Københavns Skybrudsplan

Teknik og Miljøforvaltningen Høringssvar skybrudsplan 16.10.2012 Tak for muligheden for at kommentere forslaget til Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012. Dette høringssvar er udarbejdet af Bymiljøudvalget under Bispebjerg Lokaludvalg. Høringssvaret forventes taget til efterretning på Lokaludvalgsmødet d. 24. oktober. Vi har ikke afholdt borgermøde i den konkrete sammenhæng, men vi har afholdt borgermøder for nylig om Utterslev Mose, hvor flere af Skybrudsplanens forslag er diskuteret. Generelle bemærkninger Bispebjerg Lokaludvalg finder, at planen giver et godt billede af problemernes omfang, og den redegør godt for hvilke typer af tiltag, der er nødvendige, og hvorfor de er det. Planens svaghed er, at den er mindre konkret i beskrivelsen af, hvordan problemerne skal løses. Planen slutter, når den bliver mest spændende. 1) Vi tilslutter os fuldt ud planens grundlæggende principper. Vi hilser med tilfredshed den langsigtede overvejelse af at adskille kloakvand fra regnvand i separate systemer. Mængden af kloakvand er stabil,- skybrud eller ej,- og kræver kun et kapacitetstilpasset rør, som ikke behøver at tage hensyn til skybrud, hvis regnvandet blot kan ledes ad andre veje. Regnvand kan til gengæld både ledes ad overjordiske systemer og under jorden, hvis det ikke bruges til andre formål såsom udledning i søer, plan B løsninger og LAR løsninger. Separatkloakering er utvivlsomt måden at gøre det på i fremtiden. 2) I rapporten fremstår regnvand grundlæggende som et problem, men det bør også anses som en potentiel ressource. Kan det bruges til andre formål, skal man måske ikke kun skynde sig at lede det ud i Øresund. Stort set alle af kommunens søer kunne eksempelvis trænge til at friskes med regnvand engang imellem. 3) De 10 cm.s oversvømmelse, som i kapitel 4.1 anses at være tilladeligt en gang imellem, forudsætter, at der i det væsentlige er tale om regnvand. Oversvømmelse med rent regnvand er generelt mindre skadeligt end oversvømmelse med svært kloaktilblandet vand. 4) Planen giver et fint billede af, at der skal satses på forskellige typer af indsatser tilpasset det enkelte område. Den enkelte husejer skal sikre sin egen kælder samtidig med, at kommunen sikrer de overordnede strukturer. Der skal tænkes i blå og grønne løsninger, så vi får bedre rekreative muligheder samtidig med at regnvandet håndteres. Hvor regnvandsafledning er nødvendig, skal skabes underjordiske motorveje for regnvandet, så det hurtigt kan ledes ud. Kombinationen af forskellige løsninger er godt. I det små kan opfordres til brug af regnvand til vaskerier og toiletskyl. I det lidt større billede kan tænkes i såkaldte plan-B løsninger og LAR løsninger. I det helt store billede vil vi opfordre til at skybrudsløsninger i videst muligt omfang etableres i synergi med andre anlægsarbejder for at sikre, at de økonomiske ressourcer udnyttes bedst muligt. Dette er den bærende tanke i de nedenstående bemærkninger. Konkrete indsatser i Bispebjerg bydel Vi er glade for, at 2 projekter beliggende i Bispebjerg bliver nævnt i skybrudsplanen. Det ene drejer sig om Utterslev Mose og det andet om Søborghusrenden. 1) En del af løsningen vedrørende Utterslev Moses forurening er at afskære kloakvandstilførsel uden samtidigt at afskære regnvandstilførslen. Det vil især betyde, at afløb UM 26 ved Tingbjerg bør separatkloakeres snarest muligt, ligesom Gladsaxe/Nordvand bør opfordres til at prioritere separatkloakering af oplandet til kloakoverløb U 11 i Fæstningskanalen. Vi kan se at vandoplandet Lersøgrøften og Utterslev har fået en mellemprioritet når der vurderes på risiko, og vurdering af hvor nemt/svært det er at implementere. Det er dog svært at gennemskue, hvordan man er kommet frem til denne vurdering. Ud fra vores vurdering vil netop sammenhængen med EU's vandrammedirektiv gøre, at Utterslev Mose burde have en meget høj prioritet. Bispebjerg Lokaludvalg har i samarbejde med Brønshøj Husum Lokaludvalg lagt fokus på Utterslev Moses dårlige økologiske vandkvalitet. Senest i 2027 skal vi leve op til god økologisk kvalitet, hvilket ikke alene gøres med de indsatser som foreskrives i vandhandleplanen. Vi mener derfor, at med indtænkning af klimatilpasning og tilførsel af takstmidler fra forsyningen, vil der være en langt bedre chance for at opnå god økologisk kvalitet. Utterslev Mose er et højt prioriteret projekt i de to lokaludvalg, hvilket også fremgår af den netop afsluttede bydelsplan 2) Der synes at være positive takter i det tværkommunale samarbejde omkring Harrestrup Å. Den ligger ganske vist udenfor Bispebjerg Bydel, men herfra tilføres en del af vandet til Utterslev Mose. Hvis et Harrestrup Å projekt i sidste ende skal give mening i Københavns Kommune, bør også de opstrøms beliggende kloakoverløb i Gladsaxe og Ballerup separatkloakeres. 3) Herudover vil vi også nævne Lygte Å og Lersøen: Genåbning af Åen og nyetablering af den gamle sø er et projekt i vores bydelsplan. Bispebjerg Lokaludvalg foreslår, at der udarbejdes et detailprojekt for dette opland, som har et naturligt hæld fra Bispebjerg Bakke ned mod Lersøparken. Her vil åen, vådområderne og søen kunne rumme en stor del af regnvandsmængderne under et skybrud. Regnvandsforløb kan sagtens indtænkes i planerne for det nye Bispebjerg Hospital og bidrage til landskabelige herlighedsværdier. Det kan i den forbindelse undre, at det ser ud som om at det rørlagte forløb af Lygteåen, som vi gerne ser lagt op til overfladen, ikke fremgår af oversigten over vandets veje i planforslagets bilag. Dette kunne være en forglemmelse, men kunne selvfølgelig også være udtryk for, at man ikke vil bruge Lygteåforløbet længere. Dette vil i givet fald være en dårlig idé, fordi skybrudsplanen jo netop handler om at øge spidsbelastningskapacitet. Og en genåbning af åren vil også have herlighedsværdi. Samarbejde på tværs og finansiering Vandet kender ikke grænser og derfor er samarbejde på tværs af kommuner nødvendigt. Vi glæder os over, at et tværkommunalt samarbejde er etableret, og håber der kan findes fornuftigt fælles fodslag mellem kommunerne. Samarbejdet på tværs af sektorer er også en forudsætning for at kunne løfte disse omkostningstunge projekter. Vi ser derfor frem til, at Miljøministeriet afklarer det lovmæssige, så forsyningsvirksomhedernes takstmidler også kan bruges til klimatilpasning. Med venlig hilsen Alex Heick Formand Bispebjerg Lokaludvalg