere gæsterne i den park I vil lave om. Hvis ingen vil komme i det område pga larmen - så kan I jo spare mange penge ved ikke at lave noget om der...Omvendt vil jeg gerne have hjælp af jer til at søge et fond om penge til at få støj niveauet i et acceptabelt område for parkens gæster-- Banedanmark har bevist,at de er ligeglade med menneskene i husene i området.. Det vilde look på de friserede græsplæner havde mange fordele: de tiltrak mange flere fugle og så nye urter bl.a de utrolige tidselarter med smukke blomster og frø Legepladser Det er en fryd at se det tiltag der er forgået i de sidste år med ombygning af de mange legepladser Den nye legeplads i nærheden "Kirsebærhaven", der tiltrækker så mange børn og forældre og børnehaver. Den er simpelhen så dejlig, men mangler et halvtag med borde. Måske kan der bygges en stor skateboardbane til de større børn hen imod fodboldbanerne. Det vil de blive galde for, kan I tro. Skoler i området Måske kan man få et godt samarbejde med de mange skoler der ligger op til vores Park. Der ligger i hvert fald 5 store skoler inden for 5 minutters af stand. Spørge dem efter, hvordan de gerne vil have nogle områder til undervisning med biologi temaer, hvor eleverne selv skal finde planter og se på træer og bestemme ud fra en florabog hvilke arter de har fundet. Jeg ved skoler og fritidshjem bruger græsplæner til konkurrencer og skolens idrætsløb er et tilløbsstykke. Enkelte gange har jeg set elever finde sporleg i Parken. Brugergruppe - et stort ønske Respekt Se de fire årstiden og de ældre mange forskellige træer. De er jo stærke, en storm som den sidste ikke lagde dem ned. Tyk smuk bark forskellig fra træ til træ På træets bark kender mine tvillingebørnebørn på 6 år træerne om vinteren. Jeg håber, der vil blive vist respekt for brugerne i områderne. så i jeres iver for at få mange flere til at benytte Parken ikke driver klapjagt på de nuværende brugere og naboer og får dem til at flygte fra stedet. Med venlig hilsen Nette Aslaug Svensson

Vanløse lokaludvalg har med interesse læst Helhedsplanen for Harrestrup Å og finder planen ambitiøs og bakker til fulde op om visionerne om at ændre åen fra en spildevandskanal til et åløb, der opfylder kravene i de statslige vandhandleplaner, således at vandet i Åen i fremtiden vil leve op til målsætningerne om god økologisk kvalitet (Faunaklasse 4). Helhedsplanen er udarbejdet som en rammeplan, men er på nogle områder meget deltaljeret, og dette gør det svært at overskue og at forholde sig til planen, Vanløse lokaludvalg har valgt at svare på planen som en rammeplan og har i de fleste tilfælde fravalgt at gå i detaljer. Harrestrup Å systemet er ca. 10 km langt, og flere af delområderne er i dag velfungerende rekreative områder, hvor mange borgere hver dag opholder sig og udfolder sig med gang, løb, cykling, fodbold, leg, solbadning, kælkning, skiløb m.v. alt efter årstiden. Det samlede område er et meget værdifuldt område i storbyen, som ønskes bevaret. I sin nuværende form opfylder området på mange måder allerede visionerne for et parkstrøg med biologisk mangfoldighed. Derfor hersker der usikkerhed om, at Helhedsplanen for Harrestrup Å, som den foreligger, egentlig vil skabe merværdi for alle delområder i planen. Vanløse lokaludvalg vil gerne opfordre til, at der tages hensyn til delstrækningernes forskellighed og at de behandles med respekt for lokalområdes anvendelse og den eksisterende natur. Vanløse lokaludvalg mener, at rent vand i åløbet, med meget få eller ingen kloakoverløb, er den vigtigste forudsætning i forbindelse med omdannelsesprocessen af åen, og at denne forudsætning bør være opfyldt, inden man åbner de enkelte delstrækninger, og derved gør åen offentlig tilgængelig – dette gælder særligt på delstrækning 3a: Damhusengen. Som det ser ud i dag, tilføres åløbet meget spildevand, der belaster vandområderne med bl.a. organisk stof, næringssalte, miljøfremmede stoffer og tungmetaller. Hovedparten af denne belastning stammer fra overløb fra kloak samt udledninger af overfladevand fra separat kloakerede områder i forbindelse med skybrud og øgede nedbørshændelser. Ifølge Spildevandsplan 2008 modtager Harrestrup Å godt 70.000 m3 vand årligt, som bl.a. er belastet af store mængder af fosfor og nitrat. Ideelt set bør alle overløbsbygværkerne lukkes på hele strækningen langs Harrestrup Å, men også opstrøms – og nabokommuner bør ophøre med eller væsentlig formindske deres overløbshændelser. Men når man læser om de enkelte delstrækninger, er der tilsyneladende stadig mange overløbsbygværker, der skal fungere og ifølge helhedsplanen vil mængden af spildevand fra disse kun blive reduceret, Vanløse Lokaludvalg vil gerne have belyst, hvordan udregningerne om de kommende mængder er lavet samt belyst forventningerne til de fremtidige mængder. Ligeledes ønskes HOFOR’s planer for håndteringen af spildevandet belyst yderligere, således at det bliver klart og tydeligt, hvordan planerne for minimering af overløb med kloakvand spiller sammen med Helhedsplanen, inden man påtænker at åbne op for Åen. I fremtiden forventes det, at ville komme øgede nedbørsmængder, og tager man ikke højde herfor, vil man ende med en forurenet Å, der ikke opfylder de smukke visioner i helhedsplanen, derfor bør der foreligge faste aftaler med opstrøms – og nabokommunerne (Gladsaxe, Herlev, Rødovre m.fl.) om reduktion af spillevand til Harrestrup Å, således at målsætningen og tidsplanen om rent vand kan opretholdes. Dertil kommer, at skybrudsplanlægningen for Vanløse bydel er forsinket, hvilket betyder, at muligheden for at sammenholde de to planer forpasses ved fastholdelse af den nuværende høringsfrist. Vanløse Lokaludvalg ønsker belyst, hvad der skal ske med vejvandet under skybrud og ved kraftige nedbørshændelser Kommentarer til delstrækning 2: Krogebjergparken syd Den sydlige del af Krogebjergparken er i planen udlagt som et reservoir for skybrudsvand. På nuværende tidspunkt har der kun været få skybrud, men det må forventes, at frekvensen stiger med tiden, og at der – hvis helhedsplanen føres ud i livet - bliver flere oversvømmelser af parkens græsområde. Såfremt alle overløbsbygværker ikke lukkes, og der ikke gennemføres en aftale med de omkringliggende kommuner om at undgå at udlede spildevand til Harrestrup Å, vil området være ubrugeligt som rekreativt område i en lang periode efter et skybrud, og det vil skabe lugtgener fra kloakvand. De anførte forslag om terrænmæssige niveauudjævninger i parken virker meget detaljerede, og hensigtsmæssigheden bør diskuteres nærmere. Kommentarer til delstrækning 3 a: Damhusengen Damhusengen er et velbesøgt parkområde og fungerer i øjeblikket fint og rummer mange forskellige fritidsaktiviteter såsom fodbold, hundeluftningsområder, skøjtebane, kælkebakker, stier, naturområder, legepladser mm. Vanløse lokaludvalg vil gerne opfordre til, at man bevarer Engen således og bevarer de eksisterende kvaliteter, som Engen byder på. Generelt beskriver helhedsplanen en øget biologisk mangfoldighed, somom der ikke eksisterer en sådan i forvejen. Men virkeligheden er, at Damhusengen er fuld af liv og særlige planter og dyr, der er karakteristiske for våde enge – og dette ønskes bevaret. Der er bl.a. i øjeblikket registreret over 100 fuglearter på Damhusengen, og den rige flora og fauna samt de naturligt skiftende vandhuller ønskes bevaret under og efter processen med omdannelse af Harrestrup Å, således at man ikke komme til at forstyrre den eksisterende biologiske mangfoldighed af både planter og dyreliv, som har eksisteret i mange år på Damhusengen. På denne baggrund vil Vanløse Lokaludvalg gerne stille spørgsmålstegn ved visionen om oprettelsen af eventuelle gydepladser for ørred og frøer langs Damhusengen, der i løbet af kort tid vil ende som fødegrundlag for områdets naturlige og vilde fugleliv, og derfor bør placeres på særligt beskyttede steder. Samtidig er der fare for, at man i anlægsprocessen får ødelagt nogle af de historiske spor i landskabet, såsom den gamle række af piletræer og volde på østsiden af Engen og midtergrøften. Dette giver anledning til bekymring hos Vanløse Lokaludvalg, der gerne ser at der i projekteringen af denne delstrækning tages hensyn til disse, den eksisterende vidtfavnende biologiske mangfoldighed og de mange brugere af Engen, der har deres daglige gang her. Lokaludvalget er enigt i, at det generelle tiltag om at fjerne beton og fliser i bund og sider af den gamle Å på hele strækningen, og erstatte disse med bundmateriale, der giver mulighed for etablering af grødeplanter og gydepladser er helt grundlæggende for en retablering. Med slyngning af åen ud over Damhusengen mener Vanløse Lokaludvalg at kapaciteten til fritidsinteresser samt kvaliteten af fodboldbaner forringes. Samtidigt mener man, at Engen vil blive opdelt i to med få broer som passage, og at dette vil betyde, at Engens tilgængelighed på tværs forringes for brugerne. Lokaludvalget ser dog gerne en slyngning/udbredelse af åen i sydenden af Engen, hvor Åen i forvejen løber på tværs, vil kunne foretages uden negativ påvirkning af de eksisterende forhold og aktiviteter på Engen. Det sikkerhedsmæssige perspektiv er ligeledes af afgørende betydning for Vanløse Lokaludvalg, og det må påpeges at en åben Å kan skabe risiko for, at børn og fodbolde falder i åen. Vil man helt imødekomme denne udfordring, vil et hegn langs hele Åen være svaret, og dette er uønsket, idet det ikke kun vil skæmme det frie udsyn over Engen, men også vil være imod fredningsbestemmelserne. Antallet af fodboldbaner, fleksibiliteten og kvaliteten af dem er også et fokus for Vanløse lokaludvalg. De eksisterende baner anvendes flittigt, og der er allerede nu kapacitetsproblemer for fodbolden i Vanløse. Kapacitetsproblemerne kan ikke løses andre steder i bydelen. Også selve placeringen af banerne er af afgørende betydning for spillerne, idet der skal tages hensyn til placeringen af banerne i forhold til at undgå det våde terræn, der gør det svært at spille i nedbørsperioder. Også banernes beliggenhed i forhold til en åben å mv., kan være en udfordring i forhold til at hente bolde, der skydes ved siden af. Vedrørende Helhedsplanens afsnit om Damhusengen kan den generelle holdning i Lokaludvalget ud den lokale viden, og de høringer og åvandringer m.v., der er foretaget, derfor sammenfattes til: • at det er en gennemgående forudsætning, at vandet i Harrestrup Å fremover opnår den ønskede renhed gennem nedlæggelse og i etableringsfasen kraftig reduktion af spildevandet fra kloakoverløbene. • at Damhusengen generelt set er meget velfungerende og derfor i overvejende grad bør bevares i sin nuværende form d.v.s. som en åben engstrækning med Harrestrup Å løbende i sit østlige løb frem til sydenden af Engen. • at Harrestrup Å gerne bredes ud i sydenden af Engen d.v.s. i løbet langs den sydlige dæmning mod Damhussøen • at flisebelægningen i det nuværende åløb fjernes og erstattes af en naturlig vegetation og bund. Kommentarer til delstrækning 3 b: Damhussøen På denne delstrækning er der særlig bekymring for kloakoverløb fra Rødovre Kommune, der endnu ikke har lagt sig fast på hvorledes formindskelsen af spildevand til Åen skal gennemføres. Vanløse lokaludvalg opfordrer til at man udgår at åbne for åen, før håndteringen af overløbshændelser gennemført tilfredsstillende. Generelle kommentarer til indhold i Helhedsplanen I forbindelse med planerne for Krogebjergparken og Damhusengen skal man være opmærksom på, at man bevæger sig ind i fredet område, med de hertil gældende forbehold. Det betyder blandt andet, at den endelige plan for Damhusengen og Søen skal igennem Parkbrugerrådet, Lokaludvalget, Det Grønne Råd og Fredningsnævnet og at der skal udarbejdes en Pleje og- Udviklingsplan af Parkbrugerrådet. Endelig ønsker Vanløse Lokaludvalg at bemærke, at der bør sættes en særlig fokus på vandføringen under Jyllingevej Bro, idet kommende regnmængder formentlig kræver øget kapacitet til gennemstrømning. Med venlig hilsen Bent Christensen

DN Københavns høringssvar til: Helhedsplan for Harrestrup Å. DN København har med spænding set frem til Københavns Kommunes forslag til en helhedsplan for Harrestrup Å. Kommunen skal roses for, at fremsætte et så ambitiøst projekt, der dokumenterer, at natur også er vigtigt for københavnere, og at naturgenopretning ikke kun foregår i andre landsdele. DN København bakker til fulde op om visionen, med at omdanne Harrestrup Å fra spildevandskanal, til et åløb, der lever op til vandplanerne med god økolo-gisk tilstand. Og at tilbyde et mere varieret rekreativt område, der er med il at afvande under ekstreme nedbørsforhold. Det generelle tiltag om i hele strækningen at fjerne fliser i bund og sider, og erstatte disse med bundmateriale, der giver mulighed for etablering af grøde-planter og gydepladser er helt grundlæggende for en reetablering. På de strækninger hvor der er smalle forhold, er det en god ide at etablere dobbelt- eller trippelprofil og hvor der med planter eller sten godt kan skabes slyngede forhold i nederste profil. Den nuværende afskærmning i store dele af åens løb i form af hegn, buskadser og træer ønskes i videst muligt omfang fjernet, med henblik på en større åbenhed og tilgængelighed til åen. Ind tænkningen af oversvømmelsesområder i Krogebjergparken Syd, Damhu-sengen og Vigerslevparken i forbindelse med skybrud, er et fremsynet og nødvendigt tiltag, der sammen med andre skybrudsplaner kan være med til at løse problemet. Et af hovedformålene med restaureringen er et juridisk bindende krav om at Harrestrup Å, ifølge Vandplan for Hovedopland 2.4 - Køge Bugt skal opnå god økologisk tilstand - faunaklasse 4. Med hensyn til vandkvaliteten i åen, ville det bedste være at alle overløbsbyg-værker blev sløjfet. Men når man læser om de enkelte delstrækninger er der stadig mange overløbsbygværker, der skal fungere. I følge kommunen vil mængden af spildevand fra disse blive reduceret, men det er ret ugennemskueligt hvordan udregningerne er lavet. Derudover er der ikke lavet nogen aftaler med opløbskommuner, som altså stadig kan tilføre spildevand til å systemet. Dette giver anledning til bekymring, om hvorvidt det er muligt at opnå faunaklasse 4 og badevandskvalitet ved Kalvebod Brygge. Med hensyn til Damhusengen er det for nuværende sådan at eng, å, fodbold-baner, hundeluftningsområder, skøjtebane, kælkebakker, stier og legepladser fungerer sammen. Med kommunens forslag om "ådal" bliver engen delt op i to, med kun få broer som forbindelse, boldbanerne skal ligge op af åen, med en uendelighed af "vandbolde" til følge og måske farlige situationer. Boldbanerne skal hæves - det er ikke acceptabelt med terrænændringer i na-tur-, og en stor del af den øvrige eng graves op til en ”mini ådal” på mindst 17 meters bredde. Dette vil ødelægge den eksisterende natur, nemlig den engflora som har etableret sig gennem hundrede af år og som i mange år virkelig har udviklet sig, da store områder ikke er blevet klippet. Som et mål for den gode biodiversitet, kan man på Dansk Ornitologisk For-enings hjemmeside læse at der er registreret 104 fuglearter på Damhusengen. Derfor mener DN København at åen skal løbe i den gamle å tracé, der det meste af engen er en meget bred trippelprofil, hvor der kan laves varieret åløb og trampesti. I den sydlige ende af engen, kan der lave større slyngninger og oversvømmelsesområde. Oversvømmelsesområdet er allerede fungerende, hvilket kunne ses efter 2. juli 2011. Alt i alt er dette en bedre og billigere løsning, og de sparede penge kunne bruges til at skaffe renere vand til åen. På vegne af Danmarks Naturfredningsforening i København Rune Kjærgaard Lange Formand, DN København