Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Høring af miljøkonsekvensrapport for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel

Høring af miljøkonsekvensrapport for Kalvebod Brygge Skybrudstunnel med tilhørende udkast til VVM-tilladelse

Høringsfrist:

2. december 2019
Indsendt af:
Susan Bjerre Brinck
Dato: 2. december 2019
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bo Bedre Bedst
By:
København V
Postnr.:
1601
København Kommune Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Høringssvar: Konsekvenser af Skybrudstunnel fra Gammel Kongevej/Vodroffsvej til Kalvebod Brygge. Det første man har lyst til at påpege er, at: 1. Skybrudstunnelen er formentlig et rigtig godt forsvar af den del af byen 2. Men også at, anlæggelsen som den er planlagt, er brutal overfor det skrøbelige miljø den skal anlægges i. 3. Man kunne have ønsket sig en mere sensitiv tilgang. Uddybende: 1. Det nævnes specifikt at man fravælger at vurdere konsekvenserne for biodiversi-teten af flora og fauna. Når man lægger ud med ikke at ville undersøge det – så får man naturligvis heller ikke indsigt i det. Men skaderne kan blive betydelige – nu blot uundersøgt! 2. Det er på forhånd velkendt at Sankt Jørgens Sø er habitat for truede arter blandt andet flodkrebs og at søen har et langsomt vandskifte. At vurdere at dette sårba-re vandmiljø ikke påvirkes af byggeriet er enten et uunderbygget postulat eller rent gætteværk. 3. Tvært imod behøver man ikke at være tekniker for at kunne regne ud at byggeriet vil påvirke søens liv, ligesom det vil påvirke alt andet i det omliggende miljø: fugle- og flagermuseliv, grundvandstand, træer og huse, mens det står på. Det er nær-mest dumt at påstå noget andet. Hvor store miljøkonsekvenser det vil summe op i kan jeg ikke vurdere, men i en seriøs forundersøgelse burde det indgå som et særligt undersøgelsesfelt. 4. Dette høringssvar er ikke et forsvar for ikke at anlægge skybrudstunnelen. Men det er et forsvar for at gøre det på en ansvarlig måde så man løbende følger kon-sekvenserne i søen og det omliggende miljø med det formål at kunne gribe korri-gerende ind, når og hvis man observerer ødelæggende følgevirkninger. Med venlig hilsen Susan Bjerre Brinck Vester Søgade 74, 3. tv. 1601 København V
Læs høringssvar fra Susan Bjerre Brinck
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 2. december 2019
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Vesterbro Lokaludvalg
By:
Kbh. v
Postnr.:
1758
Vedhæftet
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Tove Grasten
Dato: 2. december 2019
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1610
28.11 -2019 Vedr. Kalvebod brygge skybrudstunnel - Fokus på byggeplads ved Skt. Jørgens sø Sagsnummer: 2018-0238144 HØRINGSSVAR FRA BEBOERE I EJENDOMMENE GAMMEL KONGEVEJ 31 OG BAGERSTRÆDE 9 Vi skal hermed afgive høringssvar i forhold til miljøkonsekvenserne af ovennævnte projekt. Idet langt hovedparten af de forventede påvirkninger stammer fra anlægsfasen, er der i svaret særlig fokus på denne. Generelle betragtninger: -koordination Vi har generelt en stor bekymring for manglende koordinering med Skt. Jørgens Sø projektet og vil opfordre til at disse projekter sammentænkes allerede nu. F.eks. vil der i tilfælde af det foretrukne scenarie 3 eller 4 for Skt. Jørgens sø skulle etableres tilslutningsværker til Kalvebodstunnellen. Dette er ikke afspejlet i den nuværende projektplan og der er derfor stor risiko for, at der efterfølgende skal opstartes nye arbejder. For at reducere den samlede miljøpåvirkning bør beslutninger, projektering og gennemførsel for de to projekter samordnes langt bedre. Givet det lange tidsperspektiv i Skybrudsplanen bør en evt. resulterende forsinkelse være at betragte som et mindre problem - Økonomisk set bør en samordning også give besparelser. -Overordnet udførsel Der bør undersøges om man kan udføre projektet udelukkende med tunnelboring fra Kalvebod brygge projektet. Fordelene ved dette vil være store og bør undersøges reelt. - Skønnes at ville medføre mindsket behov for byggepladsanlæg på såvel Halmtorvet som ved Skt. Jørgens sø. - Vil i betydelig grad reducere støj og vibrationspåvirkninger og negativ påvirkning af omgivelserne i øvrigt. - Vil gøre det muligt at sejle alt den udborede jord direkte til opfyldning ved Lynetteholmen – derved vil en hel del lastbilstrafik og CO2-udledninger blive sparet. - Behovet for en større byggeplads ved Kalvebod brygge kan let imødekommes og vil genere langt færre beboere og erhvervsliv end det foreslåede projekt. -Støj og luftforurening Københavns Kommune har nyligt vedtaget en plan om at reducere CO2 udledningerne mv fra anlægsarbejder. Dette ses på ingen måde afspejlet i projektet, der er helt traditionelt udført. Skal Københavns Kommune leve op til egne målsætninger er projektet her en oplagt lejlighed til at komme i gang -ikke mindst når det netop er for at afbøde klimaforandringerne af projektet gennemføres. Der kan peges på følgende muligheder for forbedringer - Skærpe normen for lastbilers og andre entreprenørmaskiners udledning. Der stilles kun krav om Euro 4 hvilket ikke er ambitiøst. Der vil hermed kunne anvendes forholdsvis gamle lastvogne hvilket generelt øger både udledninger og støj. - Krav om anvendelse af elektrisk materiel i stedet for dieseldrevet. Der kan her f.eks. peges på kranen, der skal hejse tunnelmuck op om natten bør være elektrisk, ligesom også presseværket til at indføre tunnelringe bør være det. - Der bør ikke bores om natten bortset fra den kritiske strækning under Det nye Teater - Det vil i høj grad mindske beboerstøjgener at der ikke skal ske servicering af boremaskine og optagning af tunnelmuck om natten. En forlængelse af anlægsperioden er langt at foretrække. -Fysiske skader ved støj (se også under specifikke bemærkninger) Der henvises løbende I Miljøvurderingsrapporten til WHO, men der er ikke en lægelig vurdering af det konstante støjniveau på 70 decibel over længere perioder. Der er mange ældre og selvstændige i området herunder de ansatte i butikker og restauranter. Disse grupper er meget udsatte for fysiske følger ved vedvarende støj og i værste fald alvorlige hjertesygdomme, som støj er mest skyld i ifølge WHO. -Klimabelastning Det bemærkes med en vis forundring - ikke mindst givet baggrunden for projektet - at der ikke gøres rede for hvordan klimabelastningen ved selve projektet kan minimeres. Dette er ellers en målsætning for Københavns Kommune bl.a. fremhævet af overborgmesteren på den nylige C40 konference i København. En reduktion af klimabelastningen kunne blandt andet søges opnået gennem klimavenlige arbejdsmetoder (transport, elektriske materiel i videst muligt omfang) samt anvendelse af klimavenlig beton. -Økonomisk kompensation I modsætning til metroprojektet forudses ikke økonomisk kompensation til særlig udsatte naboer under den givne anlægsbestemmelse. Dette er uacceptabelt da projektets længde og gener vil påvirke et mindre antal erhvervsdrivende i betydelig grad. Det er ikke rimeligt at de alene skal bære byrden for kollektivets behov. - Der bør derfor på grundlag af en konkret vurdering kunne tilbydes erstatning. For ejendommen Gammel Kongevej 31 kan forudses betydelige gener for butik i gadeplan samt for restaurant i Bagerstræde 9, der er afhængig af udeservering. Specifikke bemærkninger (se under fysiske skader ved støj). -Støj Vi er uenige i at de beregnede støjbelastninger kan klassificeres som moderate - De er ifølge vores opfattelse væsentlige. Der er i modelberegninger angivet støjniveauer på 70+ DB målt på facaden på ejendommen Gammel Kongevej 31 i en længere periode. Der er også en periode på 90 dage med støjende arbejder om natten, og det skal her bemærkes, at flere af lejlighederne har soveværelser som vender mod byggepladsen. For at afbøde og reducere konsekvenserne af dette foreslår vi følgende: - At bygherre reducerer støjniveauet til MAX 60 decibel og 40 decibel weekender og aftener. - At bygherren opsætter støjmålingsudstyr på facaden af Gl Kongevej 31 og Bagerstræde 9 ved 2. sals højde, så det løbende kan dokumenteres om reglerne overholdes af entreprenøren. - Udpege en kontaktperson for dialog omkring støj. - Reducere støjniveauet gennem stærkt øget anvendelse af elektrisk udstyr og elimination af tomgang for dieseldrevet udstyr og lastbiler. - Varsle særligt støjende arbejder mindst en uge i forvejen a.h.t. planlægning af aktiviteter hos beboerne. - Indskrænke den støjende del af byggeperioden til kl. 9-16 på hverdage. -Vibrationer Vi mener der er betydelig risiko for at vibrationer og ændrede grundvandsforhold fører til sætninger og revner i ejendommen -som i øvrigt er bevaringsværdig:3. Vi ønsker derfor: - at bygherren for begge ejendomme sikrer meget nøje uvildig opmåling og fotodokumentation af facader både udenfor og indenfor i de enkelte lejligheder på alle etager, i opgang og i kælder. Herunder må der ske en indvendig fastlæggelse af evt. tidligere opståede sætninger, som har været uoprettelige, så vi kan sammenligne med evt. nye skader. - Denne dokumentation bør stilles til rådighed i kopi for ejendommens bestyrelse og beboere. - At der bliver taget højde for, at der på sigt kan opstå sætningsskader pga. ændrede grundvandsforhold. - At der opsættes vibrationsmåler, som kan aflæses af ejendommens beboere i den relevante anlægsperiode. - At bygherren dækker sagsomkostninger i forbindelse med tvister om genopretning. Høringssvar fra beboere og forretninger i ejendommene Gammel Kongevej 31 og Bagerstræde 9: Annie og Helmut Lueken, Gl. Kongevej 31, 1.th. Sofia Claro og Lars Graugaard, Gl. Kongevej 31, 2. tv. Tine og Peter Sommer, Gl. Kongevej 31, 2. th. Kirsti Sparrevohn og Niels-Henrik Haastrup, Gl. Kongevej 31, 3.tv. Jette Faurschou, Gl. Kongevej 31, 3. th. Tove og Regner Grasten, Gl. Kongevej 31, 4 tv. Steffen Jensen, Gl. Kongevej 31, 4. th. Dorte Meyer, Gl. Kongevej 31, 5 tv. Gina Ginelli og Marc Hansen, Gl. Kongevej 31, 5. th. Jupiter Cykler, Gl. Kongevej 31, st. Restaurant Mangia, Bagerstræde 9, st. Fam. Nguyen, Bagerstræde 9, 1. Agnethe Christensen og Sören Floderus, Bagerstræde 9, 2. Rie Mørck og Tim Eriksen, Bagerstræde 9, 3. Anna og Povl E. Overgaard, Bagerstræde 9, 4.
Læs høringssvar fra Tove Grasten
Indsendt af:
Claus Gybeck Bendstrup
Dato: 2. december 2019
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
HOFOR / Frederiksberg Forsyning
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringssvar vedlagt.
Læs høringssvar fra Claus Gybeck Bendstrup
Indsendt af:
Ole Damsgaard
Dato: 2. december 2019
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Danmarks Naturfredningsforening
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Danmarks Naturfredningsforening finder, at miljøkonsekvensrapporten for Kalvebod Skybruds-tunnel er mangelfuld på specielt to punkter. Begge vedrører selve anlægsfasen: Manglende vurdering af mulig påvirkning af flora og fauna, og manglende vurdering af mulig påvirkning af vandstanden i Skt. Jørgens Sø. Uddybes i det vedhæftede dokument
Læs høringssvar fra Ole Damsgaard
Indsendt af:
Merete Pedersen
Dato: 2. december 2019
Svarnummer:
7
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen Prangerhuset (Halmtorvet 26-30, Gasværksvej 35)
By:
København K
Postnr.:
1700
Vedr. retablering af Halmtorvet efter afvikling af byggeplads Der er på grund af oprettelsen af H17 stort behov for at se på udearealerne på Halmtorvet, og da byggepladsområdet mellem Gasværksvej og næsten hen til Viktoriagade skal retableres efter at byggepladsen bliver nedlagt, er det oplagt at se på, om det er muligt at lave et mere brugbart og trygt rekreativt område, og så vi kan få mindre narkosalg og urinering, og så det igen bliver muligt for os at bruge området. Vi foreslår derfor, at der i god tid inden udgravningerne er færdige lægges en plan for retablering af området, hvor beboere, brugere fra H17, restauratører, bl.a.H15 og BioMio, samt Mændenes hjem, som driver H17, inddrages. Med venlig hilsen Bestyrelsen, Prangerhuset
Læs høringssvar fra Merete Pedersen
Indsendt af:
Vanessa Selandia og Thorben Nielsen
Dato: 1. december 2019
Svarnummer:
6
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Pauseriet
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1900
Høringssvar fra Pauseriet.
Læs høringssvar fra Vanessa Selandia og Thorben Nielsen
Indsendt af:
Steen Egeberg
Dato: 30. november 2019
Svarnummer:
5
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen Prangerhuset (Halmtorvet 26-30, Gasværksvej 35)
By:
København V
Postnr.:
1700
Høringssvar vedr. opgravning af Gasværksvej til forbindelsen fra Istedgade til tunnelskakt (vedlagt)
Læs høringssvar fra Steen Egeberg
Indsendt af:
Rasmus Kjeldahl
Dato: 30. november 2019
Svarnummer:
4
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ejerforeningen Gammel Kongevej 27
By:
København V
Postnr.:
1610
Vedr. Kalvebod brygge skybrudstunnel - Sagsnummer: ​ ​2018-0238144 Høringssvar fra ejendommene Gammel Kongevej 25 og 27 - på vegne af ca 80 beboere fordelt på 20 beboelseslejligheder og 3 erhvervslejligheder. - Fokus på byggeplads ved Skt Jørgens sø Vi skal hermed på vegne af bestyrelsen for ejendommene Gammel Kongevej 25 og 27 afgive høringssvar i forhold til miljøkonsekvenserne af ovennævnte projekt. Idet langt hovedparten af de forventede påvirkninger stammer fra anlægsfasen er der i svaret særlig fokus på denne. Generelle betragtninger -koordination Vi har generelt en stor bekymring for manglende koordinering med Skt Jørgens Sø projektet og vil opfordre til at disse projekter samtænkes allerede nu. F.eks vil der i tilfælde af det foretrukne scenarie 3 for Skt Jørgens sø skulle etableres tilslutningsværker til Kalvebodstunellen. Dette er ikke afspejlet i den nuværende projektplan og der er derfor stor risiko for, at der efterfølgende skal opstartes nye arbejder. For at reducere den samlede miljøpåvirkning bør beslutninger, projektering og gennemførsel for de to projekter samordnes langt bedre. Givet det lange tidsperspektiv i Skybrudsplanen bør en evt resulterende forsinkelse være at betragte som et mindre problem - Økonomisk set bør en samordning også give besparelser -Overordnet udførsel Det bør undersøges om man kan udføre projektet udelukkende med tunnelboring fra Kalvebod brygge projektet. Fordelene ved dette ville være store og bør undersøges reelt. - Skønnes at ville medføre mindsket behov for byggepladsanlæg på såvel Halmtorvet som ved Skt Jørgens sø - Vil i betydelig grad reducere støj og vibrationspåvirkninger og negativ påvirkning af omgivelserne i øvrigt - Ville gøre det muligt at sejle alt det udborede jord direkte til opfyldning ved Lynetteholmen – derved ville en hel del lastbilstrafik og CO2-udledninger blive sparet. - Behovet for en større byggeplads ved Kalvebod brygge kan let imødekommes og vil genere langt færre beboere og erhvervsliv end det foreslåede projekt. -Støj og luftforurening Københavns Kommune har nyligt vedtaget en plan om at reducere CO2 udledningerne mv fra anlægsarbejder. Dette ses på ingen måde afspejlet i projektet, der er helt traditionelt udført. Skal Københavns Kommune leve op til egne målsætninger er projektet her en oplagt lejlighed til at komme i gang -ikke mindst når det netop er for at afbøde klimaforandringerne af projektet gennemføres. Der kan peges på følgende muligheder for forbedringer - Skærpe normen for lastbilers og andre entreprenørmaskiners udledning. Der stilles kun krav om Euro 4 hvilket ikke er ambitiøst. Der vil hermed kunne anvendes forholdsvist gamle lastvogne hvilket generelt øger både udledninger og støj. - Krav om anvendelse af elektrisk materiel i stedet for dieseldrevet. Der kan her f.eks peges på kranen, der skal hejse tunnelmuck op om natten bør være elektrisk, ligesom også presseværket til at indføre tunnelringe bør være det. - Der bør ikke bores om natten bortset fra den kritiske strækning under Det nye Teater - Det vil i høj grad mindske beboerstøjgener at der ikke skal ske servicering af boremaskine og optagning af tunnelmuck om natten. En forlængelse af anlægsperiodne er langt at foretrække. Klimabelastning Det bemærkes med en vis forundring. - ikke mindst givet baggrunden for projektet - at der ikke gøres rede for hvordan klimabelastningen ved selve projektet kan minimeres. Dette er ellers en målsætning for Københavns Kommune bl.a fremhævet af Overborgmesteren på den nylige C40 konference i København. En reduktion af klimabelastningen kunne blandt andet søges opnået gennem klimavenlige arbejdsmetoder (transport, elektriske materiel i videst muligt omfang) samt anvendelse af klimavenlig beton. -​Økonomisk kompensation I modsætning til metroprojektet forudses ikke økonomisk kompensation til særlig udsatte naboer under den givne anlægsbestemmelse. Dette er uacceptabelt da projektets længde og gener vil påvirke et mindre antal erhvervsdrivende i betydelig grad. Det er ikke rimeligt at de alene skal bære byrden for kollektivets behov. - Der bør derfor på grundlag af en konkret vurdering kunne tilbydes erstatning. For ejendommen Gammel Kongevej 27 kan forudses betydelige gener for butik i gadeplan samt for restaurant der er afhængig af udeservering. - Der er pt også erhvervsaktivitet på Gammel Kongevej 27 2 th hvor der arbejdes med coaching og teamudvikling. Dette vil også være umuligt i projektets mest støjende faser og der bør tilbydes erstatning for at afløfte udgifter til leje af alternative lokaler i perioden. Specifikke bemærkninger -​Støj Vi er uenige i at de beregnede støjbelastninger kan klassificeres som moderate - De er ifølge vores opfattelse væsentlige. Der er i modelberegninger angivet støjniveauer på 80-85 DB målt på facaden på ejendommen Gammel kongevej 27 i en periode på samlet set 30 uger. Der er også en periode på 90 dage med støjende arbejder om natten og det skal her bemærkes at hovedparten af lejlighederne har soverum som vender mod byggepladsen. For at afbøde og reducere konsekvenserne af dette foreslår vi følgende - At bygherren opsætter støjmålingsudstyr på facaden af Gammel Kongevej 27 (2.sal højde) så det løbende kan dokumenteres om reglerne overholdes af entreprenøren. - Udpege en kontaktperson for dialog omkring støj - Reducere støjniveauet gennem stærkt øget anvendelse af elektrisk udstyr og elimination af tomgang for dieseldrevet udstyr og lastbiler. - Varsle særligt støjende arbejder mindst en uge i forvejen aht planlægning af aktiviteter hos beboere og erhverv - Indskrænke den støjende del af byggeperioden til kl 8-16 hverdage -Vibrationer Vi mener der er betydelig risiko for at vibrationer og ændrede grundvandsforhold fører til sætninger og revner i ejendommen -som er bevaringsværdig. Der har indenfor de seneste fire år været ofret betydelige summer på ejendomsrenovering, herunder udbedring af sætningsskader og opretning af facaden både i nr 25 og nr 27 og der er i nr 27 planlagt udskiftning af tag i 2020. Særligt bemærkes at ejendommen nr. 25 er opført så langt tilbage som i 1868 og derved er den næstældste etageejendom langs søerne. Vi ønsker derfor - at bygherren for begge ejendomme sikrer meget nøje uvildig opmåling og fotodokumentation af facader både udenfor og indenfor i de enkelte lejligheder på alle etager, i opgang og i kælder. Herunder må der ske en ​indvendige fastlæggelse af de tidligere opståede sætninger, som har været uoprettelige, så vi kan sammenligne med evt. nye skader. - I den forbindelse skal også medtages de i gården (nr 25) beliggende huse. Det drejer sig om et østligt tre etages muret hus og et to etages bindingsværkshus. Disse to ejendomme udgøres af ejerlejlighed 12 i Ejerforeningen. - Denne dokumentation bør stilles til rådighed i kopi for ejendommenes bestyrelse og beboere. - At der opsættes vibrationsmåler, som kan aflæses af ejendommens beboere i den relevante anlægsperiode. - At bygherren dækker sagsomkostninger i forbindelse med tvister om genopretning. På vegne af beboere og erhverv i Ejerforeningerne Gammel kongevej 25 og 27 Dato Rasmus Kjeldahl Torsten Johnsen Formand GK 27 Formand GK 25
Læs høringssvar fra Rasmus Kjeldahl
Indsendt af:
Torben Dyring Kledal
Dato: 29. november 2019
Svarnummer:
3
Vedhæftede filer: 2
Virksomhed / Organisation :
KELLER Advokatfirma
By:
København V
Postnr.:
1553
Høringssvar vedrørende anlæggelse af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel
Læs høringssvar fra Torben Dyring Kledal
Indsendt af:
Christian Alexandersson
Dato: 26. november 2019
Svarnummer:
2
Vedhæftede filer: 3
Virksomhed / Organisation :
Landskrona stad
By:
Landskrona
Postnr.:
26180
Europasporet er et forslag til en jernbanetunnel for både person- og godstrafik mellem København og Landskrona i Skåne. Europasporet kan løse kapacitetsproblemet på Københavns Hovedbanegård ved at forbedre kapaciteten med 50-100% og samtidigt binde Øresundsregionen sammen med kortere rejsetider. Et større område på begge side af Øresund får pendlingsafstand til København og Malmø, hvilket forstærker hele Greater Copenhagen regionen. Baneområdet syd-sydvest for Københavns Hovedbanegård er essentiellt for at i fremtiden kunne øge Hovedbanegårdens kapacitet. Kapaciteten på Hovedbanegården er allerede meget anstrengt og en af få realistiske løsninger for at forbedre situationen er at udbygge stationen gennem en ny tunnel-stationsdel. Cirka en kilometer vest for København H passerer Sydhavnsmetroen under banegårdsområdet. En fremtidig banetunnel ind mod Københavns Hovedbanegård vil skulle passere over eller under Sydhavnsmetroen. Området mellem Sydhavnsmetroen og Hovedbanegården er dermed afgørende for at kunne bygge en banetunnel ved Hovedbanegården i fremtiden. Skybrudstunnellens placering i dette område begrænser mulighederne for en fremtidig banetunnels placering og hældning. Det er vigtigt for Københavns fremtidsmuligheder at styrke den kollektive togtrafik og øge kapaciteten på Hovedbanegårde, hvorfor også skybrudstunnellens er meget vigtig. Se illustration ”Plan_järnvägsområde” og ”Profil_metroskugga”. Illustrationen ”Profil_metroskugga” viser, hvordan skybrudstunnellens (dagvattenledning på svensk i illustationen) placering gør det umuligt med en banetunnel med 2,5% hældning. Metroens placering skaber en ”skygge”, hvor en ny jernbanetunnel ikke kan bygges uden at påvirke metroen. Udgangspunktet for det producerede baggrundsmateriale er udforningen af Metroens afgreningskamre syd for banegården. Den skygge som skabes af Sydhavnsmetroen bør udnyttes for placeringen af skybrudstunnellen for at sikre, at skybrudstunellen ikke begrænser mulighederne for en fremtidig tunneldel til Københavns Hovedbanegård. Det vil indebære, at skybrudstunnellen anlægges lidt dybere end, hvad der er planlagt med tunnellens overkant på mindst cirka -17 meter under klargøringscentret i stedet for cirka -14 meter. Ved at placere skybrudstunnellen længere vestpå øges handlingsfriheden for en kommende ny banetunnel yderligere og er derfor at anbefale for at styrke jernbanens fremtidsmuligheder. Illustration ”Profil_metroskugga_flyttad ledning” viser, hvordan en skybrudstunnel på -17 meter skulle tillade en banetunnel med 2,5% hældning samt, hvordan en placering af skybrudstunnellen længre vestpå giver banetunnellen større sikkerhed.
Læs høringssvar fra Christian Alexandersson
Indsendt af:
Steen Egeberg
Dato: 23. november 2019
Svarnummer:
1
Virksomhed / Organisation :
Bestyrelsen Prangerhuset (Halmtorvet 26-30, Gasværksvej 35)
By:
København V
Postnr.:
1700
Pumpesvigt? Er skybrudstunnel sikret mod øget oversvømmelse af det lavtliggende Gasværksvej/Istedgade/Halmtorv område ved pumpesvigt? Strømafbrydelse eller svigt af skybrudspumperne og deres styreautomatik ved et skybrud vil bevirke at skybrudstunneller ikke bliver tømt. Gasværksvej området - som også ved 2011 skybrud blev oversvømmet - ligger et par meter lavere end det opland, hvorfra regnvand ved skybrud vil komme, Frederiksberg Ø m.fl. og vand løber som bekendt nedad til det laveste sted. Ved et skybrud - hvor pumperne svigter - vil der vel stadig komme meget store mængder regnvand ind i skybrudstunnellerne oppe fra det højere beliggende område ved Skt. Jørgens Sø? Kan dette regnvand - ved pumpesvigt - blive presset over i spildevandsledninger og dermed op i kloakafløb i gadeplan Gasværksvej/Halmtorvet/Istedgade? Der er omtalt nogle "skybrudsklapper" i rapporten - hvordan er disse sikret således så regnvand ikke kan løbe "baglæns" fra skybrudstunnel op til kloakafløb? Det gælder også de omtalte "tømmepumper" som skal tilbagepumpe regnvand efter et skybrud fra skybrudstunnel til spildevandsledninger - er disse sikret så regnvand ikke kan passere disse ved svigt på skybrudspumper? Er der andre konstruktionsmæssige forhold i skybrudstunnellerne, som kan bevirke at højdeforskellen på et par meter mellem Frederiksberg Ø og Gasværksvej, ved uheldige omstændigheder kan sende større vandmasser "nedad" til Gasværksvej-området fra Frederiksberg Ø?
Læs høringssvar fra Steen Egeberg