Den Hvide Kødby - lokalplan nr. 562 med kommuneplantillæg nr. 16 og miljørapport

Lokalplanen fastlægger rammer for udviklingen af Den Hvide Kødby, herunder overordnede rammer for nyt skole- og erhvervsbyggeri på 17.000 m2

Høringsfrist:

1. februar 2018
Indsendt af:
Bruno A. Schwede
Dato: 1. februar 2018
Svarnummer:
26
Vedhæftede filer: 4
By:
København
Postnr.:
1720
Der efterlyses, hvilke tiltag til forbedring af miljøet der er gjort i området, siden det i 1991 blev tinglyst som kemikalie-affaldsdepot, der ikke må bebygges. Især forekommer følsom anvendelse på en gasværks-undergrund som en harsarderet foretagende, da efter det oplyste, endda ikke er testet for forekomsten af Dioxin - et efter Århus-Protokollen kendt `down-stream´ produkt ved gasværker. Dioxin er lugtfri, men en stærk miljøgift. Volatile gasser fra undergrunden vil i årevis påvirke indeklimaet.
Læs høringssvar fra Bruno A. Schwede
Indsendt af:
Vesterbro Lokaludvalg
Dato: 1. februar 2018
Svarnummer:
25
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1758
Høringssvaret fremgår af vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Vesterbro Lokaludvalg
Indsendt af:
Københavns Ejendomme og Indkøb
Dato: 1. februar 2018
Svarnummer:
24
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1705
KEIDs kommentarer findes i vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Københavns Ejendomme og Indkøb
Indsendt af:
Rasmus Hansen
Dato: 31. januar 2018
Svarnummer:
23
By:
Ll. Skensved
Postnr.:
4623
Det fremgår af § 3, stk. 4 i forslaget til en ny lokalplan for Den Hvide Kødby, at "minimum 30 pct. af etagearealet i område I, II og III under ét, fastlægges til produktions-, engros- og udviklingsvirksomhed med dertil hørende administration indenfor fødevarebranchen." Umiddelbart lyder dette forslag som en god ide, hvor formålet er at bevare Kødbyens oprindelige anvendelse til fødevarer. En nærmere undersøgelse afslører dog en række uhensigtsmæssige konsekvenser af forslaget. Grundet adgangs- og lysforhold er kælderlokaler ikke egnet til fødevarerproduktion. Traditionelt har kældrene været anvendt til sekundære funktioner som f.eks. lager. I praksis har der i de seneste mange år kun været fødevareproduktion i stueetager og på 1. sal. Skal Kødbyen kunne opfylde startredegørelsens intentioner om en international oplevelsesdestination med kød og kreativitet, er stueetagerne mod Flæsketorvet reelt set de mest attraktive områder at etablere udadvendte aktiviteter i på grund af de store gennemsigtige spejlglasruder. Det er også i stueetagen mod Flæsketorvet og boderne, at lejen pr. m2 er højest. Af praktiske og byggetekniske årsager er der kun få produktionslejemål tilbage placeret på 1. sal. Risikoen for vandgennemtrængning til stuen og bygningernes mangeårige brug til fødevarer medfører store krav til gulvenes holdbarhed - noget som bygningerne i dag har vanskeligt ved at opfylde, medmindre der foretages massive og omkostningstunge investeringer i renovering af gulvene. Konsekvensen er, at arealer til fødevarevirksomheder enten skal findes i ledige lejemål i stueetagen, ved dyre renoveringer af eksisterende lejemål på 1. sal eller ved at tilbageføre renoverede lejemål, der tidligere er blevet ombygget til opvarmet kontorbrug, til fødevareproduktion. Der er kun to til at betale for sådanne ombygninger; lejere eller bygningsejer. Lejere af produktionslejemål ønsker typisk at drive virksomhed i Kødbyen på grund af beliggenheden eller indretningen af lejemålet. Skal en lejer med produktionsvirksomhed selv betale for en omdannelse af et kontorlejemål til et produktionslejemål, vil det det ikke være rentabelt i forhold til andre lignende lejemål i Københavnsområdet, og lejeren vil derfor fravælge Kødbyen af økonomiske årsager. Hvis bygningsejeren omdanner kontorlokaler til produktionslejemål, medfører det typisk meget store omkostninger pr. m2 (næsten som ved nybyggeri). Ved renovering/omdannelse skal lejemålet typisk opfylde gældende krav til fødevarer, indretning og (køle)teknik. Dette er som nævnt meget bekostligt, og da en kommune ikke må give tilskud til private erhvervsvirksomheder, er der kun én til at betale for udgifterne, og det er lejerne. Risikoen er derfor en øget leje for det enkelte lejemål og samlet for Kødbyen, hvis omkostningerne ikke kan bæres af det enkelte lejemål. Baggrunden er bl.a. at bygningsejer ikke må udleje ledige lokaler til andre erhverv end fødevarer, hvis procentdelen ikke er overholdt. I så fald skal bygningsejeren vente på, at der kommer en fødevarelejer, som kan anvende lokalet. I den mellemliggende periode risikerer lejemålet at stå tomt, selvom der er andre end fødevarelejere, som ønsker at leje det. Da efterspørgslen generelt er mindre for fødevarelejere end andre lejere, er der kun én måde at få lejemålet udlejet på, og det er ved at sænke lejen. Herved mister udlejer sin investering i lejemålet, eller må tage mindre for lejemålet, fordi lejeren skal foretage investeringer i lejemålet. Samlet set bliver der færre penge til bygningsejerens udvendige vedligeholdelse. Det kan medføre en negativ spiral, som til sidst risikerer at ende med, at Københavns Kommune må sælge Kødbyen. Hvordan kombineres ønsket om at fastholde en andel af fødevareerhverv, samtidig med at sikre, at lejemålene ikke står tomme, og at de udlejes til markedslejen? 1. Den angivne procentdel på 30 % af arealet til fødevareerhverv bør kun gælde fremadrettet, og ikke for de arealer, som allerede er udlejet. 2. Kælderarealer og arealer på 2. sal og derover bør udgå af det antal m2, som procentdelen beregnes af. 3. Procentdelen bør være vejledende, således at bygningsejeren gives mulighed for at vurdere, om et givent lejemål er egnet til at blive anvendt til fødevareproduktion, f.eks. i forhold til lys- og adgangsforhold, produktionsflow, logistik, opvarmningskilder, tidligere anvendelse, omkostninger til omdannelse til fødevareproduktion. Kan dette ikke godkendes, bør bygningsejeren gives adgang til at bede Økonomiudvalget om at tage konkret stilling fremfor at basere vurderingen på en matematisk model, der ikke tager højde for de faktiske forhold. 4. Der bør skelnes mellem primære og sekundære arealer i det enkelte lejemål. Kun ved at foretage en faktisk vurdering af det enkelte lejemåls potentiale til fødevarebrug, fremfor en matematisk model baseret på en procentdel af det samlede udlejningsareal, er det muligt at sikre de optimale betingelser for, at Kødbyen også i fremtiden er hjemsted for kød og kreativitet.
Læs høringssvar fra Rasmus Hansen
Indsendt af:
Lars Christensen
Dato: 31. januar 2018
Svarnummer:
21
By:
København V
Postnr.:
1717
Københavns Kommune har sendt lokalplansforslaget for Den hvide Kødby i høring, og det er med stor beklagelse, at jeg kan konstatere, at Københavns Kommune ønsker at ødelægge et af kommunens fremtrædende kulturhistoriske mindesmærker, der tilmed er udpeget som et af kun 25 nationale industriminder i Danmark. Det virker således modstridende, at Københavns Kommune ønsker at nedrive en række særdeles bevaringsværdige bygninger i Den hvide Kødby samtidig med, at det i indledningen til lokalplansforslaget oplyses af kommunen, at lokalplanen blandt andet har til formål at ”sikre, at eksisterende byggeri af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi bevares” (side 3). Flere af de bygninger som ønskes nedrevet på hjørnet af Skelbækgade /Ingerslevsgade er ifølge lokalplansforslagets oplysninger (side 10) vurderet til at have en høj (og i visse tilfælde middel) bevaringsværdi jf. SAVE-registreringen. Det virker til, at Københavns Kommune ikke er opmærksom på hvad en SAVE-registrering er, eller i hvert fald tilsidesætter den udpegning af bevaringsværdige bygninger som tidligere er sket i Den hvide Kødby. SAVE-udpegningen er således ikke en manual til hvilke bygninger man skal nedrive, men tværtimod hvilke bygninger man skal passe på og tage hånd om for at bevare for fremtiden. Betegnelsen middel og høj bevaringsværdi betyder netop, at der skal passes på disse bygninger. Jeg skal derfor opfordre kommunen til at sætte sig ind i SAVE-registreringen og vejledningen på området som findes på Slots- og Kulturstyrelsens webside: https://slks.dk/kommuner-plan-arkitektur/bevaringsvaerdige-bygninger/save/ Det virker ikke til, at Københavns Kommune ved udformningen af lokalplanstillægget har sat sig ind i de særlige historiske forhold og særlige bevaringsværdier, som findes i Den hvide Kødby. Således vil kommunen med det planlagte skolebyggeri fjerne indgangen til Kødbyen. Den hvide Kødby, var opbygget som en samlefabrik, hvor der blev taget hånd om produktionen fra dyrene kom ind med jernbanevogne i Staldgade til kødet forlod udgangene i hestevogne og biler ved Halmtorvet. Ved skolebyggeri på det planlagte sted, vil fortællingen om indgangen til Kødbyen blive fuldstændig fjernet, idet den underjordiske jernbanetunnel som fører fra baneterrænet og under krydset Skelbækgade/Ingerslevsgade frem til aflæsningsområdet i Staldgade, vil blive fuldstændig fjernet. Såvel tunnel som aflæsningspladsen i Staldgade er stadig synlige, og markante pejlemærker i fortællingen om Den hvide Kødby, som fortjener at blive bevaret og fremhævet i stedet for at blive fjernet og nedrevet. Jeg vil derfor opfordre forvaltningen og borgerrepræsentationen til endnu en gang at overveje om der virkelig skal ligge en skole midt i et nationalt industriminde, og genoverveje om der ikke er alternative placeringer andre steder i bydelen f.eks. på skolens eksisterende plads på Gasværksvej eller ved nybyggeri på det gamle baneterræn. På side 10 i lokalplansforslaget står der endvidere, at ”Dybbølsbro ligger som det højeste punkt i området […] Herfra er der lange kig ind over Kødbyen og ned langs Ingerslevsgade og baneterrænet. De lange kig skaber en forståelse for Kødbyens udstrækning og fremhæver Maskincentralen som et af områdets vigtigste, solitære og monumentale pejlemærker”. Jeg har svært ved at se hvorledes en 21 meter høj bygning på 5 etager på nogen måde kan understøtte denne fortælling om Kødbyen, og undrer mig over hvordan Maskincentralens vigtige funktion som solitært og monumentalt pejlemærke vil blive fastholdt og bevaret med et massivt og højt skolebyggeri. Nybyggeriet vil på ingen måde respektere fredningsværdierne, og vil ikke understrege samhørigheden med det samlede kulturmiljø. Jeg vil derfor opfordre til, at forvaltning og borgerrepræsentation inden beslutningen om en eventuel nedrivning, sætter sig ind i de store kulturhistoriske værdier som findes på stedet i Den hvide Kødby, og som vil gå tabt ved en vedtagelse af det foreliggende lokalplansforslag. Jeg skal i den forbindelse særligt henvise til bogen ”Den hvide Kødby” af Lene Skodborg udgivet af Nationalmuseet i 2000 med en redegørelse for områdets historie og bevaringsværdier. Derudover vil det påtænkte skolebyggeri blive markant højere end bebyggelsen ved siden af, og dermed ikke falde ind i den omgivende bebyggelse mod Skelbækgade, Dybbølsgade og Ingerslevsgade. Skolebyggeriet vil således fremstå som en massiv, bastant bygningsmasse, der er fremmed for såvel det nationale industriminde Den hvide Kødby som etageejendommene ved Yrsa Plads/Skelbækgade og Dybbølsgade. I lokalplansforslaget er det oplyst, at skolebyggeriet vil blive bygget i 5 etagers højde svarende til 21 meter. Ejendommen ved siden af (AB Carlsborg) er angivet til en højde på 21,4 m jf. tegningen side 42. Det er imidlertid forkert, at ejendommen AB Carlsborg er 21,4 m høj målt fra gadeniveau ved Yrsa Plads. Højden af bygningen er derimod kun 15,6 m (som er angivet i parentes side 42), idet der er stor niveauforskel mellem ejendommens gård (21,4 m) og gadesiden på 15,6 m. Skolebygningens voldsomme højde passer heller ikke ind i Den hvide Kødbys lave etagehøjde på 1-2 etager. Der er tidligere i Skelbækgade givet tilladelse til bl.a. et højere hotelbyggeri mv., men denne bygning ligger uden for det tidligere geografiske område for Den hvide Kødby, idet der tidligere lå en fabriksvirksomhed uden tilknytning til Kødbyen. Der har således ikke været højere byggeri i Den hvide Kødby, og bygningshøjden på 5 etager er derfor fuldstændig fremmed for Kødbyen og dens historie. Afslutningsvis skal jeg udtrykke stor betænkelighed ved oplysningen i lokalplansforslaget (side 3-4) om at byggeplanerne for en skole med idrætshal ikke er konkretiseret, men at man fra kommunens side alligevel ønsker, at ”igangsætte arbejdet med nedrivning af bevaringsværdige bygninger i forbindelse med skolebyggeri”. Det er stærkt utilfredsstillende, at kommunen ønsker at borgerne skal forholde sig til et lokalplansforslag uden at kommunen fremlægger en konkret plan for byggeriets udformning, udseende og fremtræden i området, som borgerne har mulighed for at forholde sig til. I øvrigt finder jeg det noget mærkværdigt, at det i lokalplansforslaget (side 3) påpeges, at lokalplanen har til formål at” sikre, at eksisterende byggeri af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi bevares”, når det et par linjer længere nede (side 3) fremgår at kommunen ønsker at ” igangsætte arbejdet med nedrivning af bevaringsværdige bygninger i forbindelse med skolebyggeri”. Hvordan vil Københavns Kommune forklare, at lokalplanen har til formål at bevare kulturhistoriske værdier, når man samtidig nedriver SAVE-registrerede bevaringsværdige bygninger i et kulturmiljø udpeget som et nationalt industriminde?
Læs høringssvar fra Lars Christensen
Indsendt af:
V. Nielsen
Dato: 31. januar 2018
Svarnummer:
20
By:
København V
Postnr.:
1717
Den Hvide Kødby - lokalplanforslag med kommuneplantillæg og miljørapport. 1.Skelbækgade er i forvejen plaget af voldsom støj og luftforurening grundet den massive trafik i gaden 24/7 samt støjen fra Dybbølsbro Station. Trafikken bliver tiltagende med Ikea-byggeriet. Så det er fuldstændig uforståeligt, at man påtænker bebyggelse der vil øge trafikgenerne endnu mere. 2.Charmen ved at bo i Skelbækgade er udsigt samt lysindfald som vi mister Tænk for en gang skyld på beboerne i det berørte område. 3.Man skulle måske overveje at overdække Dybbølsbro Station (hele banelegemet fra Hovedbanegården til Carlsberg). Støjgenerne vil mærkbart blive formindskede og man kunne lave grønne områder på det overdækkede område. Med venlig hilsen
Læs høringssvar fra V. Nielsen
Indsendt af:
Klaus Rix
Dato: 31. januar 2018
Svarnummer:
19
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
H15 ApS (under stiftelse)
By:
København V
Postnr.:
1700
KOMMENTARER TIL FORSLAG VEDR.: HALMTORVET 15 Der er sket meget siden ”Strategi for Den Hvide Kødby” blev udformet i 2011. Et nyt stort stofindtagelsesrum blev i 2014 besluttet og H17 åbnede 2. august 2016. Det har medført at en historisk bygning blev sat i stand og aktiveret frem for at stå tom og øde hen. Der kom mere liv, der kom også flere stofbrugere, men der var også stofbrugere i 2011 og ti år før. Generelt har Kødbyen åbnet og forandret sig markant siden 2011 og porten ved indgangen til den Grå og dengang lukkede del af Kødbyen blev først fjernet i 2015. Den 75 meter lange indgang fra Halmtorvet til Grå Kødby ligger imellem Halmtorvet nr. 15 og 17. Vi har forståelse for at Halmtorvet 15, før 2011, kunne have været svær at se potentialet i, bl.a. fordi kun mindre dele af bygningen blev benyttet som lager bag et hegn, og forhusets vinduer og hele baghuset var blændet af. For halvandet år siden fik vi en midlertidig lejekontrakt på bygningerne. Vi begyndte at fjerne de senere tilbyggede kølerum og betongulve, genåbnede vinduerne mm. og fandt en både sund, smuk og ikonisk fragtmandshal fra 1953. Der findes ikke mange lignende bygninger i brokvartererne, og vi undres over hvorfor disse to bygninger ikke har en højere bevaringsværdi. Vi mener, at de er en del af fortællingen om Kødbyen og de første danske selvbetjeningsbutikker, og derfor også bør ses som et nationalt industriminde. At rive dem ned vil være et sørgeligt tab for Kødbyen og København. Der er ni anbefalinger i strategien til et nyt byggeri, men vi mener at den eksisterende bygning allerede opfylder. Den eksisterende bygning har et samlet areal på ca. 1.600 m2, samt en lav tagflade på ca. 600 m2. Bygningens grundareal efterlader et rum mellem Halmtorvet 15 og 17 som i sin størrelse har potentiale til at udgøre et rekreativt udeareal med civilt liv og trivsel, som anbefalet i Teknik & Miljøforvaltningens egen udgivelse: ”Kreative områder på Vesterbro og Kgs. Enghave” Det er det vi arbejder for i H15 under overskriften: “Plads til Alle”. Følgende projekter er en del af denne strategi: • Cafeteria. Morgen, middag og aftenservice. • Gentænkt dagligvarebutik, med fokus på dansk økologi og biodynamik. • Blomsterbutik. • Kulturhus, med scene for musik, film, foredrag og debat. • Grønt produktionstag for urter, blomster og vilde bier hvor stofbrugere kan deltage i arbejdet. • Et rekreativt udeareal med civilt liv og trivsel. Med venlig hilsen Klaus Rix Projekt H15 +45 29911898
Læs høringssvar fra Klaus Rix
Indsendt af:
Martin Halberg
Dato: 31. januar 2018
Svarnummer:
18
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forælder
By:
København V
Postnr.:
1708
Som alternativ til at anvende hjørnegrunden på Skelbækgade og Ingerslevsgade til skole samt idrætshal foreslår jeg, at man placerer den nye skole på Halmtorvet 17ab samt tilstødende bygninger herunder midterskibet. Det planlagte vækst- og innovationshus samt stofindtagelsesrum foreslås samtidigt flyttet til hjørnegrunden. Både Halmtorvet 17ab og hjørnegrunden har den samme bevaringsværdi (se vedlagte kort fra https://kodbyen.kk.dk/artikel/fredningen-af-kødbyen), hvilket må betyde at det er muligt at nedrive Halmtorvet 17ab i stedet for bygningerne på hjørnegrunden hvis skolen fordrer et nybyggeri og ikke kan placeres i de eksisterende bygninger på Halmtorvet 17ab. Fordelene ved dette er at børnene ikke udsættes for den massive tunge trafik samt den hårdt forurenede grund hvorpå skolen planlægges at ligge. Samtidig slipper Det indre Vesterbro samt lejerne i Kødbyen for misbrugernes uønskede aktiviteter på ruten mellem Hovedbanegården samt Halmtorvet 17ab.
Læs høringssvar fra Martin Halberg
Indsendt af:
Bestyrelsen for Ejerforeningen Benzon Fabrikker, Halmtorvet 29
Dato: 30. januar 2018
Svarnummer:
17
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
1700
Se vedhæftede.
Læs høringssvar fra Bestyrelsen for Ejerforeningen Benzon Fabrikker, Halmtorvet 29
Indsendt af:
K. & P. Simonsen
Dato: 30. januar 2018
Svarnummer:
16
By:
København v.
Postnr.:
1717
Den Hvide Kødby - lokalplanforslag med kommuneplantillæg og miljørapport For os, der indtil videre er så heldige, at være beboere på Vesterbro i nærheden af Den Hvide Kødby med miljø i øverste klasse, så er det mere end trist og uansvarligt, at kalde det for udvikling i denne lokalplan! Det er vel snarere afvikling af en perle i vort dejlige København og Vesterbro. Nu er Den Hvide Kødby endelig blevet et sted, som er søgt af alle – ikke kun af os i dets nærhed, men også af vore mange turister. At der nu måske skal bygges skole – og erhvervsbyggeri på hele 17.000 m2 er ikke særligt gennemtænkt……. Trafikken her er enorm. Prøv at komme forbi området, ikke kun fra skrivebordet i Kommunen, men i virkeligheden. Kaos omkring de 2 lyskurve, og med både den trafik, der vil komme ved Scandic hotellet, når det er færdigt, og Ikea, så ser det temmelig sløjt ud for de skolebørn, der skal gå her. Mange skolebørn bliver afleveret om morgenen af deres forældre I BIL. Det selvom, der er tog i nærheden, da familielivets morgen er kaotisk, og alt skal nås. Det vil være mere end umuligt, at sætte børn af fra biler i dette område, medmindre, det er biler i fart………..!!! Forureningen i området i Den Hvide Kødby er i øverste skala, og er det ikke meningen, at ikke mindst børnene skal bevæge sig i ren luft i deres opvækst? Alt i alt, så er bygninger her i den størrelsesorden, som er skitseret, ikke at ønske – lad os (Københavns Kommune) da for én gangs skyld tænke sig om, og droppe disse virkelig meget lidt gennemtænkte byggeplaner. Tak.
Læs høringssvar fra K. & P. Simonsen
Indsendt af:
Susanne børlis
Dato: 29. januar 2018
Svarnummer:
15
By:
København
Postnr.:
1717
Der er så meget trafik og forurening så der kan man ikke lægge en skole.
Læs høringssvar fra Susanne børlis
Indsendt af:
Susanne Børlis
Dato: 29. januar 2018
Svarnummer:
14
By:
København
Postnr.:
1717
Vil gerne gøre indsigelse mod lokalplanforslaget da jorden er forurenet!
Læs høringssvar fra Susanne Børlis
Indsendt af:
Inger Wiene
Dato: 26. januar 2018
Svarnummer:
13
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København
Postnr.:
1555
Hermed Københavns Museums svar.
Læs høringssvar fra Inger Wiene
Indsendt af:
Inger Wiene
Dato: 26. januar 2018
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
København
Postnr.:
1555
Hermed Københavns Museums svar.
Læs høringssvar fra Inger Wiene
Indsendt af:
Marthe Frey Eriksen
Dato: 25. januar 2018
Svarnummer:
11
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Rørbæk og Møller Arkitekter AS
By:
København NV
Postnr.:
2400
Se vedhæftede høringssvar
Læs høringssvar fra Marthe Frey Eriksen
Indsendt af:
Byggeri København
Dato: 23. januar 2018
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Økonomiforvaltningen
By:
København V
Postnr.:
1550
Hermed høringssvar til Lokalplan for Den Hvide Kødby. Byggeri har i nuværende stund Halmtorvet 17B i projektportefølje.
Læs høringssvar fra Byggeri København
Indsendt af:
Paul James Rooney
Dato: 22. januar 2018
Svarnummer:
9
By:
København V
Postnr.:
1717
I forbindelse med ny Skole. Flere beboere på Skelbækgade har allered tabt deres lysindfald og udsigt fra deres lejlighed på grund af den ny Scandic Hotel, nu kommer endnu flere beboer til at tabe deres udsigt på grund af endnu en høj bygning, den ny skole. I skal tage hensyn til dem der bor på Skelbækgade, vi har investeret i lejligheder og bo her. I skal også tænke på lyd - mange børn og forældre vil komme tidligt om morgenen lige udenfor vores lejeligheder. Er det også en god ide at bygge en skole lige ved siden af mange Bars og Cafes?? Og på en gade hvor mange prostituerede "arbejder"? Hvad vil man gøre ved den meget giftige undergrund der er i hele området? Trafikken i området (krydset ved Skelbækgade og Ingerslevsgade) er også meget voldsom og vil kun blive forhøjet når den nye Ikea åbner. Hvordan ser man på denne trafik kombineret med børn??
Læs høringssvar fra Paul James Rooney
Indsendt af:
Metroselskabet
Dato: 22. januar 2018
Svarnummer:
8
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Metroselskabet
By:
København S
Postnr.:
2300
Se venligst vedhæftede brev.
Læs høringssvar fra Metroselskabet
Indsendt af:
Eva Boch
Dato: 22. januar 2018
Svarnummer:
7
By:
København V
Postnr.:
1705
I forbindelse med etablering af ny skole i Kødbyen indstilles der hermed til at skolevejen og trafikforholdene revurderes. Det må forventes at en del af skolens opland fremover vil komme fra Ingerslevsgade og Ingerslevsgade vil derfor få en del flere små cykeltrafikanter der skal krydse Vejen for at komme i skole. Der bør derfor suppleres med bredere cykelsti langs banen og flere fodgængerfelterog hastighedsreducerende foranstaltninger på Ingerslevsgade. Det vil også være i tråd med planen for Ikea hvor det noteres at der primært vil komme mere cykeltrafik fra Vesterbros opland. Med venlig hilsen Eva Boch
Læs høringssvar fra Eva Boch
Indsendt af:
B & F Nielsen
Dato: 18. januar 2018
Svarnummer:
6
By:
København V
Postnr.:
1717
VI ønsker at gøre indsigelse omkring det netop foreslåede skolebyggeri I Kødbyen på hjørnet af Skelbækgade OG Ingerslevsgade, som er totalt uforståeligt , der er i forvejen kaotiske trafikforhold både for biler cyklister og gående på dette hjørne og over broen . YDERLIGERE er der snart ved at færdiggøres en kollegie på terrænet under broen samt en stor IKEA , så kan virkeligt bekymres over en evt. kommende skole med mange børn i den færdsel , samt ikke mindst , at vi som gamle VESTERBROERE altid har vidst , at der aldrig skulle bygges på grunden i KØDBYEN som er fredet og forurenet i jorden.
Læs høringssvar fra B & F Nielsen
Indsendt af:
Kirsten Damgaard
Dato: 17. januar 2018
Svarnummer:
5
Virksomhed / Organisation :
almindelig beboer siden 1978
By:
København V.
Postnr.:
1657
Forholdet til omgivelserne. Siden den Hvide Kødby blev givet fri til bl.a. barer og restauranter er vores gade - Eskildsgade - blevet mere og mere skodagtig bogstaveligt talt. Når festfolket drager hjem fra Kødbyen køber de ofte øl og cigaretter i kiosken på hjørnet af Eskildsg/Halmtorvet som indtages i midterrabbaten på Halmtorvet og op gennem gaden . I kølvandet på deres vej til Vesterbros Torv flyder skoder, urin og glasskår fra glas og flasker med alkohol. Jeg beder politikere og embedsmænd sørge for at ændre Eskildsgades rolle som offentlig skraldespand/toilet efter besøg i Hvide Kødby.
Læs høringssvar fra Kirsten Damgaard
Indsendt af:
Kjeld Pedersen
Dato: 16. januar 2018
Svarnummer:
4
By:
København V
Postnr.:
1717
Jeg vil gerne gøre indsigelse mod dette byggeri, man vil godt flytte Gasværksvej skole da biler forurener ,men flytte den til det mest trafikale hjørne på Vesterbro med biler som ikke bliver mindre når ikea bygger samt på københavns mest forurenede grund ,det kan da ikke være af hensyn til eleverne for de får ikke bedre forhold men farligere skoleveje og luft . Med Venlig Hilsen Kjeld Pedersen
Læs høringssvar fra Kjeld Pedersen
Indsendt af:
AB Carlsborg
Dato: 15. januar 2018
Svarnummer:
3
Virksomhed / Organisation :
Andelsforening
By:
København V
Postnr.:
1717
På vegne af andelsforeningen AB Carlsborg vil vi gerne gøre indsigelse mod at der etableres en skole på et af de mest trafikerede hjørner / trafik kryds på Vesterbro. Det må forventes også forventes at der bliver yderligere trafikal belastning når der etablere en IKEA samt der bygges kollegier boliger ved Fisketorvet/banelegemet Det er en kendt sag at grunden hvorpå der ønskes etableret en skole er en af de mest forurenede grund i kødbyen, og argumentet for at flytte fra Gasværksvejsskole var bl.a. forurening samt trafikale problemer. Det må være vores børns sikkerhed vi har i højsæde !
Læs høringssvar fra AB Carlsborg
Indsendt af:
Jun Philip Kamata
Dato: 10. december 2017
Svarnummer:
2
By:
København N
Postnr.:
2200
Københavns Kommune bør trække planforslaget tilbage. Med al respekt for TMF's bestræbelser på at løse behovet for skoler og idrætshaller er det med stor undren at man tør placere en skole klods op af Kødbyens Maskincentral som huser 12 tons ammoniak. Hertil bemærkes det at man ikke i planforslaget anvender den korrekte betegnelse for denne type anlæg. Planforslaget bør tilrettes så anlægget beskrives med korrekt betegnelse som værende en kolonne 2 risikovirksomhed. Menigmand har ikke jordisk chance for at vide hvad der lovmæssigt gælder for denne type anlæg, https://dma.mst.dk/web/guest/vis-sag/-/sag/289997 Det bemærkes herudover at man ikke har hørt risikomyndighederne forinden man har sendt planforslaget i høring. Jf. Bekendtgørelsen om planlægning omkring risikovirksomhed af 1. maj 2016 står der klart og tydeligt at planmyndigheden skal inddrage risikomyndighederne inden planerne vedtages. Københavns Kommune kan derfor forvente at få en indsigelse fra Erhvervsstyrelsen som Jf Oversigten over statslige interesser 1.7.1 har pligt til gøre indsigelse mod planer der omfatter risikovirksomheder såfremt risikomyndighederne ikke er inddraget og deres høringssvar er offentliggjort i planerne. Og kommunen iøvrigt har forholdt sig til risikomyndighedernes høringssvar. Dette skal fremgå af planforslagene, hvilket Københavns Kommune tydeligvis ikke har bestræbt sig på at gøre. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179886#idefd0b488-94ab-4ed9-a8de-423a3b03621d https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/oversigt_over_statslige_interesser_i_kommuneplanlaegningen_2017.pdf Det er yderst beklageligt at man som borger oplever at kommunen ikke følger korrekt procedure for denne type planlægning, ikke anvender de korrekte betegnelser til oplysning for offentligheden, ikke hører risikomyndighederne og i det hele taget tør løbe risikoen ved at placere en skole klods op af en risikovirksomhed. Mvh Kontoret for detektion af virkelig skidt planlægning
Læs høringssvar fra Jun Philip Kamata
Indsendt af:
Julie Cowan
Dato: 7. december 2017
Svarnummer:
1
By:
København V
Postnr.:
1657
- Hvis området skal bevares som et kulturelt sted med restaurationer m.v. bør der installeres faste toiletter flere steder i området. Vi beboere tæt ved, har i de sidste år oplevet en stor stigning af toiletbesøg på gaderne & ved opgangene. - Der er ikke nok skraldespande i & nær, som kan dække det store besøgstal. - Skal der bygges/rives ned, bør der være tiltag ift. rotter, da disse vrimler ud og søger nye hjem i vores gårde nær Kødbyen. - Der skal flere cykelstativer/løsninger til, da Kødbyens gæster ofte kommer via cykel. - Der mangler en legeplads eller andet for børn & små børn.
Læs høringssvar fra Julie Cowan