Holmen II - lokalplan nr. 331 med tillæg 1, 2 og 3

Planen gør det muligt at nedlægge busslusen på Danneskiold-Samsøes Allé og at fjerne bommene på Refshalevej.

Høringsfrist:

10. december 2012
Indsendt af:
Lars Myhre-Nielsen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
53
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1440
Vedæftet et høringssvar
Læs høringssvar fra Lars Myhre-Nielsen
Indsendt af:
Stine Tange
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
52
By:
København K
Postnr.:
1401
Jeg kan kun gentage og understrege vigtigheden af at der bliver lyttet til alle de bekymrede røster der lyder fra forældre til børn der har deres daglige færden på Prinsessegade. Det er alvor. Prinsessegade er i forvejen en udfordrende gade at krydse med et barn i hånden. Og som mor til et barn i 2. klasse er det en virkelig stor bekymring at ens barn en dag skal krydse disse gader selv. Noget mange forældre i andre områder allerede kan lade deres 8 årige børn gøre, uden at skulle have hjertebanken ved tanken. Det er simpelthen bare ikke i orden at der ikke bliver lyttet til forældrene til så mange børn der benytter de mange institutioner og skoler i gaden. Ikke så sjældent drøner biler over for rødt. Og 2 gange har jeg set biler i fuld fart svinge op på fortovet (!!!) og køre her, fordi der nu var lavet fartbegrænsende bump på vejen. Kære politikere. Hvad ville I gøre hvis det var jeres børn? Og hvordan vil I have det hvis et barn blev kørt ned? MVH Stine Tange, projektleder f Børne og unge kultur, Kulturhuset Islands Brygge, Københavns kommune
Læs høringssvar fra Stine Tange
Indsendt af:
Sanne Olsen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
51
By:
Kbh K
Postnr.:
1422
Tilføjelse til mit tidligere høringssvar: Iøvrigt var jeg ude og spise på Nørrebrogade for et par uger siden. Bemærkede med stor forudring, at der nu er mindre trafik på Nørrebrogade, end der normalt er i Prinsessegade, selvom Nørrebrogade er meget bredere. Dejligt for Nørrebro, men knap så skønt for os. Hvad har vi gjort på Christianshavn for at fortjene den behandling? Skal vi være øens nye motorvej? Iøvrigt vil man også begrænse trafikken i starten på Amagerbrogade. Igen en meget større vej end vores. Jamen, hvad sker der lige - er Prinsessegade måske en 4-sporet vej ligesom stykket mellem Chr. Møllers Plads og Amager Blvd? Godt for Amager, men knap så skønt for os. Er der nogen bag denne høring, som vil forklare mig den indre logik i disse vidt forskellige beslutninger? Jeg er også spændt på at høre, hvilke løfter politikerne vil stå til regnskab for: Hvor meget mere trafik mener I er (u)acceptabelt i Prinsessegade? Hvordan vil I evaluere effekten af jeres beslutninger, hvis det kommer så vidt, at I nedlægger slusen? Hvor galt mener I det må, før vi som beboere og brugere af Prinsessegade har krav på, at det bliver laver om? Hvor går jeres grænser? Tør I melde dem rent ud? Husk, vi også stemmer!
Læs høringssvar fra Sanne Olsen
Indsendt af:
Anne Rom
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
50
By:
København K
Postnr.:
1432
Jeg er imod nedlæggelse af busslusen iforbindelse med traffiksanering af prinsessegade. Nedlæggelse af busslusen vil give en mængde ekstra biltraffik til operaen osv., som vil belast prinsessegade unødigt og skabe en masse ekstra farlig traffik til en gade med et sårbart publikum af småbørn på vej fra og til institutioner. Hilsen Anne Rom
Læs høringssvar fra Anne Rom
Indsendt af:
Anita Ballin
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
49
By:
København K
Postnr.:
1435
Vi protesterer på det kraftigste imod nedlæggelsen af busslusen på Holmén. Nedlæggelsen vil medføre hel uacceptable gennemkørende trafik i Prinsessegade til fare for alle.
Læs høringssvar fra Anita Ballin
Indsendt af:
Julie Pildal og Dan Zahavi
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
48
By:
København K
Postnr.:
1400
Vi er et par meget bekymrede forældre, som bor på Christianshavn. Vores børn skal fra Torvegade til Christianshavn skole via Prinsessegade. For nyligt fremlagde forvaltningen den endelige plan for trafiksanering af Prinsessegade. Samtidig er der kommet en høring ud vedrørende åbning af busslusen. Vi har fået refereret fra høringsmødet, at der blev stillet et alvorligt spørgsmålstegn ved trafiksikkerheden i forslaget for børn og unge. Planen var sendt til en trafikforsker ved Ålborg Universitet (Larhmann) som efter at have set på den udtaler "... og der vil helt sikkert blive meget 'hvem kommer først' kørsel, med stor usikkerhed til følge – jeg vil klart fraråde en sådan løsning." Det må da give anledning til en genovervejelse. Der blev også refereret, at der selvfølgelig vil komme en højere mængde co2, fordi det må forventes, at der kommer meget kødannelse i Prinsessegade efter saneringen, når slusen åbnes. Denne ekstra co2 skal vores børn på filialen på Christianshavns skole indånde, når de skal lufte ud i klasselokalerne, som vender direkte ud til Prinsessegade. Som det fremgik af nyhederne d. 1/11-12, havde Politiet lavet en ny aktion på Refshalevej med deres nye apparat, som kan måle om føreren er påvirket. Det var deres første aktion og ud af 50 stoppet, var 19 stofpåvirket. Det betyder, at man hverken kan regne med normal impulskontrol, styringsevne eller hæmninger hos den andel af bilisterne. Derfor er det afgørende, at trafiksikringen tager højde for, at der kører bilister, som i pressede situationer, kan finde på køre op over cykelsti og fortorv (hvilket allerede er observeret af nogle forældre efter at de nuværende beskedne hastighedsbegrænsende foranstaltninger er blevet iværksat). Derfor vil en indsnævring til een bane, uden sikker afskærmning af cykelsti og fortorv, ikke være den relevante løsning. Så vidt vi er orienterede er der ikke et flertal af beboer på Holmen som er interesserede i, at busslusen skal nedlægges. Vi er blevet fortalt, at der tidligere har været stofpåvirkede bilister, der kørte ræs på Danneskiold-Samsøes Alle lige forbi der, hvor Danmarks største institution snart skal bygges. Skulle man ikke forsøge at få den side af sagen nærmere belyst, inden busslusen nedlægges? På baggrund af den tvivl der er rejst på mødet vil I da tage initiativ til at løsningen vurderes af en uafhængig instans før den fremlægges til politisk beslutning? • er det rigtigt som det hævdes, at løsningen vil give konflikter mellem bilisterne om "hvem kommer først" - og er det rigtigt, at dette vil øge usikkerheden for de svage trafikanter? (COWI har ikke taget hensyn til at Prinsessegade ikke er en villavej i Lyngby med høflige forstadsborgere). • Vil løsningen give bilerne mange flere stop, omgangskørsel og accelerationer og hvor meget mere forurening og støj vil dette medføre? Skolebestyrelsen ved, at før busslusen blev etableret, var der mellem 4000 til 6000 flere biler i Prinsessegade i hverdagene. I forslaget anslår man at der kun vil komme 300 flere biler, og her er bla. ikke taget højde for udbygningen af Margretheholmen (anslået 800 flere mennesker). En øget trafikmængde mener vi ikke harmonerer med en sikker skolevej. Derudover er der forslag om indsnævringer flere steder. Dette er ikke forsøgt andre lignende steder, hvorfor vi betragter dette som et eksperiment. Vi mener ikke det er tid til eksperimenter. Samlet set mener vi ikke, at saneringen lever op til det politikkerne lovede os, nemlig at – ”Partierne lægger vægt på en samlet løsning for trafikbetjening af Holmen og fredeliggørelse af Prinsessegade, hvor trafiksikkerheden i den endelige løsning for Prinsessegade mærkbart forbedres, særligt i forhold til de mange børn og unge i områdets institutioner og skoler.” (Protokolbemærkning fra partierne bag forslaget Soc, RV, V, Kons, og LA i BR 10. marts 2011). Vi mener ikke at en åbning af slusen er forenelige med afgivne løfter. Med venlig hilsen Julie Pildal og Dan Zahavi
Læs høringssvar fra Julie Pildal og Dan Zahavi
Indsendt af:
Mia Titine Nyberg Godiksen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
47
By:
KBH K
Postnr.:
1437
Lad busslusen på Holmen blive - Jeg har ikke hørt et fornuftigt argument for at lade den nedlægge. Jeg færdes dagligt på strækningen prinsessegade - danneskjold-samsøes alle og kan på ingen måde se hvordan en nedlægning af busslusen skal forbedre vejen. Jeg møder bekymring for nedlæggelsen af busslusen i vores kvarter, i netto, på skolen og i daginstitutionen. Jeg må lige høre, jer der har besluttet at det skal være sådan: Hvorfor? Jeg forstår ikke lokalpolitik, hvorfor skal lokalpolitikere i KK bestemme at en bussluse skal nedlægges, når størstedelen af de beboere som bor i nærheden af den er glade for den??? er det nærdemokrati? Kunne vi evt have stemt om det? Hvis det handler om at der ikke må være forskelsbehandling mht at få udleveret licens til at åbne slusen, ja så afleverer jeg gladeligt min licens tilbage mod at slusen bliver. Husk at strækningen fra prinsessegade til slutningen af danneskjolds samsøes alle er dagligt vej for mange forsk typer trafikanter: Familier med store og små børn, skolebørn, institutionsbørn, pensionister, gæster til Christiania (turister som dagligt besøgende), studernede, militærpolitiet, politibiler, turistbusser. Husk også at der færdes i høj grad en type bilister som specielt er kendt på Christianshavn: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2012/11/01/171515.htm Det var en stor historie i nyhederne den dag i november hvor der blev taget >39 for at køre i bil stof-påvirket. Jeg blev på ingen måde overrasket, det er den type trafikanter jeg møder dagligt på vejene omkring Christiania - alle tidspunkter på døgnet. Et rodet indlæg/svar på høring - men med et enkelt formål: At beholde busslusen til Holmen MVH Mia Godiksen
Læs høringssvar fra Mia Titine Nyberg Godiksen
Indsendt af:
Lene Måneblomst
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
46
By:
København K
Postnr.:
1427
Jeg skriver til jer, da jeg mener det forslag der er på bordet simpelthen ikke er i orden. Det er alt for dårligt gennemtænkt, og jeg vil hermed opfordre til at komme med en bedre løsning, så vi trygt og roligt kan sende vores børn og os selv ud i trafikken. Som beboer i Brobergsgade kan jeg se og mærke at forholdene er meget farlige på vejene omkring os, og min datter på 14 år er meget utryg ved at skulle krydse Prinsessegade flere gange dagligt. Så det må være en "ommer"... Bedste hilsner Lene Måneblomst
Læs høringssvar fra Lene Måneblomst
Indsendt af:
Rasmus B. N. Godiksen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
45
By:
København K
Postnr.:
1437
Jeg bor på Galionsvej og min familie og jeg kører flere gange om dagen gennem Prinsessegade og oplever den ofte temmeligt kaotiske trafik der kan være der. Derfor glæder det mig også, at man fra kommunens side ønsker at gøre noget ved problemet. På borgermødet var der mange kritiske spørgsmål til forvaltningen omkring den foreslåede trafiksanering. Det er mit indtryk, at forvaltningen gør deres bedste for at løse opgaven indenfor de rammer de har. Og det er netop problemet. Inden for de givne rammer virker det helt umuligt at forbedre trafiksituationen i Prinsessegade og omliggende områder. Problemet er så vidt jeg kan se temmeligt simpelt. Hvis man nedlægger busslusen, kommer der mere trafik! Det virker helt indlysende for os som kender den trafikale situation i området, og det viser de modeller som forvaltningen støtter sig til også - selv om modellerne ikke tager højde for al nybyggeriet på Margretheholm, den nye multihal, muligheden for gennemkørende trafik osv. Jeg er ikke ekspert i trafiksanering og det kan godt være, at man kan gøre Prinsessegade mere sikker, selv med den øgede trafik, men jeg tvivler. Mange ting ved den foreslåede løsning kan og bør diskuteres, men jeg vil gerne henlede din opmærksomhed på noget, som jeg mener har stor betydning for trafiksikkerheden og som slet ikke er tænkt ind i den foreslåede løsning. Hvis man har befundet sig på Prinsessegade en Torsdag, Fredag eller Lørdag eftermiddag / aften kan man iagttage mange spændende ting, men især ét fænomen er interessant i denne sammenhæng. Biler, ofte med sænket frihøjde, store letmetalsfælge, lavprofildæk og med en eller flere unge mænd indeni, som på meget fantasifule måder undviger de nuværende trafik-foranstaltninger. De kører gerne i midten af vejen eller med højre hjulsæt på cykelstien for at undgå fartbumpene. Og selv om de sagens kan powerslide rundt i et venstresving og køre meget stærkt fra et fart-bump til det næste, kører de meget meget langsomt over bumpene hvis de er tvunget til det. Jeg gætter på, at det er den lave frihøjde og deres bilers meget hårde affjedring som gør det særligt ubehageligt. Det her lyder måske sjovt, men det er det ikke. At opleve disse fuldstændigt hensynsløse trafikanter kan være temmeligt skræmmende. Jeg har selv været tæt på at blive kørt ned af en sådan og efterfølgende blevet truet med bank fordi jeg beklagede mig - fyren var dobbelt så bred som jeg, helt skaldet og meget tatoveret så jeg sagde pænt undskyld! Jeg har boet hele mit liv i København: Nørrebro, Valby, Vesterbro og Amager, og har set lidt af hvert i gaderne, men aldrig så hensynsløse bilister som dem der kører til og fra Christiania for at handle. Jeg tror den primære grund til, at der trods alt ikke sker flere alvorlige uheld på Prinsessegade (selv med disse vandvittige billister) er, at der er så meget trafik, og så lidt plads, at det er svært rigtigt at få fart på. Nu kommer min virkelige bekymring. Har man overvejet effekten af det foreliggende forslag på området nord for Prinsessegade, altså Danneskiold-Samsøes Allé? Hvad sker der når man gør Prinsessegade endnu mere utålelig for disse her fyre i deres lave sportstunde biler og samtidigt nedlægger busslusen? Danneskiold-Samsøes Allé er ca 1/2 km lang og helt lige. Hvilken vej tror du en ung mand i en hurtig bil vil vælge hjem fra Christiania? Den trafiksanerede Prinsessegade hvor man må kravle over vejbumpene eller den fine lige Danneskiold-Samsøes Allé hvor man kan give den gas? Svaret er lige til. Han kører selvfølgeligt “bagom”. Det kan godt være at det er en omvej, men det er en sjov en af slagsen. Danneskiold-Samsøes Allé er en vej uden cykelsti men hvor der færdes massere af mennesker på cykel. Alle de studerende på diverse uddannelsesinstitutioner cykler, de fleste personer som bor i området cykler også, bl.a. min familie og jeg, og så snart den nye bro over havnen kommer, bliver der endnu flere. Fjerner man busslusen får man den værst tænklige blanding af bløde og hårde trafikanter. Jeg kan sagtens forestille mig det skæbnesvangre møde en fredag nat mellem en gruppe arkitektstuderende cyklende hjem fra fest og nogen fyre i tunede biler, som skal afgøre hvem der er hurtigst. Eller mødet klokken 9 søndag morgen mellem en træt familiefar og hans friske to-årige søn på løbecykel og en fyr på vej hjem efter en god lang nat til fest på staden, stadig en lille smule høj. Farlige situationer som disse kan ske alle steder men her har man bare kombinationen af mange hensynsløse billister, mulighed for at køre rigtig stærkt og ingen adskillelse mellem bløde og hårde trafikanter. Jeg er principielt tilhænger af, at busslusen fjernes, da jeg synes, at det er urimeligt at nogen, men ikke alle, har lov at køre ad bestemte veje. Mange andre steder ville det nuværende forslag måske også være ok, men den trafikale situation på Prinsessegade er meget speciel og en del af trafikanterne meget hensynsløse. Når man overvejer konsekvenserne af at ændrede trafikale forhold må man tænke disse specielle forhold ind. Og her kan de modeller ingeniørerne regner på ikke bruges mere. Modeller modellerer gennemsnits-trafikanter på gennemsnits-veje da de må basere sig på erfaringer fra mange allerede gennemførte projekter. Den trafikale situation og trafikanterne i Prinsessegade er meget anderledes end alle de steder modellerne trækker deres data fra. Som politiker har du ansvaret og må tage din sunde fornuft i brug og se på den konkrete situation. Hvad tror du konsekvenserne af det nuværende forslag bliver? Jeg tror, at man måske vil se færre uheld på Prinsessegade, men helt sikkert flere på Danneskiold-Samsøes Allé, og de uheld man vil se her er af den rigtig grimme slags. Som jeg ser det er der to mulige løsninger på den trafikale situation på Christianshavn og Holmen. Trafiksaner Prinsessegade og behold busslusen eller Trafiksaner Prinsessegade samt Danneskiold-Samsøes Allé - derefter kan busslusen nedlægges. Det nuværende forslag er simpelt hen for farligt.
Læs høringssvar fra Rasmus B. N. Godiksen
Indsendt af:
Marianne Stougaard Nielsen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
44
By:
Kbh K
Postnr.:
1422
Jeg er dybt bekymret over udsigterne til øget trafik,partikelforurening og støj i Prinsessegade og vil på det kraftigste gøre indsigelser mod nedlæggelsen af busslusen på Holmen. Det vil markbart nedsætte sundheden, trivslen og sikkerheden i et område, som i forvejen er udsat og belastet. Det hænger heller ikke sammen med udviklingen af området, hvor Danmarks største institution skal bygges. Børn - og vokse for den sags skyld - rimer ikke på kaos, støj og møj.
Læs høringssvar fra Marianne Stougaard Nielsen
Indsendt af:
Søren Houmann
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
43
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Skole
By:
København
Postnr.:
1422 K
Alle foranstaltninger der kan mindske den motoriserede trafik på Prinsessegade og nedsætte farten for den motoriserede trafik der vil være en fordel for nærmijøet både anskuet ud fra en trafiksikkerhedsmæssig og en miljømæssig synsvinkel. Forslaget synes at fremme det modsatte, hvilket vækker undren, når man kender den voldsomme (og ofte ulovlige) trafik i Prinsessegade. Jeg har boet i nærheden af Christianshavns Skole i godt 10 år og afleveret børn og afleverer fortsat et barn, og oplever at trafikken har været tiltagendende og foruroligende stor - på snart sagt alle tidspunkter.
Læs høringssvar fra Søren Houmann
Indsendt af:
Jørn Holtehus
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
42
By:
København K
Postnr.:
1437
Jeg er meget imod nedlæggelsen af busslusen, da vi, der bor her, ved at det vil give mulighed for at bruge Danneskjold Samsøes Alle, som racerbane. Det har vi oplevet igen og igen, når broslusen ikke har virket.
Læs høringssvar fra Jørn Holtehus
Indsendt af:
Sanne Olsen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
41
By:
Kbh K
Postnr.:
1422
Kom til julemarkedet i den Grå Hal og få en lille forsmag på trafikproblemerne i Prinsessegade! (høringssvar vedr. Holmen II - tillæg 3) Forslaget om at åbne bussluserne på Holmen må være stillet af folk, som ikke har deres daglige gang i Prinsessegade. Ellers kunne man ikke finde på at gøre det. Jeg er dybt bekymret over udsigterne til en markant øget trafik, støj og forurening i et tæt beboet område, som i forvejen er meget belastet. Heldigvis er der ikke lang tid til jul, så kære beslutningstagere: Kom til julemarked i den Grå Hal og tag endelig bilen med. Det er godt nok umuligt at parkere (også for os der bor der), men det kan give en lille forsmag på de problemer, som I nu foreslår at gøre permanente. Kaos, kø-kørsel, biler i tomgang og folk der tuder i hornet er en del af den evigt tilbagevendende julestemning på Christianshavn. Dog har vi oplevet en lille bedring omkring jul efter flere er begyndt at tage metroen, da det har været helt håbløst – så tak for den (selvom der ikke kom en station i vores ende af bydelen). Jeg har boet i Prinsessegade i over 20 år og kender gaden på ondt og godt – både som fodgænger, cyklist og bilist. Jeg husker udmærket, hvordan operagæsterne holdt i kø uden for vores vinduer sidste gang, busslusen var åben (både før og efter forestillingen), og jeg har oplevet nok koncerter i den Grå Hal, fødselsdagsfester for Christiania osv. til at vide, hvordan her ser ud, når der er ”gang i trafikken”. Selv på en almindelig travl hverdag kan der opstå kaos, og det er ikke usædvanligt, at det kan tage 10-15 minutter at komme fra Bodenhoffs Plads til krydset ved Torvegade – en strækning på mindre end 1 km. Jeg tager naturligvis helst cyklen, men det er ikke hver gang, at den slår til. Selv uden busslusen bliver åbnet, er der udsigt til, at trafikken blot bliver værre i Prinsessegade. Ny multihal, hvor der også skal holdes koncerter, byggeri/beboelse/erhverv på Papirøen og Danmarks største institution med plads til over 600 børn. Regn ikke med, at de kommer cyklende alle sammen. Mærkelig nok synes mange, at det er langt at gå 1 km fra Metroen eller koldt at stå og vente på bussen. Derfor tager en del naturligvis bilen. Især når den lille skal afleveres, og far/mor skal videre på arbejde – det ser vi jo også i dag. Som sagt er jeg også cyklist i Prinsessegade. Jeg cykler der hver dag hele året rundt, og det er en af de farlige gader i København. Påvirkede og aggressive bilister, frække taxier, intetanende turister, fremturende busser, skæve fodgængere og hurtige cyklister i en skøn blanding med skolebørn, dårligt gående pensionister og løse hunde. Det kræver en stor opmærksomhed, hvis det ikke skal gå galt. Gaden kan dårligt håndtere flere trafikanter, end den allerede gør nu – også selvom man gennemfører en trafiksanering. Og så er der den øgede forurening. Så vidt jeg ved, har man kun beregnet miljøeffekten ved flere gennemkørende biler ved lav hastighed. Men biler i kø-kørsel med hyppige accelerationer forurener jo langt mere end en jævnt kørende trafik. Desværre har trafikken det jo med at regulere sig selv til den maksimale mulige belastningsgrad – ellers havde operagæsterne vel kørt en anden vej dengang, de både havde muligheden for at køre ad Prinsessegade og ad Kløvermarken. Skal vi bare acceptere øget kraftigt forurening i Prinsessegade, som er tæt beboet og hvor i hundredevis af børn og unge har deres daglige gang? Kan vi sammenlignes med græsplænerne på Kløvermarken og R98? Og støjen er jeg slet ikke kommet ind på. Jeg mener, at det er tæt på en lille katastrofe at åbne busslusen på Holmen og slippe trafikken løs i Prinsessegade. Og for hvis skyld? Dem der bor på den anden side af slusen, ønsker det jo heller ikke (hvornår kommer det egentlig frem i lyset, hvem der reelt ønsker busslusen nedlagt?). Hvis det alligevel sker – hvilket jeg gør kraftigt indsigelse imod – vil jeg gerne vide, hvor meget vi skal finde os i, før bussluserne og trafiksaneringen bliver igen rullet tilbage, og hvordan Kommune vil følge op på og måle effekterne af omlægningerne: - Hvordan og hvornår planlægger Kommunen at følge op på udviklingen i Prinsessegade? - Hvor stor en trafikforøgelse er (u)acceptabel? - Hvilket mål for øget forurening anser politikerne for (u)acceptabelt? - Hvor meget og i hvor lang tid om dagen må støjen maksimalt blive forøget på de forskellige strækninger af gaden? - Hvor lang tid må det tage at køre igennem Prinsessegade i almindelig myldretid? - Hvor mange gange om året må der opstå trafikkaos i forbindelse med koncerter, forestillinger, arrangementer mv.? - Hvor meget ekstra trafik må den nye, store institution, multihallen og Papirøen generere? - Hvad er målet for antallet af trafikuheld? - Planlægger man efterfølgende at høre beboerne, institutionerne og deres brugere om, hvad de mener om omlægningerne, og hvordan de reelt fungerer i praksis? Ønsker man at an lytte til deres mening? Jeg håber, at de mange bekymrede stemmer i debatten giver stof til eftertanke, så vi sammen kan skabe en by, vi alle ønsker at bo i. Høringssvaret sendes til borgerrepræsentationen og til Christianshavneren.
Læs høringssvar fra Sanne Olsen
Indsendt af:
Jacob Rehling
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
40
By:
København
Postnr.:
1436
Lokalplanforslag Holmen II - tillæg 3 Indsigelse med konstruktive forslag: 1. Dette er en indsigelse mod lokalplanforslagets nedlæggelse af Busslusen, men også et konstruktivt forslag i denne sammenhæng. 2. Dette er også en indsigelse mod den aktuelle udformning af forslaget til trafiksanering af Prinsessegade, idet forslaget på ét væsenligt område forekommer yderst uhensigtsmæssigt (de 4 indsnævringer af kørebanerne), og på andre områder rummer væsenlige mangler. 3. Det offentlige løber yderligere en betydelig risiko for at gøre en fejlinvestering og for at trække en løsning ned over hovedet på de lokale borgerne, der vil resultere i voldsomme protester, når alle konsekvenserne af lokalplanens gennemførelse på et senere tidspunkt går op for dem. Supplerende mener jeg, at det er vigtigt, ja nødvendigt at inddrage Christiania i sagen. Man må kunne forlange, at Christiania, der er en meget væsenlig årsager til trafikproblemerne i Prinsessegade, bidrager aktivt til at finde løsninger på nogle af problemerne, som f.eks. taxaproblemerne, ulovlig parkering og mangel på vendepladser. Måske skal Christiania stille nogle relativt få m2 til rådighed for disse formål ? Overordnet rummer det fremlagte lokalplanforslag to elementer, hvor der er meget stor usikkerhed om effekt og konsekvenser: 1. Nedlæggelse af Busslusen. Cowi-rapporten angiver, at en nedlæggelse af Busslusen vil medføre en forøgelse af den daglige trafik med ca. 1.800 biler, men at dette vil kunne reduceres til 300 med de planlagte trafiksaneringer i Prinsessegade. Jeg tvivler som mange andre meget på at tallet 1.800 er rigtigt. Der er næppe taget hensyn til institutionsudbygningen, Multihallen og fremtidige byggerier på Christiansholm. Men HVIS tallet 1.800 biler ekstra skulle vise sig at være nogenlunde korrekt, så er de 300 det ihvertfald ikke. Den menneskelige natur er nu engang sådan, at man vælger den korte vej, også når det går meget langsomt p.g.a. trafik og vejspærringer. Langt de fleste af de ekstra 1.800 biler vil forsøge at komme igennem Prinsessegade. Der er iøvrigt kommet så mange protester, indsigelser og underskrifter mod Busslusens nedlæggelse, at det også politisk må være uklogt at trumfe den igennem. 2. De 4 indsnævringer af kørebanen (enkeltsporede forsætninger). Jeg er i høj grad enig i, at en trafiksanering af Prinsessegade er nødvendig. Hastigheden SKAL tvinges ned og vild kørsel gøres umulig. Men de foreslåede 4 indsnævringer af kørebanen er et eksperiment, som ikke er prøvet andre steder. Det er noget man gør i et villakvarter for at forhindre uvedkommende gennemkørsel med for høj hastighed. Indsnævringerne vil medføre en meget uforudsigelig trafikafvikling, som kan være svær at overskue for de bløde trafikanter. Der opstår nemt farlige situationer omkring indsnævringerne. En LANGSOM afvikling af trafikken i 2 baner er en kendt og langt mere overskuelig situation for børn m.fl. at forholde sig til. I myldretiderne vil de 4 indsnævringer bevirke, at trafikken går omtrent helt i stå. Det vil muligvis få nogle få trafikanter, der har mulighed for det, til at vælge Kløvermarksvej, men alle de lokale (beboere, dem der arbejder i lokalområdet eller har børn i institutionerne), som er tvunget til at benytte Prinsessegade, forsinkes og generes voldsomt. Det samme gælder busserne. Disse forventelige konsekvenser forudser de lokale beboere vist ikke i fuldt omfang idag. Der vil opstå massive protester den dag, det sker, med krav om nedlæggelse af indsnævringerne (pengespild). Igen; en LANGSOM afvikling af trafikken i to baner er betydelig mere hensigtsmæssig. Mit forslag til det videre forløb: 1. Kommunen besinder sig og bevarer Busslusen, fordi den i betydelig grad bidrager til at reducere de stadigt voksende trafikproblemer i Prinsessegade, og fordi man ikke vil sidde de mange protester overhørig. Alternativt: Kommunen garanterer, at Busslusen ikke nedlægges før alle dele af trafiksaneringen i området er gennemført, og ikke før et efterfølgende forsøg over 6-12 mdr. viser, at det kan ske uden nævneværdige gener. Er det ikke tilfældet, bevares busslusen. I den forbindelse er det vigtigt at der gennemføres tilstrækkelige målinger af trafikafviklingen i de forskellige situationer. 2. Forslaget til trafiksanering af Prinsessegade revideres ud fra princippet LANGSOM kørsel i to baner i hele Prinsessegade. Mange af lokalplanforslagets udmærkede løsninger kan anvendes. Det bliver nødvendigt at lave gennemgående bump et antal steder, så bilerne ikke smutter igennem i midten og så hastigheden tvinges ned. Denne fremgangsmåde er billigere end den foreslåede, den fjerner risikoen for en fejlinvestering (indsnævringerne) og sikrer, at der i myldretidsperioder kan ske en rimelig afvikling af nødvendig lokaltrafik. Samtidig undgås det at forsinke Movias busser og buspassagerer og millionkompensationen til Movia spares. De bløde trafikanters krydsen af Prinsessegade skal selvfølgelig gentænkes. Der skal yderligere findes en mere holdbar løsning på taxaproblemer, vendeproblemer m.m. omkring Christiania, der bør involveres. (Se også mine ideer til en mulig løsning af taxaproblemerne nedenfor). Jeg ser frem til, at Kommunen lytter til og reagerer positivt og konstruktivt på mine såvel som mange andres indsigelser, kommentarer og forslag til lokalplanforslaget. Med venlig hilsen Jacob Rehling, Halvtolv Arsenaløen. Forslag til mulige løsninger på taxaproblemet: 1. Taxa-passagerafsætning og -holdeplads i Bådsmandsstræde: Ankommende taxaer drejer fra Prinsessegade ned ad Bådsmandsstræde, vender for enden (der er plads) og fortsætter til en ny taxaholdeplads langs Christiania (afsætning, påstigning). En del af de nuværende parkeringspladser her kan flyttes et stykke ned ad Bådsmandsstræde. Ulemper: Taxaer skal svinge ind i og ud fra Bådsmandsstræde. Koster måske nogle parkeringspladser. Fordele: Kræver ingen involvering af Christiania. Fjerner taxatrafikken, de ulovlige passagerafsætninger, parkeringer og vendinger længere nede ad Prinsessegade. Vil blive overholdt, da det er let og logisk for både chauffører og kunder. 2. Kørebaneudvidelse i Prinsessegade til passagerafsætning. Taxaholdeplads i Burmeistergade lige før udmundingen: I Prinsessegade skråt over for Burmeistergade og lige efter huset i svinget på Christianiasiden drejes fortov og cykelsti i en længde af godt 2 parkerede biler ind over Christianias jord, således at der bliver plads til passagerafsætning her, som så ikke generer trafikken. Taxaerne skal så fortsætte til Bodenhofs Plads og ned ad Burmeistergade til den ny holdeplads på det sted, hvor der i dag er parkeret en række bycykler. Ulemper: Kræver involvering af Christiania. Taxatrafik i Burmeistergade. Koster nok et par parkeringspladser i Burmeistergade. Fordele: Løser de nuværende problemer, hvis chaufførerne benytter den anviste løsning. 3. En ren Christianialøsning: Der etableres i samarbejde med Christiania en taxarundkørsel på Christianias jord, således at taxaerne kører ind efter huset på hjørnet over for Burmeistergade, rundt om dette for afsætning og frem til en holdeplads i hovedindgangens ene side. Ulemper: Kræver Christianias medvirken. Fordele: Masser!
Læs høringssvar fra Jacob Rehling
Indsendt af:
Susanne og Kenn Håkansson
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
39
By:
Kbh K
Postnr.:
1434
Vi er just flyttet til Holmen i den tro, at den sluse, der er nu, ikke skulle nedlægges,. Vi har jo af gode grunde ikke kunne følge så meget med i debatten , men vi kan dog hurtigt vurdere, at slusen giver god mening og netop sikrer, at de trafikale forhold til og fra Holmen efterfølgende op ad Prinsessegade ikke bliver voldsommere end de er nu/og vejen kan "magte" størrelsesmæssigt. Der er allerede alt for megen trafik på Prinsessegade, hvor der færdes så mange børn og unge grundet gymnasium og skole og også rigelig trafik på Danneskiold-Samsøes Allé. Hvis trafikken skal ledes herudaf , kunne vi foreslå at man i stedet arbejdede på at udbedre forholdene på Refshalevej, ledte trafikken den vej og samtidig lavede bedre P-forhold for Christiania, for det er da rent kaos.
Læs høringssvar fra Susanne og Kenn Håkansson
Indsendt af:
Dan Holst Larsen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
38
By:
København K
Postnr.:
1407
Som beboer i andelsboligforeningen Den gule enke på hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade og far til to børn i de lokale institutioner, vil jeg gerne udtrykke stor bekymring og ærgelse over planerne om at åbne busslusen på Holmen. Flere biler i gaden, der allerede er tæt pakket med biler og børn er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt og bidrager ikke til at skabe god by og godt byliv! Forbindelser og sammenhæng i byen kunne styrkes for gående og cyklister i stedet og Holmens grønne åbne præg kunne trækkes ind på Prinsessegade - og på den måde binde de to kvarterer sammen. Når det er sagt, skal en åbning af busslusen følges op af en langt bedre trafiksanering, end den, der er lagt op til i dag. Vi har allerede en hævet flade i krydset Bådsmandsstræde/Prinsessegade, og der har gennem tiden været eksperimenteret med forskellige løsninger, hvoraf nogle af dem medførte massive rystelser i vores hus, der er bevaringsværdigt. Ingen af løsningerne, har øget sikkerheden tilstrækkeligt. Hver dag ser vi fra vores vindue, hvordan både børn, studerende og voksne er ved at blive kørt ned i krydset. Et særligt problem udgør trafikken, der svinger ud på Prinsessegade fra begge sider af Bådsmandsstræde. Ofte føres bilerne af urutinerede førere, og ikke sjældent er de stofpåvirkede, hvilket der skal tages højde for i planerne. Vi håber, at I - hvis I altså holder fast i at åbne busslusen - vil genoverveje forslaget om en lukning af Bådsmandsstræde på begge sider, så det ikke bliver muligt at svinge ud på Prinsessegade herfra. Det er til stor bekymring og uforståenhed, at den nye superinstitution ved Bodenhoffs plads kombineres med flere biler og vedvarende utryghed, når vores børn færdes i gaden. Vi er meget utrygge ved kombinationen af trafikken og børn, der skal færdes selv til og fra skole/institution. Vh. adjunkt Dan Holst Larsen
Læs høringssvar fra Dan Holst Larsen
Indsendt af:
Dorthe Christensen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
37
By:
København K
Postnr.:
1435
Jeg opfordrer hermed til, at busslusen ikke nedlægges førend, kommunen har fremlagt en gennemarbejdet plan for hvordan trafikken kan blive begrænset i Prinsessegade og dens forlængelse. Når København gerne vil være en grønnere by, bliver vi også nødt til at prioritere den "bløde" trafik. Det er den eksisterende busslusen et eksempel på. Med nedlæggelsen af busslusen vil Daneskjolds-Samsøes Alle blive den oplagte racerbane. Det er forstemmende, at et grønt initiativ nu bliver nedlagt med den konsekvens, at der kommer mere forurening på grund af øget biltrafik.
Læs høringssvar fra Dorthe Christensen
Indsendt af:
Sonja Thomsen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
36
By:
København K
Postnr.:
1432
Kære kommune, Jeg vil gerne indsige mod at fjerne bommene ved indkørslen til Holmen. Min begrundelse går frem for alt på at sikre en sikker skolevej for områdets børn. Vi er nyligt flyttet til Margretheholm. Når børnene fra Margretheholmen skal i skole på Christianshavn skal de det føreste stykke cykle på en meget farlig vej uden cykelsti eller ordentlig belysning. Dertil kommer at en del af Christianias besøgende tager 'bagvejen' ud af området i meget påvirket tilstand (ofte alt for påvirket til overhovedet at køre bil). Børnene møder først en cykelsti (optegnet) ved arkitektskolen... Hvis man åbner op for bommene kommer der ikke bare øget trafik på holmen og videre ud til Refshalevej, men typen af den øgede trafik må beregnes til at være af den farlige type Åbningen ind til Holmen vil helt sikkert blive en yndet gennemkørelsesvej for de af Christianias besøgende, der kommer for at handle og ryge. Som beboer indstiller jeg til at man bruger nogle af trafiksaneringspengene på at sikre gode cykelstier, ordentlig belysning og frem for alt gør at gøre det besværgeligt for de farlige trafikanter at færdes i vores område. Man bygger familiebolig i stor stil, så det ville da være rart, hvis man også kunne blive boende i mange år frem og ikke fravælge byen pga farlige skoleveje... Mvh, Sonja Thomsen
Læs høringssvar fra Sonja Thomsen
Indsendt af:
Claus Jensen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
35
By:
København
Postnr.:
1437
Kommunens planer for trafiksanering af Prinsessegade virker desværre helt uigennemtænkt og blottet for sund fornuft med hensyn til forestille sig hvorledes trafikadfærden vil blive såfremt saneringen gennemføres i sin nuværende udformning. Der er i al for høj grad lagt vægt på nogle trafikteoretiske beregninger over stigningen i trafikken, og alt for lidt på hvorledes trafikken rent faktisk vil blive afviklet. Da jeg gennemlæste forslaget, troede jeg en kort øjeblik, at der manglede noget i forslaget. Jeg forstod i første omgang ikke, at der ikke var nævnt trafiksanering længere end til Refshalevej. Det virker på mig helt indlysende at man da ikke kan fjerne busslusen uden samtidig at oprette fartdæmpende foranstaltninger på Danneskiold-Samsøs Allé. Hvis de politikere der skal vedtage forslaget ikke selv har været her, så er der i "Holmen II - tillæg 3", et ganske udmærket foto der viser hvilke racerbane den vej vil udvikle sig til, uden bussluse eller markante fartdæmpende foranstaltninger. Det er helt uforståligt. Jeg må også klart tilslutte mig andre indlæg der stiller de to meget relevante spørgsmål. 1) Hvorfor skal busslusen fjernes, som en "pris" for en iøvrigt supertiltrængt trafiksanering af Prinsessegade? 2) Hvem skal denne ændring gavne? Jeg har ikke længere børn der bor hjemme, men jeg har stor forståelse for de mange børnefamilier i området, der er stærkt bekymrede for deres skolevej. Om igen, kære politikere, dette er simpelthen ikke godt nok. Men venlig hilsen Claus Jensen
Læs høringssvar fra Claus Jensen
Indsendt af:
Grete Schou Frederiksen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
34
By:
K
Postnr.:
1435
At nedlaegge en velfungerende trafikregulator, som busslusen er er da helt vanvittigt. Og tale om at en trafik regulering af Prinsessegade / det korte stykke, der reelt er tale om,skal kombineres med nedlaeggelse af busslusen!!!!! Det maa vist vaere foreslaaet af nogle, der ikke bor i omraadet. For det foerste er der afsat et svimlende lille beloeb til trafiksaneringen, at den kun raekker som en skraedder i h......, saa der reelt er atle om en allerede umulig aendring, der kun skal foretages i en del af Prinsessegade. Saa der er for mig som beboer paa Holmen kun en mulighed / bevar busslusen og foretag samtidig de aendringer som pengene raekker til, der hvor det allerede er foreslaaet. Der er simpelthen saa mange elementer, der ikke er taget med i forslaget og som vil faa vidtraekkende konsekvenser, saafremt busslusen ned laegges. Ca. 800 nye boliger paa Margretheholmen, hvoraf rigtig mange vil vaelge at koere genne DanneSk S. Alle!! Mange flere bloede trafikanter pga af den nye planlagte cykelrute og ikke mindst har vi 2 endog meget farlige tilgange til Holmen som tusindvis af bloede trafikanter skal passere&krydse dagligt. Portneromraadet med sin indsnaevring er allerede i da et farligt sted og det vil blive yderligere farligt naar vi faar Multihallen og den trafikforoegelse, det medfoerer. Naeste sted er ved busslusen, hvor vejen ogsaa indsnaevres/ her har vi i dag en stor sikkerhed i busslusen, da man som bloed trafikant kan naa at orientere sig, om der kommer biler, der maa holde for at komme gennem busslusen. Jeg toer ikke taenke mig, hvad der vil ske , hvis man nedlaegger busslusen/ saa faar vi efter min mening mange alvorlige trafikuheld lige her. Saa kaere politikere / det er en ret saa umulig opgave at trafiksanere et saa vanskeligt omraade som Prinsessegade / men det er altsaa en ret saa kortsigtigtet loesning I har gang i her. Bevar nu den bussluse som det foerste og saa taenk lidt laenre en til kun at taente trafiksanering af det lille stykke Prinsessegade som, I har gjort med denne plan! En trafiksanering kan kun fungere, saafremt I taenker hele omraadet ind i planlaegningen og bevilger penge til en ordentlig sanering. Og hold saa op med hele tiden at inddrage den bussluse / man faar jo efterhaaneden den tanke / at I gaar folkene bag Operaens aerinde / De har jo fra dag 1 vaeret imod den bussluse. Venlig hilsen Grete Schou Frederriksen
Læs høringssvar fra Grete Schou Frederiksen
Indsendt af:
Vibeke Dahl
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
33
By:
København K
Postnr.:
1435
I forbindelse med det politiske ønske om at fjerne busslusen for enden af Prinsessegade trods de store problemer med trafiksikkerheden i området vil jeg advare mod følgerne. Som det så ofte før er påpeget over for borgerrepræsentationens medlemmer er gaden usikker - den er blandt de ti mest uheldsramte i hovedstaden. Den er kendetegnet ved, at skoler og institutioner ligger på begge sider af gaden. Og så er dem præget af en voldsom og aggressiv trafik til og fra Christiania. Ved politiets første kontrol med det nye narkometer viste 20 af 50 bilister i området sig at være påvirkede. Situationen er sådan, at skolernes cykelprøver ikke kan gennemføres på Christianshavns Skole. Årsagen? Politiet vil - ifølge de informationer vi forældre har modtaget - ikke tage ansvaret for at lade børn cykle på gaden. Rent praktisk giver fjernelsen også flere udfordringer, jeg endnu ikke har set nogen politikere tage hensyn til. Den bebudede trafiksikring af Prinsessegde kommer ikke til at gælde strækningen fra Bodenhoffs Plads. Det vil sige, at cyklister - herunder børn - til og fra de nye boligområder på Holmen Margretheholm skal blandes med motortrafikken på en vej der er kendetegnet ved at være etsporet forbi den gamle hovedvagt, ved at være snoet på Arsenaløen og ved at lægge op til høj fart på Frederiksholm. I det miljø er spørgsmålet, om beslutningen om at fjerne busslusen vil være hensigtsmæssig ud fra et trafiksikkerhedsmæssigt synspunkt, ønskværdig ud fra målet om at få børnene til at røre sig mest muligt og hensigtsmæssig ud fra nødvendigheden af at begrænse biltrafikken. For med beslutningen om at fjerne busslusen følger en øget bilbrug, når man tvinger forældre til af sikkerhedshensyn at køre børnene i skole i bil. Begrundelsen for at fjerne busslusen er angivet at være ønsket om at lette trafikken til Operaen. Det er imidlertid værd at notere sig, at den eksisterende rute til og fra stedet i dag er indarbejdet hos de besøgende til stedet. I dag er der ingen, der kører forkert ad Prinsessegade for at komme ud til Operaen. Så behovet for at åbne den er overskueligt. En anden forklaring kommer fra socialdemokraterne ved overborgmester Frank Jensen, hvis synspunkt er, at veje er til for at blive kørt på. Den synsvinkel diskvalificerer cykeltrafikken som en værdig del af trafikbilledet. Hvis den skal øges - sådan som Københavns Kommune udadtil giver indtryk af er målet - kan det ikke ske ved at 'plukke de lavthængende frugter'. Der skal vilje til. Herunder viljen til at lade cyklisternes sikkerhed veje tungere end bilisternes magelighed. Den vilje savnes i forslaget om af fjerne slusens sikring af Prinsessegade. Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at trafiksikkerheden for Christianshavn og Holmen får lov at veje tungest i beslutningen og at forslaget om af fjerne busslusen tages af bordet. Med Venlig Hilsen Vibeke Dahl
Læs høringssvar fra Vibeke Dahl
Indsendt af:
Hans Stige
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
32
By:
København
Postnr.:
1437
Jeg kan ikke støtte nedlæggelse af busslusen, da det vil medføre øget trafik gennem Prinsessegade. Bommen på Refshalevej har ikke virket i flere år.
Læs høringssvar fra Hans Stige
Indsendt af:
Dan Holst Larsen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
31
By:
København K
Postnr.:
1407
Som beboer i andelsboligforeningen Den gule enke på hjørnet af Bådsmandsstræde og Prinsessegade og far til to børn i de lokale institutioner, vil jeg gerne udtrykke stor bekymring og ærgelse over planerne om at åbne busslusen på Holmen. Flere biler i gaden, der allerede er tæt pakket med biler, børn, unge og voksne er hverken rimeligt eller hensigtsmæssigt og bidrager ikke til at skabe god by og godt byliv! Forbindelser og sammenhæng i byen kunne styrkes for gående og cyklister i stedet og Holmens grønne præg åbne kunne trækkes ind på Prinsessegade og på den måde binde de to kvarterer sammen. Når det er sagt, skal en eventuel åbning af busslusen følges op af en langt bedre trafiksanering, end den der er lagt op til i dag. Vi har allerede en hævet flade i krydset Bådsmandsstræde/Prinsessegade, og der har gennem tiden været eksperimenteret med forskellige løsninger, hvoraf nogle af dem medførte massive rystelser i vores hus, der er bevaringsværdigt. Ingen af løsningerne har øget sikkerheden nok. Hver dag ser vi fra vores vindue, hvordan både børn, studerende og voksne er ved at blive kørt ned i krydset. Et særligt problem udgør trafikken, der svinger ud på Prinsessegade fra begge sider af Bådsmandsstræde. Ofte føres bilerne af urutinerede førere, og ikke sjældent er de stofpåvirkede, hvilket der skal tages højde for i planerne. Vi håber, at I - hvis I altså holder fast i at åbne busslusen - vil genoverveje forslaget om en lukning af Bådsmandsstræde på begge sider, så det ikke bliver muligt at svinge ud på Prinsessegade herfra. Det er til stor bekymring og uforståenhed, at den nye superinstitution ved Bodenhoff Plads kombineres med flere biler. Vi er meget utrygge ved kombinationen af trafikken og børn, der skal færdes selv til og fra skole/institution.
Læs høringssvar fra Dan Holst Larsen
Indsendt af:
Michelle Christensen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
30
By:
København K
Postnr.:
1435
Jeg er en meget bekymret mor på Christianshavn. Jeg bor i Schifters Kvarter på Holmen og kan godt huske tiden før busslusen og hvor mange biler der kørte igennem med høj fart og kø dannelse når Operaen startede og sluttede. Ikke særligt sjovt. For nyligt fremlagde forvaltningen den endelige plan for trafik sanering af Prinsessegade. Samtidig er der kommet en høring ud vedr åbning af busslusen. Efter det møde må jeg mildest talt sige at jeg er chokeret. På mødet blev der stillet et alvorligt spørgsmålstegn ved trafiksikkerheden i forslaget for børn og unge. Planen var sendt til Larhmann som efter at have set på den udtaler "... og der vil helt sikkert blive meget 'hvem kommer først' kørsel, med stor usikkerhed til følge – jeg vil klart fraråde en sådan løsning." Børnene får ikke en ærlig chance !!!!!! I har måske set nyhederne i går hvor Politiet lavede en ny aktion på Refshalevej med Deres nye apparat som kan måle om føren er påvirket. Dette var Deres første aktion og ud af 50 stoppet, var 19 stofpåvirket. Dette beviser bare hvad vi altid har sagt. Det er simpelthen så farligt for vores børn og alle os andre at færdes i Prinsessegade. Vi kan lære vores børn nok så meget om hvordan man skal færdes i trafikken, men det er svært når man ikke kan stole på at bilisten overholder reglerne! Det er så bla. Disse bilister som skal have lov at køre på racerbanen Danneskiold-Samsøes alle når busslusen åbnes for at kunne nå op i en meget høj fart og så lige forbi Danmarks største institution som snart skal bygges. Hvordan hænger dette sammen?? Der blev også forklaret at der selvfølgelig vil komme en højere mængde co2 da det må forventes at der kommer meget kø dannelse i Prinsessegade efter saneringen når slusen åbnes. Denne ekstra co2 skal vores børn på filialen på Christianshavns skole indånde når de skal lufte ud i klasselokalerne som vender direkte ud til Prinsessegade. Det er for mig helt hul i hovedet at man tillader en så stor mængde ekstra biler at køre igennem. Rapporten siger at der “kun” forventes 300 ekstra biler om dagen, hvordan kan det hænge sammen med at der før slusen blev etableret var 1-2000 ekstra biler igennem? Der blev også fortalte at der ikke var taget højde for de nye lejligheder på Margretheholmen til 800 mennesker? Forventes det virkelig at de ikke vil køre igennem? I har lovet os: "Partierne lægger vægt på en samlet løsning for trafikbetjening af Holmen og fredeliggørelsen af Prinsessegade, hvor trafiksikkerheden i den endelige løsning for Prinsessegade mærkbart forbedres, særligt i forhold til de mange børn og unge i områdets institutioner og skoler." Protokolbemærkning fra partierne bag forslaget (Soc, RV, V, Kons og LA) i BR 10. marts 2011. Jeg mener ikke at dette forslag samtidig med en åbning af slusen kan overholde de lovede mærkbare forbedringer. Her nogle helt konkrete spørgsmål til rapporten som jeg gerne ser der bliver svaret på. • Er en sanering på denne måde prøvet andet sted i landet, eller bliver vi forsøgskaniner? • På baggrund af den tvivl der rejst på mødet vil I tage initiativ til at løsningen vurderes af en uafhængig instans før den fremlægges til politisk beslutning? • er det rigtigt som det hævdes, at løsningen vil give konflikter mellem bilisterne om "hvem kommer først" - og er det rigtigt at dette vil øge usikkerheden for de svage trafikanter? (COWI har ikke taget hensyn til at Prinsessegade ikke er en villavej i Lyngby med høflige forstadsborgere) • Vil løsningen give bilerne mange flere stop, omgangskørsel og accelerationer og hvor meget mere forurening og støj vil dette medføre? Jeg håber virkelig at I vil genoverveje det budgetforlig der er indgået vedr. Nedlæggelse af slusen og indse at det ikke kan lade sig gøre at trafiksanere Prinsessegade samtidig med en åbning af slusen så der ledes en masse ekstra trafik igennem. Helt seriøst det er vores børn og os som bor herude som kommer til at lide. Venlig hilsen Michelle Christensen Mor til Niclas 9 år, Lucas 5 år & Julius 1 år, beboer på Christianshavn, medlem af Skolebestyrelsen på Christianshavn skole & medlem af forældrebestyrelsen i Christianshavns Asyl Børnehave.
Læs høringssvar fra Michelle Christensen
Indsendt af:
Tina Jakobsen
Dato: 9. december 2012
Svarnummer:
29
By:
København K
Postnr.:
1434
Angående høringssvar i forbindelse med trafiksanering og nedlæggelse af busslusen i Prinsessegade. Jeg har meget, meget svært ved at forestille mig, at de politikere, der har stemt for nedlæggelse af busslusen kan se sig selv i spejlet med god samvittighed og sige, at trafiksaneringen og nedlæggelse af busslusen af Prinsessegade vil skabe en bedre og mere tryg vej for de mennesker, der færdes på Christianshavn dagligt… I min optik, er det urealistisk at tro, at en trafiksanering af Prinsessegade vil øge sikkerheden, samtidig med at man vil fjerne busslusen. At der ”blot” vil være en stigning på 300 biler pr. dag! Men 300 biler er stadig 300 for mange. Der færdes DAGLIGT flere tusind børn, som skal i vuggestue, børnehave, skole eller i gymnasiet. Ud over de bløde trafikanter, er det jo ikke nogen hemmelighed, at området er præget af bilkaos og ofte påvirkede og hensynsløse trafikanter, som overhovedet ikke har respekt for de bløde trafikanter. Vi har boet på Danneskiold-Samsøes Allé i 7 år og har kunnet se, hvordan trafikreduktionen har ændret sig positivt efter busslusen kom i brug. Når busslusen i perioder har været ude af drift, har vi kunnet konstatere en massiv øgning af biltrafikken, så man skal – heller ikke som politiker - have den store fantasi for at forestille sig, hvordan trafikken så udspiller sig på Prinsessegade. Min store datter på 12 år cykler i skole hver dag og vi har lavet en aftale med hende, at hun altid skal ringe, når hun kommer til skolen i Prinsessegade for at sikre, at alt er gået vel og ligeledes ringe, når hun kører fra skolen. Vi, som forældre, er simpelthen dødens angste for, at hun bliver kørt ned af stressede og hensynsløse bilister i den tætte trafik. Min datter har da også efterhånden oplevet så mange farlige situationer, at hun til tider hellere vil tage bussen eller gå, frem for at tage cyklen. Vi ønsker at vores børn/bløde trafikanter kan færdes sikkert og trygt såvel på fortovet som på cykelstien. Der er strækninger, hvor hun simpelthen stiger af cyklen og trækker den for at undgå farlige situationer med biler og taxaer, der kører ræs, kører op på cykelstien, ikke holder tilbage ved f.eks. højresving ved Refshalevej. Dvs. selv på fortovet er der ingen garanti for sikkerhed. Er det virkelig det, I politikere ønsker?! At vores børn skal være bange for at færdes i trafikken? Hvordan kan I som politikere overhovedet stå inde for at proppe flere biler ind i Prinsessegade, når man samtidig ønsker, at bilismen i København skal reduceres? Vi ønsker også et grønnere miljø, mindre forurening og reduktion af diverse sundhedsfarlige partikler fra bilernes udstødning - og flere cykler! Andre steder i København laver man ordninger med stillegader, men netop i en af Københavns farligste gader, skal der partout stoppes flere biler ind!! Hvorfor? For at bl.a. operagæsterne kan komme gennem Prinsessegade?! For at afprøve et forsøg, som ikke er prøvet andre steder?? Desværre tror jeg ikke, at I politikere altid ved, hvad I reelt foretager jer og hvilke konsekvenser det får for lokalbefolkningen. Desværre er der kun en vinder, nemlig den massive bilisme i et i forvejen stærkt udsat område og en stor og uforrettet taber - børnene og lokalbefolkningen! Jeg kunne ønske, at I politikere var oprigtigt mere lydhøre over for lokalbefolkningens ”stemme” og ønsker! Der er massiv modstand mod nedlæggelse af busslusen, det er et uomtvisteligt faktum!! Vi, der har vores daglige gang i området, ved hvor farligt, det er at færdes på Prinsessegade og de omkringliggende gader!! Derfor: 1. Bevar busslusen, for den fungerer fuldt tilfredsstillende! 2. Trafiksaner Prinsessegade, de tilstødende gader og Danneskiold-Samsøes Allé, som med sin brede vej indbyder til ræs. 3. Lad dem, der skal i operaen, til Holmen og Margretheholm, benytte sig af Kløvermarken, som hidtil. Her er der ingen tæt beboelse og slet ikke om vinteren, hvor kolonihaverne er lukket ned – og så er omvejen heller ikke længere (hvad gør man iøvrigt i lande med helt andre afstandsforhold end lille Danmark, helt ærligt?!…)! Og så har jeg slet ikke nævnt de mange fine muligheder med offentlige transportmidler såsom busser, havnebusser og endog en kommende ny bro fra ”landsiden”! 4. Lad os få lov til at være trygge! Så kære politikere, hav tiltro til lokalbefolkningen og lyt til vores argumenter. Det er trods alt os, der bor her og skal leve med generne - og tilligemed har den erfaringsbaserede viden, som I politikerne bør være ekstra lydhøre overfor.
Læs høringssvar fra Tina Jakobsen
Indsendt af:
Lars Kjøller
Dato: 8. december 2012
Svarnummer:
28
By:
København K
Postnr.:
1434
Der bliver foretaget mange trafikale beslutninger i Københavns Kommune, der gavner trafiksikkerheden og de svage trafikanter. Tillæg nr. 3 til lokalplan nr.331 Holmen II er dog ikke et af dem. Forslaget om at nedlægge busslusen ved broen til Fredriksholm og istedet indføre trafiksanering i Prinsessegade vil direkte modvirke trafiksikkerheden, påvirke miljøet negativt og fremme biltrafik på bekostning af cyklisme og offentlig transport. I værste tilfælde vil det føre til direkte personskade! Nedenfor vil jeg som beboer, der færdes dagligt i lokalområdet forsøge at forklare, hvorfor beslutningen er farlig og samtidig komme med 3 alternative forslag. I lokalplansforslaget nævnes ingen relevant begrundelse for nedlæggelsen blot at " Lokalplantillægget skal ses på baggrund af ønsker om at gøre det muligt at køre den direkte vej fra Christianshavn til Holmen."....Ønsker fra hvem og hvorfor ? I redegørelsen for forslaget nævnes: "Der er i dag en trafik på 6.500 biler/døgn på strækningen mellem Torvegade og Burmeistergade. På resten af strækningen hen til busslusen er trafikken 2.200 biler/døgn. Åbningen af busslusen skønnes at medføre en trafikstigning på 1.800 biler pr. døgn i Prinsessegade uden trafiksanering. Det svarer til en stigning på 28 % på strækningen mellem Torvegade og Burmeistergade samt en stigning på 82 % på strækningen mellem Burmeistergade og busslusen." (jeg ved godt at der er beregninger, som siger at trafiksanering i Prinsessegade begrænser dette, men de holder ikke, se nedenfor) og "Lokalt i Prinsessegade sker der en stigning i emissioner af partikler, kvælstofoxider og andre giftige udslip som følge af den øgede trafik. Der sker en reduktion af emissioner på Kløvermarksvej, og den samlede effekt er en reduktion. Ikke desto mindre vurderes effekten at være negativ, eftersom den øgede emission sker i Prinsessegade, som er et snævert gaderum, og hvor der er mange mennesker, som udsættes for emissionerne." Da disse beregninger ikke nævner noget om den øgede trafikbelastning, der følger af trafik til den nye multihal på Arsenaløen og etableringen af et nyt kvarter med 800 boliger på Margretheholm, og en ny kæmpeinstitution på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej, så må den faktiske belastning af strækningen blive endnu større både trafikalt og miljømæssigt. Udover de miljømæssige konsekvenser, så er der mange sikkerhedsmæssige konsekvenser. Herunder blot nogle eksempler: - I Prinsessegade: Hævede flader, enkeltsporede forsætninger og taxaholdepladser skaber gentagne muligheder for "kom først" konkurrencer. - I Prinsessegade fra Refshalevej til Arsenaløen: Her føres biltrafik og cyklister sammen på et vejstykke med mange parkerede biler og en meget smal kørebane. At øge trafikken her med 82% er ansvarsløst - Ved broen fra Prinsessegade til Arsenaløen: Her er idag indsnævring til en kørebane og mange farlige situationer med billister på cykelstien. Også her øges trafikken med 82%. - Ved broen fra Arsenaløen til Fredriksholm: Her blandes cyklister med biltrafik. Selv med busslusens stop af biltrafik er der ofte farlige situationer, hvor bilister overser cyklister, der kommer indenom.....Hvordan mon det går, når bilerne er kommet igennem den trafiksanerede Prinsessegade og har sat farten op til godt 50 km/t eller mere ? Alternative løsninger: 1. Forsøg med trafiksaneringen af Prinsessegade før åbningen af busslusen. Så vil det være muligt at checke at trafiksaneringen begrænser trafikken som kommunen forudsætter i deres beregning af at trafikken blot stiger med 300 biler/døgn. 2. Hvis busslusen åbnes, så bør der indføres trafiksanering også udover Prinsessegade. Udover de ovenfor nævnte steder, så bør man tænke på at Danneskiold-Samsøes Alle er en lang helt lige strækning, hvor mange studerende og børnefamiler færdes dagligt. Allerede i dag er der problemer med at krydse Danneskiold-Samsøes Alle med små børn ved den integrerede institution Børnehuset og det mest tragiske resultat af åbningen af busslusen ville da være et uheld med små børn på grund af øget trafk med høj hastighed på Danneskiold-Samsøes Alle. En mulighed kunne være lysregulering med fodgængerovergang ved krydset Galionsvej- Danneskiold-Samsøes Alle. 3. En fremsynet løsning, der kunne give en langsigtet løsning på problemerne kunne være at lukke Prinsessegade helt for alt andet end cykler og kollektiv trafik. En lukning på strækningen fra Refshalevej til broen ved Arsenaløen ville være en fremsynet løsning der bibeholder tilgængelighed til området. Med fordel kunne man også lukke Refshalevej ved Prinsessegade og lave en vendeplads og afsætningsplads til den nye institution på trekantsgrunden ved Refshalevej/Prinsessegade her. Den nye institution vil så være tilgængelig i bil både fra Refshalevej og Prinsessegade (men der vil ikke være gennemkørsel fra Refshalevej til Prinsessegade). Holmens beboelsesområder og institutioner (og Netto og Papirøen med tung trafik) ville være tilgængelige i bil via Kløvermarksvej og Danneskiold-Samsøes Alle. Den "rundtur" via Bodenhoffs Plads og Burmeistergade vil være blokeret.
Læs høringssvar fra Lars Kjøller
Indsendt af:
Max Henry
Dato: 6. december 2012
Svarnummer:
27
By:
København
Postnr.:
1437
Som anført i andre høringssvar mangler der i lokalplanforslaget en begrundelse. Det er IKKE en begrundelse at anføre, at forslaget vil muliggøre en fjernelse af busslusen. Det skal anføres, HVORFOR busslusen ønskes fjernes. På ovennævnte baggrund er det min vurdering, at lokalplanforslaget ikke lovligt kan vedtages i den foreliggende form.
Læs høringssvar fra Max Henry
Indsendt af:
ole Rasmussen
Dato: 6. december 2012
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 1
By:
København K
Postnr.:
1429
Trafiktællingerne som aldrig blev til noget! Kære Ole Skrevet den 20. marts 2012 Tak for din henvendelse. Vi er meget opmærksomme på, at en række af de tal som du referer til er af historisk karakter. Vi vil derfor i forbindelse med en eventuel detailprojektering af projektet gennemføre snittællinger på delstrækningen Torvegade - Skt. Annæ Gade, samt delstrækningen Bådsmandsstræde - Burmeistersgade. Hvis det bliver aktuelt at arbejde videre med projektet, vil vi tillade os at tage kontakt til dig for at sikre, at din lokale viden inddrages til samlet gevinst for projektet. Med venlig hilsen Peter Henrik Johannessen Projektleder Trafik Opsummering fra 30. marts til Peter vedlægges.
Læs høringssvar fra ole Rasmussen
Indsendt af:
Randi Jørgensen
Dato: 4. december 2012
Svarnummer:
25
By:
København K
Postnr.:
1422
Høringssvar vedr. "Holmen II - tillæg 3 Jeg forstår simpelthen ikke, hvad I vil med den lokalplan, og synes I skal trække forslaget om at ændre den tilbage. Den eneste formål som planen oplister, er at 300 biler dagligt skal kunne skyde genvej gennem Prinsesegade - og for at opnå dette, vil I, under dække af at foretage en trafiksikring, ændre i de trafikale forhold så både støj- og partikelforureningen i det område, hvor I er ved at bygge landets største børneinstitution og en grøn cykelrute, vil stige med op til 80%. Det giver slet ingen mening. Der færdes dagligt 3.500 børn i gaden og de skal altså nu udsættes for mere støj og forurening for at 300 biler kan skyde genvej gennem Prinsesegade - hvis interesser er det I plejer her??? I er valgt til at varetage borgernes interesse - og det I gør her, er da det stik modsatte. Beboerne her på Christianshavn har kæmpet en indædt kamp for at den nuværende lokalplan på skrift sikrer, at udbygningen af Holmen ikke vil belaste Prinsessegade trafikalt. Det er direkte tarveligt, at I nu vil fjerne denne pasus, og efterlader ikke ligefrem nogen tro på politiske løfter. Troen på politiske løfter styrkes heller ikke af, at I nu lægger trafiksikringen af Prinsessegade til afstemning i forbindelse med en så radikal ændring af lokalplanen. I er politisk forpligtet til at sikre børnenes skolevej - lokal plan eller ej. En forpligtigelse I i øvrigt har siddet overhørig i årevis. Det er jo ren afpresning det her. Den situation I nu har sat os borgere i er, at hvis vi protesterer over at Prinsessegade skal bruges som genvej, så får vi ikke en sikker skolevej - åhhh, hvor er i altså tarvelige. Jeg begynder at forstå, hvorfor nogen mennesker føler, at de ikke har andre muligheder for at blive hørt end at kaste med sten, og jeg skal i hvert tilfælde nok huske, hvem i BR der stemmer for denne ændring i lokalplanen, så jeg kan sætte mit kryds et andet sted ved næste kommunalvalg. ØV! Hilsen fra Randi
Læs høringssvar fra Randi Jørgensen
Indsendt af:
Karina Kyhne
Dato: 2. december 2012
Svarnummer:
24
By:
København K
Postnr.:
1436
Kære politikere Som mor til et skolebarn i 0. klasse på Christianshavns Skole, og som daglig bruger af Prinsessegade, er jeg meget bekymret over planerne om lukning af busslusen på Holmen og trafiksaneringen af Prinsessegade. Lukning af busslusen vil uvægerligt føre til mere trafik i Prinsessegade, som det da også fremgår af lokalplanforslaget. Hvilket forekommer mig fuldstændig vanvittigt, når der er tale om en gade, der i forvejen er kendt som en af de farligste i København. Og ikke kun på grund af den heftige trafik. Men i høj grad også fordi en stor del af trafikanterne i gaden mildest talt er utilregnelige. Og præcis derfor er jeg meget bange ved udsigten til den trafiksanering, som jeg frygter vil medføre mere kaos og opildne de i forvejen ret så temperamentsfulde, og ofte narko-påvirkede bilister i gaden. De indsnævringer af vejen som er planlagt, vil betyde at flere bilister skal holde i kø og vente til de kan komme forbi. Og hvis man færdes regelmæssigt i Prinsessegade ved man, at mange af de bilister, der kører gennem gaden, ikke har ret meget respekt for almindelige trafikregler som fx at holde for rødt lys eller konduite nok til at vente til der er plads til at komme forbi. Hver eneste uge ser jeg bilister køre over for rødt, forcere cykelstien eller speede op før fodgængerfeltet for at forhindre fodgængere i at komme over først. Kombineret med ligeså mange utilregnelige fodgængere og cyklister, giver det mange farlige situationer. Det er den virkelighed, som vi træner vores børn i at begås i. God trafiktræning, synes jeg. Men ikke særlig trygt. Og med de planer der ligger, er jeg bange for at det bliver meget værre. At der vil være strækninger af gaden, som vi ikke tør lade vores børn gå på. Jeg vil i hvert fald ikke turde lade mit barn krydse gaden ved de såkaldte heller, der bliver ved vej-indsnævringerne. Med mindre disse bliver virkelig godt indhegnede, vil jeg betragte det som livsfarligt at opholde sig der. Simpelthen fordi mange bilister vil forsøge at mase sig forbi før de modkørende, med farlige situationer til følge. For hvem skal vige for hvem? Og jeg skal nok også til at indskærpe vigtigheden af at holde sig så tæt på husmuren som muligt for at undgå at blive påkørt af biler, der vælger at bruge cykelsti og fortov, når vejen er for ufremkommelig. Kære politikere, jeg vil opfordre jer til at besøge gaden og selv vurdere, hvor sikkert I tror der vil være, når I vælger at lægge indsnævringer ind på gaden. Tag derud en fredag eftermiddag ved 14-tiden og brug et par timer. Stil jer først i krydset ved Vor Frelser Kirke et stykke tid. Og se hvor mange, der mon overholder fartgrænsen eller respekterer trafiklyset. Bevæg jer derefter hen til Bådsmandsstræde og se, hvordan trafikken glider omkring de to fodgængerfelter, som mindst 1000 børn hver dag krydser. Hvor store chancer er der mon for at føle sig tryg ved at krydse gaden her, - nu og efter trafiksaneringen? Gå til sidst til Refshalevej, der hvor Danmarks største daginstitutionsbyggeri snart vil være opført. Kig på trafikken og se, hvordan den opfører sig, når der lægges forhindringer ind, som indsnævrer vejen. Her holder hver eftermiddag mange biler ulovligt parkeret, hvilket betyder at vejen flere steder er indsnævret til ét spor. Der er kaos. Og mange aggressioner i luften. Her har jeg flere gange på vej hjem fra børnehaven måttet løbe afsted med mit barn for at undgå at han skulle befinde sig midt i en slåskamp eller overvære overfald på medtrafikanter, som var blevet fanget i kaoset af biler, der alle forsøger at komme først frem. Her gælder det i forvejen om at gå helt inderst på fortovet for at være i sikkerhed. Også selvom fortovet faktisk er beskyttet af vej-pæle. Det er præcis den situation, jeg frygter der vil opstå i resten af Prinsessegade, hvis trafiksaneringen bliver gennemført. Jeg håber I vil være lydhøre og give det endnu et forsøg at få udarbejdet en ny trafiksaneringsplan, der faktisk vil gøre gaden mere tryg for de 2000 børn, der dagligt går og cykler i gaden.
Læs høringssvar fra Karina Kyhne

Sider