Ressource- og Affaldsplan 2018

BEMÆRKNINGER TIL KK´S AFFALD- OG RESSOURCEPLAN 2018 Indledningsvis vil vi pointere, er vi glade for denne ambitiøse og omstillingsparate affald- og ressourceplan. Den rummer mange vigtige tiltag og forandringer, der skal bane vejen for et samfund, hvor affald er ressourcer. Dog har vi kommenteret nogle af de planlagte handlinger, som vi ikke mener kan forenes med de mål, Københavns Kommune formulerer i planen. Det gælder især spørgsmålet om størrelsen af Amagerforbrændings nye anlæg, sikringen af vedvarende energi, samt mulighederne for at opfylde målet om CO2 neutralt København i 2025. Dette høringssvar indeholder: - 13 kommentarer, der alle omhandler forskellige områder, fra affaldssortering til industrielle symbioser. - Uddrag fra affald- og ressourceplanen, som er kommenteret i kronologisk rækkefølge, og endvidere er tilføjet anbefalinger. MÅLSÆTNINGSDEL Udkast fra planen: Ressource- og affaldsplanens pejlemærker “Forbrænding vil fortsat være en vigtig brik i et velfungerende affaldssystem og i energiforsyningen, men vi vil kun forbrænde de materialer, hvor der ikke findes bedre muligheder for at udnytte ressourcerne”. Kommentar 1: Hvis man kun vil forbrænde de materialer, hvor man ikke har bedre muligheder for at udnytte ressourcerne, må man først sørge for at optimere disse muligheder. Dette er naturligvis betinget af, i hvilken grad man prioriterer at udvikle f. eks. opsamlingssystemer, sortering af affaldet og etableringen af f.eks. bioforgasningsanlæg. Københavns målsætning om at indsamle 45 % af husholdningsaffaldet til genanvendelse, kunne være meget mere ambitiøst. Der er 86 % genanvendelige materialer i husholdningsaffald. Papir udgør 25 %, metal og glas 9 %, plast 8 %, pap 5 % og biologisk affald alene udgør 38 %. Det betyder, at ved at oprettet et system for opsamling af biologisk affald er 4/5 dele af KK’s målsætning allerede opfyldt. I Tyskland genanvender man allerede i dag 47 % af husholdningsaffaldet, og i San Fransisco er 80 % af deres affald sprunget fra losseplads til genanvendelse og har dermed undgået forbrænding. Så vi halter betydeligt efter, hvis vi vil se os selv som et foregangsland. Udkast fra planen: “Upcycling kalder man den proces, hvor man tager et produkt med en kort levetid (fx emballage) og anvender det til et produkt med en længere levetid (fx et møbel). Upcycling er ofte kendetegnet ved mindre forarbejdning, forlængelse af produktets levetid og med mulighed for at indgå i reelle genbrugsforløb bagefter.” Kommentar 2: Denne definition af "upcycling" er forkert. Upcycling kan defineres som genanvendelse af råmaterialer og mineraler, der kan adskilles fra et produkt, så de kan genanvendes i sin rene form igen og igen. F.eks. indgår kobber i en mobiltelefon, og som selvstændig materiale er kobber værdifuld, og noget vi løber tør for om ca. 25 år. Kan kobber derfor adskilles fra telefonen er dette upcycling. Når man tager et produkt med kort levetid og giver det en længere levetid, er der per definition tale om downcycling. Genanvendelse i stedet for afbrænding er ikke som udgangspunkt upcycling, men mere ofte re- eller downcycling, da man stadig forringer værdien af produktet, og dersom det stadig ender som affald på et givent tidspunkt. Vær ligeledes opmærksom på, at eksemplet om genbrug af papir, heller ikke er fuldt ud genbrug, da papir mister 20% værdi for hver gang det genbruges. Størstedelen af vores forbrugsvarer er endnu ikke intelligent designet til upcycling, og derfor er det ofte ikke muligt at upcycle et eksisterende produkt. Indtil det sker, er recycling naturligvis et vigtigt skridt på vejen. PLANLÆGNINGSDEL TEMA 1: MINDRE AFFALD INDSATS: MERE SKAL BRUGES IGEN Udkast fra planen: “Fremover skal byttecentrene på nærgenbrugsstationerne forsynes med genbrugsegnede ting, som er indsamlet i kommunens storskraldsordning. Kommunen vil også fortsat understøtte byttemuligheder i de lokale gårde, hvor der flere steder allerede er etableret uformelle byttehjørner. Samtidig åbner det nye Sydhavn genbrugscenter, som vil have et særligt stort fokus på genbrugsmuligheder.” Kommentar 4: Genbrugsstationerne fungerer fint og det er en god idé, at de udvides både i funktioner og virke. Vi støtter op om bytning, og vi går ind for en lovliggørelse af behersket klunsning. Vi savner dog en konkret handlingsplan om, hvordan KK ønsker at sprede budskabet om, og mulighederne for, mere bytning. Det ville i den sammenhæng være hensigtsmæssigt og mest effektivt at samarbejde med de mange allerede eksisterende initiativer, som udgøres af de organiserede byttemarkeder. Her har man allerede opnået en god dialog med borgerne, der kan udvides. Disse kunne f. eks. hjælpe med at formidle budskabet om flere bytteskure i lejlighedskomplekser og på genbrugsstationer. Borgerne skal have hjælp til at igangsætte disse aktiviteter, hvis det skal være realistisk at de gennemføres. Vi anbefaler at afsætte midler til formidling. INDSATS: MADSPILDET SKAL REDUCERES Udkast fra planen: “I forhold til husholdningernes madspild vil Københavns Kommune lancere en kampagne, som især skal have fokus på ressourcetabet ved madspild og give borgerne gode råd til, hvordan madspildet kan blive mindre.” Kommentar 5: Det er prisværdigt at man planlægger for forebyggelse af spild, men det griber ikke problemet ved dets kerne. Et nyt svensk studie konkluderer, at hele 20-25 % af husholdningers madspild er direkte relateret til uhensigtsmæssig emballage. God emballage vil derfor være en effektiv måde, at reducere madspild. Måske kunne man undersøge mulighederne for politisk at øge incitamenterne for en hensigtsmæssig emballageproduktion? Endvidere kan madspildet udnyttes som en ressource for kommunen, økonomien og miljøet i form af biologisk affaldssortering. De tre muligheder i biologisk affald: 1. Bioforgasningsanlæg af grønt affald 2. Bioforgasning af kødaffald 3. Biologisk plastmateriale Bioforgasning af grønt affald Madspild er opgjort som alt det grønne affald og dækker også kartoffelskralder, den grønne stilk på gulerødder, appelsinskralder etc. Vi vil fremhæve, at det største potentiale for madrester ligger i genanvendelse ved bioforgasning. Ved bioforgasning fås der dels biogas og dels kompost, der kan leveres tilbage til borgerne. Det foregår allerede i dag i flere danske kommuner, i det meste af Sverige, Norge og Tyskland, hvor forbrænding af den grønne fraktion er forbudt i forbrændingsanlæggenes miljøgodkendelser. Endvidere er biologisk affald et vådt materiale, som man faktisk skal BRUGE energi på at brænde, og derfor ødelægger biologisk affald også incitamentet for fortjeneste af varme og el i forbrændingsanlæg. Man bør i stedet satse meget mere end de oprindelig afsatte kr. 60 millioner på bioforgasning, da investeringen hurtigt kan tjenes ind. Bioforgasning af kødaffald Industrien har allerede stor fortjeneste på bioforgasning af kødaffald, som skal separeres fra grønt affald. Danish Crown sender alt deres kødaffald til bioforgasning med fortjeneste, og KK bør tilbyde lignende muligheder for både erhverv og sortering hos borgerne. Biologisk plastmateriale Vi ser en stigning i anvendelse af biologisk plastmateriale, som bl.a. består af komprimeret majs eller sukkerroer. Alt mere indpakning og papir er begyndt at bestå af naturlige plastbindingsmaterialer. Her kan f.eks. nævnes ølkrus, tallerkner og bestik til engangsbrug. Dette kan nemt nedbrydes og genanvendes i en lavteknologisk forarbejdning. Denne mulighed for behandling bør også indgå i affald- og ressourceplanen, især da der allerede forligger planer om at indsamle affald efter f.eks. fodboldarrangementer og gadefester. Her kan stilles krav til anvendelse af biologisk plastbindingsmateriale, som bagefter nemt kan efterbehandles, og vil sparer miljøet en masse belastning, og give fortjeneste for kommunen. INDSATS: INDKØB SKAL VÆRE RESSOURCEBEVIDSTE Udkast fra planen: “En udfordring for kommunen ligger i at få kortlagt de affaldsstrømme, hvor der er et særligt potentiale for affaldsforebyggelse. Der kan være tale om produkttyper, som kommunen indkøber i større mængder, som genererer meget affald eller er miljø- og sundhedsskadelige, når de kassereres. Det kan også være produkter, hvor der kan spares ressourcer ved at designe produktet anderledes. Ved disse produkttyper er der et særligt potentiale for affaldsforebyggelse, og det er her, at kommunen skal gå forrest med at stille krav til design, returordninger, m.v. Kommentar 6: I forbindelse med kommunale indkøb er leje og leasing afgørende redskaber, når man vil sikre genanvendelse af råmaterialer og mineraler. Der eksisterer allerede nu virksomheder, som tilbyder 100% genbrug gennem en leasingmodel, med produkter, som kommunen i dag i stedet vælger at købe*. Heriblandt kan nævnes en af KK’s leverandører, GH Form, der tilbyder lygtepæle, som efter endt levetid afhentes af virksomheden, for at blive forarbejdet og omdannet til en ny lygtepæl til en tredjedel af den oprindelige pris. På den måde kan kommunen undgå deponering. Derfor er der både et stort økonomisk, såvel som miljømæssigt incitament at lease produkter, der er designet til adskillelse. Heriblandt kan andre produkter som bænke, riste, cykelstativer, tæpper, kopimaskiner, printere og mobiltelefoner nævnes.** Et alternativ til leasing kan være en pantordning. Når kommunen indkøber f.eks. en lygtepæl betales der pant, og når lygtepælen nedtages betales der pant tilbage til kommunen. Dette ville være en løsning på problematikken ved kommunernes et-årige budgetteringer. Det ville være ønskeligt, at kommunernes arealer betragtes som ressourcebanker, i form af vej- og parkanlæg og bygninger, som efter endt levetid nemt kan indhentes, repareres/forbedres, og indsættes igen. Ved at efterspørge leasing eller pant, har kommunerne mulighed for at fremme udviklingen af “take-back” systemer hos danske virksomheder. *http://www.cradlepeople.dk/manedens-case-gh-form **http://www.cradlepeople.dk/at-eje-eller-leje/ Udkast fra planen: Behov for nytænkning “Bedre pantsystemer på forskellige former for emballage, økonomiske styringsmidler, så markedet understøtter omstillingen til et ressourcebevidst forbrug samt gode muligheder for at lease produkter, så producenterne kan se en fordel i at fremstille produkter med lang levetid.” Kommentar 7: Som nævnt ovenover er dette en god idé, og der eksisterer allerede gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Det Danske Retursystem fungerer godt for flasker og dåser. Dette bør kunne udvides til også at omfatte mobiltelefoner, potter og pander, engangsbestik, plastik, og meget andet. Man kunne med fordel udarbejde en ambitiøs og udførlig handlingsplan på dette område, som omfatter betydeligt flere produkter, end de plastbægre ved fodboldarrangementer og lignende, der bliver nævnt i planen. Dansk retursystem er en succes, og har i forvejen formået at skabe 300 jobs i genbrugsindustrien. Dette kan tjene som yderlige et incitament til en væsentlig udvidelse af ordningen. TEMA 3: BEDRE SORTERING FRA BORGERE OG ERHVERV Udkast fra planen “Villaer skal have flere sorteringsmuligheder Det skal være nemmere at sortere sit affald, når man bor i villa. kommunen vil stille beholdere op til plast og metal og afhente alle beholdere inde på matriklen.” Kommentar 8: Det foreslås her at kigge mod nabokommuner som allerede er i gang med at implementere firedelt-spanden, hvor en enkelt skraldespand har fire rum, hvor der f. eks. placeres organisk affald, plastik, metal og papir. Det kan også anbefales at se til, hvordan privat affaldssortering fungerer i vores nabolande, f. eks. i Sverige. I Sverige er erfaringen, at implementeringen af en affaldsspand med 8 rum er det suverænt mest effektive til genanvendelse af husholdningsaffald, og at komfort og nærhed er aldeles afgørende for borgernes motivation til at sortere. Udkast fra planen: Skraldemændene som miljørådgivere og nye indsamlingsmetoder
Skraldemændene er ofte borgernes første kontakt, når de har spørgsmål til affald og sortering. skraldemændene spiller derfor en stor rolle med hensyn til en højere grad af genanvendelse. de er leddet mellem kommunen og borger og mellem borger og behandlingssted og kan være med til at videregive nyttig information og sikre en bedre ressourceudnyttelse. samtidig kan deres tilbagemeldinger til kommunen bruges til at optimere affaldsindsamlingen. Kommentar 9: A: Skraldebiler på gas, el eller brint er en god idé. Det er vigtigt, at skraldemændene får et rummeligt spillerum til at levere forskellige løsninger til forskellige borgere. Tilpassede løsninger virker motiverende for borgerne. B: Et forslag som kan lette byrden for både skraldemændene og borgerne, er at implementere et smartgrid, der f. eks. via smartphones kan gøre borgerne opmærksomme på, at storskrald og andet affald snart vil blive afhentet i deres ejendom. Eller at udvikle en app. som fortæller hvordan man kildesorterer. Kan kommunen give direkte feedback til hvor dygtig en ejendom er til at sortere, og hvordan den kan forbedres? C: Det har været et problem for Aarhus kommune i mange år, at Affald Varme begyndte at forvente at borgerne skulle affaldssortere, men i startperioden sammenblandede alt affald i samme beholdere, efter at borgerne selv havde sorteret. Lignende tilfælde skete i 90’erne i København, da man testede affaldssortering allerede dengang. Dette har efterfølgende skadet Affald Varme i mange år, og derfor bør KK være forberedt på, selv at skulle tage ansvar for affald sorteringen i en opstartsperiode. Udkast af planen: Husholdningsaffald “Der forventes i planperioden at ske en kraftig stigning i genanvendelsen fra 27% i 2010 til 45% i 2018. Hovedårsagen er, at Københavns Kommune i planperioden begynder at indsamle madaffald til genanvendelse.” Kommentar 10: Indsamlingen af madaffald har et stort potentiale, der dog er afhængig af, at man samtidig investerer i den relevante teknologi til at håndtere affaldet optimalt. Der eksisterer allerede en integreret biogas-og komposteringsteknologi til fast affald, Aikan Teknologien, der gør det muligt at udvinde biogas og kompostere affaldet i moduler –uden at det skal flyttes under processerne. Forsorteret organisk affald læsses ind og 5 –7 uger senere kommer komposten ud. I mellemtiden er biogas udvundet. Genbruget af det grønne affald koster i etablering af et Aikan anlæg kr. 150 millioner i anlægsinvestering, hvilket kan anses for billigt, set i lyset af den overordnede investering i affaldsforbrænding. Aikan processen fungerer i dag med både en forsortering og en efterbehandling af komposten således, at produktet er rent nok til udbringning på landbrugsjord uanset, at der modtages sammenblandet husholdningsaffald. Der kan derfor købes og anvendes allerede i dag, hvilket ville sikre at organisk stof, fosfor og nitrogen, kunne forblive i et biologisk kredsløb. TEMA 4: BEDRE AFFALDSBEHANDLING INDSATS: NYT AFFALDSFORBRÆNDINGSCENTER PÅ AMAGER Kommentar 11: Det er indlysende, at Amagerforbrændingen skal udfase sine nuværende ovne. Teknikken er forældet og de over 40 år gamle ovne er udtjente. Hvis kommunen i stedet vælger at prioritere et geotermisk anlæg og jordvarme, vind- eller solkraft, i stedet for at brænde affald til formålet, så er affaldshåndteringen ude af spillet, når det gælder energiproduktionen. Så vil Amagerforbrændingen have mistet sin primære indtægt, da de er en virksomhed, der udelukkende handler med affald. Amagerforbrændingen vil dog snart være overhalet indenom af den private sektor, som vil opkøbe affald til genanvendelse, inden de nye ovne er bygget færdig om 5 år. Dette findes der allerede utallige eksempler på i Danmark, og vi henviser til samtlige renoveringsvirksomheder, som kan bekræfte markedets tendenser. Forbrænding med henblik på energiproduktion er allerede nu en forældet teknologi. Et overdimensioneret anlæg.
Det ironiske er, at aftalen om det nye anlæg er svindlende dyr for Københavns borgere. Nærmere bestemt skal københavnerne betale en milliard for meget for projektet. Anlægget bliver nemlig langt større, end københavnernes affaldsproduktion kræver. Også når man tager befolkningstilvæksten i betragtning. Hertil kommer, at borgerne betaler dyrt i skat for aftalen, ved at den sætter en effektiv stopper på den planlagte fusion mellem Amagerforbrændingen og Vestforbrændingen. Der er i stedet udsigt til, at de to anlæg for fremtiden vil slås om det affald, der efter alle beregninger slet ikke vil kunne fylde ovnenes kapacitet. De to nye ovne får kapacitet til at brænde 560.000 ton om året. Aftalen med kommunerne er dog, at man blot må brænde 400.000 ton affald om året. Eksperter peger på, at der kun er behov for én ovnlinje med en kapacitet på 320.000 ton om året. Sådan et anlæg kan bygges for højst 2,5 mia. kr., viser en sammenligning med et nyt anlæg i Roskilde. En manglende definition af ressourcer.
I 2011 afslog I, Københavns Teknik og Miljøudvalg, at give lånegaranti til et nyt forbrændingsanlæg, med begrundelsen, at man i stedet ønskede en løsning, der ser affald som en ressource. Når man nu pludseligt alligevel vil give lånegarantien, er det i følge pressemeddelelsen med begrundelsen, at man - nåja - ser affald som en ressource. Det kræver meget af den enkelte borger, at følge med i de store politiske beslutninger, når retorikken siger så lidt om indholdet. Vi anbefaler derfor at man definerer meget tydeligt, præcis hvad man mener når man taler om ressourcer . Byggeriet er overdimensioneret og på forhånd forældet. Fremtidssikret er det planlagte anlæg ikke, da et stort forbrændingsanlæg er gammeldags teknologi set i relation til fremtidens energisystem. Når man planlægger for store mængder vindkraft, kræver det hurtig ud- og indkobling af elproduktionen. Det kan sådan en forbrændingsteknologi slet ikke, da der konstant skal fyres op i ovnene og de tilmed skal renses løbende. Københavns Kommune har givet lov til, at Amagerforbrænding benytter sig af det tilbud, som allerede er der er afgivet af Babcock & Wilcox Vølund.
Man overvejer derfor at bygge ovnene om, når værket først er opført, for at begrænse kapaciteten og imødekomme kommunernes krav om en lavere kapacitet. Det er i sig selv en måde at bruge råmaterialer på, der er svær at se logikken i. Og prisen for en ombygning skal lægges oveni budgettet. Sumasumarum vil man altså bygge en forældet forbrænding med overkapacitet, hvorefter det skal gøres mindre. EU lovgivningen er gældende over kommunernes aftaler. Kommunen vil indføre en aftale om, at der ikke må importeres affald til behandling på anlægget – at det udelukkende er beregnet til affald fra ejerkommunerne. Men det holder ikke i retten, da det frie affaldsmarked giver ret til at handle med affald på kryds og tværs i hele EU. Risikoen er altså stor for, at aftalen bliver brudt i økonomiens navn for at sikre, at det store, dyre anlæg kører optimalt for borgernes penge. Et stort forbrændingsanlæg imødekommer ikke fremtidens energisystem.
De 60 mio. kr., der er afsat til at bygge et biogasanlæg, skal ses i lyset af, at der siden december har ligget et tilbud om, at det vil koste 150 mio. kr. at bygge. Så viljen til at flytte den grønne fraktion over på biogas og kompost lader ikke til for alvor til være stede. De 3,9 milliarder kr., som det nye anlæg vil koste, kunne bruges betydeligt mere fremsynet. For det beløb kunne man i stedet få nye ovne i en mere realistisk størrelse, og man kunne få etableret jordvarme med samme mængde varmeproduktion til et beløb af kr. 1 milliard. Og 14 – 16 nye vindmøller, der kan producere samme mængde energi, for tilsvarende kr. 1 milliard. Altså samme varme- og elproduktion baseret på vedvarende energikilder til halvdelen af prisen. Det strider imod den nationale energiaftale. Lånegarantien strider direkte imod den nationale energiaftale fra marts måned om, at Danmark skal være drevet af vedvarende energikilder. Affaldsforbrænding er ikke vedvarende, hverken miljømæssigt eller økonomisk, da affald er ressourcer, som der ligger mange penge i. Det strider imod Kommunens egen klimaplan og den nye Affald- og Ressourceplan. Det betyder også, at CO2-udslippet fra Amagerforbrændingen ikke forsvinder i 2025, som kommunens klimaplan ellers opererer med. København 2025 Klimaplan blev ellers vedtaget under stor opbakning, blot et par uger før, at lånegarantien til Amagerforbrændingen blev forhandlet på plads. Den nye Affald- og Ressourceplan, siger direkte, at der er et ønske om mindre forbrænding og meget mere genanvendelse. Det er svært at se, at København skal tages alvorligt som en miljømetropol, når de politiske visioner og den politiske handling er så modstridende, når det egentlig kommer til stykket. CradlePeople er i fuld gang med at undersøge de mest oplagte alternativer til forbrænding, og om en måneds tid, vil vi have en større liste over de alternativer og tiltag, som vi finder mest relevante og fremsynede. Derfor vil vi gerne henvise til at KK er velkomne til at henvende sig hos CradlePeople, hvis man ønsker information om resultaterne af vores undersøgelser i fremtiden. FLAGSKIB: GENANVENDELSE OG FOREBYGGELSE AF PLAST Udkast fra planen: Mange forskellige typer plast “Plast er ikke bare plast. Der findes mange forskellige typer af plast, og skal man genanvende plast på en måde, så det kan erstatte nye råvarer, så er det nødvendigt at sortere de mange forskellige slags plast i hver sin type... I projektet vil Københavns Kommune etablere en række samarbejder med virksomheder i hele produktkæden for at undersøge, hvordan mængden af plastaffald kan blive reduceret.... Sammen med virksomheder og eksperter inden for design, produktion og affaldshåndtering, vil kommunen teste forskellige muligheder for at bruge den sekundære plast til nye produkter.” Kommentar 12: Det er prisværdigt, at man vil bruge de allerede opnåede erfaringer i EU, til at udarbejdet en manual for offentlige indkøb. Og et udvidet samarbejde med virksomheder, designere og producenter er en vigtig forudsætning for at sikre at plastikken kan indgå i et kredsløb. Der er dog god grund at indlede samarbejdet med udgangspunkt i de metoder og resultater, der allerede er opnået med plastikgenanvendelse i andre lande, som især USA, Østrig og Kina. Et nyt tysk genanvendelseskoncept for plastaffald fra storskrald er succesfuldt. Plastaffaldet kan genanvendes til nye produkter og industrien betaler kommunerne for plastaffaldet. Københavns Kommune bør stille krav til, at bioplast, skal markeres tydeligt og blive separeret fra almindelig plast. Danmark har dog ikke i dag en ordning, som håndterer bioplasten, men kan udarbejdes i samarbejde med Dansk Standard og Miljøstyrelsen. Nogle af bioplast-typerne er bionedbrydelige, som nævnt tidligere, og skal nedbrydes i kontrollerede miljøer, dvs. steder hvor bl.a. fugtighed, temperatur og tilstedeværelse af mikroorganismer kontrolleres – betingelser som kun kan styres i industrielle biokomposteringsanlæg. Der bør derfor udarbejdes en plan for, hvordan man vil håndtere bioplast i fremtiden. INDUSTRIELLE SYMBIOSER Kommentar 13 Vi vil meget gerne tilføre endnu en lovende mulighed for KK, som er en oplagt mulighed, men mangler i affald- og ressourceplanen. I Kalundborg Kommune har man siden 1972 håndteret et gunstigt samarbejde om udveksling af restproduktion og bistrømme, mellem kommunen selv og mellem virksomheder. F.eks. bliver overskudsvarme fra en fabrik til fjernvarme, og slam fra vandrensningsanlægget bliver sendt videre til en virksomhed. I alt er der 16 udvekslinger af affald, og flere på vej, som har sparet utrolige mængder CO2. Endvidere har det skabt arbejdspladser og fastholdt virksomheder til at blive i kommunen, da det omkostningsmæssigt har kunnet betale sig, i stedet for at lægge produktionen i udlandet. Det er godt for dansk produktion, og det er nemt at håndtere. Det forudsætter blot, at Københavns Kommune skaber et netværk, som består af virksomheder, der søger at aftage og give restproduktion og biprodukter væk.* *http://www.cradlepeople.dk/okologisk-industriaffald/

Ressource- og Affaldsplan 2018 - Målsætningsdel