Udvikling af Københavns Kommunes aktivitets- og samværstilbud for borgere med sindslidelser

Hermed høringssvar fra de 2 kommunale tilbudsledere på AST-området i Center City. Vi finder det problematisk, at Vesterbro er blevet nedprioriteret som bydel:  Man ønsker fra politisk hold større tilbud, men vælger at lave en halv, fragmenteret løsning på et af de største og mest belastede område i København – et område med et stort behov for socialpsykiatriske tiltag i form af livsmestringsforløb, samt ikke mindst tilbud med kvalificeret omsorg og samvær.  Det er vores faglige vurdering og et gennemgående træk i tilbagemeldingerne fra de deltagende brugere på workshopsene i efteråret, at AST skal have lettilgængelige tilbud. I og med at Vesterbro er blevet fravalgt som havende omsorgstilbud målrettet til målgruppen, skal man som psykisk sårbar beboer i Indre by - som vel at mærke går helt ud til Christianshavn - på en længere rejse for at nå et af vores tilbud i Sydhavnen, Valby eller på Østerbro. I udkastet står der, at alle bydele skal have et omsorgstilbud, men vi må konstatere, at dette ikke gælder Vesterbro og Indre by.  Der er en stor fordel ved og et behov for at samle fagkundskaberne ét sted for vores målgruppe, og matriklen i Valdemarsgade kunne være oplagt til formålet, idet den ligesom matriklerne på Kirsten Walthersvej og Svendborggade indeholde små og store lokaler, således at flere livsmestringsforløb vil kunne køre sideløbende med omsorgstilbud. En stor del af motivationsarbejdet i forhold til at skulle deltage i livsmestringsforløb, sker i det uformelle samvær brugere og personale imellem, samt peer to peer – det, at se en anden bruger forlade et vellykket livsmestringsforløb og efterfølgende høre ham fortælle om dette i samværet, virker meget motiverende på de andre brugere, viser vores erfaringer fra Ottilia og Milepælen. Ved at lave et fragmenteret tilbud og skille samværsdelen fra afskærer man denne givtige mulighed.  Lokalerne i Valdemarsgade ligger tæt på Hovedbanegården, hvilket gør stedet tilgængelig for det meste af byen. Desuden er de kommunale og kræver således ikke en deponering.  Vi foreslår Vesterbro tilføres 3 millioner, og at vi bytter lokaler med Kontaktcentret i Valdemarsgade, således at de flytter til Lyrskovgade, hvor lokaliteterne skønnes at dække behovet i deres målgruppe: mulighed for at tage bad, stort køkken til fremstilling af dagens måltid og stor café til samvær og rådgivning. Den bebudede demografiske besparelse har fået et urimeligt omfang:  Center City og Center Nørrebro blev stillet den opgave at finde besparelser, idet den demografiske undersøgelse viste, at vores områder var overrepræsenterede ift. omfanget af den potentielle målgruppe. Opgaven, vi fik, var at pege aktivt på mulige sparreområder, hvilket vi gjorde. Nørrebro, der blev stillet samme opgave, valgte derimod at arbejde på en – som de kaldte det – Rolls Royce model uden spareforslag.  Resultatet er blevet: o at vi skal spare 5,7 millioner, o Nørrebro får 1 million ekstra i forhold til det tidligere budget. o Derudover er der lagt op til, at Center City skal dække udgifter til Fountain houses tilbud til unge og studerende – Center Nørrebros spor. Ud af de 20 millioner får Fountain 7.461.142 kr. til opgaver rettet mod unge- og studieindsats, mens kernehuset på 1.522.102 dækker de voksne, som er interesserede i livsmestringsforløb, og som er Center Citys egentlige målgruppe.  Så Center Citys reelle besparelse – og hermed også på den pulje, der er afsat til livsmestringsforløb – er på 13.238.211-, hvilket der på ingen måde er belæg for i den demografiske undersøgelse. 5.777.069,- kr. til demografiske regulering til Amager og Nord Vest – og nu også Nørrebro!? 4.325.422,- kr. til Nørrebros ungeindsats 3.135.720,- kr. til Nørrebros studieindsats 13.238.211,- kr. i alt i besparelser i forhold til sporet livsmestringsforløb  Det efterlader 13.123.234,- til at dække livsmestringsforløb og tilgængelige omsorgstilbud i 5 bydele: Østerbro, Indre by, Vesterbro, Sydhavnen og Valby – er dette regnestykke lavet med åbne øjne? Ottilia har et stort brugerfremmøde og har behov for en matrikeludvidelse:  Ottilia har haft en generel vækst i brugerfremmødet på omkring 40 % - på nogle tidspunkter 50 % - og lokalerne er ikke store nok, mange nok eller hensigtsmæssig placeret til at rumme denne brugertilgang. Cafeens og køkkenets størrelse og placering i forhold til hinanden gør, at lokalet er overfyldt. Det indebærer, at brugere forlader tilbuddet pga. støjgener, manglende plads på de udbudte aktiviteter, samt at brugerne må spise deres mad købt i cafeen i det kreative værksted og tv-stuen, fordi der ikke er plads i cafeen. For personalet betyder lokalerne, at der er meget uro og støjgener.  Ottilia rummer et kontor på ca. 14 kvadrat meter. Her er gjort plads til tre kontorpladser. Der er ikke et eget kontor til leder. Den trange plads medfører følgende gener: o Det er meget støj på kontoret, og mulighederne for koncentration i forhold til arbejdet forringes. o Der er ikke et eget kontor til leder, hvilket blandt andet betyder, at fortrolige samtaler henvises til ”udenfor” Ottilia. o Vi er bekymrede for, at pladsmangel og støjgener vil påvirke medarbejdernes og leders arbejdsmiljø i negativ retning.  I løbet af det sidste år har Ottilia skullet forholde sig til flere opgaver - opgaver som kræver plads og tiltrækker flere brugere: o Projekt Minvej er en opgave som er placeret i Ottilia o Galleri 24 er en opgave som Ottilia varetager.  En udvidelse af Ottilia er mulig, da der på samme adresse er ledige lokaler.  Ang. Ottilias budget: o Ottilia er ikke er tiltænkt en budgetudvidelse, men står foreslået med 2.931.131,-, som tilsvarer Ottilias budget inden AST strategien. Ottilia beskrives som et af de tilbud, som skal udvikle det nye spor, samt udføre mere ressourcekrævende livsmestringsforløb. Det kan derfor undre, at budgettet til eksempelvis Mamma Mia, er større (foreslås til kr. 3.376.606) i sær når Mamma Mia kun er tiltænkt at drive omsorgstilbud.  Vi foreslår, at Ottilia tildeles ressourcer tilsvarende en matrikeludvidelse, så udbud og efterspørgsel stemmer overens, og det dermed bliver muligt at løse opgaverne. Det kræver ressourcer at udvikle et nyt spor:  Vi konstaterer, at Center City mod forventning ikke er blevet tildelt ekstra ressourcer til udvikling af et for Københavns kommune nyt spor: Livsmestringsforløb  Centrene kan have forskellige behov, og derfor er det vigtig, at budgettet lægges i forhold til, hvad behovet er – den nuværende fordeling af bydækkende kvalitetsløft forekommer ikke at tage udgangspunkt heri.  De andre centre, der fortsætter med allerede kendte spor, tilføres samme beløb eller større (Nørrebro) til trods for at deres spor er veldefinerede og har flere år på bagen.  Det kræver faglighed, fordybelse og ro at udvikle et nyt spor, og Center City skal i gang med følgende ressourcekrævende opgaver: • Kompetenceudvikling af vores medarbejdere – de skal lære nye evidens baserede metoder (i første omgang IMR + TP + socialfærdighedstræning + Fokus)og teorier, og skal erhverve sig undervisnings- og projektledelseskundskaber. • Udvikling af nye samarbejdsmodeller – i forhold til specielt voksenenheden. • Udvikling af visiterede forløb. • Projektansætte medarbejdere med viden og kompetencer, som det pædagogiske personale ikke har, så som psykolog til samtalegrupper ol.  Vi skønner, at udviklingen af livsmestringssporet vil koste 350.000 – en udgift de andre spor må formodes ikke at have, og derfor skal der tilføres en ekstra bevilling til Center City. Vi skal have de rigtige medarbejdere på de rette steder:  Center City har i årenes løb uddannet medarbejdere med speciale indenfor sundhed og beskæftigelse, hvilket betyder, at vi eksempelvis har en beskæftigelseskoordinator og uddannede sundhedscoaches i vores medarbejdergruppe. Det er ærgerligt, hvis medarbejderne ikke får brugt deres uddannelser og kompetencer – vi synes, det er vigtigt, at vi har medarbejdere, der brænder for deres felt. Desuden synes vi, det er et ressourcespild og et stort videnstab for kommunen, hvis disse medarbejdere ikke får mulighed for at bruge den viden og de kompetencer, vi som kommune har investeret i.  Ligeledes har Center City behov for medarbejdere, der har interesse og evner for at arbejde med livsmestringsforløb; et nyt arbejdsområde, som kræver kompetente medarbejdere for at blive en velfungerende succes.  Vi opfordrer derfor til, at medarbejderne får mulighed for at vælge, hvilket spor de ønsker at arbejde med i en prioriteret rækkefølge, og at vi som ledere får mulighed for at vælge de mest egnede til de opgaver, der skal løses på de 4 spor. Sydhavnen på kommunale hænder:  Som kommunale aktører agter vi at byde ind på Sydhavnen, og da det er sparsomt med kommunale bygninger i området, foreslår vi at gøre brug af den deponering, der ligger på Café Rose, Lyrskovgade – med mindre Kontaktcenteret flyttes hertil – samt Pegasus og Amadeus. Vi vil sikre os, at dette er indtænkt, så vi kan byde ind på lige fod med de selvejende organisationer. Østerbro på kommunale hænder:  Svendborggade 3 foreslås genåbnet. Vi ser behov for et stort kommunalt tilbud på Østerbro, der vil kunne supplere Fountain House, og hvor brugerne kan komme uden at skulle være medlem. Et kommunalt tilbud i Svendborggade vil tilbyde livsmestringsforløb i et tæt samarbejde med andre kommunale enheder, for eksempel hjemmevejlederne og voksenenhederne. Den demografiske undersøgelse viser en stor brugergruppe i området. Det kommunale har ved Milepælen været repræsenteret i området, og vi har derfor et stort kendskab til områdets målgruppe. Når alt dette er sagt, vil vi understrege, at vi ser frem til at skulle i gang med arbejdet og med de nye ideer, som vi tror på vil gavne vores målgruppe – det er dog vigtigt, at rammerne for udviklingsarbejdet er i orden, så vi håber meget, at vores ovenstående tanker, iagttagelser, underen og ideer vil blive inddraget. Med venlig hilsen Lise Kivijervi Leder af Ottilia og Café Rose Helle Larsen Leder af Lyrskovgade

Kære jer, som planlægger at flytte ifk98´s sekretariatslokaler. I er ved at begå en kæmpe og fatal fejl! I er ved at ødelægge en forening og et værested, som rent faktisk formår at hjælpe psykisk sårbare ”ud på den anden side” og gøre disse mennesker i stand til at leve og deltage i samfundet. Hvilket er noget i ønsker ikke? Eller hvad? For jeres såkaldte tiltag for at støtte os sårbare virker lige modsat. Jeres planer om at flytte IfK98´s sekretariatslokaler væk fra Idrætshuset (på Hørsholmgade) vil ikke blot få konsekvenser for kæmpernes bruger og instruktører, det vil være med til at bremse den positive dynamik, som skabes mellem de unge og ”gamle”, som er fælles om huset. Dermed vil det i sidste ende gå ud over kommende sårbares recovery og dermed også færre, der vil kunne bidrage i samfundet. Jeg er selv bruger af kæmperne og har kommet i idrætshuset siden jeg var 23 år og er i dag 30 år. Derfor kan jeg med rette fortælle jer at, i er ved at ødelægge det eneste, som virkelig fungerer i psykiatrien. I idrætshuset, hos kæmperne er der ikke venteliste og man skal ikke bestille tid for at få en snak, når verden er ved at krakelere omkring én. Kæmperne og idrætshuset var min livlinje. Her mødte jeg mennesker i alle aldre og et personale, der støttede mig og gav mig den omsorg og inspiration, som gav mig troen på livet. Hvis jeg ikke var kommet i kæmperne i idrætshuset, var jeg ikke blevet færdig uddannet pædagog, med et 35 timers job og mor til en fantastisk dreng på 1 ½ år. Min sygdom startede, da jeg var 19 år. Jeg havde mange gange sagt farvel til livet og været i utallige indlæggelser og forskellige behandlingsforløb. Det var først, da jeg blev en del af kæmperne og kom i idrætshuset, at jeg begyndte at få det bedre og mærke, at livet var værd at leve. Jeg blev færdig, som pædagog den 19. januar 2016, selvom jeg i løbet af min bacheloropgave flere gange, var ved at opgive, da angsten for at blive syg bremsede min koncentrationsevne. At jeg kom i mål skyldes også, at jeg kunne sidde i idrætshuset og skrive min opgave i trygge rammer, hvor kendte ansigter unge som gamle, gav mig styrke til at fortsætte. Lyt nu til OS, der ved, hvad der virker, når det gør ondt i livet og lad IFK98 blive i idrætshuset. Med Venlig Hilsen Marie

Her er SKC-Ung-brugernes høringssvar vedrørende lukningen af værestedet SKC-Ung. VIGTIGT: Svaret indeholder billeder og statistikker der ikke kan vises i dette tekstformat, samt fysiske underskrifter på de to forfattere. Vi anbefaler derfor i læser den vedhæftede pdf.fil Kære Socialforvaltning Vi har modtaget jeres plan om udviklingen af byens aktivitets- og samværstilbud til borgere med sindslidelser. På baggrund af en lang rækker møder og workshops i huset har vi udformet et fælles svar rettet til høringen om omlægningen af de forskellige væresteder og centre for psykisk sårbare borgere i Københavnsområdet. Vi har valgt to repræsentanter til udformningen af brevet, Tine Sofie Nielsen og Sebastian Reinert Scheuer. Vi forstår godt, at I kan have et ønske om at omprioritere midler og skabe en mere jævn fordeling af tilbud og ressourcer i forhold til lokale og sociale tilbud. Vi sætter også pris på, at i tager området omkring psykisk sårbares recoveryproces seriøst, men vi føler som brugere af værestedet SKCung ikke, at vi bliver mødt af de nye tiltag. Selvom i har afholdt forudgående workshops og interviews i forbindelse med tiltaget, føler vi ikke, at vi kan se os selv i jeres forslag til en omlægning; vi føler os ikke hørt. Vi mener også, at det vil være et stort tab for den generelle indsats for psykisk sårbare, unge mennesker at nedlægge stedet. Vi vil derfor indgive en klage til høring og en kraftig opfordring til at beholde SKCung i stedets nuværende form. Vi vil i denne mail opsummere dels de mange uerstattelige værdier, stedet har for os; hvad der frustrerer os ved jeres tiltag og til sidst et forslag til et alternativ samt nogle tal og statistikker (OBS: kun tilgængelige i pdf.-filen), der måske kan give jer et nyt syn på sagen. Hvad betyder SKCung for os nuværende brugere? En oase uden krav Til forskel fra de mange steder, der i forvejen tilbyder strukturerede recoveryforløb og opkvalificering af psykisk sårbare til arbejdsmarked og uddannelse, står SKCung som en lille oase centralt i indre by, hvor vi som psykisk sårbare kan få et åndehul fra en hverdag fyldt med samfundets krav, fordomme og vores forskellige lidelser og udfordringer. Et frirum, der netop ikke stiller krav til mødestabilitet eller kontinuerlig udvikling, men i stedet lægger sit fokus på det uvurderlige ved mellemmenneskeligt samvær og kreativ fordybelse. Man kan komme og gå, når det passer én og bruge de helt fantastiske og enestående tilbud, stedet har: f.eks. madlavning, individuelle samtaler, atelier, multimedie og musik samt helt almindelig kontakt til andre mennesker. Stedet egner sig altså både til folk, der er i fuld gang med uddannelse, behandling eller arbejde og folk, der ikke er i hverken beskæftigelse eller behandling. For mange af os brugere er stedet faktisk en katalysator for, at vi overhovedet har overskuddet til at møde de mange udefrakommende krav fra forskellige behandlingsforløb, uddannelse og arbejdssituationer, vi befinder os i, ved siden af. Nogle bruger stedet til et afbræk fra deres uddannelse eller job, for andre er det faktisk det sted, der overhovedet giver dem noget at stå op til om morgenen – en mening med tilværelsen. Ikke kun sygdom Det enestående ved SKCung, som man netop ikke finder andre steder, er, at der ikke er fokus på ens psykiske lidelse eller sygdom, men at formålet ligger i ligesindet samvær og kreativ udfoldelse. Der er selvfølgelig rigeligt plads til også at tale med personalet om sin sygdom eller sparre med andre brugere om deres erfaringer og successer, men sygdommen kommer så at sige i anden række, hvilket står i stærk kontrast til de mange mere strukturerede forløb, man finder, hos eksempelvis Fountain House, Opus, Fremtidsfabrikken, Klub Fontana, ASPA eller i Distriktspsykiatrien. De fleste af os har været brugere i adskillige af disse forløb, og selvom der kan findes nogle positive egenskaber hos dem, mener vi enstemmigt, at SKCung er det definitivt bedste tilbud, vi nogensinde har haft på det socialpsykiatriske område. SKCung er altså ikke bare et værested, men en enestående kultur med en uvurderlig sammenhængskraft, der vil være svær (vi vil som brugere næsten sige umulig) at gendanne andre steder. Her er der liv, her føler vi os hjemme, her føler vi os mødt. De magiske medarbejdere En tredje grund til, at SKCung står som en uerstattelig grundpille i mange af os brugeres liv, er stedets helt igennem super kompetente medarbejdere. Deres engagement, humør og nærvær giver værestedet sjæl og skaber en tryghed, som ikke findes andre steder. Trine, Gitte, Johnni, Mette, Ulrik, Louise, Marco og Steffen er for os 1:1 med SKCung og dets kultur. Ligesom de er den mørtel, der får stedets mursten til at hænge sammen, er de kernen i den energi og atmosfære, der opretholder stedets glød og varme. Intet SKCung uden dem. Det kan måske virke utidigt at nævne vores medarbejdere ved navn, men det er essentielt for os, at i forstår, at SKCung ikke bare er et værested i en storby; det er en sammenvævning af mennesker og historier. En kultur. De ansatte er altså mere end bare medarbejdere for os: De er rollemodeller for de søgende, de er en venlig hånd på skulderen for den trængende, og de er et godt grin og en kærlig atmosfære for os alle. Hvad frustrerer os ved jeres meddelelse Da vi for lidt tid siden modtog jeres udmelding om, at I ville omlægge de forskellige væresteder, følte vi os temmelig frustrerede. For det første er det for mange af os en enorm stressfaktor at skulle omstille os til så omsiggribende ændringer i vores hverdag. Som psykisk sårbare har vi netop brug for faste og trygge rammer. Det giver SKCung os. Vi har faktisk haft flere, der har sagt, at jeres ændringsudspil har været medvirkende til, at de er blevet genindlagt på psykiatriske afdelinger, da der rokeres på nogle helt grundliggende brikker i deres liv. For det andet føler vi os ikke lyttet til eller genkendt i jeres udspil – til trods for de mange interviews og møder, vi har deltaget i op til jeres udmelding: Vi kan ikke se, hvor vores interesser er repræsenteret i omrokeringen. For det tredje – og det er næsten det, der stresser os mest – har vi enormt svært ved overhovedet at forstå, hvad der konkret set vil ske ud fra jeres udmelding. Vi synes, det hele virker meget ukonkret, usikkert og abstrakt, og vi føler os på ingen måder sikre på, at I vil gøre, hvad I kan for at bibeholde den kultur, vi efterhånden har opbygget her på stedet. Vi føler os med andre ord tabt af et system, der netop har til opgave at sikre vores velbefindende som psykisk sårbare borgere. Mere konkret har vi en række punkter, vi ønsker klarhed over. Konkrete punkter I skriver flere steder under punkt 2 i jeres løsningsforslag, at de nye tiltag skal indeholde såkaldte "livsmestringsforløb". Hvad indebærer det? Er det overhovedet et rimeligt krav at stille nogen (psykiske sårbare såvel som 'raske' borgere) at skulle "mestre" sit liv? Og er der plads til selvstændig kreativ udfoldelse og samvær her? I skriver under punkt 2 midt for også, at vores kreative aktiviteter skal overtages af "strukturerede forløb", "netværksskabende samvær" og uspecificerede "aktiviteter" i Fountain House. Er der overhovedet plads til SKCungs unikke og højt værdsatte drop-in kultur i forløb, der er strukturerede?; Skal samvær nødvendigvis være netværksskabene? Kan det ikke 'bare' være samvær? Og hvad betyder (uspecificerede) "aktiviteter"? Betyder aktiviteter uden fortegn, at vores nuværende kreative aktiviteter ikke skal have plads i jeres omlægning? I skriver også i næstnederste kolonne under punkt 2, at tiltaget skal styrke arbejdet med at få psykisk lidende borgere klargjort til uddannelse og/eller beskæftigelse. Dette er i sig selv en god idé, men er der ikke allerede nok steder, der udbyder netop denne service? Og kan I love, at vores højelskede frikultur og behov for et alternativ til strukturerede forløb stadigvæk kan blomstre? I skriver også, der skal være færre, men større aktivitets- og samværstilbud, men har I overvejet, om det måske havde sin egen logik, at aktiviteterne netop er uddelegeret på flere steder, fordi at for store steder og for blandede aktiviteter på et sted kan undergrave de mindre, unikke brugerkulturer, der allerede findes? At et sammensurium af både drop-in kultur med frihed blandet med retningsbestemte, strukturerede forløb kan virke mod hensigten, da det vil være svært at finde common ground; at det kan virke modarbejdende, at nogle brugere har specifikke mødetider og dagsordener, samtidig med at andre brugere af samme sted ikke har. I skriver under punkt 4.1– om ophør af tilbud og etablering af nye tilbud – at i vil afvikle en lang række små steder (med hver deres unikke fælleskab og dynamik) og forklare, hvorfor tilbuddene afvikles. Her giver i korte grundlag for, hvorfor fx. Værestedet Pegasus, Amadeus og Café Rose lukker pga."utidssvarende lokaler", og den samme grund giver i for afviklingen af café Offsides lokaler i Prinsesse Charlottesgade; men i giver faktisk ingen grundlag for SKCungs afvikling, da i nævner vores sted på side to under punkt 4.1. Der står blot, at det afvikles og integreres i Fountain House. Intet mere, intet mindre. Som vi har skrevet tidligere, er værestederne langt mere og meget andet end de lokaler, der udgør dem – det er en pærevælling af mennesker, kultur og historier. At lokalerne skulle være den primære grund til lukningen af de andre steder, forstår vi ikke, men i SKCungs tilfælde, kan det på ingen måde siges, at lokaler er hverken utidssvarende eller uoptimale – de ligger mest centralt for alle Københavns borgere i hjertet af byen, og samtidig savner vi en specifik grund for lige netop SKCungs afvikling. Vi brugere føler os altså relativt magtesløse overfor de ting i skriver, da de forekommer abstrakte og ukonkrete i forhold til de præcise ændringer og kulturen i SKCung. Statistikker for stedets besøgsfrekvens og forslag til alternativ til afvikling af SKCung Statistik for besøgende Vi har haft indtryk af, at I har haft et misvisende billede af, hvor mange brugere vi har i SKCung, og hvor stor opbakning stedet har. Vi vedlægger derfor nogle tal over antallet af besøgende i SKC i 2016. Tallene viser det samlede besøgstal i de forskellige aktiviteter i SKCung (musik, atelier, madlavning i caféen m.fl.) i månederne januar, februar og marts 2016. Efterfølgende figur (Fig. 2) viser antallet af unikke besøgende i samme periode, fordelt på køn (OBS: Se vedhæftede pdf.-fil! SKC er i gennemsnit blevet besøgt af 60 forskellige brugere pr. måned i månederne januar, februar og marts i 2016, og stedets aktiviteter er blevet benyttet 515 gange pr. måned i samme periode). Vi mener, at ca. 60 unikke besøgende i gennemsnit er et højt tal for et værested som SKC, som netop ikke har noget krav om fremmøde. Det er altså folks egen vilje og glæde ved stedet, der alene bærer det stærke fremmøde. Vi forholder os derfor tvivlende til idéen om, at de andre væresteder i København – herunder Fountain House – vil være i stand til at huse et så stort antal besøgende og aktiviteter som SKCung. Hvis der er spørgsmål til statistikkerne, er I meget velkomne til at kontakte os i SKCung. Underskriftindsamling Vi vedlægger også et link til en underskriftindsamling startet af os brugere. Som I kan se, er den startet d. 8. april og har i skrivende stund over 600 underskrifter: http://www.skrivunder.net/skc Der er altså en relativt stor opbakning for bibeholdelsen af SKCung, og vi synes, I skal have dette med i jeres overvejelser. Hvis I fastholder at SKC skal lukkes vil vi meget gerne I dialog med jer om hvad der så skal ske. Vi føler at vi som brugere fortjener at have indflydelse på hvilke ungetilbud der fremover vil være tilgængelige. Vi takker for muligheden for at gøre denne indsigelse, og håber vi kan få lov at bevare vores fantastiske kultur. Alternativer til afvikling af SKCung – Færre lokaler Vores helt klare endemål er at overbevise jer om, at SKCung skal forblive, som det er. Men for at indgå i en dialog foreslår vi, at man i stedet for at afvikle SKCung kan opsige nogle af SKCungs lejemål. Vi har pt. 7 forskellige lokaler, vi gør brug af; vi mener dog godt, at vi kan fordele vores aktiviteter på mindre plads for at frigøre nogle midler eller matche det budget, i har lagt for Fountain House. Vores atelier på 6. sal kan undværes og ligeledes kan de to 'ekstralokaler' på 2½. og 3. sal. Vi tænker, at kælderlokalet kan bruges til musik og arrangementer, caféen kan benyttes som drop-in og 2. salen bruges som multimedieværksted, malerværksted, studierum og samtalerum. Vi vedlægger her et kort over de forskellige lokaler samt kommentarer til, hvordan de kan benyttes (Se igen den vedlagte pdf.-fil). Caféen i stuen vil fungere som drop-in og hangout. Kælderlokalet vil fremadrettet inkorporere musikaktiviteten, samt “kultur med kaffe”, som er et månedligtarrangement hvor brugerne mødes. 2. sal kan huse atelier, multimedieværksted, medarbejdernes kontorer, samtalerum og stilleområde. Atelieret rykkes ned fra 6. sal. De resterende lejemål kan opsiges. Dette er blot et forslag, men vi håber i vil tage dem seriøst, da vi forholder os meget kritiske overfor forslaget om at fordele SKCungs funktioner ud mellem væresteder, herunder Fountain House på Østerbro, da vi er overbeviste om, at vores lokaler er langt bedre egnede til at huse disse aktiviteter, selv hvis flere af dem opsiges. Opsummering Vi håber virkelig, I har fået indtryk af, hvor vigtigt SKCung er for os brugere, hvor stor opbakning stedet har, og hvilke alternativer, der kunne være. Der hersker absolut ingen tvivl om, at vi alle ser det som vores ypperste mål at sikre SKCung, som det er nu, intakt. Hvis I på trods af vores store opbakning og brev alligevel fastholder afviklingen af SKCung, så håber vi i det mindste, at i vil indgå i en konstruktiv dialog med os om, hvordan vi sikrer kulturens overlevelse. På vegne af SKCungs brugere, tak for jeres tid. Venligst Sebastian Reinert Scheuer Tine Sofie Nielsen

Høringssvar mod at aktivitets- og samværstilbuddet i Hørsholmsgade omlægges til ungetilbud - hvilket vil betyde at IFKs lokaler skal begrænses eller at foreningen skal finde lokaler andetsteds i byen. Jeg er pårørende til en af medlemmerne i IFK (Kæmperne). Min far har en diagnose som bipolær og har derfor i perioder meget svært ved at komme ud og møde andre mennesker. Han har været medlem af Kæmperne i ca. 4 år og i løbet af den tid har jeg oplevet en medicin der for alvor gjorde en positiv forskel for ham over en længere periode: nemlig motion, sund mad og venner. Det er altafgørende at han stadigvæk får mulighed for at komme et sted i nærområdet, hvor han kan finde netop de her tre ting. Da det i forvejen kan være en udfordring at komme ud af døren, vil en flytning af IFK højst sandsynligt betyde at han ikke vil have overskud til at tage den lange tur (hvis det bliver flyttet et andet sted hen i byen), og han vil således blive en af de medlemmer som måske vil falde fra, med kæmpe konsekvenser for hans helbred - fysisk og psykisk. Det vil i det lange løb koste samfundet langt flere penge at behandle ham end at sikre at det unikke sted, som IKF har bygget op over mange år, får lov at bestå. Jeg vil derfor virkelig tale kraftigt imod at man omlægger eller flytter IFK, da det vil have meget negative konsekvenser for dem her i samfundet som har mest brug for hjælp. Det har stor betydning at der er den slags lokale tilbud til sindslidende på Nørrebro og omegn, og det er forkert at tro at man kan flytte en forening som IFK et andet sted hen i byen uden at miste en stor del af brugerne. Jeg håber derfor meget at Københavns Kommune vil genoverveje deres planer og lade IFK blive i lokalerne i Hørsholmgade, så de kan vedblive at rumme muligheder for, at sindslidende kan have et fællesskab bygget op omkring idrætsfaciliteter, sund mad og en cafe/klubhus hvor man i en tryg ramme kan få venner og socialt sammenhold, som er så altafgørende vigtigt for netop denne målgruppe. Med venlig hilsen Anja Egede Bjødstrup

Brønshøj 10. april 2016 Klage over flytning af IFK98 lokaler i Hørsholmsgade Jeg blev psykisk syg efter en skilsmisse i 1996. I årene frem til jeg begyndte at bruge Idrætshuset i Hørsholmsgade, har jeg været indlagt mange gange. Men efter jeg er begyndt at komme i Idrætshuset har jeg fået det markant bedre. Jeg har været medlem af Kæmperne næsten siden foreningen blev stiftet i 1998. Jeg er kommet i Idrætshuset siden jeg var på kursus der i 2005. Jeg har ikke været indlagt siden 2002. Og det er på grund af Idrætshuset mit liv har fået mening. IFK98 er en forening der spænder bredt både menneskeligt og socialt. Vi har medlemmer i alle aldre fra nær og fjern. Jeg er meget glad for at komme i caféen og for at spise og snakke med de andre brugere af huset. Jeg synes det er en dårlig idé at flytte vores klubhus væk fra den centrale placering som Nørrebro er. Jeg er meget glad for vores lokaler der. Der er både café, gymnastiksal, fitnessrum og sofa til hyggesnak. Caféen er hjertet i IFK98. I forbindelse med brugen af Kæmperne, er jeg blevet instruktør der. Jeg har spinning om torsdagen. Jeg nyder at komme tidligt den dag, for caféen er åben så man kan få en snak med andre om hvad der lige sker. IFK98 har også betydet at jeg har fundet en dejlig kæreste der. IFK98 er derfor en meget stor del af mit liv. Jeg bruger mange af deres tilbud næsten dagligt. Men hvis vi flytter væk fra den centrale placering som Nørrebro er, bliver det sværere at komme afsted der til. Jeg ved at jeg ikke er den eneste der føler Hørsholmsgade er ”vores” sted. Rent samfundsøkonomisk er det meget billigere at bevare Idrætshuset i Hørsholmsgade. Og det er lidt sjovere at køre en spinningtime end det er at ligge på en Psykiatrisk lukket afdeling med Psykose. Venlig hilsen Rune Andersen Bruger, Instruktør og frivillig i Kæmperne.