Skoledistriktsændringer 2013-14

Angående distriktsændringer i forbindelse med Skolen i Sydhavn. Jeg sympatiserer med ideen om, at man skal blande børnene efter socioøkonomiske forhold. Men jeg synes, at det er meget problematisk, at man fra politisk side har mere travlt med at få blandet skolerne efter socioøkonomi end børnenes trafikale sikkerhed. I det ene tilfælde kan yderste konsekvens være en "dårlig" skolegang - i den anden, dødsfald. Dette gør sig specielt gældende i Sydhavnen med de endog meget store veje og den tunge trafik. Vi har netop valgt at bosætte os i Sydhavnen på det sted, som vi gør, pga. den ret sikre skolevej som vores søn og datter vil få. Hvis man kan sikre nogle skoleveje, som er langt sikrere, end de er i dag (hvis eleverne tvinges ud af deres distrikt i Sydhavnen), så er det fint. Men ellers bør man ikke gå videre med projektet (på trods af de - i min optik - små trafikale forbedringer, som man projekterer med pt.). Vi må ikke lade principper komme i vejen for sikkerhed (som jeg kan regne ud, vinder man ikke det helt store rent økonomisk ved distriktomlægningerne i Sydhavnen. Hvis man vil sikre skolevejen på absolut bedste måde - og ikke den halve måde, som det er lagt op til nu ved tvangsflytningerne - så kan det endda blive en dyr fornøjelse). Som jeg læser det, så har kun 7 elever ved Sjælør valgt at tage imod tilbuddet om at kunne gå i Skolen ved Sydhavnen. Én af forklaringerne på dette lave søgetal kunne netop være den usikre skolevej fra Sjælør til Teglholmen. Ét andet kunne være, at man ikke har et tilhørsforhold til kvarterer så langt væk fra ens eget. Tvinger man elever fra Ellebjerg Skole til Skolen i Sydhavnen et vice versa vil man ligeledes få en ret usikker skolevej. Man vil sikkert kunne opnå en fællesfølelse mellem det gamle og det nye Sydhavn, men lokalt i hh.v. det gamle og det nye Sydhavn, så vil man jo opnå splittelser (hvis man deler det nye Sydhavn og det gamle ud fra socioøkonomiske principper, som der er et høringssvar, som foreslår). For at vende tilbage til sikkerheden: Uanset hvad, vil jeg - sat på spidsen - hellere se at mine børn overlever deres skolegang end at visse (ellers gode) socioøkonomiske principper sejrer. Så der skal laves nogle helt sikre skoleveje for vores børn - ellers drop projekterne som de er nu. Hvis man alligevel vil lave distriktreformer (pga. økonomi etc.), så lav nogle nye forslag end dem, som pt. er kommet frem. De er simpelthen for usikre (rent trafikalt) for børnene. Det går op for én, hvor svært det efterhånden er at planlægge ens børns fremtid, når der skal reformeres fra tid til anden. Men hvis vi tvinges ud af vores distrikt, og de trafikale forhold ikke bliver bedre (heller ikke bedre end de er projekteret med), ja, så må vi overveje at flytte.

Jeg protester mod dette forslag om distriktsændringer, idet jeg mener det er uigennemtænkt & forhastet, og ikke forankret i et lokalt initiativ, og dermed ikke vil få opbakning fra forældre i de berørte skoledistrikter, her på Nørrebro. Derudover har jeg en kommentar til Nørrebro Lokaludvalgs forslag om ændringer for Guldberg Skole distrikt: jeg finder det absurd at forslå, at rode 112 skal bibeholdes Guldberg skole distrikt og undlade at inkludere rode 121, der bl omfatter Egegade, Sankt Hans torv & Elmegade lige numre. I netop disse gader omkring Elmegade er der et stærkt lokalt sammenhold. ex. leger et stort antal børn fra Elmegade ulige numre & Birkegade i gården tilhørende Elmegade lige numre, ligesom de fleste fra dette kvarter omkring Sankt Hans Torv traditionelt set har samme børnehave & fritids-mønster. Skulle det vedtages at splitte netop rode 112 & 120, vil det få en kolossal negativ konsekvens for området og dette vil om noget føre til splittelse i kvarteret, og medføre en absurd opdeling i fht. naturlige sociale & trafikale mønstre. Desuden må det påpeges at Egegade rent geografisk ligger tættere på Guldberg skole end Birkegade, og at lige præcis rode 121 vil være den der vil få den mest udsatte skolevej gennem stengade, folkets park etc. Jeg opfordrer til at dette forslag om distriktsændringer trækkes tilbage og genovervejes.

Høring ved ændring af skoledistrikter i henhold til beslutning på UU-møde primo juni. Skolebestyrelsen har med stor forbavselse erfaret, at det er foreslået at Kildevældsskolen skal afgive to roder til Strandvejsskolen. Skolebestyrelsen har følgende anker vedr. denne beslutning og dette beslutningsgrundlag: 1. Åbning af en skole på indre Østerbro betyder at to roder fra Kildevældsskolen skal flyttes. Kildevældsskolen er den skole der ligger længst væk fra Indre Østerbro overhovedet. Kildevældsskolen bestyrelse var af den opfattelse at åbning af en skole på Indre Østerbro skulle afhjælpe det pres der i mange år er omtalt i forhold til Indre Østerbro. Skolebestyrelsen er af den opfattelse at hvis oprettelsen af en ny skole indikerer, at Kildevældsskolen der ligger over 5 km væk skal have en sådan følgevirkning, må det betyde, at beslutningen om oprettelse af en ny skole på indre Østerbro må være forkert. 2. I henhold til de bilag, der udsendt, er Kildevældsskolens skoledistrikt reduceret med 30% - et fuldstændigt uhørt højt tal. Dette vil formentlig betyde at Kildevældsskolen vil skulle oprette meget små klasser med klassesammenlægninger til følge. Eller ligger der en skjult nedskrivning af Kildevældsskolen til en 2-spors normalskole. Det ville have tjent forvaltningen til ære at prognosetal for den næste 5-årige udvikling for alle skoler havde ligget som bilag, således at vi ikke skulle foretage denne reducering mere eller mindre i blinde. 3. Kildevældsskolen er den skole på Østerbro der har den laveste socioøkonomi og den højeste 2-sprogsprocent. I dette tal er specialklasserækken og de 2 modtageklasser ikke indregnet og en eventuel indregning ville yderligere forstærke dette billede.(tosprogsprocenten i specialklasserækkenj er ca. 90 % og tosprogsprocenten i modtageklasserne er naturlig 100) I det materiale, der er udsendt skulle dette ikke ændre sig ved en skoledistriktsændring. Dette kan godt være at dette er tilfældet i netop år 2013/14 men i henhold til den udvikling der er beskrevet på det socio-økonomiske kort udsendt af Københavns Kommune vil en fratagelse af de foreslåede roder ændre sammensætningen på sigt således, at skolen blive endnu mere social udsat. Ydermere vil det meget lave indskrivning betyde at skolen vil hente elever fra andre skoler/distrikter. Her har vi gennem mange år erfaret, at der er et tryk fra Nørrebro, hvilket vil øge skolens to-sprogsprocent. Dette synes uforeneligt med den politik der for øjeblikket fremlægges med fordeling af sociale og sproglige problemstilling. 4. I forbindelse med områdeløftet er der udarbejdet en kvartersplan der lægger op til at bløde trafikanter kan færdes trygt imellem de tre færdselsårer – Østerbrogade, Jagtvej og Lyngbyvej. ( dette dækker Kildevældsskolens skoledistrikt bortset fra rode 90 & 91, som hører til Strandvejsskolens skoledistrikt). Det synes paradoksalt at børnenes skoleveje sikres i forbindelse med områdeløft og derefter flyttes børnene administrativt til andre skoler, således at de skal færdes på Jagtvej – en af de meget trafikerede hovedfærdselsårer i København. Det er skolebestyrelsens opfattelse at beslutningen må omgøres, da beslutningen går imod al politisk fornuft og vedtagelser af følgende grunde: • At Kildevældsskolen er en trespors skole. En ændring af dette er vi ikke blevet hørt om. • At ved denne skoledistriktsændring vil Kildevældsskolen få en endnu svagere socio økonomi. Dette er imod de politiske værdier som BUU bekender sig til. • At børnenes skoleveje i høj grad forværres ved denne beslutning. Også en fuldstændig modstrid mod de politiske værdier. • At hvis der er overskydende lokalekapacitet i distriktet så bør man flytte en af de 4 specialfunktioner skolen for nuværende rummer. Skolen har sammen med elever og forældre skabt den gode historie om Kildevældsskolen, således at elever fra rode 92 og 93 ser Kildevældsskolen som deres skole. Det er en politisk fejlbeslutning af dimensioner at åbning af en ny skole på Indre Østerbro påvirker skoledistrikter og derved de kommende elever, der bor her. En bopæl, der ligger over 5 km fra den nye skole og som betyder en farligere og eventuelt længere skolevej for de elever. Skolebestyrelsen ved Kildevældsskolen

Rent politisk og set på papiret giver det god mening at lave en ændring af skoledistriktet således, at Rådmandsgade skole får en større andel af ressourcestærke familie – det ser pænt ud i integrationsdebatten. I praksis kommer det dog til at have en stor og negativ konsekvens for de berørte familie i rude 144 og 145. Vi synes, at vi bor i et dejligt lille lokalt miljø på Nørrebro, hvor børnene kender hinanden fra vuggestuer, børnehaver og de lokale legepladser. Vi har en tilhørsforhold til denne del af Nørrebro, og har igennem år forberedt os selv og vores børn på, at de skal gå på Nørrebro Park Skolen. Vi har ikke noget forhold til det område Rådmandsgade Skole ligger i og kommer heller ikke til at få det – det ligger simpelthen for langt væk. Mange af legekammeraterne har søskende, der allerede går på Nørrebro Park skole, og som en del af søskendegarantien vil få mulighed for, på trods af distriktsændringerne, at gå der. Vennegrupper der har bestået siden vuggestuen og videre op i børnehaverne blive dermed spillet ad. Vi er som forældre meget bekymret over skolevejen til Rådmandgade Skole. Børnene vil skulle krydse adskillige større veje. Nørrebro Park Skolen ligger alt andet lige sådan, at børnene vil kunne benytte tunnellen under Jagtvej umiddelbart ved skolen. Hvis I virkelig ønsker at gøre noget med fordelingen af tosprogede elever og socioøkonomisk udsatte familier, burde I overveje at inddrage både Østerbros og Vesterbros skole, der har en procentmæssig meget mindre andel af denne gruppe. I Københavns kommune arbejdes der så vidt vi er orienteret i forvejen ud fra undersøgelser, der viser, at kommer andelen af tosprogede meget op over de 40 procent har den en negativ konsekvens på læringsmiljøet – og det jo vel og mærke for alle (også de tosprogede). Derfor bør det også overvejes hvilken positiv effekt det reelt forventes at have, at ændre andelen på Rådmandsgade skole fra 63% til 57% sammenlignet med hvilken betydning det vil have for de børn, der ikke længere kommer til at tilhøre Nørrebro Park Skole men nu i stedet Rådmandsgade Skole. Det er svært som beboer i dette område ikke at se det som andet end et ønske fra politikerne om at pynte på statistikkerne. I og med at rude 144 og 145 er et område med ressourcestærke forældre, og i og med at der igennem længere tid har været en tendens til at sende sine børn på privatskole – en tendens der endelig er ved at vende fordi Nørrebro Park Skole har fået et positivt ry – så har de fleste forældre også skrevet deres børn op til privat skoler (for at sikre sig, at der er noget at vælge imellem). Det har vi også gjort med begge vores børn, og vi vil komme til at sende vores børn derhen i stedet, såfremt forslaget om at flytte rude 144 og 145 fra Nørrebropark Skole til Rådmandsgade skole bliver vedtaget. Rådmandsgade Skole er med andre ord udelukket for vores vedkommende. Slutteligt skal tilføjes at forældreforeningen Brug Folkeskolerne bliver finansieret af selvsamme kommune, som ønsker ændringerne gennemført - det betyder noget i forhold til deres troværdighed i denne debat i vores øjne. Dertil kommer, at der ikke er blevet lavet et ihærdigt forsøg fra BUF’s side om at informere de berørte familier, vi alle ved det udelukkende på baggrund af mund til mund metoden. BUF har masser af mailinglister over institutioner i København, kunne man ikke have sendt en mail til disse med et vedhæftet opslag over de forslåede ændringer? Derudover undrer jeg mig over, at ved et telefonopkald til BUF administrationen, oplyses jeg om, at det jo er lige meget om distrikterne laves om, for der er jo stadig frit skolevalg! Først da jeg gør opmærksom på, at vi er udmærket klar over, at Nørrebro Park Skolen vil være fyldt op med distriktsbørn såvel som Guldbergskolen også er, medgiver BUF medarbejderen, at det også er rigtigt! Det er jo svært ikke at tænke på, hvor mange andre bekymrede forældre, der er blevet spist af med denne forklaring og har godtaget den.