Forslag til Kommuneplan 2024

Høring om Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad

Høringstype

Kommuneplan

Område

Hele byen

Tidsperiode for høringen

29. august 2024 til 24. oktober 2024

Indsendelsesfrist for høringssvar

24. oktober 2024
Skriv høringssvar

Borgerrepræsentationen har den 22. august 2024 besluttet at sende Kommuneplan 2024 – Fremtidens klimavenlige hovedstad med miljøvurdering i 8 ugers offentlig høring.

Referat fra Borgerrepræsentationens behandling af sagen inklusiv godkendte ændringsforslag kan ses her.

Kommuneplanforslagets indhold
Forslag til Kommuneplan 2024 sætter rammerne og retningslinjerne for hovedstadens udvikling de næste 12 år og bygger videre på visionen fra Kommuneplanstrategi 2023 for Københavns fysiske udvikling; ”Fremtidens klimavenlige hovedstad” med særligt fokus på disse fem temaer:

  • Hovedstadens byudvikling og mobilitet
  • Boliger og sammenhængende by
  • En by med erhverv og studiemiljø
  • En sund klimaby med plads til natur, kultur og fritid
  • Udvikling med respekt for byens sjæl

Du kan læse mere om Forslag til Kommuneplan 2024 på KP24.kk.dk, hvor den digitale kommuneplan fremgår herunder kortportalen med kort over kommuneplanerammer og retningslinjer. Kortportalen er opdateret med de, af Borgerrepræsentationen den 22. august 2024, godkendte ændringsforslag - du kan orientere dig i kortportalen her.

Offentlig høring
Alle interesserede opfordres til at deltage i debatten og komme med bemærkninger, forslag og idéer til Kommuneplan 2024. Alle skriftlige bemærkninger vil indgå i den videre behandling af planen. Du kan læse mere om høringen og den videre proces i vedlagte høringsbrev.

Borgermøder mv.
Den offentlige høring har til formål at engagere offentligheden i dialogen om indholdet i Kommuneplan 2024. I løbet af høringsperioden vil der blive holdt en række arrangementer om kommuneplanforslaget. Du kan holde dig orienteret om tid og sted for arrangementerne her.

Relateret materiale:

Kontakt