Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Bro ved Vester Voldgade - lokalplan nr. 537

Lokalplanen blev bekendtgjort den 15. juni 2016

Høringsfrist:

4. februar 2016
Indsendt af:
Karina Schultz
Dato: 2. februar 2016
Svarnummer:
14
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Det er en uansvarlig og yderst farlig ide at anlægge en tung befærdet cykelbro i et område som er tæt befolket med skolebørn. Jeg arbejder ved fisketorvet ved sådan præcis sådan en cykelbro. Jeg oplever kun at cyklisterne og absolut ingen hensyn viser overhovedet til fodgængere, så man skal virkelig være opmærksom på sin færden. I et børneområde som en skole skal der være plads til at børn skal kunnne være børn uden at komme til skade og det er ikke muligt med optil 9000 krydsende cyklister i samme område. Det vil være dybt uansvarligt og yderst bekymrende for børnenes sikkerhed at anlægge en cykelbro i et skoleområde. Mvh Karina Schultz
Læs høringssvar fra Karina Schultz
Indsendt af:
Camilla Nielsen
Dato: 1. februar 2016
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
Kbh K
Postnr.:
1364
Brandærgerligt pga en i forvejen meget sindsyg trafik på skolevejen for Den Classenske Legatskole på Vester Voldgade. Hver morgen er der kaos på cykelstien, hele ruten fra Jarmesr Plads, Langs Rådhuspladsen og ned af resten af Vester VOldgade ræser der cykler forbi og de små nye trafikanter er meget trængt allerede i dag. Det vil ganske simpelt være uansvarligt at øge trafikken forbi skolen. Iøvrigt ganske sindssygt at færdes p ånden første del af nævnte strækning pga busser og ingen cykelsti frem mod metrobyggeriet. Mvh Camilla
Læs høringssvar fra Camilla Nielsen
Indsendt af:
morten c nielsen
Dato: 1. februar 2016
Svarnummer:
12
By:
København V
Postnr.:
1552
Jeg er far til en 6-årig dreng der går på Den Classenske Legat skole i Vester Voldgade, og jeg er stærkt bekymret over de sikkerhedsmæssige implikationer for børnene i skolen af den planlagte cykel bro ved Vester Voldgade. Som forholdene er i dag hvor fortov går over i cykelsti uden tydelige afgrænsninger og hvor både fortovet foran skolen, cykelstien og cykel stativerne i praksis fungerer som én integreret enhed, vil den kraftigt forøgede cykel trafik med sikkerhed skabe en meget farlig trafikmæssig situation for børnene. Jeg vil derfor gerne høre hvilke overvejelser kommunen har gjort sig i denne forbindelse og skal bede om aktindsigt i de overvejelser kommunen har gjort sig i denne forbindelse. Med venlig hilsen Morten Nielsen
Læs høringssvar fra morten c nielsen
Indsendt af:
B
Dato: 1. februar 2016
Svarnummer:
11
By:
københavn
Postnr.:
2300
Vi er nogle af de forældre, som har børn på Den Classenske Legatskole. Vores 2 børn på 9 og 11 går og færdes alene til og omkring skolen. Især er vi bekymrede omkring morgentrafikken da trafikale forhold foran skolen er i forvejen ret dårlige. Det vil kun gøre det endnu værre med en masse cyklister og småbørn som ikke altid er modne nok til at klare trafikale situationer Vi håber virkelig at der findes andre muligheder for placering af en cykelbro. Mvh den bekymrede familie
Læs høringssvar fra B
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 1. februar 2016
Svarnummer:
10
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Christianshavns Lokaludvalg
By:
København K
Postnr.:
1466
Teknik- og Miljøforvaltningen har med svarfrist den 4. februar 2016 sendt lokalplanforslaget "Bro ved Vester Voldgade" i offentlig høring. Borgerdialog Christianshavns Lokaludvalg har ikke haft borgerdialog om lokalplanforslaget, da det er i offentlig høring på bliv hørt-portalen. Lokaludvalget stod for en borgerdialog i januar 2015 på lokaludvalgets hjemmeside og facebookside om rammerne for lokalplanen, og desuden var Lokaludvalget medvært på et borgermøde i juni 2015 om følgeanlæggene til broen. Lokaludvalgsformand Poul Cohrt deltog i Realdanias orienteringsmøde den 13. januar 2016, hvor der var en meget positiv respons over den flot designede bro med det kurvede forløb mellem Vester Voldgade og Langebrogade, men hvor kommunen blev opfordret til at sikre et godt trafikforløb ved brofæstet samt forud for broens åbning at foretage de nødvendige tilpasninger af vejene til og fra den ny bro. Lokaludvalgets holdning Med broen bliver skabt endnu en forbindelseslinje for cyklister og fodgængere på tværs af havneløbet, som vil give mulighed for at kunne bevæge sig uden nærkontakt med biltrafikken på Langebro. Der er valgt et teknisk flot brodesign med et kurvet forløb, som vil give brugerne en god oplevelse. Om det foreliggende lokalplanforslag: Arealet omkring brofæstet i på Christianshavns-siden bør indrettes på en måde, så der - bedre end ved Bryggebroen - sikres en god og tryg adgang til og fra broen. Belysningen skal udformes på en måde, så færdslen er tryg og sikker også i aften- og nattetimerne. Der savnes en nærmere beskrivelse af arealerne omkring brofæstet og trafikflowet. I lokalplanen bør man oplyse eksplicit om broåbningspolitikken for denne bro. I lokalplanforslaget nævnes kun, at den følger broåbningspolitikken for Langebro – uden oplysning om, hvad det indebærer. Om trafikudvikling, som beskrevet i den underliggende miljøvurdering: Heri fremhæves, at broen for cyklister og fodgængere vil kunne udgøre et rekreativt alternativ til Langebro, og at den er med til at sikre adgangen til sammenhængende promenader langs havneløbet. Det understreges, at promenadernes belægning skal være egnet til forskellige former for bevægelse. Broen skal ses i sammenhæng med den øvrige trafik på og gennem Christianshavn. Lokaludvalget har tidligere skrevet til forvaltningen om vigtigheden af at tilpasse vejene til og fra broen til den fremtidige trafik. Disse tilpasninger bør gennemføres inden broen tages i brug i 2018. Lokaludvalget ønsker som bekendt, at ensretningen for cyklister på Prinsessegade mellem Christianshavns Voldgade og Torvegade ophæves, så cyklisterne kan køre denne vej ud til Torvegade i stedet for ad Langebrogade og Overgaden oven Vandet, som er en dårligere rute for cyklisterne, fordi der er brosten hele vejen. Og vi vil gentage ønsket om, at Prinsessegade syd for Torvegade - efter hollandsk mønster - omlægges til et shared space-gaderum med plads til folkeliv, og hvor hastigheden skal indrettes efter de bløde trafikanter med særlig hensyntagen til fodgængerne. Brostenene på Christianshavns Voldgade, i Søndervoldstræde og i Sofiegade mellem Dronningensgade og Overgaden oven Vandet bør lægges om og saves flade, så de er til at cykle på. I dag er der mange cyklister, der vælger at cykle på fortovet for at undgå brostenene. Der er allerede nu en betydelig trafik af cyklister og gående fra Langebrogade via Cirkelbroen og under Knippelsbro og forbi Udenrigsministeriet ved Asiatisk Plads til Strandgade, hvorfor brosten under broen ligeledes skal gøres mere cykelegnede, som det er sket andre steder i byen. Den ny bro og trafikken langs havnen vil fortrinsvis skulle anvendes af rekreative cyklister eller de mere langsomme pendlercyklister. Det er derfor vigtigt, at der sideløbende arbejdes på, at gøre det attraktivt for hurtigkørende cyklister kan tage Københavnerruten over Langebro eller ruten ad Torvegade over Knippelsbro, som med mere end 43.000 cyklister dagligt er den mest cykeltrafikerede strækning i København. Lokaludvalget skal opfordre til, at arbejdet med Køberhavnerruten og med Torvegade korridoren fremskyndes. Udover de nævnte tilpasninger bør udviklingen følges, og der bør udarbejdes en analyse af, hvordan cykeltrafikstrømmene vil være på Christianshavn, når broen og de øvrige planlagte broer i bydelen er etableret. Endelig bemærkes, at der er behov for skiltning ved broen, som viser cykelafstanden til forskellige destinationer; f. eks. hvor langt er der til Københavns Universitet i Njalsgade, hvis du benytter broen. Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Knud Larsen
Dato: 1. februar 2016
Svarnummer:
9
Vedhæftede filer: 2
By:
Oslo
Postnr.:
N-1168
Jeg var på borgermødet 13. januar og har ellers boet mange år i København. Jeg er meget intersseret i byens udvikling og skrev et debatindlæg om Realdanias bro-konkurrance i Weekendavisen 7. nov.2014. Jeg mener mig derfor meningsberettiget og vedlægger mit indlæg for de som ikke så det dengang. Der var på borgermødet et par indlæg som talte om at broen ikke kun skal være en trafikmaskine, men også have en rekreativ funktion. Det var glædeligt. Dette imødekommer kun Arups forslag i nogen grad. Han synes at være den eneste af deltagerne som har tænkt i sådanne baner. Man burde derfor have valgt hans forslag. Knud Larsen Professor emeritus, Arkitekt MNAL
Læs høringssvar fra Knud Larsen
Indsendt af:
Den Classenske Legatskole
Dato: 1. februar 2016
Svarnummer:
8
Virksomhed / Organisation :
Skolebestyrelsen
By:
Kbh V
Postnr.:
1552 V
Som skolebestyrelse på Den Classenske Legatskole i Vester Voldgade synes vi grundlæggende, at det er spændende med den nye cykelbro over havnen, som alternativ til Langebro. Den vil blive et vigtigt bindeled til skolen. For de af skolens elever der kommer cyklende fra Amager, bliver det et stort fremskridt. Vi er også lidt bekymrede. Det opgives i høringsmaterialet, at man estimerer at op til 9000 krydsende cyklister på broen dagligt. Hvor mange af dem der vil fortsætte ad/komme fra Vester Voldgade kan vi ikke finde tal for. Men nok en betragtelig del. Vores bekymring er, om den forøgede cykeltrafik vil påvirke trygheden for skolens mere end 500 børn, især når de møder ind kl 8.15 om morgenen og når de får fri mellem kl 14 og 16. Situationen foran skolen om morgenen er i forvejen temmelig hektisk, når så mange børn ankommer næsten samtidig. Vi har svært ved at forestille os hvordan det skal gå, hvis der samtidig kommer bølger af ’voksne’ cyklister, der skal forbi skolen i høj fart på vej til arbejde. Alle der færdes i morgentrafikken i København ved, at cyklister kører stærkt og i nogle tilfælde hensynsløst. Det bliver kun værre når der er mange om sparsom plads på samme cykelsti. Det er vanskeligt at forholde sig til estimerede tal. Det der i vores øjne bliver afgørende er, hvor massivt den forøgede cykeltrafik vil opleves foran og omkring skolen når broen tages i brug. Vil der i minutterne i/over 8 være lange køer af cyklister der holder for rødt foran krydset Vester Voldgade/Ny Kongensgade, som det ses ved mange andre af byens travle cykelruter, mener vi at det er et problem. Den fine plads der efter omlægningen af Vester Voldgade er kommet foran skolen, som gør at man kan krydse gaden alle steder til alle tidspunkter, vil ikke længere være en fredelig plads, men igen blive til en trafikeret gade. Nu bare med travle cyklister. Vil de mange børn der cykler til skole, skulle stoppe og stå af cyklen ved skolen midt i et eksprestog af travle cyklister, er vi bekymrede for sikkerheden. Bliver det tværtimod kun en cyklist hist og her, er der ingen problemer i det. Men så længe der kun findes løse estimater, er der ingen der kan vide hvordan det vil gå. Vi har alligevel regnet lidt på det. Hvis man antager at kommunens estimater holder og forudsætter at 2/3 af trafikken vil ligge i myldretiden (7-9 og 15-18) svarer det til ca 20 cyklister på broen i minuttet i de 5 travleste timer. Og formentlig flere på særlige tidspunkter. Det er mange. Vi efterlyser derfor en plan for hvordan kommunen vil sikre, at den forøgede cykeltrafik ikke bliver et problem for skolens børn. Sluttelig vil vi gerne nævne at DCL nu har den forplads til skolen som var et af formålene med omlægningen af Vester Voldgade. En forplads som er et vigtigt supplement til skolens meget lille skolegård. Den vil vi meget gerne bevare som et fredeligt sted at være. Med øget cykeltrafik i Vester Voldgade mener vi at det vil være mest hensigtsmæssigt at cykelstien og cykelstativerne foran skolen bytte plads således at cykelstien ligger yderst mod kørebanen. Allerede i dag opstår der trafikale situationer foran skolen som ligeledes forstærkes af den næsten usynlige overgang mellem fortov og cykelsti. Venlig hilsen Skolebestyrelsen, DCL
Læs høringssvar fra Den Classenske Legatskole
Indsendt af:
Louise
Dato: 13. januar 2016
Svarnummer:
7
By:
kbh
Postnr.:
2200
Dejligt med cykel pendler bro uden biler. Men hvorfor dog ikke løfte broen op over Christians Brygge ligesom Langebro. Så kan cykel- og biltrafik krydse hinanden uhindret af lyskryds og fremkommeligheden forbedres. Der kan laves trapper fra broplan til promenade, for fodgængere, igen ligesomLangebro.
Læs høringssvar fra Louise
Indsendt af:
Bo Uggerholt Lauritzen
Dato: 12. januar 2016
Svarnummer:
6
By:
København
Postnr.:
1366
Jeg er - sammen med mange af de andre forældre til børn på Den Classenske Legatskole bekymret for hvordan kommunen vil håndtere sikkerheden omkring skolen, når så mange cyklister skal passere skolen - primært om morgenen. I forvejen er der et meget stort pres på cykelstierne udenfor skolens område - i begge retninger og særligt om morgenen, når børnene afleveres og folk cykler til arbejde. Og det er ikke sjældent, at forældre og børn, der standser ved skolen bliver eller er ved at blive torpederet af cyklister.
Læs høringssvar fra Bo Uggerholt Lauritzen
Indsendt af:
Henrik Jørgensen
Dato: 11. januar 2016
Svarnummer:
5
By:
København v
Postnr.:
1574
Er der på nogen måde taget højde for at man med den tiltænkte bro, vil komme til at lede en massiv strøm af cykellister lige forbi den classenske legat skoles indgang, hvor små som store skole børn færdes hele dagen? Og cykellister i Københavneren er jo ikke ligefrem kendte for at vise hensyn når de skal frem.
Læs høringssvar fra Henrik Jørgensen
Indsendt af:
Mark Hildebrandt
Dato: 5. januar 2016
Svarnummer:
4
By:
København S
Postnr.:
2300
Hej Godt initiativ med den bro. Dog undres jeg over følgende... var det ikke meningen – blandt andet – at dét cyklisterne skulle undgå – udover det sikkerhedsmæssige aspekt – var stigningen op ad broen, som vi alle ved kan være strid i blæst, regn og slud? Som jeg ser det er stigningen nærmest dobbelt så høj på en kortere distance. Det giver da ingen mening overhovedet. En klar ommer. Er det ikke muligt at gå to kilometer mod Islands Brygge og se den cykelbro som er der? Lav dog en kopi, den er perfekt. At jeg ikke fatter man skulle skrive en konkurrence til flere millioner ud på det her projekt, med et sådan - i mine øjne ufærdigt - resultat, stadfæster blot min tanke. Når det er sagt, så er det selvfølgelig en nydelig, tegnet bro, men det var da vel ikke det, som var grundtanken for os cyklister? Må da håbe i lytter lidt efter de kritiske toner, når i nu har en perfekt udgave længere nede ad havnen. Og nu hvor jeg har studeret projektet nærmere undres jeg også over at man ikke har tænkt over at videreføre broen, så cyklisterne slipper for det kaos der vil opstå på den anden side, når man skal over på Vester Voldgade og krydse den ekstremt befærdede vej, Christians Brygge. Dernæst er det da ret underligt, at man har valgt at starte broen på Amagersiden LÆNGST væk fra Langebro, hvor de fleste cyklister trods alt kommer fra… Men det er jo derfor vi har en høringsfase, så der vel kan rettes lidt op på mangler. Broen koster trods alt 90 millioner (samt et par millioner til konkurrencen). Spændende at se om der bliver taget højde for noget som helst af ovenstående når vi har det færdige projekt klar for indbyggernes skattekroner. Tak igen :)
Læs høringssvar fra Mark Hildebrandt
Indsendt af:
Helmer Carlsen
Dato: 21. december 2015
Svarnummer:
3
By:
København S
Postnr.:
2300
Mit svar gælder afviklingen af cykeltrafikken. På side 6 vises nederst i højre side med blå streger, hvor man FORVENTER at cykler skal køre, hvilket desværre nok ikke vil holde. Cykler, der skal ad Langebrogade, vil jo køre lige ud, når de er kommet over broen og ikke følge den planlagte cykelsti til højre. Der er slet ikke i planen vist, hvordan man vil få cyklisterne videre fra den østlige havnefront - over gaden Islands Brygge - og videre til både KUA og Amager Fælled. Jeg vil opfordre til, at kommunen lader en mand overvåge myldretidstrafikken morgen og aften i de to kryds Islands Brygge / Axel Heides Gade hhv. Axel Heides Gade / Artillerivej og lære noget af dette. Jeg bor lige ved det sidste kryds og mage til trafikalt kaos skal man lede længe efter, når cyklerne, som har passeret den nuværende Bryggebro skal over hhv. Islands Brygge og især Artillerivej for at benytte den flotte nye cykelsti over Amager Fælled. Står man ved krydset i myldretiden, kræver det gode nerver at opleve cyklernes slalom kørsel mellem bilerne - især når der samtidig er biler, der skal svinge fra Artillerivej til venstre af Axel Heides Gade. Egentlig ville en lyskurve slet ikke være nogen dårlig ide. Kære kommune - Pas derfor på, at vi ikke får en lignende - egentlig ofte livsfarlig - blanding af cykler og biler, når cyklerne skal videre fra den nye bro og ud på Amagers veje.
Læs høringssvar fra Helmer Carlsen
Indsendt af:
Kasper Linné
Dato: 14. december 2015
Svarnummer:
2
Virksomhed / Organisation :
FDF- Frivilligt Drenge- og Pige- Forbund
By:
København V
Postnr.:
1564
Set i forhold til Blox projektet og det liv man ønsker i Vester Voldgade, så lyder det som en fantastisk ide. Det vil give en mere naturlig, samt en mere sikker måde for fodgængere og cyklister at kommen rundt mellem bryggens/kanalens tilbud og institutioner. Med venlig hilsen Kasper Linné FDF-
Læs høringssvar fra Kasper Linné
Indsendt af:
Lars Kylén
Dato: 10. december 2015
Svarnummer:
1
By:
København V
Postnr.:
1552
Vi er meget interesseret i sådan en bro .Det vil blive meget nemmere for vores børn at komme over på den anden side.. Det er simpelhen for farligt med børn på cykel over langebro. Vi tager imod sådan en bro med glæde På forhånd tak Falm Kylén Susan og Lars og børnene Sofia , Milie og Oscar
Læs høringssvar fra Lars Kylén

Sider