Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Helhedsplan for Harrestrup Å
Oprettet:
28. oktober 2013
Svarnummer:
4
Indsendt af
Gladsaxe Kommune
Postnr.
2860
By
Søborg
Høringssvar
Med forbehold for Miljøudvalget godkendelse 31. oktober 2013 fremsender Gladsaxe Kommune nedenstående høringssvar.
Overordnet mener Gladsaxe Kommune, at helhedsplanen er et godt aktiv i forhold til at skabe bedre grønne og blå tiltag samtidig med håndtering af skybrudsvand.
Det er imidlertid Gladsaxe Kommunes vurdering, at det ikke er nok kun at blive inddraget i et analysearbejde.
Der skal være tale om et reelt samarbejde.
Det er vigtigt at helhedsplanen forholder sig mere konkret til skybrudshåndtering. Gladsaxe Kommune har noteret, at HOFOR har taget initiativ til et samarbejde om åens kapacitet.
For Gladsaxe Kommunes vedkommende drejer det sig endvidere helt konkret om, i hvilken udstrækning ud-møntning af helhedsplanen får betydning for vandkvalitet og vandmængde fra Kagsåen til Harrestrup. Det fremgår ikke af helhedsplanen.