Skoledistrikter 2015/16

Børne- og Ungdomsforvaltningen har bedt lokaludvalget om et høringssvar i sagen ”Skoledistrikter 2015/16” med svarfrist den 20. juni 2014. Borgerdialog Lokaludvalget drøfter sagen med borgerne på lokaludvalgets månedlige borgermøde, Christianshavnermødet, den 11. juni 2014. Forvaltningen får en opsamling på drøftelsen sammen med lokaludvalgets svar. Lokaludvalgets holdning Christianshavns Lokaludvalg har drøftet sagen i sit møde den 21. maj 2014 og kan tilslutte sig følgende udtalelse om sagen fra lokaludvalgets arbejdsgruppe Kultur, Skole og Fritid: "Da Christianshavns skoledistrikt ikke er direkte berørt af skoledistriktsforslaget, skal Christianshavns Lokaludvalg blot bringe vore tidligere høringssvar omkring skoleproblematikken i erindring. Vi har tidligere og senest ved brev af 22.11.13 (sagsnr. 2013-0254259) gjort opmærksom på, at Lokaludvalget peger på en nybygning i hvert fald for indskolingen her i bydelen frem for ”årelange lappeløsninger”. Lokaludvalget samarbejder med skolebestyrelsen og forældrekredsen om denne sag, og Børne- og Ungeborgmester Pia Allerslev har aflagt Christianshavns Skole et besøg med henblik på en udbygning frem for en ombygning. Næste skridt i forsøget på at rette de ca. 190 mio., d er er i budget 2014 til Christianshavns Skole, hen mod en nybygning, er, at overborgmester Frank Jensen er inviteret af skolebestyrelsen til at besigtige forholdene omkring Christianshavns Skole. I høringsoplægget står der i bilag 1 side 3, at: ”forvaltningen forventer, at der skal gennemføres justerede forundersøgelser af disse skoler (dem der er med i budget 2014) på baggrund af kapacitetsanalysen med henblik på udbygning”. Herunder regner vi Christianshavns Skole, der med det stærkt stigende børnetal – efterhånden som Margretheholm og Refshaleøen udbygges – har behov for et 4. spor og snart et 5.spor". Med venlig hilsen Poul Cohrt, formand

Skolebestyrelsen ved Lykkebo Skole har ingen bemærkninger

Jeg vil hermed tilkendegive min modstand mod, at sydlig del af rode 341 samt nordlig del af rode 342 (delt langs Høstgildevej, Kongelundsvej og langs jernbanen) overføres fra grunddistriktet for Ørestad Skole til grunddistriktet for Dyvekeskolen. Min modstand skyldes flere ting: Trafiksikkerhed, lokalt tilhørsforhold, opsplitning af børnegrupper og børnefamiliernes mulighed for en sammenhængende hverdag. Trafiksikkerhed Børnenes vej til skole bliver langt mere farlig end nødvendigt. I dag kan børnene gå langs en sti hele vejen til Ørestad skole. De skal på intet tidspunkt krydse en vej. I stedet vil man sende børnene ud på en trafikeret rute, hvor de bl.a. skal krydse Vejlands Allé. Vejlands Allé er meget trafikeret og meget bred, og børnene risikerer at blive fanget på midten og skulle vente, mens rigtig mange biler passerer forbi på begge sider. Det vil være uansvarligt at sende vores børn ud på sådan en rute, og det vil derfor ikke være muligt for børnene at komme i skole på egen hånd de første mange år. Jeg vil opfordre beslutningstagerne til at komme og se med egne øjne – det giver absolut ingen mening at sende vores børn ud på en meget trafikeret rute, når de bor ud til en sti, som fører lige op til Ørestad skole. Lokalt tilhørsforhold Vi vender naturligt mod Ørestad skole – det er her vi går på biblioteket og til gymnastik med ungerne. Det er i den retning, vi går ture til naturlegepladsen, og det er i den retning, vores børns kammerater befinder sig. Hvis vores børn skal sendes til Dyvekeskolen, mister vi det lokale tilhørsforhold, som vi er så glade for. I Københavns Kommune lyder argumentet for valget af folkeskolen ofte, at den er det lokale valg, mens privatskolen er et fravalg af det lokale. Vi vælger rent faktisk det lokale til, hvis vi kan få lov. For børnene på denne side af Vejlands Allé er Ørestad skole det naturlige og lokale valg – skolen er tættere på og har en langt bedre og mere sikker skolevej. Vi vil endvidere – hvis beslutningen om at ændre skoledistrikterne gennemtrumfes - være i den ydre del af distriktet, og vores børn skal derfor skabe deres vennekredse langt væk fra vores bolig, ligesom de ikke kan besøge hinanden uden hjælp fra forældrene, da de skal krydse den stærkt trafikerede Vejlands Allé. Opsplitning af børnegrupper At omlægge skoledistriktet nu vil betyde, at allerede etablerede børnegrupper splittes ad, når de ikke - som det var forventet - kan følges i skole efter børnehaven. Mange forældre tænker rent faktisk frem i tiden, når de vælger institution og vælger en institution, hvor de fleste børn skal på samme skole, så børnene kan bevare venskaberne fra børnehaven. Med denne ændring, hvor man tager et mindre område og flytter, vil mange børn opleve, at de ikke kan følges med kammeraterne i skole. Vores store søn mister eksempelvis samtlige sine legekammerater, når han skal i skole, fordi han bor i ”det forkerte område” og tvangsflyttes til et andet distrikt end sine kammerater. Det kan man ikke være bekendt over for små børn! En sammenhængende hverdag Det vil være svært for mange børnefamilier at få tingene til at hænge sammen, når børnene ikke selv kan komme til og fra skole pga. den stærkt trafikerede rute. Mange forældre skal aflevere mindre søskende i daginstitutioner i den anden retning. Det betyder mere stress og jag til mange i forvejen hårdt pressede børnefamilier, hvilket ikke er godt for nogle parter – hverken børn, forældre eller arbejdsgivere. Byggeri i Bella Center Endelig vil jeg gerne rejse spørgsmålet: ”Hvad skal der ske med alle de børn, der flytter ind i det nye område ved Bella Center?” Her planlægger man at bygge op til 1.500 nye boliger (kilde: startredegørelsen for Bellakvarteret), og man må forvente, at der vil flytte en del børnefamilier ind. Skal de gå på Ørestad Skole? Dyveke skole? Eller kunne man overveje at bygge en ny skole i det område til glæde for de rigtig mange børn, der er i vores skønne kvarter? Det ville være dejligt med en langsigtet løsning i stedet for, at man bare flytter rundt med børnene, som det nu lige passer. Jeg håber, at I vil droppe beslutningen om at ændre skoledistriktet i denne omgang og finde en mere børnevenlig og langtidsholdbar løsning for børnefamilierne i vores område. Mvh. Christina Nedergaard

Hvor er det trist, at vores børn skal tvinges udi en skolevej, der kræver at de skal krydse folehaven midt i myldertidstrafikken. Ville de politikere der har stillet forslaget sende deres børn ud på sådan en tur? Jeg blev så glad da jeg flyttede til kvarteret og fandt ud af at Vigerslev alle skole var distriksskolen. En fantastisk skolevej, hvor der kun skulle krydses een befærdet vej og hvor der er skolepatrulje. Men sådan skal det åbenbart ikke være. For vores børns skyld - giv dem muligheden for selv at kunne gå sikkert i skole før 5. klasse eller noget i den retning.

Jeg mener, at den foreslåede omlægning af skoledistrikterne i Valby, hvor Valby Have-området flyttes til Kirsebærhavens Skoles skoledistrikt er en rigtig dårlig idé af flere årsager. Færdselssikkerhed: Valby Haves børn har hidtil gået ad en meget sikker vej til Vigerslev Allé Skole. De har ad denne vej (Ramsingsvej) kun to, meget overskuelige fodgængerovergange at skulle krydse, hvoraf den ene (over Vigerslev Allé) har været bevogtet af skolepatrulje. Vejen til Kirsebærhaven Skole går langs den stærkt trafikerede Gl. Køge Landevej og over det meget store og ligeledes stærkt trafikerede kryds Gl. Køge Landevej/Folehaven. Krydset er så bredt og lyssignalerne skifter så hurtigt, at mange børn vil blive fanget og skulle vente på ”øen” midt på vejen Afstand: En omlægning af skoledistrikterne vil betyde omtrent en fordobling af skolebørnenes vej (varierer lidt, alt efter hvor i Valby Have, man tager sit udgangspunkt). For de mindste er det en meget betragtelig forskel, både når man er til fods og på cykel Tid: Også for forældrenes mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen vil en omlægning af skoledistrikterne have en negativ effekt. For de forældre, der er nødt til at aflevere i bil, vil Folehaven være næsten umulig at krydse ved kirsebærhaven i den travle myldretidstrafik om morgenen, hvorfor den mest realistisk rute vil være ca. 1 km længere og gå ind via Blommehaven og Urtehaven. For de, der afleverer på cykel eller til fods, vil den omlægningen formentlig betyde minimum 10 minutter ekstra både ved aflevering og hentning. Og 10 minutter på det tidspunkt betyder altså en hel del for børnefamilier, specielt dem, der har endnu et barn at hente et andet sted – ganske mange familier i Valby Have har mindre børn i institutioner, der ligger i området på nordsiden af jernbanen. Områdets sammenhæng: At omlægge Valby Have-området vil betyde, at områdets børn, nu vil blive spredt ud over to skoler, afhængigt af årgang, hvilket vil gå ud over børnemiljøet i Valby Have, hvor rigtig mange børn dels følges til skole og dels har deres klassekammerater boende i umiddelbar nærhed inden for et område, hvor de trygt kan færdes. Valby Have vil ved en omlægning blive et fjernt yderdistrikt i Kirsebærhavens Skoles område – reelt det eneste boligområde i distriktet, der ligger på den nordlige del af jernbanelinjen, langt fra de øvrige områder, hvor skolens børn bor (Rode 209 øst for Gl. Køge Landevej) er næsten udelukkende et kvarter med industri og erhverv). Langtidsplanlægning: For mig virker det som om dette forslag er stillet uden hensyntagen til, hvad der er bedst for Valby Haves børn og voksne – byens borgere – og udelukkende er truffet med henblik på at optimere byens ”produktionsapparat”. Det gør kommunen ved en fast procedure jf. kommunens ”Sammenhængende årshjul for kapacitetsmæssige beslutninger, herunder ændringer af skolernes grunddistrikter og principper for ændringer heraf”. Jeg frygter, at Valby Have med sin placering i et tomrum mellem to skoler, over årene, gentagne gange vil blive kastebold i den løbende kapacitetstilpasning på områdets skoler, og det er ikke rimeligt over for hverken forældre eller børn Valby Have er et nyt boligområde. Det har vi blandt andet mærket ved, at der i årevis har været lange ventelister, og forældre til små børn har måttet finde kreative løsninger (bedsteforældre, privat pasning, forlænget barselsorlov) fordi der ikke var planlagt børneinstitutioner. Jeg opfordrer til, at kommunen nu begynder at planlægge efter den realitet, at antallet af børn i området vil fortsætte med at stige. Der er planlagt en stor mængde boliger ved bl.a. Følager, på F.L. Smidth-grunden og på Grønttorvet Ved bebyggelsen af F.L. Smidth-grunden har man ladet opføre et meget stort antal boliger, uden at man har planlagt nogen former for offentlige serviceinstitutioner. Især Grønttorvet vil være en mulighed for at tænke en skole, der kan betjene området, ind – inden det er for sent, fordi man endnu en gang har ventet så længe, at alle egnede arealer i mellemtiden blevet bebygget med udlejningsboliger (der for en stor dels vedkommende vil tiltrække børnefamilier).