Skoledistriktsændringer 2013-14

Skoledistriktsændringer 2013-14

Høringsfrist:

14. august 2012
Indsendt af:
Lisbeth Hammelev
Dato: 13. august 2012
Svarnummer:
82
Virksomhed / Organisation :
Strandvejsskolen
By:
Østerbro
Postnr.:
2100
Fra skolebestyrelsen på Strandvejsskolen: Høring vedr. skoledistriktsændringer 2013-14 (2012-57812) Indledningsvis finder vi det beklageligt, at Strandvejsskolen ikke modtog høringsmaterialet ved første udsendelse, således at vi havde kunnet behandle høringen på et ordinært skolebestyrelsesmøde. Skolebestyrelsen anerkender behovet for ændring af skoledistrikter, for at sikre optimal udnyttelse af skolernes kapacitet. Den endelige konsekvens af ændringerne ses først over tid, da søskendegarantien medfører at søskendebørn boende i afgivne roder har retskrav på skolen. Strandvejsskolen har således stadig søskendebørn fra de roder, vi afgav til Kildevældskolen ved sidste distriktsændring. Ud fra talmaterialet i høringsmaterialet fremgår det, at Strandvejsskolen har 64 elever i grunddistriktet, hvilket er et meget lavt tal set i forhold til at skulle føde en tresporet skole. Da statistikken over elever som ikke vælger distriktsskolen for Strandvejsskolens vedkommende ligger mellem 40 og 50 %, kan vi være bekymrede i forhold til fortsat at være en folkeskole som afspejler områdets befolkningssammensætning, samt en skole hvor det økonomiske fundament er i orden.. Der er dog stor søgning til skolen hvert år, men dette skyldes dels søskendebørn, dels forældre der ikke ønsker at bruge deres distriktsskole fra vores gamle roder. Strandvejsskolen optager i år 4 københavnermodelbørn og er selvfølge klar til fremover at modtage op til 6 elever i alt fra denne gruppe til skolens tre børnehaveklasser. Med venlig hilsen Nanna Solow Formand for skolebestyrelsen
Læs høringssvar fra Lisbeth Hammelev
Indsendt af:
Per S. Trudslev
Dato: 8. august 2012
Svarnummer:
81
Virksomhed / Organisation :
Vibenshus Skole
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Høringssvar fra Vibenshus skole på skoledistriktsændringer 2013-14 Skolebestyrelsen vil godt påpege, den meget korte høringsperiode ifm. nedenstående høringssvar. Skolebestyrelsen på Vibenshus Skole, ser positivt på de ændringer, der i indstillingen vedrører skolen. Skolebestyrelsen på Vibenshus Skole har derfor ingen bemærkninger eller indvendinger imod ændringerne af skoledistriktet 2013-14. Mvh. Skolebestyrelsen Vibenshus Skole
Læs høringssvar fra Per S. Trudslev
Indsendt af:
Mette Kragballe
Dato: 29. juli 2012
Svarnummer:
80
By:
København SV
Postnr.:
2450
Ang. skoledistriktændringer i Sydhavnen. Jeg kan kun erklære mig enig med Kgs. Enghave Lokaludvalg (og mange andre her på siden) i, at flytningen af rode 207 fra Bavnehøj Skole til Skolen i Sydhavn er en dårlig ide på grund af den lange og farlige skolevej, børnene får. Løsningen på de problemer, der åbenbart er på nogle af skolerne i Sydhavnen, er dog ikke at tvinge børn fra Sluseholmen og Teglholmen væk fra den nye skole, der opføres på Teglholmen. Jeg skal om kort tid flytte til Sluseholmen og blandt de mange grunde til at gøre det, var netop den korte og sikre skolevej, som vores børn vil få. Udsigten til måske at blive tvunget væk fra Skolen i Sydhavn (som ligger ca. 500 meter væk) og over til Ellebjerg eller Bavnehøj (som ligger mere end 2 km væk og kræver, at børnene krydser flere stærkt trafikerede veje) er derfor noget foruroligende. Jeg kan forstå, at skolevejen nogle steder forsøges forbedret ved hjælp at gangbroer osv. Brug hellere de penge på at friske de upopulære skoler op. Præcis som det er gjort på Guldberg Skole på Nørrebro. Denne har på kun få år flyttet sig fra at være en skole, mange valgte fra, til at være en af byens mest eftertragtede kommuneskoler. At blande børn fra såkaldt ressourcestærke familier med børn fra såkaldt ressourcesvage familier er på papiret er god ide. Men faktum er desværre, at det ikke virker i praksis. De "ressourcestærke" forældre er stærke nok til at finde alternative løsninger, hvis deres børn tvinges hen på en skole, som forældrene ikke er trygge ved. De vælger i stedet en privatskole eller flytter til et sted med en mere acceptabel folkeskole. At forsøge at tvinge børn med høj socioøkonomisk baggrund over på en halvdårlig skole er ikke en løsning på skolens problemer. Og er det ikke også et stort ansvar at lægge på en flok 6-årige unger, når man forventer, at de kan løfte en hel skole op i niveau?
Læs høringssvar fra Mette Kragballe
Indsendt af:
J. Andersen
Dato: 26. juli 2012
Svarnummer:
79
By:
København
Postnr.:
2450
Ang. distriktændringer i Sydhavnen. Hvis man vil planlægge at flytte Sluseholmens/Teglholmens børn over til Ellebjerg Skole og/eller Bavnehøj Skole og Ellebjerg og Bavnehøjbørnene over på Sydhavn Skole, så er jeg sikker på, at rigtig mange af de mere velstillede forældre fra skolerne flytter deres børn til privat/fri- skoler med de konsekvenser, som det nu vil få. Det bliver, hvad man opnår.
Læs høringssvar fra J. Andersen
Indsendt af:
Andreas Møller
Dato: 24. juli 2012
Svarnummer:
78
By:
København SV
Postnr.:
2450 SV
Angående distriktsændringer i forbindelse med Skolen i Sydhavn. Jeg sympatiserer med ideen om, at man skal blande børnene efter socioøkonomiske forhold. Men jeg synes, at det er meget problematisk, at man fra politisk side har mere travlt med at få blandet skolerne efter socioøkonomi end børnenes trafikale sikkerhed. I det ene tilfælde kan yderste konsekvens være en "dårlig" skolegang - i den anden, dødsfald. Dette gør sig specielt gældende i Sydhavnen med de endog meget store veje og den tunge trafik. Vi har netop valgt at bosætte os i Sydhavnen på det sted, som vi gør, pga. den ret sikre skolevej som vores søn og datter vil få. Hvis man kan sikre nogle skoleveje, som er langt sikrere, end de er i dag (hvis eleverne tvinges ud af deres distrikt i Sydhavnen), så er det fint. Men ellers bør man ikke gå videre med projektet (på trods af de - i min optik - små trafikale forbedringer, som man projekterer med pt.). Vi må ikke lade principper komme i vejen for sikkerhed (som jeg kan regne ud, vinder man ikke det helt store rent økonomisk ved distriktomlægningerne i Sydhavnen. Hvis man vil sikre skolevejen på absolut bedste måde - og ikke den halve måde, som det er lagt op til nu ved tvangsflytningerne - så kan det endda blive en dyr fornøjelse). Som jeg læser det, så har kun 7 elever ved Sjælør valgt at tage imod tilbuddet om at kunne gå i Skolen ved Sydhavnen. Én af forklaringerne på dette lave søgetal kunne netop være den usikre skolevej fra Sjælør til Teglholmen. Ét andet kunne være, at man ikke har et tilhørsforhold til kvarterer så langt væk fra ens eget. Tvinger man elever fra Ellebjerg Skole til Skolen i Sydhavnen et vice versa vil man ligeledes få en ret usikker skolevej. Man vil sikkert kunne opnå en fællesfølelse mellem det gamle og det nye Sydhavn, men lokalt i hh.v. det gamle og det nye Sydhavn, så vil man jo opnå splittelser (hvis man deler det nye Sydhavn og det gamle ud fra socioøkonomiske principper, som der er et høringssvar, som foreslår). For at vende tilbage til sikkerheden: Uanset hvad, vil jeg - sat på spidsen - hellere se at mine børn overlever deres skolegang end at visse (ellers gode) socioøkonomiske principper sejrer. Så der skal laves nogle helt sikre skoleveje for vores børn - ellers drop projekterne som de er nu. Hvis man alligevel vil lave distriktreformer (pga. økonomi etc.), så lav nogle nye forslag end dem, som pt. er kommet frem. De er simpelthen for usikre (rent trafikalt) for børnene. Det går op for én, hvor svært det efterhånden er at planlægge ens børns fremtid, når der skal reformeres fra tid til anden. Men hvis vi tvinges ud af vores distrikt, og de trafikale forhold ikke bliver bedre (heller ikke bedre end de er projekteret med), ja, så må vi overveje at flytte.
Læs høringssvar fra Andreas Møller
Indsendt af:
Anders eerup
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
77
By:
københavn N
Postnr.:
2200
I vores familie finder vi det ikke en god løsning at ændre skoledistriktet for Guldberg skole. Ved ændringen fratager man Guldberg skolen en væsentlig del af de såkaldte resurse stærke forældre og indsætter delvis i stedet resursesvage forældre. Det giver mulighed for at skolen falder tilbage i samme situation som tidligere med en ikke velfungerende og ikke attraktiv skole. De nævnes da også tydeligt i notatet ”Bydækkende oplæg om ny fordelingspolitik på skoleområdet”, her nævnes da også tydeligt i bemærkningerne for en omlægning af skoledistriktet ”Ordningen vil formentligt påvirke søgningen til Guldberg og Nørrebro Park skoler således disse får en vanskelig udfordring i at fastholde søgningen fra danske middelklasseforældre, som er lykkes på disse skoler efter mange års fodarbejde fra skolerne.” Som værende en af de berørte familier er vi meget skuffede over forslaget og især vores datter er føler sig presset og meget ked af det (hvorfor må hun ikke når alle de andre skal derover). Man har i flere år sammenarbejdet mellem børnehaven og Guldberg skole for at få en naturlig tilgang til skolen, det værende med skole besøg og så videre, nu ønsker bystyret pludselig at ændre denne tilknytning. Vi havde tidligere tænkt på at bruge privatskole, men ændrede holdning grundet Guldberg skolen værende en velfungerende folkeskole. Denne beslutning må nu igen laves om grundet udsigten til en skolegang i ikke velfungerende skole, det vil tage 5 – 10 år før Blågårds skolen ændre kareter – hvis forældrene acceptere de nye skole distrikter. Og det ser det ikke ud til at vi gør. Dertil kommer problemerne med megen alvorlig kriminalitet i området omkring Blågård skolen, megen tung trafik på Nørrebrogade (busserne overholder ikke hastigheds begrænsningen, eller trafiklys). Kort og godt så er den løsning der er lagt op til ikke en løsning vi kan bruge i familien, dertil er vores barn for vigtigt. Venlig Hilsen Anders Feerup
Læs høringssvar fra Anders eerup
Indsendt af:
Louise Andersen
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
76
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Vedrørende skoledistrikterne Nørrebro Park og Rådmandsgade Skole. Efter at have gennemlæst de fleste øvrige breve, skriver jeg nu min egen kommentar hertil og håber inderligt, at de bliver læst opmærksomt, og at der ikke blot er tale om en mulighed for at ytre sig i forhold til en beslutning, som allerede ér taget. Jeg ved ikke om jeg skal være lettet, eller trist. Begge dele gør sig gældende. Lettet fordi vi tilfældigvis tilhører en rode, som der ikke er planer om at ændre, og vi dermed (håber jeg!) forsat bliver en del af Nørrebro Park Skole, sådan som vi og ikke mindst vores 5-årige datter forventer og har regnet med gennem de sidste år bosat på Nørrebro. Her til skal det siges, at vi købte ny lejlighed for et år siden, velvidende at vi forsat ville høre til dette skole-distrikt, hvilket gør sig gældende for andre børnehavekammerater ligeledes. Vi er nogle forældre som har kendt hinanden siden vores børns vuggestuetid, som har valgt folkeskolen fremfor privatskoler - og har ønsket og regnet med at følges ad videre i skolen. Og trist, fordi det er voldsomt, at denne beslutning nu tages fra os, muligvis ikke lige min familie, men vores venner fra børnehaven og familier i nabolaget, som tilfældigvis tilhører en anden rode og med så kort varsel vil tvinge vores børn over i en skole som vi ikke ønsker, at de skal blive en del af! Ikke fordi, som allerede nævnt i andre indslag, at Rådmandsgade Skole er en dårlig skole, men slet og ret fordi vi intet tilhørsforhold har dertil, og fordi og skolens fokus-områder på læsning, dansk og konfliktløsning IKKE er behovet for vores børn. Som jeg ser det kommer der intet godt ud af denne beslutning om tvangs-flytning. Stefansgade kvarteret bliver splittet, og det er enormt uhensigtsmæssigt at splitte kammerater og naboer, for noget som på sigt kun vil gøre ventelisterne til privatskolerne endnu længere, og med garanti også flytte, og dermed mener jeg tvinge, de (vi) såkaldte ressourcestærke familier, ud af byen. For de fleste implicerede jeg kender, bliver det ikke en acceptabel mulighed at ændre den planlagte skolegang fra Nørrebro Park over til Rådmandsgade . Træffes denne beslutning fra politisk side, vælges folkeskolerne på Nørrebro helt fra. Ganske enkelt.
Læs høringssvar fra Louise Andersen
Indsendt af:
Christianshavns Lokaludvalg
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
75
Vedhæftede filer: 1
By:
København V
Postnr.:
1550
Se det vedhæftede dokument.
Læs høringssvar fra Christianshavns Lokaludvalg
Indsendt af:
Christina Svendsen
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
74
By:
København N
Postnr.:
2200
Hvorfor man fra politisk side mener at ændringen af skoledistriket er en god ide, er for os der bor i lokalområdet svært at forstå. Et lokalområde som i den grad blomstre, i kraft af de relationer man knytter qua skolen og sfo'en. Vi er ramt af distriktændring der hvor vi bor. Således skulle min datter reelt starte i skole i blågårdsgade skole. Det sker så ikke, idet hun er omfattet af søskende garantien og derfor starter hun på NPS i 2014. Hendes klasse vil dog være præget af at hendes kammerater fra nærmiljøet nu er spilttet på henholdvis blågårdsgadeskole og Rådmandsgadeskole. Jeg kan ikke se at det samler lokalmiljøet at splitte børn ad på den måde. Det er bekymrende, men forståeligt, at flere forældre overvejer at sende deres børn på privatskole. Det er uforståeligt at man fra politisk side vil forringe et godt og blomstrende lokalområde. Skoledistriktet er allerede ændret 1 gang i tavshed fra politisk side. Og endnu engang vælger man at gennemfører en sådan ændring i tavshed fra politisk side. Det vidner om politikkernes meget ringe holdninger til de borger der stemmer på dem.
Læs høringssvar fra Christina Svendsen
Indsendt af:
I Hansen
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
73
By:
københavn
Postnr.:
2200
Pga fejl i tidl. indsendt hørings-svar sender jeg det hermed igen, nu uden slå-fejl. Jeg protester mod dette forslag om distriktsændringer, idet jeg mener det er uigennemtænkt & forhastet, og ikke forankret i et lokalt initiativ, og dermed ikke vil få opbakning fra forældre i de berørte skoledistrikter, her på Nørrebro. Derudover har jeg en kommentar til Nørrebro Lokaludvalgs forslag om ændringer for Guldberg Skole distrikt: jeg finder det absurd at forslå, at rode 112 skal bibeholdes Guldberg skole distrikt og undlade at inkludere rode 121, der bl omfatter Egegade, Sankt Hans torv & Elmegade lige numre. I netop disse gader omkring Elmegade er der et stærkt lokalt sammenhold. ex. leger et stort antal børn fra Elmegade ulige numre & Birkegade i gården tilhørende Elmegade lige numre, ligesom de fleste fra dette kvarter omkring Sankt Hans Torv traditionelt set har samme børnehave & fritids-mønster. Skulle det vedtages at splitte netop rode 112 & 121, vil det få en kolossal negativ konsekvens for området og dette vil om noget føre til splittelse i kvarteret, og medføre en absurd opdeling i fht. naturlige sociale & trafikale mønstre. Desuden må det påpeges at Egegade rent geografisk ligger tættere på Guldberg skole end Birkegade, og at lige præcis rode 121 vil være den der vil få den mest udsatte skolevej gennem stengade, folkets park etc. Jeg opfordrer til at dette forslag om distriktsændringer trækkes tilbage og genovervejes.
Læs høringssvar fra I Hansen
Indsendt af:
I Hansen
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
72
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg protester mod dette forslag om distriktsændringer, idet jeg mener det er uigennemtænkt & forhastet, og ikke forankret i et lokalt initiativ, og dermed ikke vil få opbakning fra forældre i de berørte skoledistrikter, her på Nørrebro. Derudover har jeg en kommentar til Nørrebro Lokaludvalgs forslag om ændringer for Guldberg Skole distrikt: jeg finder det absurd at forslå, at rode 112 skal bibeholdes Guldberg skole distrikt og undlade at inkludere rode 121, der bl omfatter Egegade, Sankt Hans torv & Elmegade lige numre. I netop disse gader omkring Elmegade er der et stærkt lokalt sammenhold. ex. leger et stort antal børn fra Elmegade ulige numre & Birkegade i gården tilhørende Elmegade lige numre, ligesom de fleste fra dette kvarter omkring Sankt Hans Torv traditionelt set har samme børnehave & fritids-mønster. Skulle det vedtages at splitte netop rode 112 & 120, vil det få en kolossal negativ konsekvens for området og dette vil om noget føre til splittelse i kvarteret, og medføre en absurd opdeling i fht. naturlige sociale & trafikale mønstre. Desuden må det påpeges at Egegade rent geografisk ligger tættere på Guldberg skole end Birkegade, og at lige præcis rode 121 vil være den der vil få den mest udsatte skolevej gennem stengade, folkets park etc. Jeg opfordrer til at dette forslag om distriktsændringer trækkes tilbage og genovervejes.
Læs høringssvar fra I Hansen
Indsendt af:
Nørrebro Lokaludvalg
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
71
Vedhæftede filer: 1
By:
København N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Nørrebro Lokaludvalg
Indsendt af:
Bente Haugbøl og Katja Tang-Petersen
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
70
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældreforeningen Brug Folkeskolen
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Da vi har fundet en fejl i den tidligere vedhæftede fil, bedes I venligst slette den og bevare denne.
Læs høringssvar fra Bente Haugbøl og Katja Tang-Petersen
Indsendt af:
Sølvgades Skole
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
69
Virksomhed / Organisation :
folkeskole
By:
København
Postnr.:
1307
Høringssvar vedrørende ændring af skoledistrikter fra 2013-2014 Sølvgades Skoles skolebestyrelse støtter positivt, at skolens roder ændres i henhold til forslaget i høringen. På vegne af skolebestyrelsen ved Sølvgades Skole Mange venlige hilsner Signe Christensen, formand
Læs høringssvar fra Sølvgades Skole
Indsendt af:
Morten Lindow
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
68
Vedhæftede filer: 1
By:
København SV
Postnr.:
2450
Sydhavnens skoler er i en farlig ond spiral Sydhavnens to gamle skoler (Ellebjerg skole og Bavnehøj skole) er rekrutteringsmæssigt fanget i ond spiral. Store dele af de resourcestærke forældre vælger skolerne fra. Ikke på grund af skolernes pædagogik, fysiske rammer eller lærerteam. Hovedårsagen er demografien. Vi (og det er mig selv inklusive) føler ikke at vores børn passer ind. Sagt rent ud, så er der for få børn af højtuddannede på skolerne. Også langt færre end bydelens socioøkonomiske sammensætning. Dynamikken er at skolerne vælges fra fordi andre vælger dem fra. Det er en ond spiral. Man kan (med rette) mene at det er usolidarisk. Ikke desto mindre er det et faktum, der er dybt skadeligt for bydelens sammenhængskraft og ideen om folkets skole. Hvad kan der gøres? Renovering, brug-folkeskolen-kampagner og profilskoler (specielt hvis man havde valgt profiler, der gik målrettet efter det segment der vælger skolerne fra) er meget godt. Men det er ikke nok. Det er glasur på den bagvedliggende socioøkonomiske problemstilling: Vi vælger skolerne fra fordi dem der ligner os også vælger den fra. Jeg tror at radikale skoledistriktsændringer kan være den strukturelle løftestang der skal til for at genskabe folkets skole i sydhavnen. De nye kvarterer og de resursestærke beboere på den nye sydhavn på Tegl- og Sluseholmen repræsenterer en unik mulighed for at få give Sydhavnen et tiltrængt socialt løft til gavn for børnene. Vi kan skabe et fysisk og ikke mindst mental følelse af samhørighed på tværs af Sydhavnsgade, mellem det gamle og det nye Sydhavn. Det der skal til er en radikal og blanding af skoledistrikterne mellem de to gamle skoler og den kommende nye skole på Teglholmen. En løsning kunne være en nyombrydning af skoledistrikterne med henblik på social balance, dvs at dele af Teglholmen/Sluseholmen lægges i Ellebjerg/Bavnhøjs skoledistrikt og dele af den gamle sydhavn eventuelt lægges til den nye skoles distrikt (se vedlagte socioøkonomiske kort over skoledistrikterne i SV). En anden løsning kunne være at lave et stort fælles distrikt, så fx den nye skole blev overbygningsskole for hele Sydhavnen Standardargumentet mod disse forslag er at det vil give længere skolevej for nogle børn. I øjeblikket lever en stor del af børnene i Ellebjergs distrikt fint med en lang skolevej til privat skoler som fx Byens Skole. Dette illustrerer på bedste vis at specielt for de resursestærke som udgør hovedproblemet er skolevejen ikke noget der står i vejen for skolevalget.
Læs høringssvar fra Morten Lindow
Indsendt af:
Blågård Skoles bestyrelse
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
67
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar vedr. distriktsændringer på Nørrebro. Blågård Skole tager forslagene om distriktsændringer til efterretning. Vi har ledig kapacitet og brug for at øge søgningen til skolen. Vi er en skole i rivende udvikling, der nu er ovenpå igen ovenpå en udfordrende skolesammenlægning og byggeproces. Derfor har vi et skoletilbud af god kvalitet med høj faglighed at tilbyde familierne i de nye roder i distriktet. Vi hilser den socio-økonomiske udligning på Nørrebro velkommen, og mener at vi på længere sigt, når vores søgning er stabiliseret igen, kan løfte en større del af udfordringerne på Nørrebro. F. eks. ved at få vores gamle distrikt i Ågården tilbageført til skolen. Venlig hilsen Skolestyrelsen Blågård Skole.
Læs høringssvar fra Blågård Skoles bestyrelse
Indsendt af:
Kildevældsskolens bestyrelsen
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
66
Vedhæftede filer: 1
By:
Ø
Postnr.:
2100
Høring ved ændring af skoledistrikter i henhold til beslutning på UU-møde primo juni. Skolebestyrelsen har med stor forbavselse erfaret, at det er foreslået at Kildevældsskolen skal afgive to roder til Strandvejsskolen. Skolebestyrelsen har følgende anker vedr. denne beslutning og dette beslutningsgrundlag: 1. Åbning af en skole på indre Østerbro betyder at to roder fra Kildevældsskolen skal flyttes. Kildevældsskolen er den skole der ligger længst væk fra Indre Østerbro overhovedet. Kildevældsskolen bestyrelse var af den opfattelse at åbning af en skole på Indre Østerbro skulle afhjælpe det pres der i mange år er omtalt i forhold til Indre Østerbro. Skolebestyrelsen er af den opfattelse at hvis oprettelsen af en ny skole indikerer, at Kildevældsskolen der ligger over 5 km væk skal have en sådan følgevirkning, må det betyde, at beslutningen om oprettelse af en ny skole på indre Østerbro må være forkert. 2. I henhold til de bilag, der udsendt, er Kildevældsskolens skoledistrikt reduceret med 30% - et fuldstændigt uhørt højt tal. Dette vil formentlig betyde at Kildevældsskolen vil skulle oprette meget små klasser med klassesammenlægninger til følge. Eller ligger der en skjult nedskrivning af Kildevældsskolen til en 2-spors normalskole. Det ville have tjent forvaltningen til ære at prognosetal for den næste 5-årige udvikling for alle skoler havde ligget som bilag, således at vi ikke skulle foretage denne reducering mere eller mindre i blinde. 3. Kildevældsskolen er den skole på Østerbro der har den laveste socioøkonomi og den højeste 2-sprogsprocent. I dette tal er specialklasserækken og de 2 modtageklasser ikke indregnet og en eventuel indregning ville yderligere forstærke dette billede.(tosprogsprocenten i specialklasserækkenj er ca. 90 % og tosprogsprocenten i modtageklasserne er naturlig 100) I det materiale, der er udsendt skulle dette ikke ændre sig ved en skoledistriktsændring. Dette kan godt være at dette er tilfældet i netop år 2013/14 men i henhold til den udvikling der er beskrevet på det socio-økonomiske kort udsendt af Københavns Kommune vil en fratagelse af de foreslåede roder ændre sammensætningen på sigt således, at skolen blive endnu mere social udsat. Ydermere vil det meget lave indskrivning betyde at skolen vil hente elever fra andre skoler/distrikter. Her har vi gennem mange år erfaret, at der er et tryk fra Nørrebro, hvilket vil øge skolens to-sprogsprocent. Dette synes uforeneligt med den politik der for øjeblikket fremlægges med fordeling af sociale og sproglige problemstilling. 4. I forbindelse med områdeløftet er der udarbejdet en kvartersplan der lægger op til at bløde trafikanter kan færdes trygt imellem de tre færdselsårer – Østerbrogade, Jagtvej og Lyngbyvej. ( dette dækker Kildevældsskolens skoledistrikt bortset fra rode 90 & 91, som hører til Strandvejsskolens skoledistrikt). Det synes paradoksalt at børnenes skoleveje sikres i forbindelse med områdeløft og derefter flyttes børnene administrativt til andre skoler, således at de skal færdes på Jagtvej – en af de meget trafikerede hovedfærdselsårer i København. Det er skolebestyrelsens opfattelse at beslutningen må omgøres, da beslutningen går imod al politisk fornuft og vedtagelser af følgende grunde: • At Kildevældsskolen er en trespors skole. En ændring af dette er vi ikke blevet hørt om. • At ved denne skoledistriktsændring vil Kildevældsskolen få en endnu svagere socio økonomi. Dette er imod de politiske værdier som BUU bekender sig til. • At børnenes skoleveje i høj grad forværres ved denne beslutning. Også en fuldstændig modstrid mod de politiske værdier. • At hvis der er overskydende lokalekapacitet i distriktet så bør man flytte en af de 4 specialfunktioner skolen for nuværende rummer. Skolen har sammen med elever og forældre skabt den gode historie om Kildevældsskolen, således at elever fra rode 92 og 93 ser Kildevældsskolen som deres skole. Det er en politisk fejlbeslutning af dimensioner at åbning af en ny skole på Indre Østerbro påvirker skoledistrikter og derved de kommende elever, der bor her. En bopæl, der ligger over 5 km fra den nye skole og som betyder en farligere og eventuelt længere skolevej for de elever. Skolebestyrelsen ved Kildevældsskolen
Læs høringssvar fra Kildevældsskolens bestyrelsen
Indsendt af:
Nina Banerjee og Andreas Thulin
Dato: 29. juni 2012
Svarnummer:
65
By:
København SV
Postnr.:
2450
Efter gennem flere år at have boet på Vesterbro og set den massive indsats og de store distriktsændringer, der blev gennemført der antog vi, at det var sådan det var i hele byen; at børne- og ungeudvalget fulgte en meget aktiv strategi for at skabe gode skoler for alle børn. Stor var vores overraskelse derfor, da vi flyttede til Sydhavnen og oplevede skoler, hvor der er stort frafald, hvor bl.a. Ellebjerg Skole selv beskriver udfordringer ved hovedsageligt at have børn med forældre med uddannelses-fremmed baggrund – og hvor kommunens indsats virkede stort set fraværende. Der er nu heldigvis givet flere resurser og sat flere tiltag i gang. Men på et så grundlæggende og vigtigt område som elevsammensætningen, dvs. distriktsopdelingen, lægges der nu op til at indsatsen i Sydhavnen atter skal være mere begrænset end i andre områder af byen. Det er ganske uforståeligt. Vi ønsker derfor at støtte op om det forslag, som også indgår i Kgs. Enghaves lokaludvalgs høringssvar: at det vil give en langt bedre socio-økonomisk fordeling at ændre på opdelingen af Sydhavnen hen over Sydhavnsgade, mellem det nye (Teglholmen/Sluseholmen) og det gamle Sydhavn. Muligheden for at flytte børn fra f.eks. rode 194 til 195 til Ny Sydhavnens skole virker oplagt. Det bør heller ikke udelukkes, at der også kan flyttes børn fra Teglholmen/Sluseholmen til nogle af bydelens andre skoler. Det skal tilføjes, at vi ikke selv bor i nogen af de her nævnte roder, men blot ønsker generelt gode skoler for vores barn, hans venner og alle de andre børn. Med en ændring af distrikterne i Sydhavnen baseret på et mere indgående kendskab til beboernes socioøkonomiske profil, vil skolerne og børnene være hjulpet bedre på vej. Andreas Thulin og Nina Banerjee
Læs høringssvar fra Nina Banerjee og Andreas Thulin
Indsendt af:
Pernille Koch
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
64
By:
kbh.n
Postnr.:
2200
ang høringssvar vedr skoledistriktsændringerne 2013-14.rodeændring fra guldbergskolen til blågaardskolen. Jeg ved godt at denne høring næppe har den brede folkelige opbakning, har hørt kommentarer som: "Nu kan de ressurcestærke forældre først komme op på barrikaderne." Dette mener jeg er noget vrøvl, da alle tager stilling til hvor deres børn skal gå i skole. Folk vælger boligområder med ønske om lige præcis skoler knyttet til disse områder. Jeg er meget imod dette forslag og mener der må findes en anden løsning. Alle forældre har en drøm og ønske for deres børn at lige netop institutioner og skolegang skal være den bedste af slagsen. Mange har valgt at bo i netop dette område af nørrebro fordi guldbergskolen er blevet en god folkeskole. Det kaldes frit skolevalg, som nu kan ende med tvang. Guldbergskolen er jo med tiden blevet en god folkeskole netop fordi der har været et stærkt forældre engagement og lærer engagement, men det har taget tid. Derfor synes det helt urimeligt at træffe en så stor beslutning som at flytte et helt bolig distrikt til anden skole med så kort varsel. Det synes urimeligt at splitte kammerater ad, der ellers skulle have fulgtes ad i skolen. Det synes urimeligt at sende børn over nørrebrogade og igennem folkets park, når det lige præcis er det man bevidst som forældre har valgt fra. Det synes urimeligt at splitte et nærmiljø ad som gerne vil lægge kræfter i deres lokale skole. Jeg frygter også som så mange andre at der bliver en massiv udvandring af folkeskolen hvilket er stik i mod hvad borgere og politikere ønsker. Styrk nu det arbejde der er gjort og som har taget lang tid og mange kræfter og som har gjort at mange forældre har satset på folkeskolen. Jeg forslår også som andre at man udvider Guldbergskolen med et spor mere. Ved frivillighed og engagement og ikke tvang skabes der bedre miljøer og skoler.
Læs høringssvar fra Pernille Koch
Indsendt af:
Mette Nielsen
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
63
By:
København
Postnr.:
2200
Vi protesterer hermed mod tvangsflytning af roder fra Guldbergskole til Blågårdskole. Som bl.a. Uffe Hansen i denne høring pointerer, er det en utroligt kortsigtet panikløsning, der vil gøre mere skade en gavn. Det er ikke rimeligt at lægge ansvaret for kvarterløft og socioøkonomiske decimaler over på nye skolebørn og deres "ressourcestærke" forældre og derudover tvinge dem til en ikke trafiksikker skolevej. Vi er forældre til et barn på Guldbergskole, bosat i en af de berørte roder, og er foruroligede over vores skoles og lokalmiljøs fremtidsudsigter, skulle det lykkedes at få forslaget gennemført (nu mindre i skjul og bag ryggen på berørte forældre end oprindeligt tiltænkt? "I tæt samarbejde med lokalområdet" klinger hult). Det må og skal gøres bedre, mere gennemtænkt og langsigtet - og under ingen omstændigheder med skolebørn som flytbare tal på en statestik! I kan være ligeglade med sure og skuffede forældre, men i må ikke overse de skolebørn der for alvor bliver direkte berørt. Det er jeres ansvar - det er deres skolegang!
Læs høringssvar fra Mette Nielsen
Indsendt af:
Ida
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
62
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Dette høringssvar drejer sig om skoldedistriksændringer på Nørrebro, særligt om rode 143-144 der ifølge forslaget nu skal høre til Rådmandsgade skole. Dette protesterer undertegnede kraftigt imod. Vi har i vores familie, i lighed med vores naboer, et stærkt tilhørsfohold til vores kvarter og har altid ønsket at benytte folkeskolen til vores børn. Dette er dog ikke længere en mulighed såfremt vores døtre tvinges til Rådmandsgade skole. Først og fremmest drejer det sig om en meget usikker skolevej, der betyder at vores børn skal krydse to farlige veje nemlig Nørrebrogade og Mimersgade. Dernæst har vi ikke noget forhold til kvarteret omkring Rådmandsgade skole, vi benytter derimod flittigt de grønne områder omkring Nørrebro Park skole og Blågårdsskole. Vores datter går i børnehave i kvarteret omkring Nørebro park skole og vi havde forventet og fortalt vores datter at hun skulle fortsætte i det tilhørende fritidshjem og fortsætte i skole med sine kammerater herfra. Dette vil nu ikke længere være muligt og vi føler at hendes overgang fra børnehave til skole nu bliver særdeles utryg. Det er ikke rimeligt overfor børnene. Til slut kan vi ikke se bort fra at Rådmandsgade skole er massivt socialt belastet og dette ændrer sig ikke synderligt efter de planlagte ændringer. Vi store tilhængere af folkeskolen og vil gerne være med til at "løfte i flok", men så skal der langt flere og bedre løsninger til når det angår Rådmandsgade skole. Resultatet af skoledistriktsændringer vil blive at langt flere forældre på Nørrebro vil fravælge folkeskolen og istedet vælge privatskole eller flytte til et andet skoledistrikt. Jeg må også beklage den ringe oplysning der har været fra kommunens side om dette, der har en kæmpe indvirkning på mange familiers liv og tryghed.
Læs høringssvar fra Ida
Indsendt af:
Katrine
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
61
By:
København N
Postnr.:
2200
Konsekvensen af en ændring af skoledistrikterne er, at skolevejen vil blive længere og langt mere farlig ift. trafikken. Fra Julius Bloms Gade til Rådmandsgade Skole skal der krydses tre veje, hvoraf den ene er Nørrebrogade. Nørrebrogade er en befærdet gade, hvor ikke mindst cyklisterne udgør en fare i myldretiden, når børnene skal i skole. Det er derfor oplagt, at Nørrebrogade er skillelinjen, som det er gældende på nuværende tidspunkt. Princippet om at sikre børnenes trafiksikkerhed er et så vigtigt princip, at det ikke bør tilsidesættes. At vælge folkeskolen på Nørrebro er et aktivt tilvalg, da der er flere og flere, der vælger en privat skole. Baggrunden for at vælge folkeskolen udspringer, i vores tilfælde, af et ønske om at være en del af det lokale nærmiljø. Nørrebro Park Skole ligger tæt på os med en kort, sikker skolevej (gangtunnel ved Hørsholmsgade). Konsekvensen af at gennemføre skoledistriksændringer bliver, at vores datter kommer til at starte i en nærliggende privatskole på trods af, vi ville foretrække, at hun starter i folkeskolen sammen med hendes kammerater fra nærmiljøet. Dette høringssvar handler ikke blot om 'skuffede forældreforventninger', men vi mener, at det er et uacceptabelt forslag ift. tryg skolevej, trafiksikkerhed og barnets nærmiljø og kammerater.
Læs høringssvar fra Katrine
Indsendt af:
Peter Aksten
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
60
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Nørrebro Park Skole
By:
Kbh. N.
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Peter Aksten
Indsendt af:
Mads Boserup Lauritsen
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
59
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg vil blot tilkendegive at jeg er enig med Forældreforeningen Brug Folkeskolens høringssvar, på de generelle linjer og på det konkrete omkring Rådmandsgades skole. Deres høringssvar har ID Sagsnummer: 2012-57812 SvarID: 3735 Vores gade er rykket til Rådmandsgades skole, og jeg kan jo så kun bifalde at der opfordres til et løft af de fysiske rammer på skolen. Måske et fladt tag så der kan dyrkes grøntsager som på taget af Blågårdsgade skole. Måske der også er brug for et par tagtomater? www.tagtomat.dk Det bliver spændende at følge med i om dette er den sidste skoledistriksrokade inden vores datter starter i skole om 5-6 år. Uanset hvad ser jeg frem til at bidrage til den pågældende skole som en af de såkaldte "ressource stærke" forældre i kvarteret. Venlig hilsen Mads Boserup Lauritsen Husumgade 6, 3.tv 2200 KBH N www.tagtomat.dk ps. Jeg er på ingen måde engageret i Forældreforeningen Brug Folkeskolen
Læs høringssvar fra Mads Boserup Lauritsen
Indsendt af:
Anja Storgaard
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
58
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedrørende høring om ændring af skoledistrikter omkring bl.a. Nørrebros skoler. Hvor er det ærgerligt, at så mange borgere på Nørrebro finder det forrykt, farligt og uigennemtænkt, at Borgerrepræsentationen endelig tager mod til sig og vil lave nogle mere varige skoledistrikter, der har til formål at skabe en mere lige sammensætning af elever på de Nørrebroske folkeskoler. Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at forældre, som har forventet og set frem til, at deres børn skulle starte på f.eks. Guldbergskolen eller Nørrebro Park skole bliver frustrerede, når det tæt på skolestart ser ud til, at børnene hører til et andet skoledistrikt. Men hvor ville det være dejligt, hvis de mennesker, der har valgt at blive boende på Nørrebro, også vil vælge at støtte op om hele Nørrebro. Og ikke kun støtte op om forholdene omkring deres egen næsetip. Jeg opfordrer derfor disse forældre - og politikere - til at overveje, hvad det er for en udvikling og fremtid, som de ønsker på Nørrebro. Hvis vi fortsat ønsker et Nørrebro, - hvor integrationen fortsat styrkes, -hvor de fantastiske indsatser på folkeskolerne for at styrke fagligheden og trivslen fortsætter, og -hvor vi bedre kan omgås hinanden uden at fordømme og mistænkeliggøre ”dem på den anden side af vejen”, forudsætter det, at alle bakker op om folkeskolerne på Nørrebro. Skolerne gennemgår en gennemgribende udvikling. Den etniske sammensætning, som vækker stor bekymring hos mange, går mod en mere ligelig fordeling. På de to skoler, Rådmandsgade og Blågårdsgade er andelen, der af begynder i 0’e klasse under 50 procent. Forskning viser faktisk, at det først er, når andelen af to-sprogede overstiger 50 procent, at det kan måles på fagligheden. Men mindst lige så vigtigt er den socio-økonomisk fordeling af elever også på rette vej. Samtidig er der et enormt fokus på at løfte fagligheden. Som forældre til børn på Rådmandsgade Skole kan jeg sige, at mine børn, hver dag mødes af yderst engagerede og dygtige lærere og ledere. Der er en solid kapacitet til at håndtere faglige såvel som sociale udfordringer. Der undervisningsdifferencieres, laves individuelle mål, samarbejdes osv. Der er desuden en god dialog mellem skole og hjem, og jeg er tryg ved at sende mine børn i skole om morgenen. Vi, der støtter den lokale folkeskole ser frem til, at politikerne i København endelig vil ændre skoledistrikterne, der kan bidrage til, at den etniske og socio-økonomiske skæve fordeling af børn på bydelens skoler udlignes eller i hvert fald mindskes. Kun på den måde, kan vi for alvor komme alle de fordomme og myter til livs, der præger en lang række af de indkomne høringssvar. Det vil samtidig være herligt, hvis der ikke hvert år skal være sådan en udpræget konkurrence om at rekruttere danske børn. Jeg indrømmer, at jeg også ser frem til en mere stabil tilgang af danske børn på vores skole. Det hjælper ikke på bydelens udfordringer, at fortsat understøtte den skæve sammensætning eller alternativt vælge en privatskole.
Læs høringssvar fra Anja Storgaard
Indsendt af:
Kristian
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
57
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Jeg er fra en af de familier i rode 143 - 144, der riskererer at blive svært påvirket af de nye varslede skoledistriktsændringer. Vores familie er som udgangspunkt yderst positivt indstillede mod at bruge folkeskolen på Nørrebro, hvilket bl.a. var medvirkende til, at vi for 3 år siden flyttede til Nørrebro Parks Skoledistrikt. Her skulle den nu 5 årige datter have sin forventelige skolestart med vennerne fra vuggestuen og børnehaven i Rantzausgade-området samt hjemmets gårdmiljø til sommeren 2013 men denne plan ser yderst tvivlsom ud pt,da vi nu - måske - pludseligt tilhører Rådmansgade Skoles distrikt som vi intet tilhørsforhold har til. Da denne skolesag er kompliceret, vil jeg i nærværende skrivelse nøjes med at kommunikere de tanker, der fylder i hjemmet pt. Til at starte med er vi negativt overraskede over, at man fra beslutningstagernes sted kan finde på at omstrukturere distrikterne inden for så kort en tidsramme, hvilket virker voldsomt for vores familie.Ligeledes er vi bekymrede over den meget utrygge skolevej, der både involverer en krydsning af Nørrebrogade og Mimersgade, hvilket modstrider Københavns Kommunes ambitioner om en sikker skolevej. Derudover har vi en meget stærk lokal forankring i vores nærområde qua institutionspladser, fritidsinteresser og hjemmets gårdmiljø men dette tilhørsforhold udfordres negativtt, da vores datter pludseligt er sat til at gå i skole i et område som vi absolut ingen tilknytning har til. Som understreget øverst i dette høringssvar er vi positivt indstillede imod at bruge vores geografisk lokale folkeskole - i dette tilfælde Nørrebro Park Skole der ligger et par hundrede meter fra bopælen - men konsekvensen af de måske ændrede skoledistriktplaner vil med stor sandsynlighed betyde, at vi føler os tvunget til at flytte vores datter til en folkeskole i en anden kommune eller til en privatskole, hvilket vi ikke er ene om. I vores gård, der rummer en 12-16 potentielt lokale folkeskolebørn der er klar til skolestart inden for de næste 1-3 år, er der pt. ingen, der skal i Rådmansgade Skole, da forældregruppen i samlet flok føler sig tvunget mod privatskolerne eller andre løsninger. Dette scenarie vil ikke blot være ærgeligt overfor den positive udvikling folkeskolerne på Nørrebro undergår - og som vi gerne vil være en del af - men også i henhold til vores stærke lokale forankring. Vi anmoder på det stærkeste beslutningstagerne om at genoverveje de foreslåede ændrede skoledistrikter.
Læs høringssvar fra Kristian
Indsendt af:
Solveig Daugaard
Dato: 28. juni 2012
Svarnummer:
56
Virksomhed / Organisation :
Medl. af skolebestyrelsen på Bavnehøj Skole
By:
København SV
Postnr.:
1655
Høringssvar vedrørende Distrikstsændringer 2012-13 Fra skolebestyrelsen på Bavnehøj Skole Skolebestyrelsen på Bavnehøj Skole støtter op om høringssvar fra Kgs. Enghave samt Valby Lokaludvalg vedrørende fastholdelsen af dele af rode 207 til den nye Sydhavnsskole, trods den politiske beslutning om at droppe gangbroen over Scandiagade/Sydhavns Plads. Trafiksikkerhedsmæssigt er det en dårlig løsning at lade børnene fra Sjælør Boulevard høre til Sydhavnsskolen.  De får én af de længste og farligste skoleveje for københavnske børn overhovedet. Selvom der er afsat midler til at trafiksikre skolevejene i Sydhavnen til fordel for denne børnegruppe, er det svært at se, hvordan der kan ændres grundlæggende på dette forhold. Af de 7 børn fra rode 207, der har i kommende skoleår har takket ja til at gå på skolen i Sydhavn er kun 2 to-sprogede, hvilket bestyrker vores mistanke om, at det er ressourcekrævende for forældre fra Sjælør Boulevard at vælge Sydhavsskolen til, ikke mindst på grund af skolevejen. Således vil de svageste familier fra rode 207 oftere vælge alternative løsninger, og således vil hensigten med flytningen ikke opfyldes. Kammeratskabsmæssigt vil børnene fra Sjælør få geografien imod sig, idet de vil have meget langt til deres fremtidige klassekammerater, som til gengæld vil bo tæt sammen. Vælger man i stedet at flytte dele af de roder, der grænser op til Sydhavnsskolens distrikt, vil man opnå en større sammenknytning af det nye og det gamle Sydhavn, hvilket i vores optik er af afgørende betydning for hele bydelen. Med flytningen af dele rode 207, vil sammenknytningseffekten ikke være den samme, idet det flyttede område ligger så langt væk og naturligt orienterer sig betydeligt mere mod Valby end mod Sluseholmen/Teglholmen. Derudover vil vi gerne pege på elevtallet i grunddistrikterne for Sydhavnens tre skoler. Det er simpelthen ikke bæredygtigt, at man har fjernet en del af Bavnehøj Skoles grunddistrikt (med i snit omtrent 20 børn pr. årgang) uden at kompensere os. Børnetallet i vores grunddistrikt var allerede forud for flytningen sparsomt for en traditionelt tresporet skole. Af prognoserne for kommende indskrivning fremgår, at vi på Bavnehøj Skole har 71 børn i eget grunddistrikt, mens Ellebjerg Skole har 121 og Sydhavnsskolen har 93. Bavnehøj Skole er inde i en positiv udvikling, med gode resultater for både faglighed og trivsel, samt et styrket omdømme i lokalområdet.  Men med et børnetal på 71 det kommende år, sammenholdt med den traditionelt høje fravalgsprocent for folkeskolerne i området, som vi aktuelt kæmper for at vende, kan vi blive presset til at fylde vores klasser op med børn udefra. Demografien i vores distrikt (med overvægt af små boliger samt Københavns største familiekollegium) betyder at vores naturlige frafald er højt. Vi arbejder aktivt på at nedbringe frafaldet, men hvis vi skal have en chance for at opbygge et bæredygtigt elevgrundlag, således at vi også i udskolingen har børn nok til at drive skole på økonomisk tålelige vilkår, har vi brug for at beholde hele vores grunddistrikt. Herunder hele rode 207, hvor, kan vi tilføje, en stor del af distriktets 4-5 værelseslejligheder er beliggende, hvorfor vi faktisk kan se at mange børn fra netop dette område er blandt de børn, der bliver på skolen helt op til 9. klasse.
Læs høringssvar fra Solveig Daugaard
Indsendt af:
Bestyrelsesformand
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
55
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Guldberg skoles bestyrelse
By:
København
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Bestyrelsesformand
Indsendt af:
Martin Atto
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
54
By:
Kbh. N.
Postnr.:
2200
Rent politisk og set på papiret giver det god mening at lave en ændring af skoledistriktet således, at Rådmandsgade skole får en større andel af ressourcestærke familie – det ser pænt ud i integrationsdebatten. I praksis kommer det dog til at have en stor og negativ konsekvens for de berørte familie i rude 144 og 145. Vi synes, at vi bor i et dejligt lille lokalt miljø på Nørrebro, hvor børnene kender hinanden fra vuggestuer, børnehaver og de lokale legepladser. Vi har en tilhørsforhold til denne del af Nørrebro, og har igennem år forberedt os selv og vores børn på, at de skal gå på Nørrebro Park Skolen. Vi har ikke noget forhold til det område Rådmandsgade Skole ligger i og kommer heller ikke til at få det – det ligger simpelthen for langt væk. Mange af legekammeraterne har søskende, der allerede går på Nørrebro Park skole, og som en del af søskendegarantien vil få mulighed for, på trods af distriktsændringerne, at gå der. Vennegrupper der har bestået siden vuggestuen og videre op i børnehaverne blive dermed spillet ad. Vi er som forældre meget bekymret over skolevejen til Rådmandgade Skole. Børnene vil skulle krydse adskillige større veje. Nørrebro Park Skolen ligger alt andet lige sådan, at børnene vil kunne benytte tunnellen under Jagtvej umiddelbart ved skolen. Hvis I virkelig ønsker at gøre noget med fordelingen af tosprogede elever og socioøkonomisk udsatte familier, burde I overveje at inddrage både Østerbros og Vesterbros skole, der har en procentmæssig meget mindre andel af denne gruppe. I Københavns kommune arbejdes der så vidt vi er orienteret i forvejen ud fra undersøgelser, der viser, at kommer andelen af tosprogede meget op over de 40 procent har den en negativ konsekvens på læringsmiljøet – og det jo vel og mærke for alle (også de tosprogede). Derfor bør det også overvejes hvilken positiv effekt det reelt forventes at have, at ændre andelen på Rådmandsgade skole fra 63% til 57% sammenlignet med hvilken betydning det vil have for de børn, der ikke længere kommer til at tilhøre Nørrebro Park Skole men nu i stedet Rådmandsgade Skole. Det er svært som beboer i dette område ikke at se det som andet end et ønske fra politikerne om at pynte på statistikkerne. I og med at rude 144 og 145 er et område med ressourcestærke forældre, og i og med at der igennem længere tid har været en tendens til at sende sine børn på privatskole – en tendens der endelig er ved at vende fordi Nørrebro Park Skole har fået et positivt ry – så har de fleste forældre også skrevet deres børn op til privat skoler (for at sikre sig, at der er noget at vælge imellem). Det har vi også gjort med begge vores børn, og vi vil komme til at sende vores børn derhen i stedet, såfremt forslaget om at flytte rude 144 og 145 fra Nørrebropark Skole til Rådmandsgade skole bliver vedtaget. Rådmandsgade Skole er med andre ord udelukket for vores vedkommende. Slutteligt skal tilføjes at forældreforeningen Brug Folkeskolerne bliver finansieret af selvsamme kommune, som ønsker ændringerne gennemført - det betyder noget i forhold til deres troværdighed i denne debat i vores øjne. Dertil kommer, at der ikke er blevet lavet et ihærdigt forsøg fra BUF’s side om at informere de berørte familier, vi alle ved det udelukkende på baggrund af mund til mund metoden. BUF har masser af mailinglister over institutioner i København, kunne man ikke have sendt en mail til disse med et vedhæftet opslag over de forslåede ændringer? Derudover undrer jeg mig over, at ved et telefonopkald til BUF administrationen, oplyses jeg om, at det jo er lige meget om distrikterne laves om, for der er jo stadig frit skolevalg! Først da jeg gør opmærksom på, at vi er udmærket klar over, at Nørrebro Park Skolen vil være fyldt op med distriktsbørn såvel som Guldbergskolen også er, medgiver BUF medarbejderen, at det også er rigtigt! Det er jo svært ikke at tænke på, hvor mange andre bekymrede forældre, der er blevet spist af med denne forklaring og har godtaget den.
Læs høringssvar fra Martin Atto
Indsendt af:
Sandra Boding Møller
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
53
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedr. ændring af distrikt for Nørrebro Park Skole (overflytning af rode 144 og 145 til Rådmandsgadeskole) Vi er en familie med 2 børn, hvor den ældste skal starte i skole til sommeren 2013. Vi flyttede til Nørrebro - Stefansgadekvarteret for 7 år siden, og elsker at bo her og ønsker at vores børn skal opvokse her. Vi hørte tidligere til Havremarken Skole, som blev lagt sammen med Jagtvejens Skole og blev til Nørrebro Park. Vi har for flere år siden undersøgt at vi hørte til Nørrebro Park, og der er flere i børnehaven og i vores ejerforening og i omkringliggende kvarter, som skal gå i Nørrebro Park. Netop fordi vi ønsker at støtte folkeskolen, og at man bruger folkeskolen der hvor man bor, har vi ikke skrevet op til privatskoler. Vi ønsker også at støtte en øget integration af Nørrebro, men det skal også ske på en ordentlig måde. Vi er på alle måder i vores hverdagsliv, børnenes insitutioner og venner tæt knyttet til området omkranset af Nørrebrogade, Jagtvej, Stefansgade og Ågade, dvs. området omkring Nørrebro Park skole. Vi anvender ikke og kommer ikke i kvarteret omkring Rådmandsgade, og derfor vil det være helt fremmed for vores børn at skulle gå i skole der - det er ikke deres naturlige nabolag. Området omkring Nørrebro Parken og Stefansgade er undergået en utrolig forvandling de seneste 5 år, og man kender mange i gaderne, og genkender mange af de øvrige børn. Det ville være meget trist at kommunen modarbejder denne positive udvikling ved at flytte rode 144 og 145 væk fra dette skoleområde. Derudover er skolevejen for utryg, da der skal krydses både Nørrebrogade og Mimersgade. Jeg kan derfor kun tilslutte mig andre forældres protest mod at flytte 144 og 145 ud af Nørrebro Parks skoledistrikt. Det vil kun føre til at flere ressourcestærke forældre fravælger folkeskolen på Nørrebro eller flytter ud af byen - og det ville være en trist udvikling for København, Ydre Nørrebro og fremtiden for Nørrebro og Nørrebros børn. Derfor må jeg på det allerstærkeste bede om at kommunen ikke vedtager at flytte rode 144 og 145 og lader de to roder blive i det skoledistrikt, som klart er mest naturligt for dem, nemlig Nørrebro Park.
Læs høringssvar fra Sandra Boding Møller

Sider