Forslag til Kommuneplan 2024

Høring om Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad

Høringsfrist:

24. oktober 2024

Indsendt af:

René

Dato: 16. september 2024

Svarnummer:

8

By:

Kbh n

Postnr.:

2200

For at få en klimavenlig by er det vigtigt at gi cyklister og gående gode og sikre fremfærdselsveje. Særligt vigtigt er det at gi de blødeste trafikanter denne tryghed. Det gøres for gående, ved at de fortove -alle borgere betaler skat for, at vi har til formålet - holdes fri til fremfærdsel. Og cyklister mulighed for at komme frem gennem byen - og kunne parkere deres cykel - uden at genere andre feks gående. I de seneste 10 år er fremfærdsel for cykler gjort aldeles utryg - efter tmf's arkitekter for år tilbage var særdeles flittige med linealerne og fandt enhver lille plet på bykortene og fik streget dem op til parkering - som derefter blev realiseret af brolæggere som en tornado gennem byen. Mange steder i byen har cyklister siden tornadoen måttet køre slalom ud og ind mellem parkerede biler - med stor fare og risiko til følge - for at blive knaldet ned af bildøre der åbnes eller biler der passerer i høj fart bagfra. I samme periode er det kommercielle blevet forfordelt særligt restaurations- og cafékapitalen som har fået frit lejde til at invadere fortovsarealer med caféborde, udekøkkener, serveringsstationer, blomsterkummeindhegninger, rygezoner og store stander reklameskilte på en sådan måde at gående må bruge kørebane og cykelstier for at passere og komme gennem byen. Derudover bliver fortovsarealer brugt til henstilling af affaldsbeholdere der afventer tømning af renovationsarbejdere og affaldsdeponi med store junkbags fyldt af byggeaffald og brædder med søm - fra personer der renoverer boliger eller forretninger. Alt sammen forhold der gør det særdeles utrygt og vanskeligt for cyklister og gående at færdes i byen. Særligt for de helt bløde trafikanter som børn, ældre, handicappede og barnevognstrillere. Og forhold der gør at byens borgere vælger cyklen og fødderne fra hvis det er muligt. Og vælger mindre klimavenlige befordringsmuligheder. Man kan som skattebetaler undre sig over hvor meget det kommercielle har fået lov til at invadere det fælles byrum som alle byens borgere betaler for ifht hvor mange af byens borgere der bruger det kommercielle som fylder ekstraordinært meget i byrummet. Ligesom at jeg som skatteborger undres over at gående er blevet andenrangsborgere og gangarealer er blevet en losseplads for affald i transit - parkeringsarealer er åbenbart topprioritet fremfor sikkerhed og klimavenlighed.

Indsendt af:

Carsten Sartori

Dato: 14. september 2024

Svarnummer:

7

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Opret flere parkeringspladser og stop afspærring af byens store indfaldsveje. Trængslen i byen bliver mindre hvis folk kan komme ud og ind af byen ad nærmeste store vej, og ikke skal cruise rundt i halve timer for at finde en P-plads. Folk kører ikke i bil for at være onde, men fordi bilen for mange er en nødvendighed for at passe deres job og få hverdagen til at hænge sammen. Vi skal være her allesammen - også dem som ikke har det privilegium at være ansat et sted tæt på offentlig transport eller i cykelafstand fra bopælen.

Indsendt af:

Morten Munkholm

Dato: 10. september 2024

Svarnummer:

6

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

EF Rentemestergården

By:

København NV

Postnr.:

2400

Hvorfor spænde ben for, at vores børnefamilier kan blive boende? I skriver det selv i jeres kommuneplan. København skal være en by, hvor pladsen udnyttes fornuftigt, og hvor det er muligt at blive boende som familie med flere børn. Derfor har vi i ejerforeningen Rentemestergården i Nordvest svært ved at forstå, hvordan I fra kommunens side alligevel har fået udviklet nogle lovmæssige rammer, som gør, at vi nu ikke kan udnytte et større ubenyttet loftareal med fuld loftshøjde til netop at udvide en række børnefamilieboliger. Som følge af kommuneplan 2019 er vores delområde nemlig kategoriseret som bolig og serviceerhverv, hvilket har givet en ramme i lokalplanen, som siger, at kun 40-75 pct. af etagearealet må være bolig. Samtidig står der, at der som hovedregel ikke må indrettes erhvervsareal på etager over stuen. Vi er opført som boligejendom, i øvrigt en af delområdets største, og vi må altså nu konstatere, at I fra kommunens side har fået skabt lovmæssige rammer, som gør, at vores store loftareal skal stå tomt og ubenyttet hen i al fremtid. Vi har ellers et stort ønske som ejerforening om at inddrage en del af arealet til bolig, så bl.a. flere af foreningens børnefamilier, der har fået barn nummer to, kan købe arealet, få et værelse mere og dermed blive boende. Konkret har vi et projekt med udvidelse af ni lejligheder, som efter flere års proces er godkendt på generalforsamlinger, men som nu er gået i stå pga. den nye arealregel, der blev indskrevet i lokalplanen i 2022. Vi har fået meddelt, at der kun kan dispenseres fra arealreglen, hvis vores matrikel kan regnes sammen med en erhvervsejendom i vores delområde, som så skal “frasige” sit boligareal. Vi har derfor afsøgt dette. Kun én erhvervsejendom i vores delområde ser ud til reelt at kunne levere kvadratmeter nok til at “dele” med vores projekt. Og selvom ejeren af ejendommen i første omgang viste medvilje, har han alligevel valgt at takke nej, da det ikke er økonomisk attraktivt for dem at frasige sig et evt. boligareal. Alt dette har vi også forklaret i en dialog med Teknik- og Miljøforvaltningen, som fremgår af vedhæftede notat. Men det virker altså til, at kommuneplan og arealregel står i vejen for vores gode projekt. Vi håber derfor meget, at I med den nye kommuneplan vil åbne en mulighed for, at vores ejendom ikke skal være underlagt arealkravet, eller at der måske kan skabes en dispensationsmulighed, så vi kan få lov til at fortsætte projektet med at udnytte det ubenyttede loftrum til tagbolig. Alternativet er, at vores store loftareal blot står tomt, og det vil altså være i direkte modstrid med kommuneplanens ellers flotte visioner om at udnytte pladsen fornuftigt og skabe rum til familier med flere børn. Vi viser jer meget gerne rundt og kan fortælle mere om vores projekt og udfordringen med lokal- og kommuneplan, hvis I ønsker dette. Bedste hilsner Bestyrelsen i ejerforeningen Rentemestergården ved bestyrelsesmedlem Morten Munkholm Mail: morten@efrentemester.dk Tlf.: 51206662

Indsendt af:

John Grøndahl

Dato: 9. september 2024

Svarnummer:

5

By:

København S

Postnr.:

2300

Jeg mener, at reglen om man ikke behøver bopælspligt ved førstegangskøb af nyopførte boliger bør afskaffes. Derved behøver København ikke så mange nye boliger. Københavnske boliger skal ikke være sommerhuse og ligge tomme hen meget af året. Bare der ligger en lille klat friareal, står der hurtigt et nyt hus.

Indsendt af:

Anam Ashourzadeh

Dato: 9. september 2024

Svarnummer:

4

Vedhæftede filer: 1

By:

ukendt

Hej, Hermed fremsender jeg min forslag til Byen.

Indsendt af:

Liselotte Cheves

Dato: 9. september 2024

Svarnummer:

3

By:

Kbh. K

Postnr.:

1354

Hej Jeg ønsker partybusserne ud af byen. Der er fundet ud af hvor meget de forurener. De larmer og det er slet ikke sundt for de unge med alt det drikkeri. Vi har ikke brug for ekstra trafik i byen, så det er helt unødvendigt. Især det med hvor meget de forurener er vigtigt. De skal da følge lovkravene som de andre busser. Håber virkelig dette vil blive hørt.

Indsendt af:

Claus

Dato: 3. september 2024

Svarnummer:

2

Virksomhed / Organisation :

Lejernes LO Hovedstaden

By:

København V

Postnr.:

1552

LLO Hovedstadens ønsker til den kommende kommuneplan LLO Hovedstaden kan overordnet fuldstændigt tilslutte sig den daværende overborgmesters ord om København som by, som hun udtrykte den i forordet til Boligredegørelsen fra 2023: ”Vi kan ikke have en by, hvor rå profit styrer boligmarkedet. Det er ganske enkelt uretfærdigt. København må aldrig blive ligesom London eller New York, hvor sygeplejersken og politibetjenten ikke har råd til at bo,” påpeger overborgmester Sophie Hæstorp Andersen” Skal overborgmesterens ønske om, at København skal være for alle, blive til virkelighed, så skal der ske et markant kursskifte i byen. I mange år har skiftende overborgmestre – især ved festlige lejligheder – talt om København som en by for alle. Virkeligheden er imidlertid en helt anden og byen har bevæget sig i den stik modsatte retning. I dag er det i høj grad den rå profit, der styrer byens boligmarked. København har i de sidste tyve år forandret sig fra at være byen for alle til at være byen for den højere middelklasse (se fx ”rige børn lejer bedst” 2021). Boligforbruget falder for de dårligst lønnede og byggeriet af almene boliger er på et fortvivlende lavt niveau. Af Boligredegørelsen 2023 fremgår, at de dårligst lønnede borgere i stigende grad bor i ufrivillige bofællesskaber og at fraflytning fra kommunen primært sker, fordi byens borgere ikke kan finde en betalelig bolig. For enhver, der ønsker en by for alle, er det en meget bekymrende udvikling. Men det er det sådan set også for den stadigt stigende andel af aldrende, højere middelklasse, der inden for få år får brug for hjælp fra social- og sundhedspersonale. Der er simpelthen ikke boliger til sosu-assistenter i København. Københavns Kommune kan ikke forlade sig på at kunne ansætte social- og sundhedsassistenter, der skal pendle fra fx Næstved. Det er særdeles vanskeligt at konkurrere om arbejdskraften med kommuner, der rent faktisk kan tilbyde sine ansatte at bo – godt - i kommunen. I disse år, med byggeri af meget få, almene boliger og hvor kommunens boligmarked lider under ikke at have opført almene boliger i et helt årti fra starten af 1990’erne, overlades næsten alt boligbyggeri til store ejendomsudviklere og pengetanke, hvis krav om så højt afkast som muligt på ingen måde harmonerer med at gøre København til en by for alle. I de tusindvis af nyopførte, private udlejningsboliger og i de ældre, private udlejningsboliger, hvor køkkener og badeværelser udskiftes i højt tempo og lejen typisk stiger til det dobbelte, betaler lejerne i gennemsnit 50% af deres disponible indkomst i husleje (Boligministeriet 2022). Al sandsynlighed taler for, at mange af byens fraflyttere skal findes blandt lejerne af disse boliger. På rådhuset har flere politikere udtrykt ønske om at reparere på dette ved at kunne betinge sig opførelsen af flere ejerboliger i lokalplanerne. Men det er symptombehandling, hvor den egentlige sygdom er de alt for høje huslejer. En behandling af selve sygdommen kræver en lovændring (se afsnittet om konkrete forslag). I de senere år er der opført en lang række såkaldte ungdomsboliger, hvor de private udviklere har set stort på det usanktionerede krav om, at boligerne skulle være studieboliger. Dette har resulteret i en række boligbyggerier, hvor etværelses ”ungdomsboliger” koster over 10.000 kr. om måneden i husleje – fx i det berygtede byggeri ”Kaktustårnene”. På grund af den pressede boligsituation trives en række virksomheder, som lejer familieboliger, opdeler dem i værelser og genudlejer dem til huslejer mellem 8 og 12.000 kr. om måneden. En af disse virksomheder, Life X, har kommunen helt paradoksalt tildelt en erhvervspris i 2019. Denne prisuddeling er et ganske godt symptom på en boligpolitik, der ikke hænger sammen. København er en smuk og attraktiv by at bo i. Der er god offentlig transport, der er gode byrum og der er en rimelig offentlig service, men byen har meget store demografiske udfordringer, der kun kan løses af bevidst og målrettet boligpolitik – ikke af festtaler. Vil Borgerrepræsentationen gøre København til en by for alle, kræver det, at der vedtages en kommuneplan, som rummer konkrete tiltag på en række områder og som forpligter kommunen til at søge indflydelse på den lovgivning, som hæmmer opnåelsen af målene i kommuneplanen. Nogle af udfordringerne kan kun løses med hjælp fra Folketinget, men kommunen har gode muligheder for selv at sætte rammer for sin boligpolitik. Øverst på listen bør stå opførelse af så mange almene boliger som muligt og kravet om forhøjelse af maksimumbeløbet ved opførelse af almene boliger bør forfølges hos den nye boligminister (!) . Derudover må Borgerrepræsentationen erkende, at kravet om, at grundsalg på et ophedet ejendomsmarked via By og Havn skal finansiere byens infrastruktur, ødelægger byens mulighed for at bygge betalelige, almene boliger. Lejernes LO Hovedstaden stiller sig, begyndende med dette indlæg, til rådighed som partner i processen med udarbejdelse af en ny kommuneplan. I det følgende skitserer vi indledningsvis en række enkelttiltag, der efter vores opfattelse kan bidrage til at gøre kommunen til en by for alle Bestyrelsen for Lejernes LO Hovedstaden, 3. september 2024 v. Claus Højte, direktør Konkrete forslag til kommuneplanen - Inden for kommunens umiddelbare handlemuligheder Tilbagekøbsklausuler Københavns Kommune har tidligere i perioder med stor vækst anvendt de såkaldte tilbagekøbsklausuler. Fordelen ved disse klausuler er, at kommunen bevarer grebet om sin udvikling. En anden fordel er, at grundpriserne bør falde, hvilket giver de almene boligorganisationer mulighed for at byde på byggegrunde. Københavns Kommune bør anvende sin bestemmende indflydelse i By og Havn til at fremme tilbagekøbsklausuler. Flere almene boliger. Kommunen bør bruge sin mulighed for grundsalg med rabat, så snart det er muligt Kommunen bør bruge muligheden for at stille krav om 25 % i alle bydele, også hvor der i forvejen er mange almene boliger. Modstanden mod en større andel af almene boliger bunder i fordomme, ikke i realiteten. I Ballerup kommune udgør de almene boliger 50% af boligbestanden. Ballerup kommune har – i modsætning til Københavns Kommune – aldrig haft bebyggelser på listen over udsatte boligområder (den såkaldte ”ghettoliste”). Stil krav om studieaktivitet ved ungdomsboliger Der er nu via ny lovgivning mulighed for at stille krav om, at der i de udlagte ungdomsboliger stilles krav om studieaktivitet. Dette krav bør stilles i alle tilfælde. Stop opdeling af familieboliger i enkeltværelser Kommunen bør straks bruge sine administrative muligheder for at standse den ulovlige opdeling af familieboliger i dyre enkeltværelser. Fælles ventelister for almene og private udlejningsboliger Kommunen bør stille krav om, at de almene boligorganisationer etablerer fælles ventelister og kommunen bør afsøge mulighederne for, at der etableres fælles ventelister for både almene og private udlejningsboliger. Fælles almene ventelister findes i allerede Århus og i Sverige findes der aktører, som håndterer ventelister fælles for almen og privat udlejning. Det er med andre ord muligt, hvis der er politisk vilje. Fælles ventelister giver borgerne mulighed for hurtigere at afsøge markedet og de giver udlejningsmarkedet en hårdt tiltrængt gennemsigtighed. Etablere målinger af socialt afkast i nybyggeri af lejeboliger (også ungdomsboliger) og stille målkrav i lokalplanerne om socialt afkast. Kommunen bør i sine lokalplaner opstille krav til socialt afkast. Det vil sige af byggeriet afledte afkast på beskæftigelse, sundhed, trivsel, uddannelse og dermed også afledte minimering af kommunens udgifter. Der bør også stilles krav, som gør, at kommunen overholder FNs menneskrerettighedskrav på boligområdet, fx, at man ikke som borger tvinges til at forlade sit opvækstområde. Kravene om socialt afkast bør indgå i kravene til aktørerne ved etablering af boligområder, ligesom det skal påses, at kravene indfries. Forhold som kræver lovændringer og som ikke med den nuværende lovgivning kan rummes i en kommuneplan Begræns moderniseringerne. Lejeloven (§19, stk. 2) tillader i dag, at ældre boliger moderniseres og lejen fordobles. Der er typisk tale om overflødig udskiftning af velholdte køkkener og badeværelser, mens klimaskærme og energiforhold forsømmes. Muligheden for denne type modernisering betyder lavere boligforbrug og dårlige energiforhold, hvilket igen leder til større CO2-udslip. Kommunen bør forfølge emnet over for Folketinget Stil krav om lejeregulering i nyopført byggeri Der er i dag fri leje i alt nyopført byggeri (efter 1991). Den frie leje er kommunens største problem i forhold til at få etableret boligområder med betalelige boliger. Beboerne i ejendomme med fri leje betaler i gennemsnit 50% af deres disponible indkomst i husleje. Dette betyder nedgang i boligforbruget, fraflytning fra kommunen og endelig har den høje husleje den konsekvens, at den hæmmer byens økonomiske vækst i kraft af borgernes manglende mulighed for øvrigt forbrug. Muligheden for at stille krav om 40% alment byggeri Kommunen bør stille krav til Folketinget om, at det bliver muligt for kommunen at betinge sig 40% alment byggeri. Genetablere bytteretten At kunne bytte bolig fremmer borgernes muligheder for at blive i kommunen. Kommunen bør derfor kræve, at Folketinget genetablerer bytteretten i lejeboliger. Denne er i dag i realiteten sat ud af kraft på grund af bestemmelserne om modernisering (Lejelovens §19, stk. 2) Giv lejerne mulighed for at udskifte benzinbiler med elbiler Det er i dag ikke muligt, at en lejer mod sin udlejers vilje får opsat ladestander. Københavns Kommune sigter mod CO2-neutralitet, men den nuværende lejelovgivning arbejder mod målet. Københavns Kommune bør derfor arbejde for, at alle kommunens borgere via en lovændring får mulighed for at etablere ladestandere til el-biler.

Indsendt af:

Anders Zitawi

Dato: 31. august 2024

Svarnummer:

1

Virksomhed / Organisation :

DOGM

By:

Kbh. K

Postnr.:

1432

Høringssvar til Københavns Kommuneplan – Fremtidens Klimavenlige Hovedstad Den Overordnede Grundejerforening på Margretheholm (DOGM) har med stor interesse læst Københavns Kommuneplan – Fremtidens Klimavenlige Hovedstad. Den Overordnede Grundejerforening på Margretheholm repræsenterer ca. 2000 beboere i lejerboliger, ejerlejligheder, rækkehuse og kollegium. Margretheholm er det tættest beboede område og nærmeste nabo til de store nye byudviklingsområder på Refshaleøen og Lynetteholm, som Kommuneplanen behandler. DOGM bakker positivt op om at bygge nye boliger og skabe en blandet by. DOGM deler ambitionen og målene om at sikre grønne og blå arealer i byen. På den baggrund opfordrer Den Overordnede Grundejerforening til: 1. At metrolinjen M5 lægges under jorden i en tunnel gennem området ved Margretheholm og Margretheholm Havn, så store grønne arealer og Margretheholm Havn bliver bevaret. 2. At udvidelsen af Refshalevej sker med størst mulige fokus på at begrænse brug af grønne og blå rekreative naturarealer. 3. At der i forbindelse med udviklingen af Refshaleøen kommer et skærpet fokus på at bevare lokalmiljøet og de rekreative arealer ved Margretheholm og minimere gener fra tung transport, øvrig trafik, støj m.v. 4. At lokale interessenter, herunder Margretheholm, inddrages i tidlig dialog om de beslutninger, der påvirker området. Opfordringen kommer med appel til, at der skabes sammenhæng mellem de mål og ambitioner, der opsættes i Københavns Kommune, de beslutninger, Københavns Kommune træffer, og de planer, der realiseres. Opfordringen kommer med afsæt i følgende udpluk fra målbeskrivelserne i Fremtidens Klimavenlige Hovedstad (udsnit fra Københavns Kommuneplan): “Naturindhold i byen: Naturindholdet i byens grønne og blå struktur skal generelt beskyttes og fremmes, så grundlaget for en bevarelse og udvikling heraf er til stede. Ved store byudviklingsprojektet skal en vurdering af potentiale for udvikling af naturindhold og grønne forbindelser indgå i planlægningen” “Kvalitet af grønne områder: Byens grønne områder og byrum skal imødekomme borgernes behov og have en kvalitet, der gør dem både attraktive, afvekslende og robuste. I kommunale bygge- og anlægsprojekter skal der generelt tilstræbes en grøn byudvikling, hvor forskellige former for bynatur integreres og udvikles ud fra de konkrete muligheder i projektet." “Byens grønne træk: Byens grønne træk, herunder også. deres samspil med vandet i byen, har såvel betydning for byens visuelle karakter og identitet som for dens potentiale for naturindhold. Kommunens Arkitekturpolitik 2017-2025 (Arkitektur for Mennesker) sætter de grønne træk ind i en overordnet struktur i samspil med andre prægende bymæssige træk, der også i ny byudvikling kan medvirke til, at grønne elementer understøtter byens karakter og sammenhænge. Kommunens Træpolitik 2018-2025 sætter særligt fokus på træer som både byrumsmæssigt og biologisk særlige værdifulde elementer, der må bevares, fornys og suppleres i byens drift og planlægning.” “Biodiversitet: i København - strategi 2022-2050: Formålet er at fremme en grønnere by med højere biodiversitet og dermed en mangfoldighed af arter og levesteder for dyr og planter. Biodiversitetsstrategi fokuserer på fire temaer: 1) bevare og forbedre den eksisterende biodiversitet m. m. Udnyttelse af havnens potentiale: Andre grundejere langs havnen skal ligeledes sikre gode muligheder for at stille deres arealer til rådighed for arrangementer og aktiviteter, der kun bør begrænses hvor væsentlige sikkerheds- eller miljøhensyn kræver det. Ved nybyggeri og ændret anvendelse bør der planlægges for aktiv brug af havnen som del af byrummet. Kulturaarv: At byen udvikles med blik for værdierne i de sjælfulde steder med særlig lokal betydning, som afspejler byens forskellighed og historie” DOGM uddyber gerne og stiller sig til rådighed for yderligere dialog. DOGM anser derfor en højbane som en væsentlig afvigelse fra Københavns Kommunes ambitioner, hvis et areal på 25.000 m2 naturmiljø fjernes, adgangen til havnen begrænses, halvdelen af havnen fyldes op i en situation, hvor der er et muligt alternativ. DOGM opfordrer også til meget skånsom og hensynsfuld udvidelse af vejen på Refshalevej, der rummer frededebygninger, mindesmærker, grønne arealer, rekreativt vandmiljø. Med venlig hilsen Anders Zitawi, formand for Den Overordnede Grundejerforening på Margretheholm (DOGM) Om foreningen Den Overordnede Grundejerforening på Margretheholm (DOGM) dækker Lejerne i Udsigten, Ejerne i Udsigten, Konstabelbygningen (kollegium), De Sorte Byhuse, E/F Søflygade og E/F Konstabelhaven. Den Overordnede Grundejerforening Margretheholm (DOGM) er en grundejerforening for ejere og ejerforeninger på Margretheholm, der er et af Christianshavns nyere byområder. Området tæller ca. 2000 beboere med en høj andel af børnefamilier og unge mennesker, der bor i rækkehuse, ejerlejligheder, lejeboliger og på kollegium. Margretheholm er et område, der er bygget op med udgangspunkt i små private terrasser, men store fællesarealer som samlingssted for beboerne. Margretheholm er et område i fortsat udvikling, hvor Københavns Kommune bl.a. er i gang med at opføre nye kommunale institutioner.

Søgefelt

Del

Forslag til Kommuneplan 2024

Høringsfrist: