Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høringssvar vedrørende Helhedsplan for Harrestrup Å

Oprettet: 11. november 2013
Svarnummer:
26

Indsendt af

Erik Østervang Andersen

Virksomhed / organisation

Postnr.

2720

By

Vanløse

Høringssvar

Helhedsplan Krogebjergparken- Harrestrup å I 33 år har jeg boet tæt ved den sydlige del af Krogebjerg parken og Harrestrup å og har derfor kendskab til området. 1. Min indsigelse til ændringerne af Harrestrup å, går på, at der først og fremmest bør findes en løsning på at overløbs-bygværker ikke bliver til indløbs-bygværker. Bundløbet i den fremtidige å skal sænkes og tværsnittet forøges væsentligt, så overløbet får den tiltænkte virkning: Som overløb fra kloakker i forbindelsen voldsomme regnskyl og skybrud. Som situationen er nu, kommer der I forbindelse med voldsom regn og skybrud store mængder vand i åen, som får den til at løbe over sine breder. Derudover løber vandet ved kraftige regn og skybrud ind gennem kloakkens overløb og videre ud i de tilstødende kloaknet og kældre. Såfremt at overløbsbygværker nedlægges, skal kloaknettet renoveres så fremtidige opstuvninger i kloaknettene og kælder undgås. Åens tilstødende omegnskommuner bør derudover reducere deres tilførsel af vand i forbindelse med skybrud. 2. Med hensyn til anlæg af parkanlægget, mangler der en større kælkebakke end den, der i dag findes ved Sandhøjen.