Vedrørende høring om ændring af skoledistrikter omkring bl.a. Nørrebros skoler.
Hvor er det ærgerligt, at så mange borgere på Nørrebro finder det forrykt, farligt og uigennemtænkt, at Borgerrepræsentationen endelig tager mod til sig og vil lave nogle mere varige skoledistrikter, der har til formål at skabe en mere lige sammensætning af elever på de Nørrebroske folkeskoler.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at forældre, som har forventet og set frem til, at deres børn skulle starte på f.eks. Guldbergskolen eller Nørrebro Park skole bliver frustrerede, når det tæt på skolestart ser ud til, at børnene hører til et andet skoledistrikt.
Men hvor ville det være dejligt, hvis de mennesker, der har valgt at blive boende på Nørrebro, også vil vælge at støtte op om hele Nørrebro. Og ikke kun støtte op om forholdene omkring deres egen næsetip.
Jeg opfordrer derfor disse forældre - og politikere - til at overveje, hvad det er for en udvikling og fremtid, som de ønsker på Nørrebro. Hvis vi fortsat ønsker et Nørrebro,
- hvor integrationen fortsat styrkes,
-hvor de fantastiske indsatser på folkeskolerne for at styrke fagligheden og trivslen fortsætter, og
-hvor vi bedre kan omgås hinanden uden at fordømme og mistænkeliggøre ”dem på den anden side af vejen”,
forudsætter det, at alle bakker op om folkeskolerne på Nørrebro.
Skolerne gennemgår en gennemgribende udvikling. Den etniske sammensætning, som vækker stor bekymring hos mange, går mod en mere ligelig fordeling. På de to skoler, Rådmandsgade og Blågårdsgade er andelen, der af begynder i 0’e klasse under 50 procent. Forskning viser faktisk, at det først er, når andelen af to-sprogede overstiger 50 procent, at det kan måles på fagligheden. Men mindst lige så vigtigt er den socio-økonomisk fordeling af elever også på rette vej.
Samtidig er der et enormt fokus på at løfte fagligheden. Som forældre til børn på Rådmandsgade Skole kan jeg sige, at mine børn, hver dag mødes af yderst engagerede og dygtige lærere og ledere. Der er en solid kapacitet til at håndtere faglige såvel som sociale udfordringer. Der undervisningsdifferencieres, laves individuelle mål, samarbejdes osv. Der er desuden en god dialog mellem skole og hjem, og jeg er tryg ved at sende mine børn i skole om morgenen.
Vi, der støtter den lokale folkeskole ser frem til, at politikerne i København endelig vil ændre skoledistrikterne, der kan bidrage til, at den etniske og socio-økonomiske skæve fordeling af børn på bydelens skoler udlignes eller i hvert fald mindskes. Kun på den måde, kan vi for alvor komme alle de fordomme og myter til livs, der præger en lang række af de indkomne høringssvar. Det vil samtidig være herligt, hvis der ikke hvert år skal være sådan en udpræget konkurrence om at rekruttere danske børn. Jeg indrømmer, at jeg også ser frem til en mere stabil tilgang af danske børn på vores skole. Det hjælper ikke på bydelens udfordringer, at fortsat understøtte den skæve sammensætning eller alternativt vælge en privatskole.