Høringssvar vedrørende Helhedsplan for Harrestrup Å

DN Københavns høringssvar til: Helhedsplan for Harrestrup Å. DN København har med spænding set frem til Københavns Kommunes forslag til en helhedsplan for Harrestrup Å. Kommunen skal roses for, at fremsætte et så ambitiøst projekt, der dokumenterer, at natur også er vigtigt for københavnere, og at naturgenopretning ikke kun foregår i andre landsdele. DN København bakker til fulde op om visionen, med at omdanne Harrestrup Å fra spildevandskanal, til et åløb, der lever op til vandplanerne med god økolo-gisk tilstand. Og at tilbyde et mere varieret rekreativt område, der er med il at afvande under ekstreme nedbørsforhold. Det generelle tiltag om i hele strækningen at fjerne fliser i bund og sider, og erstatte disse med bundmateriale, der giver mulighed for etablering af grøde-planter og gydepladser er helt grundlæggende for en reetablering. På de strækninger hvor der er smalle forhold, er det en god ide at etablere dobbelt- eller trippelprofil og hvor der med planter eller sten godt kan skabes slyngede forhold i nederste profil. Den nuværende afskærmning i store dele af åens løb i form af hegn, buskadser og træer ønskes i videst muligt omfang fjernet, med henblik på en større åbenhed og tilgængelighed til åen. Ind tænkningen af oversvømmelsesområder i Krogebjergparken Syd, Damhu-sengen og Vigerslevparken i forbindelse med skybrud, er et fremsynet og nødvendigt tiltag, der sammen med andre skybrudsplaner kan være med til at løse problemet. Et af hovedformålene med restaureringen er et juridisk bindende krav om at Harrestrup Å, ifølge Vandplan for Hovedopland 2.4 - Køge Bugt skal opnå god økologisk tilstand - faunaklasse 4. Med hensyn til vandkvaliteten i åen, ville det bedste være at alle overløbsbyg-værker blev sløjfet. Men når man læser om de enkelte delstrækninger er der stadig mange overløbsbygværker, der skal fungere. I følge kommunen vil mængden af spildevand fra disse blive reduceret, men det er ret ugennemskueligt hvordan udregningerne er lavet. Derudover er der ikke lavet nogen aftaler med opløbskommuner, som altså stadig kan tilføre spildevand til å systemet. Dette giver anledning til bekymring, om hvorvidt det er muligt at opnå faunaklasse 4 og badevandskvalitet ved Kalvebod Brygge. Med hensyn til Damhusengen er det for nuværende sådan at eng, å, fodbold-baner, hundeluftningsområder, skøjtebane, kælkebakker, stier og legepladser fungerer sammen. Med kommunens forslag om "ådal" bliver engen delt op i to, med kun få broer som forbindelse, boldbanerne skal ligge op af åen, med en uendelighed af "vandbolde" til følge og måske farlige situationer. Boldbanerne skal hæves - det er ikke acceptabelt med terrænændringer i na-tur-, og en stor del af den øvrige eng graves op til en ”mini ådal” på mindst 17 meters bredde. Dette vil ødelægge den eksisterende natur, nemlig den engflora som har etableret sig gennem hundrede af år og som i mange år virkelig har udviklet sig, da store områder ikke er blevet klippet. Som et mål for den gode biodiversitet, kan man på Dansk Ornitologisk For-enings hjemmeside læse at der er registreret 104 fuglearter på Damhusengen. Derfor mener DN København at åen skal løbe i den gamle å tracé, der det meste af engen er en meget bred trippelprofil, hvor der kan laves varieret åløb og trampesti. I den sydlige ende af engen, kan der lave større slyngninger og oversvømmelsesområde. Oversvømmelsesområdet er allerede fungerende, hvilket kunne ses efter 2. juli 2011. Alt i alt er dette en bedre og billigere løsning, og de sparede penge kunne bruges til at skaffe renere vand til åen. På vegne af Danmarks Naturfredningsforening i København Rune Kjærgaard Lange Formand, DN København