Københavns Kommune får ny høringsportal den 28. november

 

Den 28. november bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med MitID Erhverv for at indgive høringssvar. I forbindelse med opdateringen kan portalen være nede.  
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
 

Skoledistriktsændringer 2013-14

Skoledistriktsændringer 2013-14

Høringsfrist:

14. august 2012
Indsendt af:
Heidi Damgaard
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
52
By:
København N
Postnr.:
2200
Ang. rodeflytninger fra Guldberg Skole til Blårgård Skole Jeg mener det er fuldstændigt absurd, at man vil skille Peter Fabers gade, Møllegade, Elmegade, Birkegade og Fælledvej fra Guldbergs Skole. Det er SÅ hjernedødt, at de folk der har arbejdet for dette, må stilles til offentlig skue og argumentere ordentlig for det. Hvis argumentet er at Guldberg Skole ikke har plads de kommende år, bør det vel følges op af konkret statistisk. Det siges jo flere steder, at børnetallet er 'stabilt' på Nørrebro i modsætning til andre bydele i København, hvor det stiger kraftigt. Men med den manglende boligpolitik i København er det ‘oplagt' at misbruge de overordnede Københavnertal til, at få skabt 'ligeværdige' folkeskoler på Nørrebro med folkeskolen og børnene som gidsler. Man har ovenikøbet en forældreorganisation, til at bakke de vanvittige planer op - i 'integrationens' hellige navn. (og så er det jo smart ikke at oplyse, alt hvad man ved i forvaltningen, så man kan få løst 'problemet'). Udover at jeg har boet på Indre Nørrebro i snart 30 år, har jeg arbejdet frivilligt med børn og foreningsliv i området I 10 år og har oplevet mange ting på tværs af distrikterne - og jeg kan bare sige, at der ER en stor forskel, som jeg ikke tror på kan udjævnes/udvandes via kunstige rodeændringer. Nørrebro er en meget tætbefolket bydel og folk har, her ekstra behov for at føle nærhed og tætte fællesskaber oveni i en hverdag, hvor man er omringet af mange fremmede mennesker. Det er et faktum, der især gælder de mere ressourcesvage familier, men jeg kan sige, at når man har boet her så længe, som jeg har, at det så sandelig også gælder almindelige ressourejævne famlier. Alle har travlt med at skulle tjene penge til det dyre boligområde, man bor i - og derfor ER der ikke altid overskud til så meget transport af børn. Man lader (i længden) børnene lege med dem, der bor tæt på eller venter til de er større, med selv at kunne transportere sig. Det er ganske banalt. Og derfor man valgte folkeskolen. Jeg hørte om et møde i går med ca. 30 fremmødte af de familier, dette forslag rammer i Guldberg Skoledistrikt. (Man har tilsyneladende fundet hinanden via denne høring og sedler i kvarteret, som jeg iøvrigt startede med at lave, da jeg mente at folk skulle informeres). Brug Folkeskolens repræsentanter mødte selvfølgelig op med forældre fra Blågårdskole og så her en fantastisk chance for at reklamere for sin skole. Det blev tilsyneladende sagt af nogle fremmødte, at distriktsændringerne ER vedtaget og at man ligeså godt kan indstille sig på Blågård Skole. DET er et stjernegodt eksempel på, at mange forældre ikke fatter, hvad rigtig politik er. Rigtig politik er NETOP denne gruppe af vælgere. De er en BOMBE under politikere i snarlig valgkamp. Men det blev selvfølgelig ikke sagt. Man fik udrarderet oprøret og lagt mundkurv på sagesløse forældre, der er ekstra følsomme over ikke, at skulle stå i en situation, hvor man bliver uvenner med evt. kommende folkeskolevenner eller blot ikke deler (økonomiske) holdninger med. (BF respekterer ikke tanken om distrikter - man går ind for at bryde den 'usynlige' mur Nørrebrogade. Som om at al trafik blev fjernet fra den i fremtiden! Det er iøvrigt også en meget rentabel holdning, hvis man bor i et billigere distrikt ) Hele sagen er jo, at man i Guldbergsgade/Skt HansTorv kvarteret ikke har været hørt i snart årtier. Man har fået fjernet det ene offentlige, kulturelle tilbud efter det andet i kvarteret og man har ikke ét fælles samlingspunkt i dette tætbefolkede område. (derfor mødtes forældrene på en legeplads i Skt Hansgade i regnvejr). Guldberg skole er blevet renoveret og fået ny attraktiv skolegård, som så udgør et samlingssted for især skolebørn og deres familier og det har selvfølgelig hjulpet gevaldigt på en vis sammenhængskraft og almen oplysning i kvarteret. Det er fantastisk at opleve at familierne, man kender fra diverse baggårde og sammenhænge i kvarteret mødes på denne store legeplads. Det har givet en ekstra glæde og entutiasme i at ville endnu mere for kvarteret og for skolen. Tænk at det endelig ser ud til, at man kan oparbejde et fælleskab, som de har i Rabarberlandet'! Her kan børnene mødes med dem man kender - på tværs i kvarteret -fremfor at skulle spotte efter legekammerater på Blågårds Plads, Hans Tausen Park, eller Wesselsgade legeplads eller til de arrangementer, der er i Støberiet, Korsgadehallen eller biblioteket. Nu har vi endelig (10 år efter) fået vores eget attraktive område og der er Så meget potentiale her til, at få skabt et unikt kvarter med en unik folkeskole. Jeg glædes hver dag over, at íntegration' og '2-sprogede' og 'muslimer' ikke rigtigt er et tema på Guldberg Skole. Der er ekstra sprogundervisning ja - Der er masser af kulør på Guldberg Skole men man oplever IKKE grupperinger i farver, som nogle steder, hvor der er massiv opdeling og hvor man derfor er tvunget til hele tiden, at skulle fremhæve den ene kultur fremfor den anden. Det er så dræbende for børnenes naturlige forhold til hinanden, at skulle gøres opmærksom på denne forskel (og høre de voksne tale om det). Men denne ting skyldes selvfølgelig en fordeling, der afspejler området - og DEN ting skal man ihvertfald ikke regne med at kunne beholde. Det er asocialt ikke at ville fordele sig med områder med 'ghettoer' med ‘2-sprogede’. Men realiten er, at Guldberg distriktet har mange etniske danskere på ‘overførselsindkomst’ og med tunge sociale problemer i området fra skolen og op til Guldberg Plads op mod Tagensvej. Mange af disse mennesker har en omgangsradius på ca. 300 meter. (det er nygligt bevist). UDOVER vores 'Sjællandsgadebande', (som I DEN grad har et ‘hood’) og som har været forsømt i årevis fordi vi ikke er dygtige nok, i dette område til, at profilere os selv I kommunal regi. Det skyldes det manglende fællesskab på tværs og en selvforståelse som distrikt . Da alting på Nørrebro har handlet om kulturforskelle og farver og og ikke om reelle 'socioøkonomiske' forskelle og ligheder. Således har Guldberg skole også tidligere spildt en del kræfter på at fokusere på Nørrebro temaet 'Integration' og glemt, at tale om de problemer, der faktisk var mindst ligeså store i kvarteret, end denne farve (og sprog) 'detalje' - selvfølgelig til frustration for de mange, mere ressourcestærke eller bevidste 'farvede' i kvarteret, som så har valgt DIA skolen. Ja Guldberg Skole fik vendt ‘bøtten’, ved at tiltrække hvide fra hele Nørrebro, som havde børn på samme institution – men man skubbede mange tætte naboer væk. (jeg ville også trække mig fra dette klichéfyldte tema, hvis jeg var under lup på denne negative måde -som har taget SÅ meget fokus på udvikling. Ja vi har fået en mere hvid skole – men spørgsmålet er netop nu, om det har været bæredygtigt. Man mistede mange af sine distriktsbørn til privatskole – og nu ser det ud til at naboskaberne splittes HELT). Det hele er udtænkt af politkikere og skoleledere, der hellere ville have været politikere – og så en betalt skare af forældre til at bakke sig op. (men al respekt for dem (Jeanne J.), som fik vendt Guldberg Skole) Men jeg mener at man skal begynde FORFRA og droppe klichéerne og tænke MEGET mere i naturlige distrikter igen. Ellers skaber vi alligevel eliteskoler – blot fordelt efter dem, der har været dygtigst til, at profittere sig på offerrollen. (den som nu er oppe i medierne) Tiden er nu (igen) til det nære og det trygge - UANSET kulturer og vi skal på den konto igen have en boligforvaltning til at løse boligproblemerne, så vi reelt får løst problemerne med ghettofolkeskoler. Der skal fokus på en KLAR børnepolitik OG en strammere privatskolepolitik, som ikke kun bliver ved snakken. Indtil da KAN man ikke tvinge følsomme nye forældre til, at sende deres børn over i 'fremmede' områder, hvor der ER en hård adfærd og tone og generel manglende fokus på småbørn (og derfor billigere boliger). Jeg har masser af eksempler på, at man ikke prioriterer småbørn i Blågårdsområdet. Se bare på Folkets Park. Hvad gavner en stor jernbro børnefamlier, der har brug for tryghed og interessante legeområder, der kunne samle andet end hashhandlere - eller en sportshal, der ansætter x kriminelle, der så bliver skudt på af rockere, mens der er børnegymnastik. (jeg var selv tilstede og vi måtte gå i fosterstilling over vores børn). Det er IKKE godt nok - at man påberåber sig offerrollen og på den konto, med høj pande tvinger folkeskolevenlige forældre på den anden side af Nørrebrogade til, at være sociale med disse problemer. LØS DEM FØRST! jeg har siddet i områdeløftgruppen af Guldberg Skole i 4 år og har arbejdet aktivt for sjove og kreative legeredskaber til skolen - OG arbejdet aktiv for 'ByOasen i De Gamles by. DET er børne'politik', der virker (der er massiv efterspørgsel efter institutionspladser) - men for at tingene skal være 'bæredygtige' i fremtiden, kræver det sammenhold og naturlige netværk. Det er Alpha & Omega for ikke at ende som et bistandskontor med uinteressante, mainstreamede tilbud og med kommunale plattenslagere som ledere. Hvis naturlige netværk bliver brudt og der er dødt i kvarterene efter lukketid vil det IKKE løfte nogetsomhelst andet end, det man nu oplever i Guldberg distriktet: En massakre i udnyttelse af det manglende sammenhold, som dog ER på vej via skolen og også via bl.a oprøret over bygge-og trafikplanerne i De Gamles by. Blågårdsområdet har MASSER af kultur, gode tilbud og kræfter, der har løftet dette fantastiske område - men det var ALDRIG sket, hvis ikke det var pga. af et godt og sammentømret, historisk naboskab i DETTE distrikt. Det kan ikke nytte noget, at nægte andre en ligende udvikling med henvisning til, at Nørrebrogade er 'usynlig' og at alle de spændende tilbud i Blågårdsområdet er for alle. Det er simpelthen for tykt og for røbende overfor den 'integrations' professionalisme, der hersker i dette område, når det handler om at forsvare sine goder (interesser)- og ville have endnu mere. (de fleste ledere i området tager hjem efter 'lukketid'). jeg ser ALDRIG reklame på noget der sker i Rabarberlandet på Guldberg Skole - udover en plakat på biblioteket fra Blårgård Bibliotek i ny og næ - so ctc. Boligområdet ved den bagerste ende af Guldbergsgade vil man nu overlade til en lille tilbageværende ressourcestærk trekant ved Skt Hans Torv og De Gamles by til at få løftet tingene med i fremtiden, også i udskolingen ved Stevnsgade/Guldbergs Plads. (resten af området er ikke børnetungt). Flere forældre fra Ravnsborggade plæderer for Blågårds Skole, da de ikke kan identificere sig med Guldbergsgade/Sjællandsgade delen (ja klart -hvem kan iøvrig det, af os der skriver her?). Man er jo på den rigtige side af politisk korrekthed overfor de‘2-sprogede’. - og det er jo også nemmere, når man har en underjordisk cykelvej over Nørrebrogade lige ved siden af. Her kan man godt sende sine børn afsted i en rimelig tidlig alder - i modsætning til folk på den anden side af Fælledvej. Få nu noget sund fornuft ind i denne rodeændring! Ellers er det udelukkende en sportskamp om hvilken skole, der overlever og har flest aktive repræsentanter. Man skaber ikke andet end professionelle 'shopping' forældre, som udhuler et velfærdsystem og en folkeskole, der altså HAR sine rødder, som man ikke blot fjerner uden at det er FULDSTÆNDIG gennemtænkt. (Hvem vil ikke hellere gå i en spraglet, farvet skole med MASSER af ressourcer end i en skole præget af etnisk danske misbrugsbørn, og resterne af de ‘2-sprogede’, som overlades til sig selv i udskolingen?) Nørrebrogade ER stadig farlig og nu meget 'utroværdig' og usikker med den gennemkørende, ulovlige trafik og de massivt mange cykler, der heller ikke er til at stole på. RESPEKTER de GODE forskelle i kvarterene og lad være med at lytte til folk, der ikke taler hårde fakta. For tingene bliver misbrugt og fordrejet i stor stil. Blågårdsområdet har deres egne ressourstærke ved både søbreden og Hans Tausens Park 'breden', som man ligeså godt kan tvinge - fremfor at tvinge folkeskolevenlige fra et andet kvarter og dermed ødelægge en naturlig og vigtig sammenhængskraft i dette område, som NETOP er ved at vise rollemodeller og eksempler på rigtig god integration (men især glade børn) i folkeskoleregi. jeg er overbevist om, at børnene fra de nærliggende gader til Guldberg skole KAN være på skolen med noget god vilje i de kommende år. For pludselig vil der mangle elever og man kan blive tvunget til at lukke en udskoling - og var det det man ville? Så hellere rykke sammen i et par år, for i det hele taget, at bevare skolen. 'Socialakademikernes' løsningsmodeller til integration via sådanne rodeændringer er IKKE bæredygtige- De skaber KUN elitegrupper, der tager hjem igen, når de har fået en flot dosis 'farvelade' og kultur i et ‘differentieret’ undervisningsmiljø, så deres børn kan få et højt fagligt niveau, som de farvede sørger for at skaffe penge til. Det holder ikke. Vi skal tilbage til almindelig omsorg for vores nærmeste og ikke lege falske røde storpolitikere. Måske skulle man på den konto også overveje søskendegarantien i de ‘shoppede’, proppede folkeskoler, så de tætte naboer blev prioriteret istedet, så de gode skoler reelt blev bevaret. (Men jeg tror ikke det bliver nødvendigt).
Læs høringssvar fra Heidi Damgaard
Indsendt af:
Bente Haugbøl og Katja Tang-Petersen
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
51
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Forældreforeningen Brug Folkeskolen
By:
Kbh. N
Postnr.:
2200
Læs høringssvar fra Bente Haugbøl og Katja Tang-Petersen
Indsendt af:
Birgitte Lind
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
50
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg har tidligere fremkommet med mine synspunkter her, men tillader mig at fremsætte et par yderligere bemærkninger, da jeg synes de seneste indlæg omkring distriktsændringer på Nørrebro lige netop rammer ” hovedet på sømmet”. Hvis man som forældre ønsker at tilvælge folkeskolen, så ønsker man som udgangspunkt også, at ens børn går i skole i det kvarter, som man bor i, for det er her man føler sig hjemme, det er her man færdes og det er her man har relationer til andre familier gennem børnenes institutioner, arrangementer i kvarteret m.m. I takt med den meget store opblomstring i Nørrebro Park kvarteret igennem de seneste år, er der opstået en meget stor samhørighed blandt folk her i kvarteret, som jeg er overbevist om er ganske unik og som tillige gør tilknytningen til området så meget stærkere. Kvarteret er fuldt af liv og folk i kvarteret udnytter og bruger de tilbud, som er i kvarteret. Man genkender de lokale beboere i kiosken, i butikkerne, på kaffebarerne, i cafeerne, i parken m.v. Alene vores store tilknytning til Nørrebro Park kvarteret gør, at vores familie, allerede inden vi har børn gående på skolen, føler en stor tilknytning til NPS – så selvfølgelig ønsker vi også at vores børn skal gå på den skole og dermed have sin dagligdag i det kvarter, som vi holder så meget af, og vi ønsker at vores børn får muligheden for at få den samme stærke tilknytning til området som vi forældre har. Skolen ligger på og er vores ”hjemmebane”. Vi vil aldrig kunne komme til at føle samme tilknytning til Rådmandsgade Skole som til NPS alene i kraft af, at vi ikke bor i området, og meget sjældent færdes i området. Bortset fra de rent transportmæssige udfordringer kunne forslaget om ændring for så vidt lige så godt gå ud på at flytte rode 143 og 144 til en skole på den anden side af København – for vores familie har lige så lidt tilknytning dertil som til Rådmandsgade kvarteret. Endvidere mener jeg, at engagement har meget trange kår når man anvender tvang. Et vigtigt ingrediens for at få en succesfuld skole er uden tvivl forældreengagement, og alt andet lige tror jeg det er så meget lettere at få engagerede forældre, hvis børnene går på en skole, som forældrene selv har valgt og ikke er blevet ”påduttet” af nogle politikere uden realitetssans. Hvis det med forslaget til ændring af distrikterne blandt andet er tilsigtet at give Rådmandsgade Skole et ”løft”, mener jeg, at der er skudt helt ved siden af. Da en stor del af forældrene i Nørrebro Park kvarteret efter det oplyste her på siden vil vælge alternative løsninger frem for Rådmandsgade Skole, kommer børn fra Nørrebro Park kvarteret jo nok til at udgøre en meget meget lille procentdel af det samlede antal skolebørn på Rådmandsgade Skole, så jeg tvivler på at det kan gøre så meget fra eller til. Men i det hele taget mener jeg også, at såfremt formålet med ændringen er som ovenfor nævnt, at man tillægger beboerne fra Nørrebro Park evner ud over det realistiske. Jeg mener slet ikke at det på nogen måde er en opgave som beboerne i Nørrebro Park kvarteret kan løfte. Det er en opgave for blandt andet beboerne i Rådmandsgade kvarteret i forening med skolen (som har en stærk og engageret leder) og politikerne. Det må trods alt være den 3-enighed, som har de bedste forudsætninger for at opnå resultater og en succesfuld og velfungerende skole, som alle børn på Nørrebro bør kunne tilbydes – i deres nærmiljø ! Jeg håber virkelig at de kraftige protester mod ændringerne bliver taget alvorligt af beslutningstagerne – således at distrikterne forbliver uændret.
Læs høringssvar fra Birgitte Lind
Indsendt af:
Niels
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
49
By:
København N
Postnr.:
2200
Fremfor at flytte en masse rundt kunne man vel føre rode 137 tilbage til Blågård, som den har langt tættest til. Rode 140 tilbage til Nørrebro Park Skole (da Blågård ligger på den anden side af NPS og der endda er længere fra 140 til Blågård end der er fra 144 til Rådmandsgade, som er en foreslået ændring). 143/144 bliver på NPS som hidtil. Rode 157 skal under alle omstændigheder høre til et nyt distrikt da Hillerødgade skole nedlægges, det kunne være Rådmandsgade, hvis ikke tilbageflytningen af 137 til Blågård giver plads på NPS. En naturlig afgrænsning af NPS distriktets vestlige del synes at være Ågade, Nordre Fasanvej, Nørrebrogade, Jagtvej. Jeg mener generelt man bør strække sig langt for ikke at ændre på skoledistrikterne, herunder at dispensere for klassestørrelser o.lign.
Læs høringssvar fra Niels
Indsendt af:
Jan Trojaborg
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
48
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Lærerforening
By:
Frederiksberg
Postnr.:
1809 C
Læs høringssvar fra Jan Trojaborg
Indsendt af:
Maja Find
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
47
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg vil gerne protestere mod forslaget om at ændre skoledistriktet for Nørrebro Park Skole. Vi har boet på Søllerødade, Nørrebro, i mange år, vi har haft vores barn i vuggestue her, nu i børnehave og vi er med vilje ikke flyttet eller har skrevet ham op på privatskoler, da vi hører til på Nørrebro Park Skole, som har et godt ry og som alle hans venner fra Børnehaven går på/eller skal begynde på sommeren 2013 og som de øvrige børn i vores andelsforening går på. Hele vores netværk af familier i området hører til på Nørrebro Park Skole, og netop fordi vi også hører til der og regner med skolestart der i 2013, har vi ikke gjort noget andet. Havde jeg vidst han skulle begynde på Rådmansgades skole, havde jeg skrevet ham op andre steder for mange år siden. Det er for sent nu, med kun ét år til skolestart. Hvis skoledistriktet skal ændres er det ikke rimeligt at gøre det med ét års varsel. Det er at snyde folk. Og det er at ødelægge det for de ressourcestærke familier der bor i området og som gerne vil styrke sammenholdet og livet i lokalmiljøet, hvis de ikke kan bruge den lokale folkeskole. Det tvinger dem til at flytte eller finde privatskoler, det kan lokalmiljøet eller Nørrebro Park Skole ikke være tjent med. Jeg håber forslaget bliver nedstemt. Mvh. Maja Find
Læs høringssvar fra Maja Find
Indsendt af:
Signe Kongebro
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
46
By:
København
Postnr.:
2200
Jeg protesterer mod forslaget. Jeg er meget forundret over at man ønsker at splitte Nørrebro Park kvarteret. Det område vi bor i har på mange måder en særlig karakter - det er et område i udvikling. Noget vi har ventet på i over 10 år. Der er så mange nye gode initiativer, og et spirende sammenhold. Den forankring der er mellem forældrene/familierne i hele området (alle roderne 139, 141-144) handler i høj grad om at skolen er et omdrejningspunkt, som også Stefanskirken med korene, musikundervisning og fællesarrangementer samt Nørrebro Parken med boldbaner er en del af. Der er så stor en forskel mellem rådmandsgadekvarteret og vores, at det vil være identitetsudvandende for familier og vores kvarter hvis ikke vi fastholder kerneværdierne. Denne ide er skal tages af bordet. Man bør understøtte the "Hyper local" en tendens vi ser flere steder i verden (fx. san fran). Der opstår nemlig en ægte fornemmlese af være københavner og have et tilhørsforhold til det sted vi bor. Vi er blevet i byen fordi NPS var en del af vores område og identitetsskabende for området. Jeg tror ikke at vores familie er enestående med de overvejelser.
Læs høringssvar fra Signe Kongebro
Indsendt af:
Mårten Ehlert Florentz
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
45
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg kan kun bakke op om de svar der søger lokal udvikling og social vækst gennem lokal forankring og engagement. I vores familie har diskussionen om skolegang været præget af et ønske om,a t forankre vores børn i deres lokalmiljø - sikre et kendskab og kontakt til de mennekser de færdes i til dagligt. Den politik der lægges op til her, fordrer jo blot, at netop ressourcestærke forældre i endnu højere grad søger mod det private alternativ, da lokal forankring og transport ikke længere er en fordel i det daglige. Det kan godt være en kynisk approach, men ikke dsto mindre er det jo også en del af den virkelighed vi lever i som børnefamilie. Jeg vil derfor portestere over det forlagte forslag, ligesom jeg kun kan undre over den meget begrænsede information omkring forslaget, som har store konsekvenser for både børn og voksne i området. Nærdemokratiet har slet ikke fået en chance...
Læs høringssvar fra Mårten Ehlert Florentz
Indsendt af:
Uffe Hansen
Dato: 27. juni 2012
Svarnummer:
44
By:
København
Postnr.:
2200
Vedr skoledistrikstændring Guldberg Skole/ Blågårds Skole, Rode 112, 120, 121. Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til de personer, der har forsøgt at gøre opmærksom på, at disse distriktsændringer er i høring pt., ved at sætte sedler op rundt omkring. Som forælder til 2 børn i distriktet er jeg en smule overrasket over, at det er ad den vej vi skal få kendskab til en så gennemgribende ændring! Jeg vil gerne protestere mod disse ændringer generelt, og i særdeleshed imod præmissen for disse ændringer, idet det fremgår at disse nye distrikter skulle være udformet i tæt samarbejde med lokalområdet. Det sidstnævnte kunne ikke være længere væk fra sandheden. Der er ingen hverken forældre, skole el daginst. I dette område der har været informeret el inddraget omkring disse beslutninger. Adspurgt svarer Guldberg skolens skolebestyrelse direkte, at de heller ikke har været med til at udforme dette forslag, men blot fået at vide, at de skulle tage stilling til det, da det kom i høring i beg. Af Juni. Når man læser de efterhånden overvældene antal høringssvar slår det mig, at man som bosiddende i netop Guldberg skoledistrikt nu tilsyneladende bliver opfattet som enormt fordomsfuld, intolerant og uoplyst, fordi så mange af os er imod distriktsændringerne; som om vi på denne side af Nørrebrogade har en opfattelse af, at fordi man er tilknyttet Blågårds skole går man med kniv, bider el er mindre ressource-stærk. Alle er vel godt klar over, både blandt lokalpolitikere og forældre på Blårgårdsskolen at det ikke kan være tilfældet, og temmelig kliche-præget. Sandheden er jo den, at forældre i begge distrikter har en masse tilfælles: at der til grund for succes-historier – på begge sider af nørrebrogade – ligger , at forældre har taget et aktivt, frivilligt valg om at sende deres børn på lige netop DEN folkeskole, som de mener de er knyttet mest til. Og dette er jo kernen til fremgangen – at valget ikke er taget i tvang, modvillighed & trods, men i frivillighed og i ønsket om at knyttes til sit nærmiljø. Og når et barns dagligdag knyttes til et kvarter igennem institutioner, bolig, venner, fritid & trafikmønstre, så er det naturligvis det man ønsker at fortsætte, når barnet skal i skole. Både på Blågårds Skole og Guldberg. Personligt er jeg glad for, at der er aktive forældre, fra begge distrikter, der er begyndt at vælge Blågårdsskolen til. Mere af det! Det er denne frivillighed, sammenhængskraft og forankring i nærmiljøet omkring skolerne, der giver succes’en. Det paradoksale er, at Guldberg skoles succes ikke handler om at den el nærmiljøet har fået tilført ekstra ressourcer – nærmest tværtimod; selv de Gamles By, som er det nærmeste grønne område vil I nu også inddrage til at servicere indbyggere fra andre områder ved at bygge campus & daginstitutioner m akut-pladser. Det skyldes den brede forældre-opbakning, helt ud i distriktets hjørner, fra dosseringen til guldbergs plads, fra højt uddannet akademiker til kiosk-ejer. Derfor mener jeg også at det, ved at gøre så stort et indhug i Guldberg skoles distrikt som foreslået, vil være ødelæggende for skolens synergi. En stor del af Guldberg Skoles succes ligger også i, at så stor en del af forældrene fra netop dette område, rode 112, 120, 121 vælger folkeskolen til. Hvis Blågårds skolen nu får tilført disse roder – hvad sker der så med Guldberg? For 10 år siden stillede Jeanne Jacobsen(tidl skoleleder) sig op på en kasse på Skt Hans torv, i håbet om at aktivere forældre i netop dette kvarter til at vælge folkeskolen. Hun deltog i samtlige møder på daginstitutioner i lokalområdet, og lagde dermed kimen til det der i dag må siges at være folkeskolen i kbh s solstråle historie nr 1. Hvis Blågårdsskolen skal blive en ligeså god historie, med en lige så bred opbakning, fra hele dets nuværende kvarter – helt ned til søerne - kræver det denne oplysning, opbakning, synlig ledelse og mest af alt TID. Og aller mindst af alt – TVANG. Den manøvre, som I er ved at lave nu, er en politisk svinestreg. Hvorfor ikke støtte den gode historie? Giv dog Guldberg nogle flere penge. Gerne lige så mange som Blågård! Fyld skolen med glade børn, lad det hedengangne sjællandsgade bad blive en del af skolen, byg et fritidshjem i de Gamles By, så skolen kan bruge sit fulde potentiale, i stedet for at skulle leje hele nederste etage ud til fritidshjemmet, som de gør nu. Støt kvarteret i sit vokseværk, lad det blive stærkt, stort og frodigt, og brug Guldberg som inspiration til ex Blågårds skolen, el resten af KBH i stedet for at stjæle børn fra den, så lad dem vandre frit, der føler de har større tilknytning el bliver overbevist om, igennem oplysning og dialog, at det kunne være værd at prøve blågårds-kvarteret. Det er så utrolig kortsigtet, det udspil i er kommet med, og viser med al tydelighed, at I som politikere ikke har nogen som helst finger på pulsen el tilstedeværelse i kvartererne. Og lad os få stoppet den fløjkrig, som I nu har sat i gang, ved at forsøge at luske det igennem, uden forældre & børn har haft en mulighed for at være en del af processen. Det skaber utryghed, uvished, ufrivillighed og modstand, med så gennemgribende ændringer. Værst af alt er det tilsyneladende begyndt at polarisere netop den gruppe (forældrene), som I ønsker skal mødes, der fra hver sin side i desperation er begyndt at bruge denne høringsmulighed som en form for offentlig brevkasse, fordi der her på falderebet ikke er andre muligheder for at i-tale-sætte sin holdning, frygt, manglende oplysning, frustration, etc. Det kan – og skal – gøres bedre, når i nu stemmer forslaget ned, og begynder forfra. Start med at inddrage det rigtige nærmiljø –ikke ex interesse-organisationer som brug folkeskolen, der jo har deres egen agenda. Men forældrene – os, der bor her, betaler skat her & bruger byen & skolerne. Det er jo os, I gerne vil have opbakning fra, ikke?
Læs høringssvar fra Uffe Hansen
Indsendt af:
Charlotte Revier
Dato: 26. juni 2012
Svarnummer:
43
By:
København N
Postnr.:
2200
Til jer der muligvis skal have børn gående på Blågård Skole vil jeg bare sige: Velkommen. Velkommen til en super engareret lærerstab, ledelse der lytter og leder, gode udendørs og indendørs faciliteter, top motiverede forældre der bidrager med stort og småt, og ikke midst en bunke dejlige unger. Jeg er mor til to piger på Blågård Skole, en på 4.årgang og en på 8.årgang. Begge mine døtres skoleforløb har været præget af stor faglighed (der er lige blevet uddelt mange 10- og 12-taller i årskarakterer på 8.årgang), og samtidig med stort fokus på børnenes tryghed og trivsel. Hverken mine børn eller min mand og jeg kunne have ønsket os en bedre skolegang. Den frygt, som kommer til udtryk i mange af de høringssvar, der vedrører et evt. skift fra Guldberg Skole til vores skole, vælger jeg pænt at tolke som en stor mangel på personligt kendskab til vores skole og vores kvarter omkring Blågård Skole. Gør jeres børn og jer selv en stor tjeneste og læg vejen forbi, og lad jeres valg af vores skole blive på et oplyst grundlag. Vh. Charlotte Revier
Læs høringssvar fra Charlotte Revier
Indsendt af:
Anja Kolby Pedersen
Dato: 26. juni 2012
Svarnummer:
42
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Jeg skriver for at kommentere på flytningen af rode 143 og 144 fra Nørrebro Park Skole til Rådmandsgade skole. 1. Manglende information For det første er det rent held, at jeg modtager information om denne høring og om dette forslag i kommunen. Jeg bor i området, som forslaget inkluderer, men har ikke set nogle opslag ved børnehave, vuggestue eller andre steder, hvor vi er mange forældre, der kommer. 2. Skolen i lokalområdet Vi valgte, efter at vi fik vores søn for 4 år siden, at flytte fra en ejerlejlighed på Jagtvej 51 rundt om hjørnet til kun en lidt større lejlighed i Julius Bloms Gade. Vi gjorde det, da vi sætter rigtig stor pris på Nørrebro Park Kvarter, som vi ser os selv som en del af. Jeg arbejder i Jægersborggade, hvor jeg også handler delikatesser, mine børn går i Cismofytten og leger på Nørrebro Park Legeplads, vi spiser pizza og drikker kaffe i Stefansgade, vi hilser på ismanden i samme gade, køber fødselsdagsgaver i Dimseriet og vores børn er døbt i henholdsvis Anna Kirke og Skt. Stefans Kirke. Nørrebro Park kvarter er vores hood. Det har det været i 13 år! Vi bakker op om lokale aktiviteter inklusive den lokale skole! Derfor er det helt naturligt for os, at vores børn skal gå på Nørrebro Park Skole, da det er skolen i det område, som vi har tilknytning til. 3. Gør Rådmandsgade skole stærk på anden vis Nørrebro Park Kvarter har gennemgået en forvandling til det bedre igennem de 13 år, hvor vi har boet her. Vi har været med til at pleje og bruge vores lokalområde på forskellig vis. Hvorfor må vi så ikke høste frugterne af dette arbejde og få vores børn på en skole, der er stærkt på vej mod det bedre? Hvorfor skal vi som ressourcestærke forældre have vores børn sendt i en problemfyldt skole længere væk – bare fordi vores lokale skole nu er ved at blive stærk? I stedet for at vi skal over at ”redde” en anden skole, kunne I jo overveje at opmuntre lokalområdet derovre og skolens forældre til at hjælpe og bruge skolen og give dem hjælpemidler til at skabe en god skole. Måske Rådmandsgade så kunne blive den næste ”Nørrebro Park Skole” – men ikke pga. forflytninger af børn, der bor i et helt andet område på Nørrebro, men fordi lokale forældre vil skolen og deres børn godt. Amager Fælled Skole er også et eksempel på, at det kan lade sig gøre. 4. Konklusion Vores konklusion i familien er: kan vi ikke sende vores børn i den lokale skole, så må vi overveje at flytte til et andet distrikt – eller måske privatskole, for det giver ingen mening for os at komme på en skole i et helt andet område, hvor hverken vi som forældre eller vores børn har tilknytning til!
Læs høringssvar fra Anja Kolby Pedersen
Indsendt af:
Malene Justesen
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
41
By:
kbh n
Postnr.:
2200
Vedr. ændring af skoledistrikter på nørrebro. Jeg må bare tilslutte mig mange af de øvrige høringssvar! Giv dog ro til, at de skoler på Nørrrebro der de seneste år har ændret ry, får lov at etablere de nye tiltag. Jeg håber meget at i vil genoverveje dette forslag nøje. Tror som andre har nævnt, at dette igen vil sætte gang i søgningen mod privatskoler og ressourcer vil forsvinde væk fra området.
Læs høringssvar fra Malene Justesen
Indsendt af:
Mikkel Henriques
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
40
By:
København N
Postnr.:
2200
Vedr. ændring af grundskoledistrikt for rode 120, 121 og 112. Der er ikke et lighedstegn mellem antallet af børn i et skoledistrikt og antallet af elever i de lokale skoler. Privatskolevalg og flyttemønstre er også vigtige parametre, som Københavns Kommune burde være opmærksomme på ved planlægning af skoledistrikter og folkeskolernes fremtid. Ændringer af skoledistriktet vil måske hindre børn fra Rode 120, 121 og 112 i at få plads på Guldberg skole, men det vil være mindre sikkert om disse elever lader sig indskrive på Blågård Skole. Dette kan skyldes skolevejen eller andre gode grunde, men en væsentlig begrundelse er helt sikkert også Blågård Skoles dårlige ry og statistik. Nu er der nok flere, der vil påstå, at Blågård Skole er helt ok. Problemet er blot, at vi fortsat mangler at se, høre og opleve dette. Før dette er sket, så bliver resultatet det samme uanset Blågård Skoles kvaliteter. Den bliver valgt fra, på minimum samme niveau som den har været valgt fra af de lokale beboere i det eksisterende skoledistrikt. Ændringen af skoledistriktet vil således alt andet lige blot resultere i usikkerhed om børnenes skolefremtid, opdeling af eksisterende lokalsamfund og i sidste ende flere privatskoleelever og fortsat fraflytning ud af byen for dem der har råd til det. Jeg tror på, at skoler kan gøres bedre, og ændringer af skoledistrikter kan givetvis også gøre en lille forskel. Men er det nok, er det det rette virkemiddel og er der tale om den rette timing? Jeg føler mig ikke overbevist. Men værst er, at jeg som forældre føler, at mine børn bliver brugt i strategisk øjemed af kommunens skoleplanlæggere – uden at de har gjort sig umage med at forklare os forældre lidt om hvad der venter vores børn. Min tillid til Københavns Kommune er dermed blevet kraftigt forringet, og min tilskyndelse til at finde et andet sted at bo er forøget. Og så en lille sur bemærkning vedr. denne næsten hemmelige høring. Hvis ikke jeg tilfældigvis var blevet gjort opmærksom på høringen af en anden forælder, så havde jeg aldrig hørt om den. Ingen mails, breve, opslag i dagsinstitutioner eller lignende. Jeg håber ikke man tager det for givet, at forældre med en holdning til dette emne også skriver noget til kommunen på blivhoert.dk. De når nemlig sandsynligvis aldrig at kende til høringens eksistens!
Læs høringssvar fra Mikkel Henriques
Indsendt af:
Birgitte Lind
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
39
By:
København N
Postnr.:
2200
Høringssvar til skoledistriktsændringer. Særligt indstilling nr. 6 - at rode 143 og 144 overføres fra grunddistriktet Nørrebro Park Skole til Rådmandsgade Skole. Jeg kan nikke genkendende til de mange bekymringer, tanker og frustrationer, som andre forældre er fremkommet med på baggrund af forslaget om ændring af skoledistrikterne på Nørrebro. Min familie og jeg bor på Stefansgade, og distriktskolen er således p.t. Nørrebro Park Skole. Som forældre har vi selvfølgelig gjort os mange overvejelse om, under hvilke rammer og ikke mindst hvor vores børn skulle vokse op, gå i skole m.v. Vi har altid holdt meget af at bo på Nørrebro, og besluttede efter lange overvejelser at blive boende på Nørrebro, da vi fik børn. Den primære årsag til dette valg var netop at distriktskolen var Nørrebro Park Skole. Vi ønsker som alle forældre at sikre vores børn en god skolegang under trygge rammer og i en skole, hvor fagligheden er høj, og ikke mindst har et værdigrundlag i teori og praksis, som vi kan stå inde for og bakke op omkring. Vi har meget stor respekt for den måde Nørrebro Park Skole driver skole på, og vi er overbeviste om, at Nørrebro Park Skole er den rigtige skole for vores børn. Min familie har truffet nogle nogle beslutninger i tillid til skoledistriktet, og jeg finder det fuldstændigt uacceptabelt, at man fra politisk side med en pennestrøg blot kan ændre forudsætningerne for disse beslutninger. At beslutningen tillige allerede skal gælde for børn, som skal starte i skole til næste år, som det er tilfældet med vores datter, er om muligt endnu mere uacceptabelt. Dette vidner om total mangel på respekt fra politisk side overfor de forældre, som forslaget rammer, og som dermed ikke får en rimelig tidsfrist til at indrette sig efter den beslutning, herunder overveje om den skole som deres børn "tvangsforflyttes" til er den optimale for deres børn, undersøge alternative løsninger, såsom privatskoler, flytning m.v. For vores vedkommende har vi allerede vist vores datter Nørrebro Park Skole og fortalt hende, at det er den skole hun skal gå på, og hun glæder sig rigtigt meget til at starte i skole, i særdeleshed fordi hun kender rigtigt mange, som allerede går på skolen, og rigtigt mange som skal starte på skolen til næste år, hvor hun også skal i skole. Modsat kender hun ingen på Rådmandsgade Skole, som går der nu eller som skal starte på skolen til næste år (heller ikke efter en evt ændring). Vi ønsker, at vores børn skal gå på Nørrebro Park Skole, sådan som vi er blevet stillet i forventning fra det tidspunkt, hvor vi fik børn. Det ønsker vi på baggrund at et velovervejet fravalg af Rådmandsgade Skole og et lige så velovervejet tilvalg af Nørrebro Park Skole. Hvis forslaget om ændring af skoledistrikterne bliver vedtaget, vil det under ingen omstændigheder være ensbetydende med, at vores børn kommer til at gå i skole på Rådmandsgade Skole. Vi har som så mange andre skrevet vores børn op på privatskoler. Så konsekvensen af en ændring kommer for vores børns vedkommende til at betyde, at de enten kommer i privatskole, eller at vi flytter i henhold til de nye skoledistrikter. Vi hælder mest til det sidste, da Nørrebro Park Skole nu en gang er vores første valg. Jeg synes det er rigtigt ærgeligt at dem som ønsker at bakke op om folkeskolen i stedet for er tvunget til at sende deres børn i privatskoler. Jeg synes endvidere, at det er lige så ærgeligt, at man fra politisk side ikke vil bevare status qou og dermed værne om de få skoler på Nørrebro, som fungerer så ganske glimrende. Det er muligt, at det skal massiv støtte og ændringer til at få andre skoler på højde med f.eks Nørrebro Park Skole. En samlet løsning for hele områdets skoler kan dog efter min bedste overbevisning ikke nås ved ændring af skoledistrikterne, herunder ved at tvinge forældre til at sende deres børn på en skole, som de ikke ønsker. Det kommer der intet godt ud af hverken på kort eller langt sigt. Udvalget nævner blandt andet trafiksikkerhed, og jeg kan i den forbindelse tilslutte mig andres bemærkninger om, at en ændring af skoledistriktet på ingen måde tilgodeser dette. For vores børns vekommende vil det være ensbetydende med at de skal krydse flere store trafikkerede veje hvis de skal på Rådmandsgade Skole, hvorimod de kan nøjes med at krydse en enkelt vej til Nørrebro Park Skole. Jeg mener endvidere, at det er utopi at tro, at såkaldte ressource stærke familier blot vil acceptere den påtænkte ændring og sende deres børn til en skole, som de ikke finder er den bedste løsning for deres børn. Som mange andre har nævnt vil det blot have den konsekvens, at der er flere som fravælger folkeskolen og enten sender deres børn i privatskole eller flytter helt ud af området/byen. Med et inderligt håb om at beslutningen om ændring af skoledistrikterne ikke bliver vedtaget.
Læs høringssvar fra Birgitte Lind
Indsendt af:
Niels
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
38
By:
København N
Postnr.:
2200
Jeg har ingen viden om at den ene skole på Nørrebro skulle være bedre end den anden, men jeg mener det er et problem med de hyppige ændringer af skoledistrikterne. Kombineret med skolesammenlægningerne giver det en høj grad af uforudsigelighed omkring vores børns skolegang, der spænder over 10 år eller mere (hvis man har flere børn). Her må man være skarpere og se længere frem end det har været tilfældet de senere år. Som udgangspunkt bør børn gå i skole på den folkeskole der ligger tættest på, både pga af en kortere og antageligt sikrere skolevej og for bedre at kunne bevare (eller få) venskaber i nærområdet. Konkret bør rode 140 derfor føres tilbage til Nørrebro Park Skolens distrikt, da roden ligger alleryderst på Nørrebro og den uden sammenligning nærmeste skole er NPS. At der bor forskellige mennesker forskellige steder i bydelen er naturligvis en realitet man er nødt til at forholde sig til, også som politiker, men det bør ske mere overordnet end ved blot at flytte rundt på ungerne. Med håb om at ændringerne vil blive få og rationelle og at man fremover tænker sig rigtig rigtig godt om inden man ændrer skoledistrikterne.
Læs høringssvar fra Niels
Indsendt af:
Joan Raun
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
37
By:
København
Postnr.:
2200
Høringssvar ang. ændring af skoledistrikt ved Jagtvej, Husumgade, Stefansgade og Nørrebrogade. Vi er uforstående overfor valget om at ændre skoledistrikt på ovenstående område. Ændringen vil medfører store konsekvenser for de berørte familier og også for Nørrebro Park Skole som helhed. 1) De familier, som vil blive berørt af ændringerne vil 'betale prisen'. Nogle har måske købt lejlighed i netop dette område, fordi de troede, deres børn var sikret plads på NPS. 2) Familierne vil opleve at de venskaber børnene har knyttet i børnehaver og i lokalområdet rives op med rod, når børnene ikke kommer på samme skole. Det betyder at de nye klasser for meget svære ved at skabe nye stærke og trygge relationer både mellem børnene imellem og mellem forældrene. Dette er meget vigtigt for at skabe et godt læringsmiljø i klassen. Trivslen er alfa omega for indlæringen, hvilket netop er NPS's mantra. 3) Generelt på kommuneplan kan siges at hvis man gerne vil beholde ressourcestærke familier på Nørrebro, så nytter det ikke noget at skabe så stor en usikkerhed ved at ændre skoledistrikter som forgodtbefindende. Det er vigtigt at man som familie føler en sikkerhed omkring sine børns skolegang og at man kan stole på, hvor man skal gå i skole. Hvis dette ændres uden videre, vil flere familier vælge at flytte ud af byen. 4) For det ramte kvarter betyder det at den lokale forankring svækkes markant. Børnene og forældrene får ikke samme tilknytning til lokalmiljøet, som det nu er tilfældet. Det er ærgerligt for de mennesker det berører og for selve kvarteret. 5) Vi forstår naturligvis at der i dette tilfælde er et problem, der skal løses. Det er bare ærgerligt at man 'løser' et problem ved at lave et nyt! NPS har efter flere års hårdt arbejde fået en rigtig stærk og positiv profil. Dette er man åbenbart parat til at smide på jorden. Distriktændringen vil betyde at skolen skal starte forfra på at arbejde med trivsel, tryghed, profil osv. Man bør værdsætte det store arbejde skolen har gjort og lade være med at ødelægge noget, der fungerer! 6) Brug hellere ressourcerne på at få Rådmandsgade Skole til at blive en bedre skole. (Løs et problem i stedet for at lave et nyt. Ellers er der 2 problemer, der skal løses!) Det vil betyde at man skal fokusere sine kræfter på 1 skole i stedet for på 2! Med håb om at ændringen alligevel ikke bliver en ændring!
Læs høringssvar fra Joan Raun
Indsendt af:
Balder Johansen
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
36
By:
Kbh. N.
Postnr.:
2200
Vedr. ændring af skoledistrikt for Guldberg Skole fra skoleåret 2013/ 2014. Jeg støtter det nye forslag til ændring af Guldberg Skoles distrikt. Jeg bor selv i det distrikt omkring Skt. Hans Torv, der fremover kommer til at høre under Blågård Skole. Da jeg skulle vælge skole for mine to børn, virkede det helt naturligt for mig at skulle vælge Blågård Skole, da den ligger midt i det kvarter, jeg selv føler mig som en del af. Det fik vi heldigvis lov til og jeg er glad for, at det nu også bliver regelen. Personligt føler jeg mig ikke særligt knyttet til Sjællandsgadekvarteret og har altid set Skt. Hans Gadekvarteret og Blågårds Plads som ét kvarter. Der er godt nok nogen, der prøver at formulere, at der er en usynlig linje, der hedder Nørrebrogade - den kan jeg ikke se. Det nye distrikt afspejler derfor meget bedre den virkelighed, jeg kender fra kvarteret og os, der bor her.
Læs høringssvar fra Balder Johansen
Indsendt af:
Maria Pagels
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
35
By:
Kbh. N.
Postnr.:
2200
Vedr. ændringer i skoledistriktet for Blågårds Skole. Til de bekymrede forældre: Jeg bor i Ravnsborggade i det distrikt, der indtil nu har hørt til Guldberg Skole, men har valgt at mine børn skulle gå på Blågård Skole - et valg, jeg er glad for. Jeg har to børn i indskolingen på Blågård Skole. To glade piger, der er stolte over deres skole og glade for deres engagerede og kompetente lærere og gode kammerater. Den stolthed håber jeg de bevarer på trods af den debat, der er igang lige nu. Vi valgte - ligesom mange andre, der vælger folkeskolen til - at vores børn skulle gå i skole i det kvarter, vi selv kommer i. Da vi selv er meget glade for cafélivet og arrangementerne på Blågårds Plads; folkekøkkenet i Korsgadehallen mv. var det helt naturligt, at vores børn skulle gå på Blågård Skolen. Den største bekymring jeg har haft ved vores skolevalg, er de fordomme mine børn (og min mand og jeg) mødes med af andre forældre på Nørrebro og som nu igen blusser op. Min bøn er derfor til jer forældre, der nu er bekymrede, at I vil vise hensyn og respekt for mine børn og deres skoleglæde og -stolthed ved at føre en ordentlig og sober debat, der bunder i facts og ikke fordomme og ubegrundet frygt. Jeg vil slutte af med at gentage det, andre forældre fra vores skole har skrevet herinde: Blågård Skole er værd at besøge. Kom og tal med os, se skolen og mød lærerne og ledelsen. Vi skal nok lade være med at bide :)
Læs høringssvar fra Maria Pagels
Indsendt af:
Johanne Mygind
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
34
By:
København SV
Postnr.:
2450
At skabe socio-økonomisk og etnisk blandede skoler har længe været højt på de københavnske politikeres dagsorden særligt i Ø,SF, S og R. Netop derfor har det undret mig, at man tilsyneladende har valgt at se bort fra sin egen politik, når det kommer til skolerne i SV. Heller ikke i år ligges der op til distriktsændringer, som gør noget ved det forhold, at et af de mest ressourcestærke skoledistrikter (Sydhavn skolen) ligger klods op af et af Københavns allermest ressourcesvage (Ellebjerg skolen). Skoledistrikterne cementerer derimod at det nye og det gamle Sydhavn skilles ad socialt og mentalt. Det er meget uheldigt, særligt for børnene i Ellebjerg disktrikt, som i øjeblikket flygter ud af deres skoledistrikt. Kun 40% af børnene i kvarteret bruger deres distriktskole. Ellebjerg skole kæmper derfor både med lav søgning og en elevgruppe med massive sociale problemer. Som et forsøg på at lappe på denne problematik valgte man sidste år at flytte Sjælørboulevard fra Bavnehøj skole til Sydhavn skolen. Dette skete under henvising til at denne rode var den eneste rode i SV, som er klassificeret som "ghetto" og havde en høj andel af tosprogede børn. At man valgte at flytte denne rode har betydet at børnene her fra har fået en urimelig lang skolevej over nogle af Københavns mest trafikere gader. Det er ikke underligt at kun 7 af forældrene fra denne rode har valgt at benytte sig af "tilbuddet" og distriktsændringerne dermed ikke fået nogen reel effekt. Jeg mener, at man i stedet bør se på roderne 194, 195 i Ellebjergs distrikt, som ligger langt tættere på Sydhavn skolen og hvor børnene kun skal krydse en enkelt befærdet vej. Disse roder består hovedsagligt af almennyttigt boligbyggeri. Disse roder har ikke en særlig høj andel af børn fra etnisk minoriteter, men til gengæld mange beboere med meget lav tilknytning til arbejdsmarkedet, eneforsøgere, misbrugsproblemer osv. Som også Kongens Enghaves lokaludvalg understreger er det meget forsimpelt kun at bruge etnicitet, som en parameter, når man laver skoledistrikter. Også etnisk danske børn kan have udfordringer, som betyder meget for deres skolegang. At flytte rode 194,195 over på Sydhavn skolen vil derfor betyde en mere blandet social sammensætning på Sydhavn skolen, samtidig med at det vil binde det nye og gamle Sydhavn langt bedre sammen, På længere sigt ville man kunne gøre denne effekt endnu mere markant ved at ligge nogle af roderne fra det nye Sydhavn på Sluseholmen og Teglholmen til Ellebjerg skole, så man i Sydhavn får den bredt socialt sammensatte folkeskole, som politikerne taler så meget om.
Læs høringssvar fra Johanne Mygind
Indsendt af:
Arne Elvers
Dato: 25. juni 2012
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Heibergskolen
By:
København Ø
Postnr.:
2100
Fra skolebestyrelsen på Heibergskolen: Vedr. høring om skoledistrikter 2013-14 (2112-57 812): Skolebestyrelsen har behandlet skoledistriktsændringerne på sit møde den 21.6.2012. Skolebestyrelsen er interesseret i at kende til kriterierne for udarbejdelsen af de medsendte prognoser. Heibergskolen har i sit 11-årige liv fået skoledistrikterne formindsket to gange på skolens opfordring. To gange er skolens kapacitet som tosporet skole blevet sprængt, så vi måtte oprette tre klasser. Vi har nu tre klasser på 5. og 7. klassetrin. I forbindelse med disse to distriktsændringer er mange familier med børn på skolen rykket udenfor skolens grunddistrikt. Derfor har vi de sidste 5 år optaget mange søskendebørn, som bor udenfor skolens grunddistrikt. Mange år har disse ikke-distiktsbørn udgjort 40 % af en børnehaveklasseårgang. Dette forhold ændrer sig selvfølgelig over tid, derfor udgør denne elevgruppe til skoleåret 2013-14 kun 8 elever. I materialet fremgår det at Heibergskolen både før og efter denne distriktsregulering har et gnsn. antal elever på 30 i grunddistriktet. Vi er bekymrede for at dette antal er for lille til at føde en tosporet skole. Vi er fuldt opmærksomme på, at vi skal optage et antal københavnermodelbørn i hver børnehaveklasse. Det gør vi med glæde. Vi finder det dog fornuftigt at børn i skolens nærområde udgør klassernes fundament. Det gennemsnitlige elevtal for Heibergskolen har som forudsætning at alle forældre i grunddistriktet ønsker, at deres barn skal gå på den lokale folkeskole. Det er til vores store glæde også tilfældet dette skoleår, men det er skrøbeligt at basere en skoles elevoptag på, at vi hvert år kan forvente, at alle forældre vil ønske distriktsskolen. Vi skal derfor i forbindelse med denne revision af skoledistrikterne opfordre til, at Heibergskolen får tilbageført noget af det gamle distrikt. Med venlig hilsen Line Gry Knudsen Formand for skolebestyrelsen
Læs høringssvar fra Arne Elvers
Indsendt af:
Stine Bjerre Herdel
Dato: 24. juni 2012
Svarnummer:
32
By:
København
Postnr.:
2200
Ang. skoledistriktstændringer for rode 120, 121 og 112: overflytning fra Guldbergsskolen til Blågårdsskolen: Jeg synes, det er så trist, at der i denne debat om overflytning fra Guldbergskolen til Blågårdsskolen findes så mange myter og stereotype opfattelser af, hvordan hverdagen er på "den forkerte side" (aka Blågårdsskolen). Jeg har al respekt for forældre, der er kede af, at derres børn skal gå på en anden skole, end deres venner, eller hvis børn med særlige behov tvinges ind i rammer, som ikke passer til dem. Men jeg synes, det er så utrolig vigtigt for os, som bor her på Nørrebro alle sammen - hvilken siden man så end bor på - at vi holder op med at reproducerende en problematiserende og polariserende debat om, hvor forfærdligt og farligt det er at have sit barn på Blågårdsskolen. Både min mand og jeg er højtuddannede, velfungerende såkaldt "ressourcestærke forældre", der ved vores sansers fulde brug - og sammen med en masse andre ressourcestærke forældre - valgte at sende vores søn i Blågårdsskolen. Og vi sagde nej tak til en sikker plads på privatskole. OG vi bor endda 50 meter fra Guldbergsskolen - på "den rigtige side"! Hvorfor så vælge Blågård? Det gjorde vi, fordi vi kunne se med egne øjne, at der var en masse søde, dejlige børn med fantastiske forældre, som også skulle gå der - og allerede gik i de ældre klasser. Og det var det, der var det afgørende for os. I vores søns klasse har vi forældrene imellem fra begyndelsen af haft et stærkt sammenhold, og vores børn har knyttet gode venskaber. Og til dem, der skulle være af den opfattelse, at der ikke er ressourcer på Blågårdsskolen, så tager de fejl. Der er alle former for ressourcer, uanset hvilke behov, ens barn har. Jeg har i den grad følt, at vi blev hørt og mødt, og min søn har haft de dygtigste og mest engagerede lærere, vi kunne ønske. Plus det, at skolen er nyrenoveret, og vores børn f.eks. næste år får et lyst og lækkert klasselokale med udsigt over parken. Vedrørende argumenter om, at der er mange børn med indvandrerbaggrund og skolen har social slagside, så er jeg næsten nået dertil, hvor jeg end ikke orker at kommentere det. Men jeg gør det, for ellers kommer vi aldrig videre: Ja, der er i indskolingen cirka 30% børn med indvandrerbaggrund - og hvad så? Afspejler det ikke på mange måder den bydel, vi har valgt at bo i? Er vi ikke ved at ruste vores børn til en international verden? Og indvandrerandel siger jo ikke noget om ressourceniveauet på skolen. Vi har masser af velfungerende og stærke forældre med invandrerbaggrund i vores søns klasse og parallelklasse, og de tilfører da noget - de tager ikke noget! Har skolen social slagside? I så fald er det ikke noget, jeg mærker. Jeg tror, at de, der måtte have problemer, får mere hjælp på Blågårdsskolen, end de ville på så mange andre folkeskoler. Og til sidst: Med min egen baggrund i medieverdenen glæder jeg mig til, at skolen fra næste år går ind i sin nye rolle som profilskole for medier og kommunikation. Jeg håber i øvrigt, at den profil kan lære skolen lidt om at fortælle, hvor meget de faktisk har gjort for at vende den negative udvikling, der prægede skolen for 5-7 år siden til noget rigtig positivt. For manglende kommunikation om gode nyheder er det eneste, den skole ikke er god nok til. Så til jer, der måtte ende hos os på Blågårdsskolen: Vær ikke bange. Vi har det godt på "den forkerte side", og I er mere end velkomne til at komme og være med. Venlig hilsen Stine Bjerre Herdel
Læs høringssvar fra Stine Bjerre Herdel
Indsendt af:
Claus Pedersen og kone
Dato: 24. juni 2012
Svarnummer:
31
By:
Kbh.N.
Postnr.:
2200
Beslutninger om at ændre skoledistrikter er altid triste. Forældre som forventer skole A, synes aldrig det er sjovt at skulle til skole B i stedet, og på alle skoler skabes der en selvforståelse af, at vores skole er bedre end andre, og derfor har ingen lyst til at skifte skoledistrikt. Heldigvis er der søskendegaranti, så mindre søskende altid kan gå i samme skole som de større. For mine egne børns skole gælder det, at vi i fremtiden skal have flere børn fra det distrikt som tidligere tilhørte Hillerødgade Skole. Samtidigt afgiver vi nogle gader mellem Jagtvej og Stefansgade. Fordommene siger, at vi bytter middelklassebørn fra andelslejligheder med socialt og økonomisk svage 2-sprogede børn fra lejeboliger. Hillerødgade Skole var indtil den blev nedlagt et-sporet, og distriktet er nu delt i tre. Dvs. at vi kan forvente hvad der svarer til en trediedel-klasse på fremtidige årgange vil komme fra det nye distrikt. Nørrebro Park Skole er pt. 3 sporet, og meget velfungerende. Jeg har børn i 3 og 0 klasse, og min datter som pt. går i børnehave kommer til at gå i skole med det "nye distrikt". Erfaringen fra mine skolesøgende børn er, at klasserne er velfungerende, lærerne er engageret og der er en god tradition for at forældrene deltager i aktiviteter med hinanden (med og uden børn). I min verden er det komplet uden betydning, hvorvidt børnene kommer fra den ene eller den anden del af Nørrebro, så længe skolen formår at gøre det klart at den forventer at forældrene er engagerede i deres børns skolegang. Hvis det samtidigt kan bygge bro mellem Stefansgade kvarteret og Lundtofteparken, så har vi også fået en anledning til besøge de store legepladser i det område, og endda finde børn at lege med derovre. Jeg ser med sindsro frem til de nye skoledistrikter.
Læs høringssvar fra Claus Pedersen og kone
Indsendt af:
Thor Olsen
Dato: 24. juni 2012
Svarnummer:
30
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi er en familie der bor i rode 143, der pt. giver plads på Nørrebro Park skole. Vores barn er 3 år, og der er længe til hun skal i skole. Alligevel har den skole, som vi troede vi tilhørte allerede fået en betydning for os, da vi næste dagligt kører forbi der og snakker om hvad det er for en skole, og hvordan det er at gå i skole. Vi er meget glade for Nørrebro og er stor tilhænger af den mangfoldighed der præger området, også på skoledelen. Derfor er vi også i høj grad tilhænger af den lokale folkeskole, fordi der er en unik mulighed for at indgå i en sammenblandet konstellation på tværs af sprog, uddannelser, kulturer, religioner, indtægter m.m.. Alligevel ønsker vi at protestere imod indstilling nr. 6: ” …at rode 143 og 144 overføres fra grunddistriktet for Nørrebro Park Skole til grunddistriktet for Rådmandsgades Skole” Dette gør vi fordi sammenholdet i lokalområdet er en af årsagerne til at vi bakker op om den lokale folkeskole. I vores kvarter har der desværre længe være en tendens til at forældre valgte privatskoler til deres børn, som det mest naturlige valg. Derfor har ALLE forældre skrevet deres børn op til en privatskole allerede fra den dag børnene blev født. Vi har forsøgt at italesætte folkeskole som et godt og frugtbart sted, som kan noget helt unikt, og dette har gjort at en del forældre har været enige om at hvis vi alle sender vores børn af sted til Nørrebro Park Skole, så vil de opnå et fællesskab både i deres egen gård og på deres skole. Efter den politiske overvejelse om at flytte rode 143 til Rådmandsgade Skole har alle (uden undtagelse) valgt at de vil benytte sig at den privatskole, som de allerede har skrevet deres børn op til. Det drejer sig i alt om ca. 15 børn. Resultatet af skoleflytningen vil derfor ikke være at nogle børn starter på Rådmandsgade Skole i stedet, men derimod at alle børnene fra det område starter på privatskoler i stedet. Dermed har man ikke rykket noget, blot flyttet kommende folkeskolebørn til at blive kommende privatskolebørn! Ydermere skal nævnes at vores datter går i en børnehave hvor størstedelen af børnene tilhører Nørrebro Park Skole(også efter ændringerne), hvormed at det sammenhold der kendes og etableres i børnehaverne, hvor der også forsøges at vælge børnehaver i nærmiljøet ødelægges af de ændringer. Rådmandsgade Skole tror jeg personligt er en god skole, men ikke desto mindre, så er det en kendsgerning at mange ikke ønsker deres børn gående der, hvilket for mig blev udslagsgivende ved lukningen af Hillerødgade Skole,  hvor der skulle ske en overflytning til Rådmandsgade Skole, hvilket reelt ikke er sket, da størstedelen har ønsket at komme på Nørrebro Park Skole. Som andre har skrevet, herunder forældre til børn på Guldbergskole, så synes jeg man skal passe på med at ødelægge de gode tendenser der er kommet på flere skoler på Nørrebro, fordi hvis det der fungerer rigtig godt bliver afløst af noget der fungerer middelmådigt, så vil konsekvensen være at alle forældre vil gøre brug af de privatskoler, hvor deres børn allerede er skrevet op. Ydermere så ser jeg en fare ved at tvinge børn i en anden retning end den der naturligt er i området. Da vi bor meget tæt på Jagtvej er det en naturlig del af dagligdagen at passere det område, hvorimod det er meget mindre naturligt at krydse Nørrebrogade, hvilket vi meget sjældent gør. Primært fordi at de grønne områder, som ligger tættest på os(Assistent Kirkegården og Nørrebro parken) begge er placeret på den vestlige side af Nørrebrogade. Hvis man skal skabe en naturlig tiltrækning til den anden side af Nørrebrogade, så mener jeg at man samtidig skal etablere nogle grønne områder, således at ungerne automatisk får et større tilhørsforhold til området. Jeg håber meget at I lytter til de overvejelser der kommer, da konsekvensen formentligt vil være at vi bliver nødt til at forlade Nørrebro til fordel for andre områder, hvor der er en mere naturlig sammenhæng mellem skolen og områdets bevægemønstre. Eller aktivt vælge en privatskole hvor vores datter kan følges med børn hun kender enten fra børnehaven eller vuggestuen.
Læs høringssvar fra Thor Olsen
Indsendt af:
Jan Fedders
Dato: 24. juni 2012
Svarnummer:
29
By:
København N
Postnr.:
2200
Vi er i samme situation som en del andre, der protesterer imod overflytning af en del af Guldberg Skole distriktet til Blågård Skole distriktet, nemlig at vi i tillid til udsigten til en god folkeskole har undladt at skrive vores børn op til privatskole og at det nu sandsynligvis er for sent – i hvert fald for vores ældste barns vedkommende. Og det er i virkeligheden sagens kerne, nemlig at det er uanstændigt at ændre skoledistrikter med så kort varsel, at man som forældre ikke har mulighed for at planlægge i tillid til hvilken folkeskole ens børn vil blive indskrevet på. Hvis det virkelig er nødvendigt at ændre skoledistrikterne, så bør det ske med nogle års varsel, så man som forældre aktivt kan vælge hvilken folkeskole ens børn skal gå på og ikke bliver påtvunget en skole som man ikke ønsker de skal gå på. Og som nogen også har påpeget i høringen, så er tvang ikke vejen frem til at sikre en bedre balance i elevsammensætningen på enkelte skoler. Det er jo netop ressourcestærke forældre – som der typiske er tale om i det område der foreslås flyttet - der ikke finder sig i tvang. Personligt er vi også meget kede af, at vores datter nu – hvis forslaget vedtages - har udsigt til at skulle starte i en skole, hvor hun ingen kender. Hun går i børnehave i et andet distrikt, så hendes kammerater fra børnehaven kommer til at gå på andre skoler. Til gengæld har han haft i udsigt til at gå på samme skole som hendes ældre legekammerater fra vores gård, hvilken ville give hende stor tryghed. Vi håber derfor rigtig meget at politikerne i Københavns Kommune tænker sig og finder en løsning der ikke er baseret på tvang eller i det mindste giver forældrene en rimelig planlægningshorisont i relation til skolevalg.
Læs høringssvar fra Jan Fedders
Indsendt af:
Ane Søegaard og Jens Kirkegaard
Dato: 24. juni 2012
Svarnummer:
28
By:
København
Postnr.:
2200 N
Kære bekymrede forældre til børn som fremtidigt hører til Blågård Skole. Vi er forældre til Emil i 3.F og Anton i 1.b på Blågård Skole på Nørrebro. Vi har aldrig været i tvivl om, at vores børn skal gå i den lokale folkeskole, i et distrikt præget af den mangfoldighed og det praktiske nærvær som hjælper vores børn til at være en del af det nærmiljø, de færdes i. Vi har som forældre mødt udfordringer og spørgsmål undervejs i de 4 år, vi har haft børn på Blågårds Skole. Vi har svært ved at forestille os, at vores børn kan gå i skole i 10 år uden at blive stillet overfor mange udfordringer, ja, sågar problemer og konflikter med børn og voksne, de møder på deres vej. For os har spørgsmålet derfor altid været: HVORDAN håndteres og støttes vores børn i at løse disse opgaver? På Blågårds Skole har vi altid kun oplevet at vores spørgsmål og bekymringer er blevet håndteret med meget stor professionalisme - med forståelse for hvert enkelt barns behov, og med respekt for de forventninger, vi med rette kan have til en folkeskole med et meget ambitiøst fagligt fundament og en omsorg og pædagogisk konsekvens som skaber stor tryghed for den enkelte - og for klassefællesskabet. Vi kan kun anbefale alle forældre i distriktet - nye som gamle - at tage imod muligheden for at lære Blågård Skole og dens lærere, ledelse, elever og forældre bedre at kende. Vi vil som forældre glæde os til at byde jer velkommen. Med venlig hilsen Jens Kirkegaard og Ane Søegaard
Læs høringssvar fra Ane Søegaard og Jens Kirkegaard
Indsendt af:
Camilla Tved
Dato: 24. juni 2012
Svarnummer:
27
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Kære utilfredse forældre Jeg vil gerne, som forælder til 3 børn, der alle har gået/går på Blågårdsskole, sige: I skal ikke være bekymrede, vi har en rigtig fantastisk skole og vi glæder os til at dele den med jer! Min store datter på knap 15 år startede i Børnehaveklasse i 2002 og det gik ikke. Det var for tung en elevmasse, der var dårlig ledelse og der var for mange uengagerede lærere. Så gik der nogle år og den næste skulle i skole, vi er tilhængere af folkeskolen og gav selvfølgelig Blågård Skole en chance. Hun går nu i 3. klasse og hendes lillesøster skal op i 1. klasse efter ferien. Og ved I hvad? Nu fungerer det! 6 års intensivt arbejde, politisk, lokalt, i institutionerne, i Brug Folkeskolen, via tilførsel af ressourcer, penge og ny energi, via positive og engagerede forældre, fik vi vendt skuden og sat kursen den rigtige vej. På trods af tidligere dårlige erfaringer på skolen, på trods af egne 10 år i helvede i folkeskolen som barn, på trods af at jeg igen og igen møder skepsis og mistro over mit valg af skole, ja, så elsker jeg Blågård Skole og jeg ser mine børn trives, vokse, lære og udvikle sig i et fantastisk læringsmiljø med engagerede lærere, stærk ledelse, motiverede og interesserede forældre og ikke mindst en bunke af dejlige unger. Jeg har boet rundt omkring på Nørrebro i 20 år, og jeg er overordentlig godt bekendt med folks fordomme om at bo, hvor vi bor. Nogen gange kommer de fordomme fra folk, der ikke ved bedre - folk der kun læser om Nørrebro i avisen, folk der aldrig kommer udenfor deres egne i ghettoer i Søllerød, Risskov eller landsbyen i Vestjylland. Engang imellem kommer fordommene så bare over fra den anden side af Nørrebrogade men det ændrer ikke på at jeg simpelthen ikke kan kende den skole I skitserer. - Blågård Skole ligger i et stort bilfrit område med masser af grønne arealer, fodboldbaner og legepladser. - Skolen er nyrenoveret med nye faglokaler, smartboards, store multifunktionelle fællesarealer, fantastisk lounge/kantineområde og spritny sundhedsgang. Der ligger en superambitiøst ansøgning hos kommunen om en storstilet renovering af mellemrummet mellem ind- og udskolingsbygningerne, en renovering der kommer til at skabe helhed, lys, luft og flere grønne legearealer på og ved skolen. - Den 70% tosprogs-andel som flere skitserer i høringssvarene, gælder fortsat for de store årgange, men ikke i indskolingen - Andelen af tosprogede kan ikke benyttes som indikator for hverken gode eller dårlige parametre, det handler om hvilken social baggrund og hvilke ressourcer familierne kommer med. - Skolen er godkendt som profilskole med profilen kommunikation og medier, hvilket betyder en skærpelse af skolens pædagogiske profil samt tilførsel af ressourcer og midler der blot vil løfte skolen endnu mere - De meget omtalte lave karaktergennemsnit for afgangsklasserne var for en enkelt årgang og gør sig ikke gældende længere. Er Blågård Skole en helt igennem uproblematisk og konfliktfri skole? Nej, det er en folkeskole i Danmarks tættest befolkede område, et område der længe har været forsømt. Men det er en skole i rivende udvikling, som tager socialt og pædagogisk ansvar for at lave en folkeskole i ordets egentlige betydning – en skole for alle. Resultatet er fantastisk og jeg kan varmt anbefale den. Camilla Tved, jordemoder.
Læs høringssvar fra Camilla Tved
Indsendt af:
Jacob Holmehave
Dato: 23. juni 2012
Svarnummer:
26
By:
København V
Postnr.:
1620
Vedr. skoledistriktsændring på Nørrebro Vores søn går pt. i børnehaven Guldsmeden i Guldbergsgade på Nørrebro, som vi har fastholdt trods vores frivillige "eksil" på Vesterbro. Vores søn nærmer sig nu skolealderen, og da han selvfølgelig gerne vil gå i samme skole som sine venner, har vi valgt at flytte tilbage til Nørrebro. Dette skyldes ikke mindst den gode udvikling, som Guldberg Skole er inde i. Nu viser det sig desværre, at kommunen planlægger at ændre skoledistriktet, hvilket får store konsekvenser, idet vi kommer til at bo på den "forkerte" side og derfor fremadrettet vil høre til Blågård Skole. Problemet er, at forsøget på at få flere resourcestærke forældre til at "tage en for holdet" og indrulle deres børn på Blågård Skole har fejlet. Skolen ligger i bunden af det danske skolesystem, og har ligget der de sidste mange år. Området er præget af sociale problemer, og det smitter af på skolen og bevirker, at de ressourcestærke familier, der er tilknyttet skolen, vælger folkeskolen fra og privatskolerne til. Dette er selvfølgelig en uheldig tedens, der skal stoppes, og kommunen forsøger derfor ved hjælp af "stok" at presse de "stærke" familier fra området omkring Sankt Hans Torv ind på Blågård skole. Kommunens strategi er logisk (der mangler resourcestærke familier på skolen), men er desværre også uden effekt, idet de ressourcestærke familier jo netop udmærker sig ved at have det overskud, det kræver at sikre, at netop deres børn kommer i den "gode" skole. Der er altså ikke udsigt til at kommunens forsøg med tvang, vil give det forventede resultat, som privatskolerne derimod nok skal indkassere. Hvis man ønsker at højne niveauet, bør man derimod forsøge at gøre det attraktivt at tilvælge folkeskolen. Guldberg Skole, som vores søn forventer, at han skal starte på næste sommer sammen med sine venner, har haft stor succes med denne "gulerodsmodel". Ja, det er hårdt arbejde, og ja, det kræver, at man er villig til at bruge flere resourcer, men Guldberg Skole og skoleleder Uwe Herters succes er til gengæld til at få øje på, og det er lykkedes at tiltrække de resourcestærke forældre ved hjælp af "gulerod" og ikke "stok". Jeg håber, at I vil tænke langsigtet og lave en plan for Blågård Skole, der kan tiltrække børnene fra Sankt Hans kvarteret frivilligt. Alle andre metoder vil blot føre til en svækkelse af folkeskolen generelt og Nørrerbro som område.
Læs høringssvar fra Jacob Holmehave
Indsendt af:
Anne Sofie Aanæs
Dato: 23. juni 2012
Svarnummer:
25
By:
København
Postnr.:
2200
Ang. distriktsændringer Guldbergs Skole --> Blågårdskole. Min datter på 10 år går i 3. klasse på Blågårdskole - et valg som vi i sin tid traf aktivt (vi hørte til Guldbergs Skole),og et valg jeg gennem hele forløbet har været rigtig glad for. Min datter har kun mødt dygtige og engagerede lærere, der sætter ord på pædagogiske strategier, er gode til at se det enkelte barn, igangsætter gode og kreative (faglige) projekter i undervisningen og er gode til at skabe fællesskaber. Min datter har mange gode sociale relationer med børn på hele årgangen, og har et højt fagligt niveau (hvilket hun ikke er ene om). Jeg undrer mig over hvor de dårlige omtalelser hér i tråden af Blågårdskole kommer fra ("skolen er tydeligvis i en negativ udvikling", "vi går i sagens natur ind for mangfoldighed, men der må være grænser for hvad man skal ofre sine børn for" , "katastrofale konsekvenser" osv.) - jeg kan ganske enkelt ikke genkende dem (og må inddrømme at jeg bliver lidt harm). Jeg har tværtimod oplevet at udviklingen er positiv, at mangfoldigheden reelt er en styrke og kilde til mange sjove og udviklende oplevelser for mit barn - alt i alt konsekvenser som må være det katastrofales antitese ;-). Herfra kan jeg kun berolige kommende forældre -som mor til en datter der kun har positive erfaringer med skole, lærere og klassekammerater (i alle farver). Venlige hilsner Anne Sofie Aanæs
Læs høringssvar fra Anne Sofie Aanæs
Indsendt af:
Katrine W-J Nørfelt Marstrand
Dato: 22. juni 2012
Svarnummer:
24
By:
KBH N
Postnr.:
2200
Kære forældre fra Guldberg Skoledistrikt Vi er en familie med tre børn, som har boet på Nørrebro i 10 år. Vi er begge læger og er selv opvokset udenfor København. Vi har en pige i 3 kl. på Blågård Skole og en dreng i 0. kl. I sin tid, da vi skulle vælge skole, var det et naturligt valg for os at vælge folkeskolen, og også at vælge den lokale folkeskole, Blågård Skole. Vi havde dog hørt mange historier om skolen og havde dannet et uretmæssigt negativt indtryk. Efter besøg på skolen og en samtale med skolelederen valgte vi aktivt Blågård skole. Det var ikke et nemt valg, men det var et velovervejet valg. Og vi er meget glade for det valg. Blågård Skole er en god skole, en rigtig god skole. En skole med en meget engageret lærerstab, en tydelig og imødekommende skoleledelse, gode indendørs faciliteter, nytænkning indenfor læringsstrategier, konflikthåndtering og omsorgskultur og en elevgruppe med glade, dejlige børn, der er stolte af deres skole. Der er en god positiv skolekultur og et stort fokus på forældresamarbejde med mange meget aktive og engagerede forældre med generel stor opbakning til skolens arrangementer og mange egne initiativer. Vores børn går på Blågård Skole fordi - og ikke på trods. De går på Blågård Skole, fordi de lærer alt det de skal og mere til, fordi de har masser af gode kammerater fra hele Nørrebro og fordi de er glade, hver dag. De går der også, fordi de lærer om, og får en forståelse af det samfund, der omgiver dem, og de mennesker de færdes i blandt. Vores datter sagde forleden, "Jeg vil aldrig, aldrig skifte skole, det er den bedste skole i verden, det er jeg sikker på." Det er rigtigt, at Blågård Skole har haft en meget skæv elevsammensætning (og stadig har det i nogle af de høje klassetrin), både kulturelt og socialt, og det er sandt, at skolen for år tilbage har haft lave afgangsresultater. Skolen blev i 2008 sammenlagt med Hellig Kors skole - med en gennemgribende renovering og omstrukturering. De sidste fire år har skolen været i en meget positiv udvikling, hvilket kan ses på både elevsammensætning (særligt i indskolingen og op i mellemtrinnet), nationale test og forældretilslutning i skoledistriktet. Skolen er fra august 2012 profilskole med profilen Medier og Kommunikation, hvilket integreres i undervisningen i bred forstand med fokus på medier, formidlingsformer, sprog og kommunikation. Det sværeste ved at være forælder på Blågård Skole er de mange negative forestillinger, man konfronteres med om skolen, fra de som ikke kender skolen. Alle har tilsyneladende en mening om Blågård Skole, om de kommer fra Vestjylland, Hellerup eller den anden side af Nørrebrogade. Så hermed en invitation til at komme og møde os. Kom og besøg skolen, tal med børnene, lærerne, ledelsen og forældrene. Vi vil meget gerne tale med jer. Med venlig hilsen Katrine, tlf 29915889
Læs høringssvar fra Katrine W-J Nørfelt Marstrand
Indsendt af:
Kgs. Enghave Lokaludvalg
Dato: 22. juni 2012
Svarnummer:
23
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2450
Læs høringssvar fra Kgs. Enghave Lokaludvalg

Sider