Københavns Kommune får ny høringsportal

I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.

Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogsterminal - lokalplan 443

Københavns Kommune og By & Havn har planer om at udvide Nordhavn med ca. 100 ha.

Høringsfrist:

17. januar 2010

Indsendt af:

Søren Petersen

Dato: 20. august 2009

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Amager Ro- og Kajakklub

By:

København S

Postnr.:

2300

København 20. august 2009 Høringssvar til etableringen af en ny krydstogtterminal, fra Amager Ro- og Kajakklub Det slås hermed endnu en gang fast, at den foreslåede udvidelse af Nordhavnen VIL medføre kraftige indskrænkelser af roeres færdsel i og omkring Københavns Havn, der i forvejen er begrænset sydfra af Slusen i Sydhavnen. En god løsning er en hurtig etablering af en kanal mellem Københavns Havn og Svanemølle Bugten, så roere og andre småbåde slet ikke behøver at bevæge sig ud på dybt vand i de internationale sejlruter til/fra København. I øvrigt tilslutter Amager Ro- og Kajakklub sig de udmærkede og detaljerede høringssvar fra rosporten og andre roklubben i Københavnsområdet. På vegne af Amager Ro og Kajakklubs bestyrelse Søren Petersen, rochef

Indsendt af:

Christoffer Susé

Dato: 20. august 2009

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Danske Speditører

By:

København K

Postnr.:

1217

Se vedhæftede fil

Indsendt af:

Inger Hutters

Dato: 20. august 2009

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Østerbro Havnekomité

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringsvar til VVM-redegørelse og miljøvurdering i forbindelse med udvidelse af Københavns Nordhavn og ny krydstogtsterminal. Østerbro Havnekomité har følgende kommentar til det fremlagte forslag. 1. Overordnet planmæssigt. Vi lægger meget vægt på, at der i planen vises en vilje til at følge det vindende forslag i den internationale idékonkurrence for Nordhavnen fra 2008. Det fremlagte forslag synes desværre langt fra ideen om Urbant delta med mange holme og kanaler. Det er vigtigt, at der, allerede inden opfyldningen går igang, foreligger en strukturplan for Nordhavnsområdet – besluttet på politisk niveau. 2. Opfyldningen. Det fine, vilde naturområde, Stubben kan bleve truet, hvis planerne for opfyldning bliver gennemført som foreslået. Området bliver formindsket i en årrække og præget af voldsom tung trafik. Østerbro Havnekomité vil foreslå - at opfyldningen deles i to etaper. Først opfyldes den vestlige del og området ved krydstogtsterminalen. Herved kan et område med vild natur og bademuligheder etableres allerede få år efter opfyldningen starter. Dernæst opfyldes den østlige halvdel af opfyldningsområdet. - at opfyldningen i den sydlige del af delområde T1 placeres, så der etableres kuperet terræn med bakker, der kan bruges til leg og vinteraktiviteter med kælk og ski. - at den tunge trafik, lastbiler med opfyldningsjord, kører ad den foreslåede, nye vejforlængelse af Baltikavej Østerbro Havnekomité vil gerne gøre opmærksom på, at vi i adskillige høringssvar igennem mange år har foreslået, at en ny metrostation og metroarbejdsplads blev placeret ved Nordhavn Station. Jorden fra metroarbejdet kunne så føres op ved Nordhavn Station og sejles direkte ud til opfyldningsstedet ved Nordhavn. Derved ville man undgå den miljøforurenende tunge trafik gennem bl.a.Østerbro . 3. Krydstogtsterminalen. Området, som skal være udflugtsmål for københavnerne udenfor krydstogtsæsonnen kan nemt ende som et øde, forblæst sted. Derfor foreslår Østerbro Havnekomité - at området mod vest opfyldes som kuperet terræn med kælke- og skibakker og grupper af træer, der tager af for vinden, - at enkelte af teltene opstilles permanent til læ, ophold og opbevaring af materialer til idræt, motion og anden fritidsaktivitet. - at krydstogtsterminalen gøres 300 m kortere. Der kan stadig ligge 4 krydstogtsskibe, hvis 600 m bliver krydstogtskaj og de yderste 300 m bliver krydstogtsmole med plads til 2 skibe. Derved vil man efter opfyldningperioden kunne etablere en kanal/vandvej langs den nuværende nordkyst i Nordhavnen, og man vil sikre en bedre udsigt fra det bagvedliggende område. - at adgangen til krydstogtsterminalen forbedres ved at indtænke havnebusser til brug for turister og københavnerne. 4. Forbedring af eksisterende forhold i Nordhavnen. Østerbro Havnekomité mener, at den foreslåede opfyldning vil vanskeliggøre forholdene for de mange roere og sejlsportsfolk, der hører til i Svanemøllebugten og Kalkbrænderihavnsløbet. Vi vil derfor foreslå - at der graves en kanal fra Skudehavnen, der giver forbindelse Kalkbrænderihavnsløbet. - at der åbnes op, så det igen er muligt at sejle fra Skudehavnen til Skudeløbet, - at der etables en midlertidig lommepark ved Skudehavnen, så østerbroerne kan få glæde af Nordhavnens frirum, - at der etableres et stisystem for gående og cyklister fra Østerbro gennem Nordhavnsområdet, så man kan færdes sikkert, væk fra den hårde trafik, som belaster området i de kommende år. Vi håber, at By og Havn samt Københavns kommune husker de løfter de fremsatte i forbindelse med idékonkurrencen om Nordhavnen: Udviklingen i Nordhavnen skal præges af bæredygtighed, livsmuligheder for alle, grøn trafik og miljø ved vandet. Det må gælde for det endelige projekt, men det må også gælde i løbet af processen, der måske vil forløbe over en 40-års periode. Det er derfor vigtigt, at der skabes nogle rammebetingelser for midlertidig brug af områder i Nordhavnen. 20.8.2009 Østerbro Havnekomité.

Indsendt af:

Torkil Ølgaard

Dato: 19. august 2009

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Kajakklubben Nova

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Indsendt af:

Vibeke Preisler

Dato: 19. august 2009

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Dansk Kano og Kajak Forbund

By:

Brøndby

Postnr.:

2605

Vedr.: Høring om udvidelse af Københavns Nordhavn og anlæg af ny krydstogtterminal Københavns kommune, Kystdirektoratet og By- og Landskabsstyrelsen har iværksat offentlig høring om udvidelse af Københavns Nordhavn og etablering af ny krydstogtterminal. I den forbindelse er bl.a. fremlagt VVM teknisk baggrundsrapport nr. 6 om sejladsforhold og sikkerhed. Heri konkluderes at den planlagte udvidelse vil medføre en forlænget sejlrute for mindre fartøjer herunder kajakker men, at den ikke derudover vil give anledning til væsentlige ændringer i besejlingsforholdene under normale vind- og vejrforhold. Dansk Kano og Kajak Forbund må i den forbindelse tilslutte sig konklusionen fra høringssvaret fra Dansk Forening for Rosport m.fl. om at dette ganske enkelt ikke er korrekt. Opfyldningen og bygningen af den nye terminal vil endegyldigt sætte en stopper for al passage af kajakker fra Øresund ind i havnen og modsat. Allerede i dag er det bestemt ikke uproblematisk at passere nordfra ind i havnen i en kajak, da man skal passere vandområder med en hel del færdsel med hurtigt sejlende både. Med den planlagte udvidelse vil det ganske enkelt blive for farligt. Selv hard core havkajakroere må fremover frarådes at krydse over indsejlingen nordfra, da man ikke alene vil være nødsaget til at ro et godt stykke i åbent vand, man vil også skulle passere yderligere sejlruter, der besejles af meget store skibe, der ikke har nogen som helst mulighed for at få øje på en lille kajak i vandoverfladen, ligesom kajakroeren ikke vil have mange chancer for at nå at ro i sikkerhed, når skibene viser sig, for slet ikke at tale om den situation, der vil opstå såfremt roeren kæntrer. Se figur 5.3 i VVM rapporten, hvoraf det klart fremgår, at den rute, man fremover vil skulle ro, vil blive forøget med 1 sømil i åbent vand. Dansk Forening for Rosport fortæller i deres høringssvar om de problemer, der vil opstå ved bølgerefleksion fra spunsvæggene, og Dansk Kano og Kajak Forbund kan tilføje, at bølgerefleksion i endnu højere grad er mærkbar, når man sidder i en kajak. Hvis kajakkerne ikke længere kan ro til og fra havnen nordfra, vil det være en hundredårig trafik man stopper på denne måde, og det på et tidspunkt hvor kajaksporten i København er i rivende udvikling. Fx er der alene indenfor de sidste fem år åbnet tre nye kajakklubber nord for Langebro, og der er stadig stor søgning til klubberne og en generel stor interesse for at komme ud at ro i kajak. Dansk Kano og Kajak Forbund vil derfor opfordre kraftigt til, at man, senest samtidigt med påbegyndelsen af arbejdet med udvidelsen af Nordhavnen, etablerer en passage til små både i form af en kanal. Det umiddelbart mest indlysende sted for placering af en sådan kanal vil være mellem Kalkbrænderihavnen og Kronløbsbassinet, men forbundet går meget gerne ind i en dialog om alternative placeringer. Kanalen bør være 12-15 m bred og 2-3 m dyb, så den også er passabel for både, der er lidt større end kajakkerne. En sådan kanal vil ikke blot være til glæde for de mange medlemmer af kajak- og roklubber i og nord for Københavns havn, den vil også være til stor glæde for de turister, der vælger at opleve København på en anderledes måde set fra vandoverfladen, en turismefacon der helt klart er i fremgang her i landet og ikke mindst i København. Dansk Kano og Kajak Forbund vil også opfordre til, at når man laver en kanal, at man også sætter arealer af omkring kanalen til søsportsklubber, til de mange nye beboere som kommer til Nordhavnen i de kommende år. Endelig vil forbundet henlede opmærksomheden på, at hvis man ikke laver en kanal som foreslået, vil man spærre Nordhavnens beboere inde bag et erhvervsområde med kun meget begrænset vandadgang – en grotesk situation for en ny bydel i et havneområde.

Indsendt af:

Marie Steensgaard

Dato: 18. august 2009

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Roklubben Gefion

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Høringssvar til ”Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogtsterminal” fra Roklubben Gefion I forslag til lokalplan med kommuneplantillæg, hvor høringen slutter 20. august 2009, opsummeres fra VVM-redegørelsen under afsnittet Baggrund for lokalplan – rekreative forhold og friluftsliv: Lystsejlernes og roernes rute mellem Svanemøllebugten og Københavns Havn vil blive længere og foregå i mere strømfyldt vand ved opfyldningens nordøstlige spids, men mulighederne for at udøve roning og sejlads vurderes grundlæggende ikke at være mindre end før. Etablering af en eventuel kanal, som kan forbinde Svanemøllebugten med Københavns havn, vil indgå i byudviklingsplanerne for Nordhavn. Roklubben Gefion mener at : Vores muligheder for at udøve roning bliver forringet Vi er ikke enige i vurderingen at mulighederne for at udøve roning ikke vil være mindre end før. Den anviste ny sejlrute for roere sydøst for den ny krydstogtskaj vil betyde at 1.vi kommer ud på åbent trafikeret farvand langt fra kysten. Vi skal være mindst 150 meter fra skibene ved krydstogtskajen, der er en kaj med dybt vand og lodrette vægge, der kaster bølger tilbage, og vi skal være på den anden side af Kronløbets sejlrende, i alt mindst 300 m fra land. 2.vi skal krydse 3 sejlrender mod hidtil 1 3.strømmen bliver 20 til 30% stærkere end tidligere når vi skal passere den ny spids ved Nordhavn og vejret og strømmen kan skifte hurtigt på Øresund 4.vi skal dele vandet med mange andre fartøjer med meget forskellig hastighed og styrke og der er ikke noget sted at søge nødhavn eller redde os ved kæntring Konsekvensen af forslaget er, at roerene vil skulle færdes ude i kanten af Kongedybet med mere end 300 meter til land, ud for en kaj hvor vi, som reglerne er nu ikke må komme. Allerede nu er det tilstrækkeligt udfordrende/farligt og med dårlige manøvreringsmuligheder at ro i området. De store skibe og de mange, meget hurtigtsejlende motorbåde skaber kølvand, der kan gå på tværs af bølgeretningen. Dette skaber farlige situationer, hvor robåden må standse sin fremdrift og i stedet skal bruge tid på at stabilisere sig. Når vi, som forslaget lægger op til, skal endnu længere ud fra kysten, vil sammenblandingen med den slags trafik blive langt hyppigere. Det vil skabe mange farlige situationer. Hidtil har området forbi spidsen været en del af vores daglige rofarvand, men med den ny rutes vilkår bliver vi af sikkerhedsmæssige grunde nødt til at forbyde almindelige roere at færdes der. Skal vi forbi, vil det skærpe kravene til roernes færdigheder, fysisk såvel som teoretisk i en grad, at det i praksis kun vil være de færreste, der vil kunne færdes der. En yderligere konsekvens vil være, at samarbejdet med klubberne i og syd for havnen indskrænkes til det ubetydelige. Kanal i Nordhavnen En mulig afværgeforanstaltning er en etablering af en kanal fra Svanemøllebugten til Københavns Havn eller til Kronløbet, så robåde og andre småbåde kan passere syd om byggepladsen, og syd om den nye havn. Denne afværgeforanstaltning bør etableres før arbejdet med udvidelsen af Nordhavn påbegyndes. Med erfaring fra den tilsvarende havneudvidelse i Århus, er vi bekymrede for, at roningen mellem Københavns Havn og klubberne i Svanemøllebugten og øvrige klubber nord for København falder drastisk, og i perioder helt må indstilles. Kommunen skriver i forslaget til lokalplan at etableringen af en eventuel kanal skal indgå i byudviklingsplanerne for Nordhavn. Det mener vi ikke sikrer, at der bliver en løsning i en overskuelig fremtid. Anlægsperioden af krydstogtterminalen er planlagt at starte allerede fra efteråret 2010. Vi føler os ikke overbeviste om at byudviklingen af Nordhavn starter inden for så kort tid. Vi ser frem til de mange kanaler, som vinderprojektet Nordholmene indeholder. Det bliver en fantastisk udvidelse af vores rofarvand og vi glæder os meget til at bidrage til livet på vandet i godt og dårligt vejr og en større del af året end hidtil, men - i den mellemliggende periode siden sidste høring har den økonomiske krise sat byudviklingen i stå med en mængde tomme lejligheder i den sydlige del af havnen. Incitamentet til at starte den konkrete byudvikling i Nordhavn er derfor ikke stor, mens vi er overbeviste om, at projektet med dumpning af jord fra metroen og anlæggelse af en krydstogsterminal nok skal starte. Vi frygter derfor at vores adgang til at komme syd for Nordhavn og ind i Københavns Havn stopper fra efteråret 2010 og ikke vil etableret de næste mange år. Det vil være et stort tab for os. Det er en indskrænkning af vores rofarvand, variationen i de landskaber, vi passerer, indskrænkes kraftigt, når vi kun kan ro nordpå, vores kontakt med roklubberne syd for Svanemøllen slutter (fx ingen venskabsmatcher i form af ”sved på panden” eller besøg i de andre roklubber), ingen deltagelse i Kulturhavnsaktiviteter, ingen roning i kanalerne, Karlebomaraton kan ikke fortsætte. Vi mener også at København taber herved. Vi bidrager til livet på vandet, utallige er de billeder, turisterne bringer hjem af os, vi indgår i havneaktiviteter som kulturhavn mm. Hvis ikke vi kan passere Nordhavn, vil roning i klubberne vil blive mindre attraktiv, så vi får færre medlemmer og dermed bidrager mindre til folkesundheden for både unge og ældre. Konklusion Vi mener vores muligheder for at udøve roning bliver forringet med forslaget, det bliver for farligt at ro forbi Nordhavn. Derfor mener vi at 1.Der skal der bygges en kanal gennem Nordhavn og helst ind til indre Nordhavn, dvs til Orientbassinet eller Kronløbsbassinet. Herved kan den mindst farlige rute ind til Københavns havn fra Svanemøllebrugten etableres. Robåde, kajakker og andre småbåde kan på denne måde ro bagom Langelinie og ud ved Isbjørnen og videre til Københavns havn. Konflikt mellem småbåde og krydstogtsskibe, anden erhvervstrafik og hurtigtgående motorbådstrafik minimeres herved. 2.Det skal sikres at en kanal bliver etableret snarest, da kontinuiteten af vores klubliv ikke kan bevares, hvis vi får skåret så stor en del af vores rofarvand væk. Selvom byudviklingen i Nordhavn forsinkes på grund af den økonomiske krise, skal det sikres, at der bliver etableret en kanal i løbet af etableringsperioden for krydstogtterminalen. Med venlig hilsen Pernille Wilken Gaustad, formand og Marie Steensgaard Roklubben Gefion

Indsendt af:

Pinuccia Panzeri

Dato: 18. august 2009

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Hellerup Dameroklub

By:

Hellerup

Postnr.:

2900

høringssvar er vedhæftet

Indsendt af:

Niels Holmquist

Dato: 18. august 2009

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Københavns Roklub

By:

København SV

Postnr.:

2450

København 18. august 2009 Høringssvar til etableringen af en ny krydstogtterminal, fra Københavns Roklub Københavns Roklub skal hermed tilslutte sig de indstillinger, som er fremsendt fra Dansk Forening for Rosport, såvel hovedforbund samt kredsbestyrelsen for København, samt fra københavnske roklubber, i forbindelse med planerne om etablering af en ny krydstogtsterminal i Nordhavnen. Københavns Roklubs placering i Københavns Sydhavnsområde er i løbet af de sidste 10 år blevet udfordret i og med at havnebassinets anvendelse er intensiveret(motorbåde-Husbåde-badeanstalter-kanalrundfart og sidst havnebustrafik osv.) har bevirket at lokalfarvandet er meget livligt og i mange tilfælde yderst farligt at ro i, især er vores mange nye roere og unge roere udsatte. Mange af disse forhold kan naturligvis relativt let ændres til noget positivt ved en bedre overvågning og regulering af trafikken Dette sammenholdt med at sikkerhedsforanstaltningerne i og omkring havnens nordlige udløb har gjort det yderligere kompliceret og til tider farligere at ro igennem gør at vi i lighed med Dansk Forening for Rosports indsigelser er meget kede af udviklingen der konstant øger risikoen for at ro i området. Samtidig besværliggøres det yderligere af, at for at kunne komme til at ro op langs østkysten til de øvrige roklubber, vil det næsten med sikkerhed komme til at afstedkomme, at vores medlemmer uforvarende kommer til at overtræde enten DFfR´s sikkerhedsregler eller sikkerhedsbestemmelserne. Vi har reservation omkring reetablering af en kanal mellem Kalkbrænderihavnen og Frihavnen med mindre den får en bredde så mange både kan passere hinanden uhindret, idet vi forudser en kraftig anvendelse af kanalen. En reetablerng af kanalen i en passende bredde ville med et slag fjerne alle de forhindringer som er i dag for småfartøjers passage til/fra Københavns Havn og nordpå i Øresund. Forhindringer, som bliver væsentligt forøget ved etableringen af den foreslåede nye krydstogtsterminal. Endelig kan det anføres at man fra det offentlige omkring anvendelsen af Københavns Havn ønsker at det skal være en havn, som er til gavn for alle og som bruges af alle. Som tidligere nævnt er der i de senere år sket ændringer i havneområdet der har gjort det vanskeligere at være roer i Københavns Havn ud over de nævnte risici. Her kan anføres: Væsentlige gener fra hurtigtgående motorbåde, herunder havnerundfarter og havnebusser og dermed konstante bølger og returbølger fra de lodrette havnebassinvægge. Tidsbegrænsninger i forbindelse med gennemsejling af slusen i Sydhavnen. Uhensigtsmæssige placeringer af stolper i havneløb samt mangelfulde afmærkninger af lavvandsområderne. Adgangsbegrænsninger i forbindelse med landgang og husbådes placering. På Københavns Roklubs bestyrelses vegne Niels Holmquist Formand

Indsendt af:

Jan Peter de Baan

Dato: 18. august 2009

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Roklubben SAS

By:

København

Postnr.:

2300

I lokalplanens afsnit om miljømæssige konsekvenser, under rekreative forhold og friluftsliv, nævnes det at muligheder for sejlads ikke vil være grundlæggende formindsket. Dette er en stor fejlopfattelse. På grund af udbygningen og udvidelsen af erhvershavnearealet udenfor selve havnen skal robåde holde sig længere til søs end de i vore reglementer gældende 300m, samtidig med at strømmen især om spidsen af den nye udfyldning vil være stærkere. Begge disse forhold vil øge risikoen ved at ro forbi Nordhavnen i forhold til i dag, da bølgehøjderne vil være højere i det område hvor vi skal ro, udenfor den læ som kysten trods alt byder. Den øgede strøm omkring spidsen vil selv ved moderate vindhastigheder (8 m/s) få bølgerne til at brydes, noget der kan betyde en bordfyldning for en inrigger-robåd. En bordfyldning er en ekstrem kritisk situation, som i dette trafikfyldte farvand kan udvikle sig dramatisk. Disse forhold vil betyde at vore roere stort set vil være afskåret fra at ro ud af havnen og fortsætte nordpå, medmindre det er næsten vindstille. Det er netop muligheden for at komme ud og rundt om Nordhavnen der giver os nogle ekstra muligheder at deltage i fælles aktiviteter som motionsturneringer, Karlebo maraton, den årlige Kristi Himmelfartstur til Skodsborg osv. Der står lokalplanen (samme afsnit) at der EVENTUELT skal etableres en kanal mellem Svanemøllehavnen og Københavns Havn. Dette bør være en forudsætning før arbejdet sættes i gang. Med denne formulering vil det først blive lavet når der er solgt nok grunde til at financiere det, samtidig med at krydstogtterminalen nok skal blive bygget.

Indsendt af:

Laurits R. Nielsen

Dato: 17. august 2009

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Danske Studenters Roklub

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Udvidelse af Nordhavn – begrænsninger for rosporten – enkel og billig løsning - Begrænsninger for rosporten og mangler i VVM rapport Danske Studenters Roklub (DSR) er stærkt bekymret for konsekvenserne for rosporten af den planlagte udvidelse af Nordhavnen. Udvidelsen vil betyde væsentlige forringelser for muligheden for at dyrke rosport både i anlægsfasen og når udvidelsen er gennemført. En mulig afværgeforanstaltning er, at fremskynde etablering af en kanal fra Svanemøllebugten til Københavns Havn eller til Kronløbet, så robåde og kajakker kan passere syd om byggepladsen, og syd om den nye havn. Denne afværgeforanstaltning må etableres før arbejdet med udvidelsen af Nordhavn påbegyndes, for at have en effekt som afværgeforanstaltning, idet den meget lange anlægsfase vil betyde, at kulturen omkring ture til og fra Københavns Havn vil gå tabt, hvis roningen må indstilles. Denne løsning er stort set omkostningsneutral, idet en kanal allerede indgår i byudviklingsplanen – det eneste, der skal gøres, er at fremskynde etableringen af kanalen. I anlægsfasen må vi, med erfaring fra den tilsvarende havneudvidelse i Århus forvente, at roningen mellem Københavns Havn og klubberne i Svanemøllebugten, Hellerup, Skovshoved og øvrige klubber nord for København falder drastisk, og i perioder helt må indstilles. Desuden må vi forvente at kajakroningen rundt om Nordhavn helt indstilles i anlægsfasen. Efter etableringen viser erfaringen fra Århus, at roningen til og fra Københavns Havn må forventes at være halveret, eller lavere endnu, i forhold til aktivitetsniveauet i dag. Det er således ikke helt korrekt, når der i VVM redegørelsen, i afsnittet om de miljømæssige konsekvenser under "Rekreative forhold og fritidsliv" konkluderes at: "Lystsejlernes og roernes rute mellem Svanemøllebugten og Københavns Havn vil blive længere og foregå i mere strømfyldt vand ved opfyldningens nordøstlige spids, men mulighederne for at udøve roning og sejlads vurderes grundlæggende ikke at være mindre end før. Etablering af en eventuel kanal, som kan forbinde Svanemøllebugten med Københavns Havn, vil indgå i byudviklingsplanerne for Nordhavn." Det er korrekt at ruten forlænges, og vil foregå i mere risikabelt farvand. Det er dog ikke alene strømforholdene der gør ruten mere risikabel. At færdes længere til havs vil uvægerligt betyde, at man er mere udsat for vind og vejr. I det konkrete projekt, vil det betyde at den kritiske strækning, hvor man er mest udsat for vind og vejr forlænges betydeligt. Det er altså den del af turen mellem Svanemøllehavnen og Københavns Havn, der er afgørende for, om turen påbegyndes, og kan gennemføres eller ej, der forlænges, og bliver mere udsat, end den er i dag. Desuden er selve udformningen af kysten på det nye landområde af stor betydning for sikkerheden ved roning, der nu skal foregå længere til havs. En stensætning er udmærket til at opfange bølger, men den er risikabel at gøre landgang på, hvis man er udsat for havari. Langs selve havnen vil et bolværk betyde at bølgerne (også hækbølger fra skibe) slår tilbage, og dermed vil robådene blive tvunget langt til havs, ud i den internationale sejlrende, hvor bløde trafikkanter som robåde ikke hører hjemme, for at få forsvarlige forhold at ro i. Fænomenet med bølger og dønninger, der slår tilbage fra et bolværk kendes i dag fra havnen langs Prøvestenen. Turen rundt om Nordhavn vil således blive forlænget betydeligt, og ruten vil blive væsentligt mere udsat og risikabel. Dette vil også gøre sig gældende, hvis en evt. sikkerhedszone (terrorsikring) omkring det nye havneanlæg forbyder roning tæt ved havnen. Alt i alt vil muligheden for at dyrke rosport, og for at færdes i Københavns Havn blive væsentligt forringet, idet vind og vejrforhold skal være særdeles gunstige, før turen til Københavns Havn kan påbegyndes under trygge forhold. Konsekvensen heraf vil være en indskrænkning af muligheden for at dyrke idræt, og et tab af herlighedsværdi for Københavns Havn, både for de roere, der ikke længere har havnen indenfor rækkevidde, og for de borgere og turister, der opfatter rosporten som en positiv del af en levende havn. Denne positive oplevelse vil blive stærkt begrænset af udvidelsen af Nordhavn. Havnens status som en samlende kraft i København vil blive væsentligt mindre, idet de borgere, der benytter klubber og havne i Svanemøllebugten vil blive afskåret fra selve Københavns Havn. Det vil tage mange år at genopbygge den kultur, der omkring roning til og fra Københavns Havn, hvis den først har været helt eller delvist indstillet i anlægsperioden. - Et eksempel: Roerne i København mødes hver anden uge hele sommeren til motionskaproning, henholdsvis mellem Hellerup og Bellevue, og i Sydhavnen. Disse kaproninger har et meget stort deltagerantal, der kun kan lade sig gøre, fordi roerne kan ro deres både frem og tilbage mellem klubberne i Københavns Havn, og klubberne Hellerup – det er ganske enkelt for besværligt og omkostningsfuldt at transportere bådene på land. Den forlængede, og mere udsatte rute rundt om den nye Nordhavn vil uden tvivl have en negativ påvirkning på deltagertallet i disse motionskaproninger, idet det antal dage hver sommer, hvor passage af Nordhavnen ikke kan lade sig gøre vil stige. Det har taget mange år at opbygge den succes, som disse motionskaproninger er, og en hel eller delvis indstilling af roningen i anlægsperioden vil betyde mange års arbejde, for at få succesen genetableret. - Konklusion: Ruten fra Svanemøllehavnen og den øvrige kyst nord for København til Københavns Havn vil ikke alene blive forlænget yderligere, den vil også blive langt mere udsat og risikabel. Derfor må roningen forventes at blive reduceret drastisk af udvidelsen af Nordhavn, og i perioder af anlægsfasen vil den blive helt indstillet. Det vil tage mange år, før klubberne kan genetablere kulturen omkring roning til og fra Københavns Havn, og havnens rolle som samlende kraft i København vil lide unødvendig skade. En skade, der forholdsvis nemt kan afværges. - Afværgeforanstatlning: En kanal fra Svanemøllebugten til Københavns Havn eller Kronløbet en mulig afværgeforanstaltning. Denne kanal vil endda øge mulighederne for at roerne kan komme til og fra Københavns Havn i alt slags vejr, og således udvide muligheden for at dyrke idræt, og øge havnens rekreative værdi. Kanalen vil således styrke havnens rolle som samlende element for hele København. Det er dog afgørende, at denne kanal etableres allerede ved påbegyndelsen af anlægsfasen. Kanalen indgår allerede i de byudviklingsprojekter, der er for Nordhavn. Derfor er der ikke tale om en ekstra udgift, men alene tale om at fremskynde etableringen af kanalen, så den bliver bygget i tide, til at afværge de negative konsekvenser af udvidelsen af Nordhavn, og anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelsen. En sådan kanal bør udfærdiges således at alle typer robåde kan passere, dvs. både på op til 18-20 meters længde bør kunne manøvreres gennem kanalen, og to robåde bør kunne passere hinanden i kanalen. Endvidere bør evt. broer over kanalen være høje nok til at kajakker frit kan passere under dem, uden at der er problemer med pagajens højde. - Danske Studenters Roklub: DSR er Danmarks største roklub med omkring 1.000 medlemmer. DSR’s klubhus ligger i Svanemøllehavnen, og aktiviteterne herfra foregår både langs kysten mod nord, langs Amager og i Københavns Havn. Københavns Havn er rammen om mange af DSR’s sociale arrangementer, idet roning i havnen om aftenen eller i weekenden er et fast element i flere arrangementer. Ud over DSR er der yderligere tre roklubber i Svanemøllehavnen, og yderligere 7 ro- og kajakklubber har klubhus eller bådhuse syd for Tårbæk. Disse har alle Københavns Havn indenfor rækkevidde på almindelige motionsture, og skal altså forbi den nye Nordhavn, for at komme ind i Københavns Havn På vegne af Danske Studenters Roklub Laurits Rauer Nielsen

Indsendt af:

Jørn Laursen

Dato: 18. juli 2009

Svarnummer:

By:

Hellerup

Postnr.:

2900

I forbindelse med udvidelse af Nordhavnen, er der behov for at roere og andre små sejlbåde kan gå indenom fx ved Kalkbrænderihavnen. Det for at øge sikkerheden mellem mega store cruisebåde og lystbådesejlads - at undgå at skulle passere krydse hinanden.

Indsendt af:

Kjeld Bentzen

Dato: 16. juli 2009

Svarnummer:

By:

Brønshøj

Postnr.:

2700

Hvordan kan det være at der intet i planen er om ,at genoprette den gamle badestrand på strækningen Lystbådehavnen - Tuborg Havn Jeg ser frem til at denne nu 4 år gamle ide, snart bliver udført. og at der åbnes for cykler og fodgængere på denne strækning ,så kystlinien kan følges. Vi der er har boet og gået i Skole på Østerbro,og som nu bor lidt længere væk,hører intet herom. Det undrer nu da der er brugt mange penge på at nedgrave kloak-overløbs bassiner langs S-toglinien Ryparken og næsten Hellerup. Hvis dette ikke hører under Nordhavn, vil jeg sætte pris på at høre hvem der så skal have denne henvendelse. med venlig hilsen Kjeld Bentzen

Indsendt af:

Stefanie Høy Brink

Dato: 3. juli 2009

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Københavns Bymuseum

By:

København V

Postnr.:

1658

Vedr. høring ang. udvidelsen af Nordhavn Københavns Bymuseum har modtaget materiale vedrørende ovennævnte forslag og har foretaget en gennemgang af sagen. Københavns Bymuseum synes, at det er en meget voldsom udvidelse, der foreslås i lokalplanforslaget. Det er rigtigt, at Nordhavn igennem tiden er blevet opfyldt og dermed udvidet, men dette bør ikke være en begrundelse for en udvidelse i det forslåede omfang. Udvidelsen er blandt andet problematisk, da forterne fra flere vinkler vil se ud, som om de er landfaste. Trekroner fra 1827 markerer indsejlingen til Københavns Havn. Det blev brugt under Slaget på Rheden, hvor det indgik som det eneste faste anlæg i den danske forsvarslinje. Middelgrundsfortet blev bygget samtidig med Charlottenlund Batteri og Kastrup Batteri. Sam-men udgjorde de den ydre søbefæstningslinje sidst i 1800-tallet. De havde til formål at supplere den ældre linje, som lå ved Kronløbet og Kongedybet. De tre anlæg lå længere væk fra havnen og kunne dermed bedre dække ind-sejlingen til København og samtidig kunne de lukke for meget af den nord- og sydgående trafik i Øresund . Det er derfor vigtigt, at de to forte fortsat ligger ”frit” ude i havet og ikke ser ud, som om de er landfaste. Københavns Havn udgør en væsentlig del af Københavns kulturhistorie og denne bør der værnes om. Derfor kan den forslåede udvidelse ikke anbefales.

Indsendt af:

Charlotte Poulsen

Dato: 18. juni 2009

Svarnummer:

Vedhæftede filer: 1

Virksomhed / Organisation :

Nørrebro Lokaludvalg

By:

Kbh. N

Postnr.:

2200

Nørrebro Lokaludvalg har afgivet høringssvar vedr. Nordhavnen den 9.9.2008. Nørrebro Lokaludvalg bekræfter at de stadig mener det samme som fremgår af det første høringssvar.

Indsendt af:

Mark Thomasson

Dato: 15. juni 2009

Svarnummer:

By:

Copenhagen

Postnr.:

2100

Hvad med at oprette kolonihaver på den ydre del af Nordhavn indtil området er fuldt udbygget. Det vil give mennesker og liv derude inden alle grunde er solgt

Indsendt af:

Anders Bressendorff

Dato: 5. juni 2009

Svarnummer:

By:

Hellerup

Postnr.:

2900

Høringssvar vedrørende forslag til lokalplan "Udvidelse af Nordhavn og ny Krydstogtsterminal". I afsnittet om de miljømæssige konsekvenser hedder det under "Rekreative forhold og fritidsliv", at "Lystsejlernes og roernes rute mellem Svanemøllebugten og Københavns Havn vil blive længere og foregå i mere strømfyldt vand ved opfyldningens nordøstlige spids, men mulighederne for at udøve roning og sejlads vurderes grundlæggende ikke at være mindre end før. Etablering af en eventuel kanal, som kan forbinde Svanemøllebugten med Københavns Havn, vil indgå i byudviklingsplanerne for Nordhavn." Som roer er jeg dybt uenig i denne vurdering. Robåde, som skal fra Svanemøllebugten eller Hellerup til inderhavnen vil få forlænget turen med i alt ca. 2 sømil svarende til en forøgelse af turens længde på 30-40 minutter. Derudover vil der være langt færre dage, hvor denne tur vil være forsvarlig. De nævnte vanskelige strømforhold ved opfyldningens nordøstlige spids er én faktor og en anden, som ikke er nævnt, er, at robåde skal krydse Kronløbet langt ude og passere Kongedybet, hvor bølgepåvirkningen vil være stor. Sikkerhedsmæssigt er det ikke ønskeligt at småbåde såsom robåde og kajakker bliver henvist til strømfyldt farvand med bølger og erhvervstrafik. Tilsammen vil der være så store negative påvirkninger af mulighederne for at udøve roning til og fra inderhavnen, at en væsentlig nedgang i denne rekreative aktivitet må imødeses, hvis der ikke etableres afværgeforanstaltninger. Om strømforholdene ved den nordøstlige spids hedder det i VVM redegørelsen side 18: "Hastighedsforøgelsen vil være lokal, men vil på tidspunkter med kraftig strøm i Øresund kunne virke generende for roere, som ønsker at passere rundt om Nordhavnsopfyldningen. Der er derfor foretaget beregninger af betydningen af at etablere en kanal gennem Nordhavn. Beregningerne viser, at en kanal kun vil give anledning til ganske små ændringer i vandskiftet." Denne formulering er ikke acceptabel. På den ene side påviser man, at roerne får et problem med at skulle passere strømfyldt farvand, og på den anden side siger man, at strømmen ikke påvirkes af en kanal. Pointen er jo, at hvis en kanal etableres, vil det slet ikke være nødvendigt for roere, der vil til inderhavnen, at passere det strømfyldte farvand. Sammenfattende må det konstateres, der som led i opfyldningsprojektet først bør etableres en kanalforbindelse for småbåde syd om Krydstogtsterminalen for at afbøde de negative konsekvenser. Det er ikke tilstrækkeligt, at en kanalforbindelse indgår som et muligt led i det senere byudviklingsprojekt.

Indsendt af:

Jette Hansen

Dato: 28. maj 2009

Svarnummer:

By:

København

Postnr.:

2100

Vedr. opfyldning i Nordhavnen. Det er ekstremt vigtigt at der ikke bliver opfyldt nord, nordøst for Nordhavnen, da det i givet fald vil ødelægge den kommende strand i Svanemøllebugten. Der må ikke yderligere ske forringelse af vandforsyningen i svanemøllebugten ved opfyldning. Er det muligt at lave en kanal/vandløb fra Svanemøllebugten til Kronløbsbassinet for at bedre vandgennemstrømningen i de "døde" vinkler på den strækning.

Indsendt af:

Steen Blicher

Dato: 26. maj 2009

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Vinterbadeklubben "Spring og Gys"

By:

Hellerup

Postnr.:

2900

Vi er bekymret for at badevandkvaliteten forringes og at lugtgenerne som de kendes fra Scanemøllebugtet skal brede sig op langs kysten, resulterende i at områdets rekreative kvaliteter forringes. Vi ser at der fra Østerbroudvalget er rejst spørgsmål om at etablere en kanal fra Kalkbrænderløbet til Kroneløbet og er interesseret i at få indsigt i svaret og det materiale der ligger til grund for svaret. Vi vil pege på at der også er mulighed for kanaler fra Kalkbrænderløbet til h.h.v. Orientbassinet og til Skudehavnen foruden en kanal fra det østligste hjørne af den fremtidige opfyldning til Kroneløbet. Kanalerne mener vi vil bidrage til at der ikke opstår en "lagune" af stillestående vand hvor vandkvaliteten er ringe og hvor lugtgenerne kan blive voldsomme. Jeg vil sætte pris på en direkte kontakt idet jeg i givet fald agter at rejse såørgsmålet på den kommende høring den 3. juni som talsmand for "Spring og Gys" samt en række andre "søsportsklubber" langs kysten. Venlig hilsen Steen Blicher Formand for "Spring og Gys" Tlf. 40535452 e-mail: st.blicher@gmail.com

Indsendt af:

Anders Kreutzfeldt

Dato: 22. maj 2009

Svarnummer:

By:

København N

Postnr.:

2200

Jeg mener at det vil være langt bedre at placere krydstogtterminal på Peberholm i stedet for i Nordhavnen. De såkaldte "turn-around" krydstogtskibe som man ønsker at placere yderst i Nordhavnen, vil genere en trafik på ca. 1300 køretøjer/dag med årlig vækst på ca. 8% og andel af tung trafik på 23% (baggrundsrapport 8). Dvs. ca. 300 tungekøretøjer pr. dag (ca. 2/3 busser og 1/3 lastbiler) som primært vil ligge i pendulfart mellem Nordhavn og lufthavn med passagerer, besætninger og den proviant der flyves ind. Efter sigende vil lufthavnen nu til at indtjekke passagerer direkte ved skibene, så i realiteten vil det være lufthavnsterminal 4 som nu lægges i Nordhavnen. I betragtning af gener fra trafik, støj fra skibe, forvisning af alle de københavnere der bruger området til rekreative formål pga. terrorsikring til lands og til vands synes en placering i forbindelse med lufthavnen at være optimal. Ingen rekreative områder går tabt, og støj og terrorsikring er allerede en integreret del af lufthavnen. Med en placering på Peberholm kunne passagerer med en shuttlebus have nem adgang til både lufthavn og metro til byen.

Indsendt af:

Lars Egedal

Dato: 20. maj 2009

Svarnummer:

Virksomhed / Organisation :

Dansupply A/S

By:

København Ø

Postnr.:

2100

Vi er dybt bekymrede for de trafikale konsekvenser af de bebudede planer. Vi har meget svært ved at se, hvorledes krydset Kalkbrænderihavnsgade /Sundkrogsgade selv med de igangværende ombygninger af krydset tror vi ikke på det vil være muligt at afvikle trafikken til og fra Nordhavne og den nuværende frihavn tilfredsstillende. For at løse problemet foreslår vi, at der midlertidigt eller evt permanent etableres alternativ udkørsel fra Københavns Frihavn ved Viborggade, og at den eksisterende udkørsel lukkes. Dette bør ikke føre til gener eller ulemper for anden trafik og brugere. For så vidt angår toldopmarch vil det med mindre justeringer med hegn og eller betonklodser være muligt at opretholde det nuværende toldsted som yderste grænse for frihavnen. Med venlilg hilsen Lars Egedal Dansupply A/S

Søgefelt

Del

Udvidelse af Nordhavn og ny krydstogsterminal - lokalplan 443

Høringsfrist: