Københavns Kommune får ny høringsportal

 

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Oprettet: 2. december 2019
Svarnummer:
12

Indsendt af

Susan Bjerre Brinck

Virksomhed / organisation

Bo Bedre Bedst

Postnr.

1601

By

København V

Høringssvar

København Kommune Vand og VVM Njalsgade 13 2300 København S Høringssvar: Konsekvenser af Skybrudstunnel fra Gammel Kongevej/Vodroffsvej til Kalvebod Brygge. Det første man har lyst til at påpege er, at: 1. Skybrudstunnelen er formentlig et rigtig godt forsvar af den del af byen 2. Men også at, anlæggelsen som den er planlagt, er brutal overfor det skrøbelige miljø den skal anlægges i. 3. Man kunne have ønsket sig en mere sensitiv tilgang. Uddybende: 1. Det nævnes specifikt at man fravælger at vurdere konsekvenserne for biodiversi-teten af flora og fauna. Når man lægger ud med ikke at ville undersøge det – så får man naturligvis heller ikke indsigt i det. Men skaderne kan blive betydelige – nu blot uundersøgt! 2. Det er på forhånd velkendt at Sankt Jørgens Sø er habitat for truede arter blandt andet flodkrebs og at søen har et langsomt vandskifte. At vurdere at dette sårba-re vandmiljø ikke påvirkes af byggeriet er enten et uunderbygget postulat eller rent gætteværk. 3. Tvært imod behøver man ikke at være tekniker for at kunne regne ud at byggeriet vil påvirke søens liv, ligesom det vil påvirke alt andet i det omliggende miljø: fugle- og flagermuseliv, grundvandstand, træer og huse, mens det står på. Det er nær-mest dumt at påstå noget andet. Hvor store miljøkonsekvenser det vil summe op i kan jeg ikke vurdere, men i en seriøs forundersøgelse burde det indgå som et særligt undersøgelsesfelt. 4. Dette høringssvar er ikke et forsvar for ikke at anlægge skybrudstunnelen. Men det er et forsvar for at gøre det på en ansvarlig måde så man løbende følger kon-sekvenserne i søen og det omliggende miljø med det formål at kunne gribe korri-gerende ind, når og hvis man observerer ødelæggende følgevirkninger. Med venlig hilsen Susan Bjerre Brinck Vester Søgade 74, 3. tv. 1601 København V