Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Baggesensgade - lokalplan 627

Lokalplanen skal gøre det muligt at opføre et beboerhus samt ejendomskontor i tilknytning til den almene boligafdeling Blågården på arealet.

Høringsfrist:

26. maj 2023
Indsendt af:
Marianne Holst
Dato: 26. maj 2023
Svarnummer:
17
By:
København N
Postnr.:
2200
Nej tak til Danmarks største almene festlokale Meningen med beboerhuset har altid fra Blågårdens side været at få et kæmpestort festlokale, beboerne kan leje for billige penge til private fester. De har allerede et festlokale. Der mangler heller ikke lokaler til foreningerne, faktisk er Blågården ikke engang sikker på, at de eksisterende foreninger vil flytte med over i beboerhuset. Men derimod mangler der grønne udeområder til børn og unge i kvarteret. Der mangler også ro og nattesøvn for os beboere i de 66 familieboliger i bebyggelsen Prater. Det er os på adresserne Stengade 6 til 22.    Jeg synes ikke, at nogle voksnes ønske om flere og større fester kan retfærdiggøre, at børn og unge mister den meget populære boldbane, og et af kvarterets få grønne åndehuller forsvinder. Ej heller, at vi beboere, der kun har Stengade mellem os og det påtænkte festlokale, belastes med endnu mere støj. Spillestedet Stengade ligger i vores gård med en rummelig forplads ud til gaden. Vi har rigelig med larm fra deres gæster, der står udenfor og råber. Værst er de dunkende basrytmer, der trænger sig ind gennem væggene til vores lejligheder, fordi spillestedet har svært ved at overholde lovkravet om ikke at spille for åbne døre. Sådan har det været med jævne mellemrum gennem de 13 år, jeg har boet her. Spillestedet er kommunens lejere og kommunens forpligtelse at holde styr på.  Når det ikke lykkes for forvaltningens ansatte, tvivler jeg stærkt på, at en frivillig bestyrelse i Blågården kan gøre det bedre med deres festlokale til 120 siddende gæster. Snarere tværtimod.  Blågården har i forvejen et festlokale til 50 personer i Blågårdsgade 36. Festerne skal ikke være større i et så tæt bebygget beboelseskvarter. Så må man efter min mening ud på det private marked og leje et lokale.    Jeg undrer mig meget over, at forpersonen for Nørrebro Lokaludvalg i sit høringssvar bakker om beboerhuset efter have skrevet med nogen på Facebook og have ”hørt” noget.   Det er ikke et lokaludvalg værdigt at træffe sine beslutninger på så overfladisk en måde – endda uden at kontakte os i Prater eller andre tætboende naboer. Jeg forventer, at I beslutningstagende politikere går mere seriøst til værks, sætter jer ind i tingene og baserer jeres overbevisninger på et velkvalificeret grundlag. En lokalplan skal udtrykke politikernes vision for et område. Og den vision kan umuligt være: Endnu højere bygningsprocent og mindre luft og grønt. Flere børn og unge uden andet at lave end hænge ud på gaden Og en crazy partyzone med både spillested og Danmarks største almene festlokale blæsende ind i områdets familieboliger. Vi i Prater kan havne i den ulidelighed, at vi får tunge basrytmer og fulde-råberi fra gården og bryllupsmusik, dyttende biler og fyrværkeri fra gaden. Pest i det ene øre og kolera i det andet.   Det kan I altså ikke byde os. Så enten må I lukke Spillestedet Stengade eller sige nej til Blågårdens beboerhus. Da I har muligheden for sidstnævnte, håber jeg, I stemmer dette lokalplansforslag ned.        De bedste hilsner Marianne Holst Stengade 14, 4. tv Nørrebro
Læs høringssvar fra Marianne Holst
Indsendt af:
Jørgen Oranje
Dato: 26. maj 2023
Svarnummer:
16
Virksomhed / Organisation :
Beboer
By:
København N
Postnr.:
2200
vedr. lokalplanforslag omhandlende arealet Baggesensgade/Stengade. Til Teknik-og Miljøudvalget, og Borgerrepræsentationen i København.-: Jeg ønsker hermed at protestere imod at lokalplanen ændres for at tillade byggeri af et beboerhus og et ejendomskontor.- dette af følgende grunde: • grønt område .-Sigtelinier-biodiversitet- Idræt.  Indre Nørrebro er et af Københavns mest massivt bebyggede områder,-med færrest “grønne åndehuller for mennesker og dyr. • GRØNT ÅNDEHUL-En yderligere nedlæggelse af også dette grønne åndehul-til fordel for et “beboerhus” og et “ejendomskontor” er intet mindre end (endnu) et overgreb på den Nørrebro-befolkning som i forvejen skal tåle eftervirkningerne af de hårdhændede saneringer i den samtidshistoriske “Sorte Firkant”- BEVAR DET GRØNNE ÅNDEHUL FOR MENNESKER OG BIODIVERSITET. • SIGTELINIER OG SAMMENHÆNGE I BYRUMMET- DEN NY TRAFIKPLAN FOR “DEN SORTE FIRKANT”- Det omhandlede areal er en del af  det sammenhængende grønne anlæg langs Stengade -fra Baggesensgade til Korsgade.-Dette anlæg danner sammen med den - succesfuldt ny-restaurerede -såkaldte “Folkets Park” på den modsatte side af Stengade, et sammenhængende åbent byrum. Når den lige påbegyndte- men godt nok meget meget uigennemtænkte trafiksanering er færdig,…vil Stengade være forvandlet til en “stillegade”- og de 2 grønne anlæg-på hver sin side af Stengade vil “smelte sammen til en helhed.…….og udsigten til sådan et “åndehul” har åbenbart ikke været til at stå for -……for “udviklerne”. • IDRÆT-: “Nørrebro United” - Der ligger et mindre idrætsanlæg på arealet.En mini-put-fodboldbane. Jeg mener at huske, at især Socialdemokratiet førte en indædt kamp med Danmarks Naturfredningsforening om oprettelse af 2 helårs fodboldbaner i NørrebroParken?- Iøvrigt med absolut gode og fortsat valide argumenter,-: “Det er kriminalitets-og “bande”forebyggende at “stenbroens unge” skal have bedre adgang til idrætsfaciliteter-og for især de udsatte drenge er fodbold den vigtigste adgangsvej til positive fælleskaber !- Jeg er sikker på at TMU kan huske argumentationen ? BEVAR DET ÅBNE BYRUM FOR MENNESKER OG UNGDOMSIDRÆT • BYGGERIET-: Massivet i den almene boligforenings bebyggelse-som lokalt bærer øgenavnet “Weidekamps Lejerkaserner” - bør langt fra udstrækkes yderligere. Det ville tværtimod være ønskeligt med en udtynding som vi ser det vellykket eksekveret i andre “Getto-bebyggelser”.-En sådan “udtynding” kunne starte med,at den “almene forening “ “udfasede” det nødvendige antal lejemål til brug for deres øgene arealbehov for “Boligadministration” • “FOLKET HUS” og begrebet “Beboerhus”.- Det er nærliggende at pege på,at der-lige på den modsatte side af Stengade- allerede ligger et “Beboerhus”- “Folkets Hus”)-som er-og næsten altid har været-  stærkt nødlidende.- Det vil være  naturligt,og et positivt bidrag til lokalområdet,hvis “den almene Boligforening” ville lægge sine kræfter i at “nyttiggøre” dette eksisterende beboerhus- fremfor at  belaste  endnu et af vores sparsomme grønne områder med sin massive beslaglæggelse. Venligst fra Jørgen Oranje- jorgenoranje@gmail.com-ring gerne 40251727            Almene Boligforening at lægge sine kræfter og resourcer i at                                  Det påtænkte byggeri medfører endnu en nedlæggelse af   
Læs høringssvar fra Jørgen Oranje
Indsendt af:
Ida Fløche Møller
Dato: 25. maj 2023
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Treetagers beboerhus i det grønne parkareal i Stengade, frem for fodboldbanen er en dårlig idé. Se venligst vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Ida Fløche Møller
Indsendt af:
Grete Jørgensen
Dato: 25. maj 2023
Svarnummer:
14
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Hermed 63 høringssvar fra beboerne i Praters 66 lejemål (se vedhæftet fil) Beliggende: Stengade 6, 8, 10, 12, 14, 16, 20 & 22. Tillige 36 høringssvar fra beboere i og omkring Blågården, indsamlet af en gruppe beboere i Blågården (se vedhæftet fil) Alle 99 underskrivere er imod, der bygges beboerhus/festlokale og ejendomskontor på boldbanen i Stengade, sådan som lokalplansforslag Baggesensgade beskriver.   På beboernes vegne: Ida Fløche Marianne Holst Grete Jørgensen Prater   Vedhæftet: underskrifter fra samtlige 99 underskrivere.
Læs høringssvar fra Grete Jørgensen
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 25. maj 2023
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Lokaludvalg
By:
København N
Postnr.:
2200
Se vedhæftede høringssvar.
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Sofie Hjorth
Dato: 24. maj 2023
Svarnummer:
12
By:
Kbh N
Postnr.:
2200
  Det er en helt utrolig dårlig idé at ødelægge det eneste sted, hvor de unge kan bruge god energi. Boldburet bliver brugt så meget, at der ofte er kø. Uden det boldbur forviser man de unge til at bruge deres tid på meget mindre fornuftige ting.  Det er så dejligt med i det mindste bare få grønne spots. 
Læs høringssvar fra Sofie Hjorth
Indsendt af:
Stefanie Høy Brink
Dato: 24. maj 2023
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København V
Postnr.:
1555
Se venligst vedhæftede høringssvar fra Københavns Museum.
Læs høringssvar fra Stefanie Høy Brink
Indsendt af:
KIRSTEN MONRAD JENSEN
Dato: 18. maj 2023
Svarnummer:
10
Virksomhed / Organisation :
2200 København N
By:
København N
Postnr.:
2200
Det vil være en meget stor fejl at placere en bygning på det foreslåede sted. .  Byfornyelsen rev ned og skabte luft og grønne transparente områder. Vi har en forpligtelse til at bevare dem. Projektet vil nedlægge områdets eneste boldbane for større børn . Det er slet ikke acceptabelt. Det er her der skabes integration , leg og samvær. Det er her børn fra kvateret mødes og kontakter opstår.  Det sker ikke i Korsgadehallen hvor man kun kan komme når man er tilmeldt , legepladsen i Wesselsgade er for små børn og Blågårds Plads er udover legepladsen, for voksne. De børn der bruger boldbanen, har ikke et andet sted at gå hen.  Bygningklodsen vil spærre og ødelægge det åbne grønne kik der er skabt ned gennen Stengade, og lukke af for boliger i Baggesensgade . Man vil undres over hvorfor der pludselig ligger en bygning der,  og når man så hører at det er ejendomskontor, beboerlokaler  og festlokale giver det altså ikke mening og forståelse. Huset som sådan er pænt , men det er malplaceret. Det optager al for meget plads,  i en i forvejen smal grøn kile.  Bebyggelsesprocenten i området er allerede overskredet. Ejendomskontor, mødelokaler og festsal for beboere, er formål som  kan opfyldes på anden vis. Der har ligget ejendomskontor på Blågårds Plads i måske 40 år, og hvis der ikke er plads, må der kunne findes muligheder andre steder. Festlokaler og mødelokaler . Der er masser af medborgerhuse i kvarteret og kommunen opfordrer til at man gratis låner lokaler på skolerne. Skåret ind til benet er det måske behovet for festsal der skal opfyldes, men vi skal da ikke ofre lys og luft og boldbane for en festsal .  Det er min opfattelse at beboerhuset er en gammel tanke,ide,drøm som har slumret i mange år, og som nu er vakt til live. Jeg håber, der er fornuftige beslutningstagere der er parart til at sige , ok tiden er en anden, vi har levet uden i 40 år, så kan vi nok også leve uden  de næste 40 år.  og hvis det er helt umuligt at opgive drømmen om festsalen, så grav den dog ned, og placer den under nyttehaverne. Så bliver naboerne ikke generet af støjen.  Boldbanen kan ikke placeres på taget af en bygning. Boldbanen skal være i niveau med terræn og lige til at gå til for børnene. Jeg håber der findes en helt anden placering til huset, eller at projektet opgives/ gentænkes. For eksempel ved at financiere lydisolering,  så eksisterende lokaliteter kan bruges som festlokaler, og hjælpe brugere med at booke lokaler på skolerne, leje ind i kontorfællesskaber mv. . Det er så nemt bare at bygge nyt, vi bør blive bedre til at finde alternative muligheder,  indenfor allerede eksisterende rammer.  
Læs høringssvar fra KIRSTEN MONRAD JENSEN
Indsendt af:
Grete Jørgensen
Dato: 14. maj 2023
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Hej Det er for mig uforståeligt, at der påtænkes at bygge et såkaldt beboerhus med tilhørende Boligkontor på hjørnet af Baggensgade og Stengade.    Der er åbenlyse mangler i redegørelsen/ lokalplanområdet og kvarteret (side 3 og 4), herunder nævnes selvfølgelig Blågården ( det er en FSB boligafdeling, som ønsker denne bygning), det grønne parkstrøg langs Stengade ( som egentlig bare er et ekstra fortovsstrøg), på modsatte side af det tænkte beboerhus er spillestedet Stengade samt Folkets park.  Intet sted - som i overhovedet intet sted står der nævnt, at der også på modsatte side af Stengade er der beliggende to familiebolig blokke med Ialt 66 lejemål. De to boligblokke hedder Prater og er som Blågården en del af FSB. Det er af stor betydning at man forholder sig til de gener vi som beboere får hvis, beboerhuset lige over for bliver en realitet. Der nævnes heller ikke i materialet til høring at beboerhuset, som en væsentlig del, skal indeholde en stor samlingssal med plads til 360 stående eller 120 siddende gæster. En i alt 3 etages bygning, som man kan se i plantegning fra arkitektfirmaet Peter Kjær, planlægges opført. Hvilket vil medføre skyggegener (se skyggediagram side 10/11). Tillige gener fra det store festlokale, der skal være på 2. sal ( se vedlagte plantegninger over bygningen). Som nærmeste nabo til Spillestedet Stengade, ved jeg at der er en hel del larm derfra om aftenen/ natten. Som beboere er der klaget over larmen flere gange til selve Spillestedet, men også til støjvagten. Jeg er plaget af støj fra deres råbende gæster, der står udendørs og ryger og drikker. Vi har høj musik fra Folkets park.  Fra starten af projekt beboerhus til Blågården, har jeg/vi (den tidligere afdelingsbestyrelse i Prater) fået at vide fra indragelseskonsulenten fra Munthe og Kaas, at hovedformålet med byggeriet er at få en stor samlingssal til festlige begivenheder, f.eks. bryllupper. Da dette ikke findes i forvejen. Konsulenten fortalte at vi skulle regne med at festsalen, ville være udlejet, ofte og mindst hver weekend.  Til sammenligning kan jeg fortælle at der på Spillestedet Stengade kan være Ialt 350 stående gæster, fordelt i hel huset. Det vil blive dobbelt op på antal mennesker, der skal benytte sig af udendørs rummet til rygning, snak, råb evt. skænderier, sang, musikstøj og en øget tilgang at køretøjer fra cykler, der smides rundt omkring til masser af biler der kommer ind fra oplandet til fester i beboerhuset. Dyttende biler til bryllupperne, og fyrværkeri, vil i høj grad blive endnu mere intens end det er tilfældet pt. Alt dette til stor gene, for os beboere i Prater, og temmelig sikkert også for beboere i nærområdet. Skal der klages over larm og andet så vil vi som naboer stå svagt, som vi kender det fra Spillestedet, det er nemlig private aktører, der står for de enkelte arrangementer, og de private aktører forholder sig nødvendigvis ikke til de regler og lovmæssige forskrifter, der  forefindes, hvilket betyder at klagegangen bliver besværliggjort.   At det store festlokale ikke nævnes i høringsmaterialet overhovedet, er en alvorlig fejl, dermed er fejlfortolkningen for  avendelsen af beboerhuset åbenlys. I høringsmaterialet får man klart en fornemmelse af opførelse af et beboerhus og et ejendomskontor, og ikke et kæmpemæssigt festlokale, der vil skabe uro og larm. Et så stort festlokale inde midt i et beboelsesområde er for mig uhørt, og høre hjemme, for mig at se, i et industrikvarter.   Her på indre Nørrebro mangler der åndehuller. Det er paradoksalt at man ved at bygge beboerhus, fjerner det nuværende boldbur (se foto side 3), der samler områdets børn og unge til leg og spil på banen, fordi indre Nørrebro i den grad mangler grønne åndehuller i forvejen. Paradoksalt når man kender historien fra bysaneringerne i området tilbage i 1960’erne og 1970’erne med at rive gamle bygninger ned for at bygge nyt. Der skulle nemlig luft og lys til, i det tæt bebyggede område på indre Nørrebro. For så 50 år senere at plastre luft, lys og åndehuller inde med nye bygninger.   Boldburet har fået kunstgræs af Nørrebro United, og er  blevet et aldeles attraktiv åndehul. Det benyttes af dagtilbud til leg på boldbanen. Børn fra områdets skoler, kommer og spiller bold i nogle af deres bevægelsestimer. Eller de ældste elever kigger forbi i spisefrikvarteret, og kan lige nå en omgang fodbold. Eftermiddag kommer yngre børn fra området og træner fodbold med Nørrebro United. Områdets børn og unge kommer og spiller fodbold om eftermiddagen, aftenen og i weekenderne. Det er af stor vigtighed, at denne mulighed er eksisterende for børn og unge, i stedet for kun at have den mulighed at hænge rundt på må og få i området.  Det ville være dejligt, hvis der kunne oprettes flere af sådanne åndehuller frem for at nedlægge dem.   I høringsmaterialet (side 3) står ligeledes nævnt at Blågårdens ejendomskontor skal have lokaler i det nye beboerhus. Dette er en fejl af stor betydning, da det ikke er Blågårdens ejendomskontor alene, men en sammenslutning af det, der hedder et driftsfællesskabet for FSB på indre Nørrebro, hvilket betyder at alle FSB boligafdelinger på indre Nørrebro er tilknyttet.    Mit forslag er at se bort forslaget til lokalplan Baggensgade, og i stedet benytte sig af allerede eksisterende lokaler. Blågården råder i forvejen over lokaler på Blågårdsgade, der pt. udlejes til blomsterbutik, restaurant og galleri, disse lokaler kunne i stedetbruges til beboerhus aktiviteter. Da der forhåbentlig skal etableres metro, kunne Blågården, eller hele driftfællesskabet på indre Nørrebro, købe/mageskifte med Københavns kommune, sådan at KK købte arealet ved Baggensgade til metrobyggeriet, og FSB til gengæld fik grunden hvor Spillestedet Stengade i dag er beliggende til at kunne bygge ejendomskontor for hele driftfællesskabet. De ledige lokaler fra det nuværende Boligkontor, kunne også indgå i Blågårdens ønske om beboerlokaler. Og festlokalet, Blågården kunne jo købe sig et hus til fester i et industrikvarter, hvor der ikke er naboer der forstyrres.   På denne måde bygges der ikke nye og dermed flere bygninger i det i forvejen tæt bebyggede område på indre Nørrebro, og man vil kunne bevare et af de få udendørs åndehuller, som boldburet udgør. Mvh Grete Jørgensen  
Læs høringssvar fra Grete Jørgensen
Indsendt af:
Helle bolther christensen
Dato: 18. april 2023
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
privat Billed kunstner
By:
København
Postnr.:
2200
Umiddelbart ser det  nye beboerhus projekt godt ud. MJåske lidt stort ! Men kunne man da for pokker ikke have indtænkt en boldbane på taget af det nye beboerhus. Det gør man i andre storbyer . Bruger taget til projekter som boldbaner og grønne urbane haver
Læs høringssvar fra Helle bolther christensen
Indsendt af:
Thomas Due
Dato: 17. april 2023
Svarnummer:
7
By:
København N
Postnr.:
2200
Det vil være helt utroligt ærgerligt at miste et af børnenes åndehuller i Blågårde., et område der i forvejen har for få åndehuller for børn Fodboldbanerne i Stengade er her hvor kvarterets børn mødes på tværs af alder og kulturelle skel. Hvis ikke fodboldbanerne var der, ville jeg og mine børn ikke kende så mange af Blågårdens børn, både drenge og piger. Det vil være et kæmpe tab og Wesselsgade fodboldbane er for lidt til kvarterets børn, som ender med at lede dig på gaden og fucke tingene op i kedsomhed.
Læs høringssvar fra Thomas Due
Indsendt af:
Julie Høy-Carrasco
Dato: 17. april 2023
Svarnummer:
6
By:
København N
Postnr.:
2200
Det er utroligt ærgelig at nedlægge fodbold buret i Stengade.   Det er en af de meget få faciliteter for unge i området og det benyttes stort set hele dagen af børn og unge i alle aldre og fra forskellige boligområder. På den måde er det et samlingssted hvor forskellige segmenter mødes og får brændt noget krudt af på en sund måde.   Det ville være så ærgerligt at fjerne det fristed for at bygge et egendomskontor. Hvor skal de unge så gå hen? 
Læs høringssvar fra Julie Høy-Carrasco
Indsendt af:
Metroselskabet I/S
Dato: 13. april 2023
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet I/S
By:
København S
Postnr.:
2300
Att.: Lea Christensen Hermed fremsendes Metroselskabets bemærkninger til forslag til lokalplan Baggesensgade.
Læs høringssvar fra Metroselskabet I/S
Indsendt af:
Hans Sjørvad
Dato: 5. april 2023
Svarnummer:
4
By:
København N
Postnr.:
2200
Utrolig ærgerligt at bygge på de sparsomme grønne og åbne arealer, der er tilbage i området. Især virkelig ærgeligt at fjerne boldbanen. Jeg bor i området og synes, det er så vigtigt at vi bevare vores fælles arealer, hvor der er plads til leg og gør byen til et rart sted at være. Der burde være flere af den slags og derfor en helt åndssvag beslutning at begynde at fjerne de allerede eksisterende.
Læs høringssvar fra Hans Sjørvad
Indsendt af:
Christian Kristensen
Dato: 5. april 2023
Svarnummer:
3
By:
København N
Postnr.:
2200
Undskyld mig, men nej tak! Vi er dækket ind i skygger fra bygninger på hele Nørrebro. Det ville nu være rart, at kunne blive ramt af solen bare nogle steder.
Læs høringssvar fra Christian Kristensen
Indsendt af:
Berit Jelsbak Mortensen
Dato: 3. april 2023
Svarnummer:
2
By:
København
Postnr.:
2200
Hej  Jeg forstår ikke, at det igen og igen er nødvendigt at lave nye byggeprojekter på Nørrebro, som for altid vil udslette de alarmerende få grønne og rekreative områder vi endnu har tilbage i vores bydel? Hvorfor er det ikke muligt at anvende eksisterende bygninger og omdanne dem til nye formål? Der er masser af spændende kvm v Blågårds Plads, ved Koncertkirken og/eller Korsgade-hallen - er det ikke muligt at bruge disse til beboerhus og administration?  Tænk kreativt og skån lokalmiljøet. Det er dog - i det mindste - glædeligt at læse at beboerhuset vil blive opført iht. bæredygtigheds-standarder - måske endnu have træfacade!?  Det ville også gøre en forskel hvis huset var lavere end de planlagte 3 etager - både ift. de lavere omkringliggende bygninger i Stengade (herberg, spillested, sti-system) og ift. de omliggende haver og grønne områder. Desuden er det helt afgørende at så mange træer og grønt bevares - iflg. høringsplanen prioriteres dette til dels: "Lokalplanområdet indeholder i alt 19 større træer, hvoraf 13 træer står som en markant markering af parkforløbet langs Stengade. 6 af de 19 træer står på parkeringsarealet mod Baggesensgade, og disse træer udpeges ikke som bevaringsværdige. Derudover er det eksisterende boldbur inden for lokalplanområdet afgrænset af et kraftigt beplantningshegn bestående af små bøgetræer. Disse udpeges ikke som bevaringsværdige. Lokalplanen udpeger de 13 træer, som står langs Stengade og Baggesensgade, som bevaringsværdige." Jeg synes ikke at området p.t. bruges optimalt (boldbane, P-plads), det kunne sagtens bidrage mere til lokalområdet og dets beboere ved en mere indbydende indretning. Men at plastre de åbne/grønne kvm til med en stor 3-etagers bygning er ikke nogen løsning.  Et beboerhus er en god ide, men find eksisterende bygninger til formålet.  mvh Berit
Læs høringssvar fra Berit Jelsbak Mortensen
Indsendt af:
Kasper Lidegaard
Dato: 30. marts 2023
Svarnummer:
1
By:
København N
Postnr.:
2200
Hvis denne bygning opføres på Baggesensgade vil der jf. Skygge diagrammerne komme skygge i vores lille gårdhave på s Slotsgade, samt fjerne muligheden for de lokale børn kan spille fodbold på banen som bliver nedlagt.  Der burde være muligt at indrette ejendomskontor og beboerlokaler i de eksisterende bebyggelser som blågården råder over. Den grønneste bygning er nok den der aldrig blir opført.  Det synes jeg er trist.  Mvh Kasper 
Læs høringssvar fra Kasper Lidegaard