Høringssvar vedrørende Forslag til Kommuneplan 2024

Oprettet: 16. september 2024
Svarnummer:
8

Indsendt af

René

Postnr.

2200

By

Kbh n

Høringssvar

For at få en klimavenlig by er det vigtigt at gi cyklister og gående gode og sikre fremfærdselsveje. Særligt vigtigt er det at gi de blødeste trafikanter denne tryghed. Det gøres for gående, ved at de fortove -alle borgere betaler skat for, at vi har til formålet - holdes fri til fremfærdsel. Og cyklister mulighed for at komme frem gennem byen - og kunne parkere deres cykel - uden at genere andre feks gående. I de seneste 10 år er fremfærdsel for cykler gjort aldeles utryg - efter tmf's arkitekter for år tilbage var særdeles flittige med linealerne og fandt enhver lille plet på bykortene og fik streget dem op til parkering - som derefter blev realiseret af brolæggere som en tornado gennem byen. Mange steder i byen har cyklister siden tornadoen måttet køre slalom ud og ind mellem parkerede biler - med stor fare og risiko til følge - for at blive knaldet ned af bildøre der åbnes eller biler der passerer i høj fart bagfra. I samme periode er det kommercielle blevet forfordelt særligt restaurations- og cafékapitalen som har fået frit lejde til at invadere fortovsarealer med caféborde, udekøkkener, serveringsstationer, blomsterkummeindhegninger, rygezoner og store stander reklameskilte på en sådan måde at gående må bruge kørebane og cykelstier for at passere og komme gennem byen. Derudover bliver fortovsarealer brugt til henstilling af affaldsbeholdere der afventer tømning af renovationsarbejdere og affaldsdeponi med store junkbags fyldt af byggeaffald og brædder med søm - fra personer der renoverer boliger eller forretninger. Alt sammen forhold der gør det særdeles utrygt og vanskeligt for cyklister og gående at færdes i byen. Særligt for de helt bløde trafikanter som børn, ældre, handicappede og barnevognstrillere. Og forhold der gør at byens borgere vælger cyklen og fødderne fra hvis det er muligt. Og vælger mindre klimavenlige befordringsmuligheder. Man kan som skattebetaler undre sig over hvor meget det kommercielle har fået lov til at invadere det fælles byrum som alle byens borgere betaler for ifht hvor mange af byens borgere der bruger det kommercielle som fylder ekstraordinært meget i byrummet. Ligesom at jeg som skatteborger undres over at gående er blevet andenrangsborgere og gangarealer er blevet en losseplads for affald i transit - parkeringsarealer er åbenbart topprioritet fremfor sikkerhed og klimavenlighed.