Jeg undrer mig over at man vurderer at en miljørapport ikke er relevant, og hævder at bebyggelsen (og dermed de tilhørende mennesker som skal frekventere området) ikke påvirker det eksisterende miljø.
Desuden undrer det mig at det konkluderes at lysforhold (for husene i Møllegade) ikke påvirkes væsentligt ved det nye byggeri samt indbliksgener fra diabetescenteret til boligerne iht deres diagrammer som tydeligt viser at det har stor skyggeeffekt.
Begge ovenstående punkter er særligt underlige når der i samme helhedsplan er besluttet at man ønske at certificere byggeriet. I præcis dette tilfælde er analyse og dokumentation alfa og omega for DGNB-point. Når man i lokalplanen vurderer at der ikke er krav til en miljørapport, kunne man så ikke forestille sig, ud fra et bæredygtigshedsperspektiv, at en sådan rapport er yderst relevant uanset?
Ligesom at der må opstå nogle trafikale knudepunkter som jeg ikke mener er ordenligt undersøgt. Hvad med parkeringsforhold til fx skolen som ikke kan løses ved et underjordisk p-anlæg (kiss’n’ride mm), og hvad betyder dette for trafiksikkerheden i området herunder tilkørselsforhold, lydgener for de omkringliggende naboer og institutioner ved en skole i den størrelse i fuld brug. Der skrives at de skal løses, men lokalplan fastsætter ikke nogle krav til efterlevelse? Hvad definerer “at løse det” mon?
De biveje og stikveje som ikke ligger direkte ved byggefelterne, men må forvente påvirket af trafik til og fra de nye bygninger, hvorfor har man Ikke undersøgt trafik-påvirkning samt sikkerhed på disse knudepunkter. Der må forventes mange børn i alle aldre på gåben og cykler, hvorfor det virker useriøst at man ikke forholder sig til trafiksikkerhed generelt for hele området og ikke kun ud for byggefelterne.
Brugen af parken, hvordan kan det vurderes at placeringen af to så store byggerier med de beskrevne brugere, ikke forventes at påvirke De Gamles Bys sociale og fysiske miljø. Forarbejdet for planen virker ikke fyldestgørende eller retvisende. Det mangelfulde oplæg giver ikke brugere og borgere en reel mulighed for at vurdere det endelige byggeris faktiske (forventede) aftryk på områdets grønne områder eller eksisterende asfalterede områder (herunder trafikale forhold). Hvordan forholder vej og park sig til disse udfordringer?
Mhp at alt offentligt byggeri skal DGNB-certificeres fra 2023, og bruger- og inddragelsesprocesser (lokal miljø og lokale interessenter) er særligt væsentligt ift DGNB-score, virker planforslaget underligt forhastet og forceret, med mangler på væsentlige områder som netop er særlige vigtige for bæredygtigt byggeri.
Med henvisning til hvilket beregningsgrundlag eller praksis er man kommet frem til parkeringsbehovene? Bilparkeringen for grundskole er fastsat til 1 plads pr. 607 m2.
Bilparkeringen er for Center for Diabetes fastsat efter en konkret vurdering på baggrund af anvendelse, beliggenhed i byen, antal ansatte og besøgende. Bilparkering er fastsat til 1 plads pr. 233 m2. Hvilken konkret vurdering? Kan vi få indblik i den?
Det fremgår af helhedsplanen at parkering ikke måtte løses ved afvikling af de grønne arealer, alligevel læses så i lokalplansforslaget, at Parkeringspladserne etableres på terræn til Center for Diabetes. Hvad er begrundelsen for denne afvigelse?
Hvordan skal det forstås, når det af planen fremgår at ændringer ved de bevaringsværdige bygninger (skole-byggefelt) skal ordnes via en dispensation? Det står beskrevet at bygningerne ved Sjællandsgade er i SAVE-kategori 3 og er bevaringsværdige, men de påtænkes alligevel at rives ned. Hvordan hænger det sammen at dispensere fra at bevare en bevaringsværdig bygning? Vil plan uddybe dette forhold ift rammeplanernes formål samt SAVE registerets formål (med lov skal land bygges, ikke med dispensation skal land bygges). Private bygherres som fx gerne vil have altan på en SAVE kat 3 bygning vil af myndigheden blive afvist ved fx gennemskæring af gesismser o.lign. Samme forvaltende myndighed skal så give dispensation til nedrivning af tre hele bygninger i samme SAVE kategori. Hvordan redegøres for en praksis der så tydeligt differentierer imellem offentlig bygherres og privatpersoners rettigheder for lige behandling (vi er jo alle lige for loven).
