Høringssvar vedrørende Baggesensgade - lokalplan 627

Oprettet: 14. maj 2023
Svarnummer:
9

Indsendt af

Grete Jørgensen

Postnr.

2200

By

København N

Høringssvar

Hej

Det er for mig uforståeligt, at der påtænkes at bygge et såkaldt beboerhus med tilhørende Boligkontor på hjørnet af Baggensgade og Stengade. 

 

Der er åbenlyse mangler i redegørelsen/ lokalplanområdet og kvarteret (side 3 og 4), herunder nævnes selvfølgelig Blågården ( det er en FSB boligafdeling, som ønsker denne bygning), det grønne parkstrøg langs Stengade ( som egentlig bare er et ekstra fortovsstrøg), på modsatte side af det tænkte beboerhus er spillestedet Stengade samt Folkets park. 

Intet sted - som i overhovedet intet sted står der nævnt, at der også på modsatte side af Stengade er der beliggende to familiebolig blokke med Ialt 66 lejemål. De to boligblokke hedder Prater og er som Blågården en del af FSB.

Det er af stor betydning at man forholder sig til de gener vi som beboere får hvis, beboerhuset lige over for bliver en realitet.

Der nævnes heller ikke i materialet til høring at beboerhuset, som en væsentlig del, skal indeholde en stor samlingssal med plads til 360 stående eller 120 siddende gæster.

En i alt 3 etages bygning, som man kan se i plantegning fra arkitektfirmaet Peter Kjær, planlægges opført. Hvilket vil medføre skyggegener (se skyggediagram side 10/11). Tillige gener fra det store festlokale, der skal være på 2. sal ( se vedlagte plantegninger over bygningen).

Som nærmeste nabo til Spillestedet Stengade, ved jeg at der er en hel del larm derfra om aftenen/ natten. Som beboere er der klaget over larmen flere gange til selve Spillestedet, men også til støjvagten. Jeg er plaget af støj fra deres råbende gæster, der står udendørs og ryger og drikker. Vi har høj musik fra Folkets park. 

Fra starten af projekt beboerhus til Blågården, har jeg/vi (den tidligere afdelingsbestyrelse i Prater) fået at vide fra indragelseskonsulenten fra Munthe og Kaas, at hovedformålet med byggeriet er at få en stor samlingssal til festlige begivenheder, f.eks. bryllupper. Da dette ikke findes i forvejen. Konsulenten fortalte at vi skulle regne med at festsalen, ville være udlejet, ofte og mindst hver weekend. 

Til sammenligning kan jeg fortælle at der på Spillestedet Stengade kan være Ialt 350 stående gæster, fordelt i hel huset. Det vil blive dobbelt op på antal mennesker, der skal benytte sig af udendørs rummet til rygning, snak, råb evt. skænderier, sang, musikstøj og en øget tilgang at køretøjer fra cykler, der smides rundt omkring til masser af biler der kommer ind fra oplandet til fester i beboerhuset. Dyttende biler til bryllupperne, og fyrværkeri, vil i høj grad blive endnu mere intens end det er tilfældet pt. Alt dette til stor gene, for os beboere i Prater, og temmelig sikkert også for beboere i nærområdet. Skal der klages over larm og andet så vil vi som naboer stå svagt, som vi kender det fra Spillestedet, det er nemlig private aktører, der står for de enkelte arrangementer, og de private aktører forholder sig nødvendigvis ikke til de regler og lovmæssige forskrifter, der  forefindes, hvilket betyder at klagegangen bliver besværliggjort.

 

At det store festlokale ikke nævnes i høringsmaterialet overhovedet, er en alvorlig fejl, dermed er fejlfortolkningen for  avendelsen af beboerhuset åbenlys. I høringsmaterialet får man klart en fornemmelse af opførelse af et beboerhus og et ejendomskontor, og ikke et kæmpemæssigt festlokale, der vil skabe uro og larm. Et så stort festlokale inde midt i et beboelsesområde er for mig uhørt, og høre hjemme, for mig at se, i et industrikvarter.

 

Her på indre Nørrebro mangler der åndehuller.

Det er paradoksalt at man ved at bygge beboerhus, fjerner det nuværende boldbur (se foto side 3), der samler områdets børn og unge til leg og spil på banen, fordi indre Nørrebro i den grad mangler grønne åndehuller i forvejen. Paradoksalt når man kender historien fra bysaneringerne i området tilbage i 1960’erne og 1970’erne med at rive gamle bygninger ned for at bygge nyt. Der skulle nemlig luft og lys til, i det tæt bebyggede område på indre Nørrebro. For så 50 år senere at plastre luft, lys og åndehuller inde med nye bygninger.

 

Boldburet har fået kunstgræs af Nørrebro United, og er  blevet et aldeles attraktiv åndehul. Det benyttes af dagtilbud til leg på boldbanen. Børn fra områdets skoler, kommer og spiller bold i nogle af deres bevægelsestimer. Eller de ældste elever kigger forbi i spisefrikvarteret, og kan lige nå en omgang fodbold. Eftermiddag kommer yngre børn fra området og træner fodbold med Nørrebro United. Områdets børn og unge kommer og spiller fodbold om eftermiddagen, aftenen og i weekenderne. Det er af stor vigtighed, at denne mulighed er eksisterende for børn og unge, i stedet for kun at have den mulighed at hænge rundt på må og få i området. 

Det ville være dejligt, hvis der kunne oprettes flere af sådanne åndehuller frem for at nedlægge dem.

 

I høringsmaterialet (side 3) står ligeledes nævnt at Blågårdens ejendomskontor skal have lokaler i det nye beboerhus. Dette er en fejl af stor betydning, da det ikke er Blågårdens ejendomskontor alene, men en sammenslutning af det, der hedder et driftsfællesskabet for FSB på indre Nørrebro, hvilket betyder at alle FSB boligafdelinger på indre Nørrebro er tilknyttet. 


 

Mit forslag er at se bort forslaget til lokalplan Baggensgade, og i stedet benytte sig af allerede eksisterende lokaler. Blågården råder i forvejen over lokaler på Blågårdsgade, der pt. udlejes til blomsterbutik, restaurant og galleri, disse lokaler kunne i stedetbruges til beboerhus aktiviteter. Da der forhåbentlig skal etableres metro, kunne Blågården, eller hele driftfællesskabet på indre Nørrebro, købe/mageskifte med Københavns kommune, sådan at KK købte arealet ved Baggensgade til metrobyggeriet, og FSB til gengæld fik grunden hvor Spillestedet Stengade i dag er beliggende til at kunne bygge ejendomskontor for hele driftfællesskabet.

De ledige lokaler fra det nuværende Boligkontor, kunne også indgå i Blågårdens ønske om beboerlokaler.

Og festlokalet, Blågården kunne jo købe sig et hus til fester i et industrikvarter, hvor der ikke er naboer der forstyrres.
 

På denne måde bygges der ikke nye og dermed flere bygninger i det i forvejen tæt bebyggede område på indre Nørrebro, og man vil kunne bevare et af de få udendørs åndehuller, som boldburet udgør.

Mvh

Grete Jørgensen