Høringssvar vedrørende Københavns Skybrudsplan

Høringssvar. Københavns Kommunes Skybrudsplan 2012 Miljøpunkt Nørrebro mener planens analyse giver et godt billede af problemets omfang. Med sit brede perspektiv på hele København og omliggende kommuner er det lykkedes at beskrive hvordan en fælles koordinering mellem kommuner er nødvendig for på en effektiv måde at løse skybrudsproblemer. Miljøpunkt Nørrebro er enige i skybrudsplanens metode ved bedst muligt at vurdere den optimale niveau af skybrudssikring ved brug af statistiske vejrdata. Dog finder vi det beklageligt at de statistiske usikkerheder ved disse modeller ikke er nævnt eller diskuteret i planen. Dette især, da vejr- og klimamodeller ofte har store statistiske usikkerheder, og derfor potentielt kan have en meget stor betydning for det optimale niveau af investeringer i anlæg til minimering af skybrudsskader. Vi opfordrer derfor til at referencer til de videnskabelige modeller inkluderes i den næste udgave af planen. Miljøpunkt Nørrebro er enig i planens fokus på løsninger, der i høj grad permanent afkobler regnvand fra kloaksystemet. Set ud fra et bæredygtigheds perspektiv vil en satsning på at reducere regnvands mængden i kloakken mindske problemets størrelse væsentligt. Her vil en satsning på at genanvende regnvand i ejendomme, til f.eks. toiletskyl og til vaskemaskiner give den største samfunds gevinst. Dette høringssvar påpeger især de dele af planen, som er relevante for Nørrebro. Nørrebro er unik i forhold til resten af København, med omkring 75.000 mennesker på et relativt lille areal og med meget lidt grønt område. Hvor en Københavner i gennemsnit har adgang til 42 m2 offentligt grønt område et det tal for en nørrebroer 6 m2. Nørrebro er derfor en meget urban bydel hvor næsten alt er befæstet og der er ikke tilstrækkelige store sammenhængende grønne arealer at kunne lede skybrudsvand væk til. Samtidig er Nørrebro topografisk set en bakke, der falder ned mod lavereliggende områder til alle sider. Fra toppen omkring krydset Tagensvej/Jagtvej er faldet ned ad Jagtvej omkring 10 meter på en strækning på 1,5 kilometer. Og der er også fald mod søerne, mod Emdrup og mod DSB-arealet ved S-tog banen. Ved skybrud skal store mængder vand ledes over et stærkt befæstet område med et meget kraftigt fald, ad f.eks veje mod det lavere liggende områder, uden mulighed for at lede det til aflastningsområder undervejs. Det stiller store krav til nutidens og fremtidens planlægning. Samtænkning. Miljøpunkt Nørrebro vil opfordre til at skybrudsløsninger i vides muligst omfang etableres i synergier med andre anlægsarbejder, for bedst muligt at udnytte de arealmæssige og økonomiske ressourcer. For et område som Nørrebro vil eventuel etablering af afværgeløsninger for skybrudsvand højere oppe på Nørrebro sagtens kunne samtænkes med Nørrebro’s andre udfordinger, f.eks. manglen på idræts faciliteter. Arealer der skal fungere som afværgeløsninger ved skybrud udformes, så de til dagligt sagtens kan være en skaterbane, basket bane eller en fodbold bane. Her kan skateparken i Roskilde ses som et forbillede. Presset på et område som Mimersgadekvarteret er stort, både ved skybrud men også ved langvarig og vedvarende regn og her ville en løsning hvor f.eks. en af de eksisterende skoleområder inddrages som afværgeløsning dermed udvikler de manglende idræts muligheder og dermed styrker den gode sociale udvikling som idræt fremmer. Ladegårdsåen Samtænkning til løsning af mange udfordringer som Nørrebro har, gør sig også gældende omkring det lavtliggende område på Åboulevarden der skal modtage meget store mængder skybrudsvand fra Nørrebro og Frederiksberg. Planen lægger op til at åbne Ladegårdsåen og derfor skabe nye grønne og blå områder i bydelen. En løsning hvor trafikken føres i tunnel under Åboulevarden og en åbning af åen på overfladen vil, udover at det ene tunnelrør, sagtens vil kunne udformes som skybrudskapacitet (som det er kendt i f.eks. Asien) og samtidig kunne hjælpe til at nedbringe forureningen fra biler, som er en af de største udfordringer for Nørrebro. Derudover vil en sådan løsning kunne tilføre Nørrebro et stort sammenhængende grønt og blåt område. Nørrebro Lokaludvalg er derfor uenig i planens udsagn om at det ikke er realistisk at genskabe ladegårdsåen i Åboulevarden, men finder derimod at netop denne løsning er særdeles visionær. Miljøpunkt Nørrebro opfordrer derfor kommunen til at gennemføre en grundig analyse af mulighederne og omkostningerne ved at åbne ladegårdsåen i Åboulevarden. Den løsning skal samtænkes med hele området omkring Borups Plads, den mulige åbning af Lygte Å i Lundtoftegade og Rantzaugade og sikre et områdeløft ved brug af blå løsninger. Samtidig vil det sikre en trafiksanering af området. I udviklingsplan for Nørrebro (TMF 129) og Nørrebro – Flere forbindelser og nye byrum (TMF 133) – skitseres hvordan det sammenhængende område Ågade/Åboulevarden og S-tog banen på Ydre Nørrebro opleves som et udkantsområde, der ikke hænger sammen med den øvrige by og har en række sociale udfordringer. Her vil en tunnelføring af Åboulevarden også kunne genoprette den skævvridning og gøre et udsat område mere attraktivt. Sjællandsgade. En af de andre udfordringerne på Nørrebro er de mængder skybruds vand der kommer fra Nørre Campus og som iflg. strømningskort skal gennem Sjællandsgade, der udover skybrudsvandet fra Nørre Campus også har mindre tilstrømning fra andre dele af Tagensvej / Guldbergsgade kvarteret. Sjællandsgade er allerede en trafiksaneret gade, hvorfor der er oplagte muligheder for at udvikle området med en blå/grøn løsning kombineret med bedre cykel muligheder, der samtidig giver mulighed for at etablere en afværgeløsning så mængden af skybruds vand mindskes så højt oppe på Nørrebro som muligt og ikke skal strømme gennem store tæt beboede områder. En sådan løsning vil samtidig kunne fungere som en ’grøn korridor’ mellem Fælledparken, Sjællandsgade, Assistens Kirkegård, Hans Tausen Park til det kommende blå/grønne område på Åboulevarden og videre til grønne områder på Frederiksberg. Her skal biodiversitetsplaner samtænkes med skybrudsplaner.