Lergravsvej - Supplerende høring

Høringen sker, fordi et revideret projekt for Lergravsvej ønskes indarbejdes i lokalplanforslaget.

Høringsfrist:

24. marts 2014
Indsendt af:
Vladimir Chatokhine
Dato: 21. marts 2014
Svarnummer:
33
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2300
Til: Byens Udvikling, Center for Byplanlægning, Postboks 348, 1503 København V Att.: Dan Mogensen, Chefkonsulent E-mail: buensudvikling@tmf.kk.dk Lokalplanforslag ”Lergravsvej” option dateret 7. marts (Ref.: Sagsnr. 2014-00401145, Dokumentnr. 2014-0040145-1 / Bydel Amager Øst ) ikke tage hensyn til den interesse og bemærkningerne af borgere af de eksisterende boliger i Øresundshave Lergravsvej 54-58. Desværre kan vi se, at den første hørringsrunde ikke ændret sig meget, de beklagede gener er stadig de samme. Vi give hermed vores indsigelse mod lokalplanforslaget ”Lergravsvej”. 1. Miljøforhold – livskvalitet / “sollys til alle” 1.1. I den oprindelige lokalplan står der, at man vægter “sollys til alle”. Dette stemmer ikke overens med den byggeløsning der er fremlagt i den nye plan som kun tager højde for sollys og komfortzone kun til det nye byggeri og ikke de eksisterende bygninger. Det er uacceptabelt, at man i den grad ikke tager hensyn til de eksisterende beboere i ejerforeningen Øresunds Have, ved at placere så høje bygninger (23-20m) tæt op ad skellene til de to områder, som vil formørke og kaste lange skygger ind over boligerne. En ny tårn - 42 m høj bygning fuldstændigt nært sollys på Øresundshave i eftermiddag, hvor børnene leger. Skyggediagrammet viser tydeligt at allerede den 22. september fra klokken 09.00 går skyggen til midt på boligblokken Lergravsvej 54-58, og vil kaste massive skygger ind over de eksisterende boliger i Øresundshave og ikke kun i vintermånederne men hele 8 måneder om året - fra september til april. Er det i orden? Løsning prioriteter: 1.A. Tilbage til det oprindelige skitserede lokalplan nr. 346, tilbage til det oprindeligt planlagte parallel byggeri i samme højde som de første 5 etaper. 2.A. Større afstand fra de nye bygninger til de eksisterende eller færre etager (max. 5 / max højde 14m), så der sikres solrige dage og livskvalitet, som der er betalt for. 3.A. De bygninger (højde 23-20m) skal overføres væk til den linje tættere til metro linie. 1.2. Den Grønne kile. Den Grønne kile er ikke eksisterende i den nye lokalplan. Vi har et dejligt grønt område, som bliver brugt af børn og voksne til leg og afslapning. Der er en række flotte, sunde træer langs boligblokken Lergravsvej 54-58 (som fremgår af luftfoto fra området på s. 3 i den nye lokalplan), træerne er mere end 15 år gamle og fuglefamilier vender tilbage år efter år for at bygge reder i træerne. Med den nye lokalplan er denne del af naturen under angreb. Dette er direkte i modstrid med Københavns Kommunens miljøplan om at gøre byen grønnere ved at plante 100.000 nye træer. 2. Vejforhold, friarealer og stier (tegning nr. 3, s. 31) 2.1. Trafikforholdene er ikke udviklet godt. Der er i problemer med at give adgang til det byggeriet sker gennem Lergravsvej. Lergravsvej er ikke bygget til at der kan passere 2 biler forbi hinanden og slet ikke til den trafikstigning som ville forekomme. Desuden er det komplet uklart og ubegrundet, hvorfor den nye lokalplan vil bruge Øresundshaves (Lergravsvej 48-58) private gård med parkering som en direkte indkørselsvej til den nye byggeplads, som en offentlig vej til den nye bebyggelse... Øresundshave er et børnevenlig område, hvor mange små børn leger i gården. Hvad kan der ske, når strømmen af biler fylder igennem dette området? Sandsynligheden for et uheld med små børn vil være meget højt, og åmroder odelages oser af forurenende partikler. Hvorfor skal vi lukker vores øjne på disse risiko af planlægning, især når tunge lastbiler skulle levere beton materialer til de nye bygninger? Jeg synes, det er en uansvarlig og tankeløs placering af adgang til byggeplads. Har kommunen overhovedet forholdt sig til den øgede trafik, det nye byggeri vil føre med sig? Og hvordan med trafiksikkerheden for alle og især kvarterets mange børn? Løsning: Som løsning foreslår vi at holde indkørslen til det nye byggeri udelukkende fra hovedgaderne Strandlosvej og Øresungsvej. 2.2. Alfa-Romeo værksted / Byggelseplan: Hvor der nu er Alfa-Romeo værksted på Lergravsvej 60-62 vil man tillade en 14 m høj bygning. Den vil tage udsigten fra boligerne Lergravsvej 46-58, som ellers er bygget med altaner og store vinduer vendt mod Øresund. Løsning: nye bygning ikke bør være højere, at Alfa-Romeo bygning nu, og hvis og når Alfa-Romeo kommer til at flytte fra Legravsvej kunne en del af denne jord være bedre at bruge til at gøre en adgang til den nye byggeplads. Det er helt uacceptabelt, at Skanska's byggeprojekt og Forslag til lokalplan Lergravsvej i så væsentlig grad ændres i forhold til det oprindelige skitserede lokalplan nr. 346, og som vi har købt vores lejlighed på basis af. Man kan forudse mindre salgspriser for lejlighederne i Øresund Have og dermed mindre ejendomsvurderinger, såfremt Københavns Kommune godkender den nye lokalplan med tilhørende byggeprojekt. Hvem skal vere ansvarli for de konskevense og vil pådrage sig et erstatningsansvar? Vi vil gerne fremhæve de punkter som vi vil protestere kraftigt imod: 1. Byggeprocenten er hævet fra 90 til 140. 2. Højden 23 – 20 m på de bygninger der ligger mod Lergravsvej 48-58. 3. De lange skygger det nye byggeri kaster ind over ejerforeningen Øresundshave. 4. Adgang til begyggelsen gennem Øresundshaves (Lergravsvej 48-58) private gård Øresundshaves (Lergravsvej 48-58) er en integreret del af lokalplanområdet ”Lergravsvej”, og der er ikke fair at forværre vores livet betingelser med henblik på at bygge et nyt skyskraberne distrikt ”Lergravsvej” (Lokalplanforslag option dateret 7. marts). Tag hensyn til eksisterende naboer, som var først på stranden og har købt under aftalte forudsætninger. Tilbage til det oprindelige skitserede lokalplan nr. 346, tilbage til det oprindeligt planlagte parallel byggeri i samme højde som de første 5 etaper! Med venlig hilsen, Vladimir og Galina Chatokhine Lergravsvej 56, København 2300
Læs høringssvar fra Vladimir Chatokhine
Indsendt af:
Betina Kjerulf
Dato: 21. marts 2014
Svarnummer:
32
By:
København S
Postnr.:
2300
Må på det kraftigste tage afstand og fraråde, at der bygges et parkeringshus lige op af en af Amagers største integrerede institutioner F/S Rosa, hvor de mange små og personale dagligt vil blive udsat for betydelig højere luftforurening og støj. Derudover vil trafiksikkerheden, som i forvejen er slem, forværres. Det strider mod Københavns Kommunes visioner om, at alle Københavns børn skal få en sund opvækst og de bedste betingelser for frisk luft, udeliv og trafiksikkerhed.
Læs høringssvar fra Betina Kjerulf
Indsendt af:
Dr T Reinheimer
Dato: 21. marts 2014
Svarnummer:
31
By:
Kbh
Postnr.:
2300
Okay, jeg indrømmer det nye forslag er bedre end det gamle, men det er ikke godt nok: • De nye bygninger er stadigvæk højere end vores bygninger. Tæt på os (100 m) skal der ikke være bygninger, som er højere end vores egne bygninger/15 meter. • Oprindelig da vi købte, blevet vi lovet, at der kun kommer bygninger i samme højde og retning som vores bygninger. Derfor fjern bygningerne fra planen som stå på tværs. • Ekstra skygge særlig om aftenen på altanen er en signifikant nedsættelse af værdien af vores lejligheder. Hvis det ikke kan lade sig gøre, skal I kompensere os! • Kan I garantere, at jeres skygge diagrammer er korrekte eller er de bare en grov skitse? Hvad med de andre dage om forår eller efterår, når solen står lavere end skitse fra den 21. juni? • Kan I levere bedre skygge diagrammer i en højre forstørrelse, hvor man nøjagtig kan se sin altan og værre sikker på, hvor meget man er påvirket? • I øvrigt får vi også mere skygge fra højhuset på Øresundsvej/Krimsvej, som var hverken planlagt eller fremlagt for os. Nu skal der ikke komme endnu mere skygge. MVH Dr T Reinheimer Øresund Parkvej 20, 2th
Læs høringssvar fra Dr T Reinheimer
Indsendt af:
frank unger
Dato: 21. marts 2014
Svarnummer:
30
By:
københavn S
Postnr.:
2300
Sagsnummer: 2014-0044754 Som forældre til børn i vuggestuen FS Rosa vil vi kraftigst gøre indsigelse imod opførelsen af et P-hus på grunden lige klods op ad vuggestuen. Det er ganske enkelt uansvarligt og helt uden hensyntagen til de små børns dagligdag, at et sådant projekt overhovedet overvejes! Konsekvenserne er mangfoldige: luftforurening, støj, reduceret lys, trafiksikkerhed, det er uacceptabelt og virkeligt rystende, hvis det ikke er soleklart for alle. Tænk på vores børn og find en anden løsning!
Læs høringssvar fra frank unger
Indsendt af:
Jonas og Fie Funch
Dato: 21. marts 2014
Svarnummer:
29
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi henstiller på det kraftigste til at disse beboerindsigelser bliver taget alvorligt. Vi er af den opfattelse, at forskellen mellem den nuværende bebyggelse og den planlagte, bliver for stor hvad angår højde, byggeprocent og bygningernes placering. Vi henstiller endnu engang til, at den oprindelige lokalplan følges.
Læs høringssvar fra Jonas og Fie Funch
Indsendt af:
Leif Rørbæk
Dato: 20. marts 2014
Svarnummer:
28
By:
København S
Postnr.:
2300
Københavns Kommunes reviderede forslag til lokalplan for Lergravsvej er en klar forbedring, som Kommunen skal have anerkendelse for, idet forslaget nu tage en vist hensn til beboerne øst for områet. Men der er stadig plads til forbedringer: Vi forstod på kommunens repræsentant på høringsmødet den 19. marts 2014 i Sundby Fritidshjem, at man ville bibeholde de to nu reducerede fløje tæt på kommende cykelsti og tæt på vores bebyggelse. Højden er stadig hhv. 17 og 20 meter. Specielt den sydlige ligger tæt på vores bebyggelse og grønne område med legende børn. 1) Konkret forslag: REDUCER DE TO FLØJE MED 2 ETAGER = en lille ændring med stor effekt!! 2) Parkeringshuset - hvad er kommunens plan med hensyn til etableringen og driften? 3) BEBYGGELESPROCENTEN i området. Vi har naturligvis forståelse for kommunens planer om modtagelse af nye beboere. MEN når man tager HELE nybyggeriet incl. Krimsvej lokalplanen i betragtning vil det give trængsels- problemer med METROEN. Allerede nu har gangbesværede og ældre problemer i myldretiden med at komme på Metroen. Hvordan bliver det så ikke, når alle lejligheder er beboet? Har Kommunen hørt Metroselskabet? Har Kommunen foretaget beregninger for forventet brug af Metroen? Kan vi ikke - som en vis statsminister sagde det - gøre det lidt bedre?
Læs høringssvar fra Leif Rørbæk
Indsendt af:
Peter Holm
Dato: 20. marts 2014
Svarnummer:
27
Virksomhed / Organisation :
ØresundsGruppen
By:
København S
Postnr.:
2300
Ændringerne til forslaget er ikke tilstrækkelige, trods TMU's ønske om væsentlige ændringer jvf. referatet. Berlin-Muren ------------ Berlin-muren er blevet reduceret cirka 50% men ikke nok til at fjerne seriøse skader på eksisterende naboer. Skyggediagrammer mangler beregning af skyggeareal-reduktion. Vores ønske i de utallige tidligere høringssvar, samt på fortræde på rådhusetn for TMU var - at Berlin-muren blev fjernet!! Dette kan enten foregå i større civile retssager eller ved yderligere tilretninger. Det nye forslag giver kun grøn kilde mellem blok 3-4 i Øresund StrandPark og ikke mellem blok 2-3 og 4-5. Fjern derfor opgangene mod øst, eller fjern endnu en opgang for hver kilde og reducer højden til samme højde som Øresund StrandPark. Kun derved reduceres skadesomkostninger for bygherren. Dette er forvaltningens ansvar som mellemled! Og det drejer sig ikke om mange lejligheder, der skal væk eller omplaceres eksempelvis midt på grunden istedet. P-Hus ----- Huset er tiltænkt til eksisterende beboere, men behovet er fortsat ukendt. Tillad, at grunden istedet kan bruges til beboelse, når behovet snart bliver undersøgt. Og tillad, at der kan laves underjordisk p-pladser, hvis dette skulle blive et muligt projekt. Generelt -------- Tag hensyn til eksisterende naboer, som var først på stranden og har købt under aftalte forudsætninger. Og dernæst til kommende tilflyttere. Dette er retspraksis indenfor nabo-retten. Vi har gentagne gange kommunikeret dette til politikere og til forvaltningen, også ved besøg af Bertha Lysgaard og projektleder. Peter Holm Medlem af Øresundsgruppen Beboer Øresund Strandpark, blok 2
Læs høringssvar fra Peter Holm
Indsendt af:
Helen Skjoldbirk
Dato: 20. marts 2014
Svarnummer:
26
By:
København
Postnr.:
2300
Som ejer af en lejlighed i Øresund Strandpark, forstår jeg simpelthen ikke, at man bliver ved med at overhøre protesterne fra alle de mennesker der ønsker at den gamle lokalplan skal stå ved magt. Grønne kiler, lys og luft og bygninger som vore, er det vi er blevet lovet. Vi har set tegninger, og et stort skilt ved vor bebyggelse har vist området, når det er færdigbygget. Hvad er i grunden meningen med, at blive ved med at overhøre så mange menneskers ønske om, at få det vi er blevet lovet. Jeg har til møderne og ved gennemlæsning af Høringssvar ikke set eller hørt, at nogen ønsker en ændring af de gamle planer. Bebyggelsesgraden der er steget voldsomt, er åbenbart fordi kommunen ønsker stor udnyttelse af Metroen. Det er forståeligt - men - der er så overvældende meget byggeri i gang i hele området ved Krimsvej og Amager Strandvej samt på Strandlodsvej - at det må være nok. Hvis man til dette lægger alle de besøgende der kommer til Amager Strandpark, Den Blå Planet og alle de mennesker der bruger Metroen til og fra Lufthavnen, så er smertegrænsen nok ved at være nået. Jeg beder de ansvarlige politikere om at tænke sig om og ikke bare gennemtrumfe noget som så mange er imod. Til møde i lokalråd Øst 19/3-14 fik de fremmødte forevist den nye plan. Jeg mener: Ingen bygninger bør være højere end dem i Øresund Parkvej og under ingen omstændigheder de bygninger, der ligger ud mod cykel/gangstien, hvor overgangen fra det ene byggeri til det andet bliver alt for voldsom. De to "vinger" ved cykel/gangsti på 17 og 20 skal ned til samme højde som Øresund Strandpark. (evt. fordeleles på de 2 bygninger ud mod Metro - der er på 17- her generer de mindst). Godt Højhuset blev fjernet fra dette område. Ang.: Indkørsel til P pladser på strækningen ved cykel/gangsti. Denne cykel/gangsti bliver jo netop etableret for at være et sikkert sted at gå og cykle. Den vil tiltrække mange børn. Dette at få en helt sikker cykel/gangsti var jo også en af de ting, der var positiv reklame for Skankas salg af Øresund Strandpark. Vi i Øresund Strandpark har købt dejlige lejligheder i et område, vi regnede med vi kendte. Vi har undersøgt hvordan der ville se ud når alt var færdigt. Vi troede på, at det vi var blevet lovet blev overholdt. Nu er det politikerne der må hjælpe os med at blive hørt. Vi ved hvordan det er at bo her, kom ud og se det "med egne øjne", så vil det måske være nemmere at forstå, hvorfor vi kæmper vores kamp og foretrækker den gamle løsning.
Læs høringssvar fra Helen Skjoldbirk
Indsendt af:
Thomas Frisendal
Dato: 19. marts 2014
Svarnummer:
25
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære KK/TMF Tak for de imødekommelser der er i den reviderede lokalplan. Jeg mener dog ikke det er helt nok, og derfor får I hermed tre principielle ændringsforslag til den reviderede lokalplan. Forudsætning - mange mennesker tæt på metroen En af de helt grundlæggende forudsætninger for denne lokalplan er tanken om, at i nærheden af metrostationer skal der være boliger til mange mennesker. Men der er allerede bygget meget nyt omkring Øresund metrostation og der er meget byggeri i gang - ikke mindst i Krimsvej området. Metroen har jo begrænset kapacitet og for os i lokalområdet er den allerede belastet over evne. Det kniber jo med at få folk ind og ud af togene i en del myldretidstimer. Mulighederne for kapacitetsudvidelse af metroen er nok begrænsede. Det betyder jo, at forudsætningen om at skaffe endnu flere beboere i metrostationens nærhed ikke holder. Der burde således være mulighed for yderligere reduktion af antal kvadratmeter indenfor denne lokalplan. En reduktion et eller andet sted mellem 25 og 35 % forekommer rimeligt. I øvrigt er en anden nærliggende offentlig ressource, Amager Strandpark, jo også godt fyldt op. Om sommeren er der et mylder som på Bellevue. Om vinteren har vi i Det Kolde Gys 3600 medlemmer som leverer et op mod 100000 Helgoland-besøg i sæsonen. Megen skygge - også i den påtænkte bebyggelse Kravet om mange bye beboere fører jo til, som i det fremlagte reviderede forslag, at der er megen højde på den påtænkte bebyggelse. Det giver skyggeproblemer internt i bebyggelsen, hvilket harmonerer ret dårligt med beliggenheden i øvrigt. Der vil være dårlige muligheder for børns leg om eftermiddagen - faktisk er det kun muligt på de sydvendte arealer op til metroen. Der skal derfor reduceres på antal etager (og dermed antal kvadratmeter) inde i den påtænkte bebyggelse - igen forekommer en 25 - 35 % fornuftigt. Hold lidt mere afstand til naboerne I relation til, at metroen var en kommende realitet da lokalplan 346 blev til virkelighed, forekommer det at være unødvendigt hårdt at prøve at etablere mange flere boliger end det, der var lagt op til i 346 - som vi i lokalområdet omkring Øresund metro købte vores lejligheder ud fra. Det reviderede forslag har - desværre stadig - meget store højdeforskelle og ganske tæt placering i forhold til naboerne i Øresund Strandpark og Øresundshave. Dette gælder ikke mindst i den nordlige ende (Øresund Strandpark etape 1 og 2 og begge foreninger i Øresundshave), hvor der er højdeforskelle på 6 meter indenfor en afstand af 12 meter fra naboen. Det vil virke voldsomt og give ikke blot skygge men også indkig. Løsningen er naturligvis at reducere højden og at øge afstanden til naboerne. Det virker som om, at der er valgt en afstand til nabobygninger på ca. 12 m. Jeg foreslår, at den øges til 18-20 meter (mod nord og øst) og at højden i de nye huse, der ligger direkte på til naboer reduceres til samme højde som nabohuset. Dette har naturligvis konsekvenser for antallet af kvadratmeter, men som fremført i punkt 1, så er der rigtig mange beboere i området i forvejen, nu og indenfor de næste 12 måneder. Til gengæld er mine forslag en god opskrift på glade naboer og glade borgere! Med venlig hilsen Thomas Frisendal Tidl. formand for Ejerforeningen Øresund Strandpark Etape 1 Medl. af bestyrelsen i Det Kolde Gys Nyvalgt suppleant i AØLU
Læs høringssvar fra Thomas Frisendal
Indsendt af:
Jeanne Kornum
Dato: 18. marts 2014
Svarnummer:
24
By:
Købehavn S
Postnr.:
2300
Kære politikere I har glemt at løse de største problemstillinger: 1: skygge effekter: som er blevet mindre, men stadig er alt for store! Vi kommer til at bo i et mørkt hul. Solen kommer kun til at skinne ind ad vores vinduer, mens vi er på arbejde. Når vi kommer hjem, stjæler Berlinmuren alt vores lys. 2: 'Berlinmurseffekt': Hvor er de grønne kiler? Væk er de! Det nye byggeri tager slet ikke højde for de oprindelige tanker for området. Og de tanker var ret gode. 3: Parkeringshus: etabler parkeringspladser under bygningerne i stedet! VI VIL IKKE HA' ET PARKERINGSHUS, forstå det dog! Venlig hilsen Jeanne Kornum, Øresund Parkvej, 2300 Kbh S. PS Jeg har mistet tilliden, forslaget er bare hovedrystende dårligt. Skam jer.
Læs høringssvar fra Jeanne Kornum
Indsendt af:
Annette Stark
Dato: 18. marts 2014
Svarnummer:
23
By:
København S
Postnr.:
2300
Det nye oplæg er stadig langt fra det oprindelig projekt. Bygherre skal holdes op på den oprindelig plan for området, da den plan passer med byggeriet i det omkring liggende område. De høje bygninger vil slet ikke passe ind. Vi der har købt bolig i Øresund Strandpark vil føle os snydt da vi så har købt på et forkert grundlag. Så derfor et stort Nej, kommunen skal ikke lade sig trække rundt i næsen af Bygherre.
Læs høringssvar fra Annette Stark
Indsendt af:
Charita V Poulsen
Dato: 18. marts 2014
Svarnummer:
22
By:
København S
Postnr.:
2300
Først tak til alle, der engagere sig i denne sag beboere som politikere. Det giver en god følelse at være del af et fællesskab og det giver gode følelser at føle sig hørt. Når det er sagt, har første hørringsrunde ikke ændret meget, de beklagede gener er stadig de samme. Det virker som om Skanska´s interesser og andre økonomiske interesser står højere end de nuværende beboere og det giver en masse dårlige følelser både omkring processen, men også omkring de gener vi skal leve med efterfølgende. Jeg har fuld forståelse for alle dem, der bliver berørt af skygger, da det er sol og lys, der skaber energi. Flyt nu de bygninger, så de ikke skygger for eksisterende boliger. Personligt er jeg ked af 2 forhold. Det ene er planen om at bygge på grunden Lergravsvej 62. En bygning her vil betyde at vi mister vores udsigt til Øresund, som er hele herlighedsværdien ved vores bolig (ellers kunne vi bo, hvor som helst). Det vil også betyde, at vi får vinduer tæt på os fra 3 sider og altså ikke er skærmet nogen steder i vores lejlighed. Det andet forhold er at Lergravsvej og vores parkeringsplads, der skal bruges som adgangsvej til det nye byggeri. Den påtænkte vej, mod nord på grunden med det nye byggeri er markeret spærret, etableres spærringen ikke behøves ingen adgang via Lergravsvej. Jeg forstår ikke, hvorfor vi skal belastes med trafik og støj, når der er ganske gode muligheder for at holde det inde på "egen banehalvdel". Lergravsvej skal åbnes for færdsel i begge retninger, det betyder, at vores parkeringspladser forsvinder, sammen med halvdelen af parkeringspladserne på parkeringspladsen mellem autoværkstedet og os. Vi har ikke meget plads omkring os, har f.eks. ikke plads til skure til børnecykler og barnevogne, derfor står de i opgangene, hvilket er ulovligt, men hvad skal vi gøre? Hvis I lader os beholde vores parkeringsplads, kan vi bygge skure for enden og løse det problem. Vi kan også plante (store) træer og blive skærmet lidt fra de høje mure, vi nu får udsigt til. Det vil give nogle gode følelser, hvis vi får lidt medhold, i stedet for mange dårlige følelser, fordi der kun bliver taget fra os.
Læs høringssvar fra Charita V Poulsen
Indsendt af:
Jes Paludan
Dato: 18. marts 2014
Svarnummer:
21
By:
København S
Postnr.:
2300
Der en ensidig oplevelse at læse høringssvar - lige så ensidigt under den supperende høring som under den første runde i høringen om lokalplanforslag "Lergravsvej". Hvad kan være årsag hertil? Et gennemgående synspunkt i svarene i første runde, var at forslaget strider mod den grundlæggende ide i den gældende lokalplan, ideen om de grønne kiler. Mange svar anfører, at man i tillid til denne plans gyldighed for Øresund Strandpark har anskaffet bolig i dette område. - Det første forslag til ny lokalplan brød med denne ide og ville indføre både større bebyggelseshøjde, skyggeskabende byggelinier og forhøjet bebyggelsesprocent til 140. Når de hidtidige svar i den supplerende høring fortsat er negative, er årsagen den enkle, at også ændrings-forslaget er ødelæggende for de grønne kiler m.h.t. højde, bebyggelsesprocent og byggelinier. Man snakker - bevidst og defensivt- udenom og åbner en diskussion om læ- og vindforhold i stedet for om det væsentlige problem: lys og udsigt fremfor skygge: -"øget fokus på de grønne kiler, der flere steder løber gennem åbninger og porthuller i bebyggelsen" De grønne kiler skal altså reduceres til åbninger og porthuller! - Tydeligere kan det ikke siges! Man har ikke respekteret den gældende lokalplans grundide om grønne kiler blot ved at genbruge betegnelsen "de grønne kiler"Den fremlagte plan dokumenterer, at man stadig vil mure de grønne kiler inde mellem huse til alle sider - også i ændringsforslaget. JES PALUDAN
Læs høringssvar fra Jes Paludan
Indsendt af:
Max Damborg
Dato: 15. marts 2014
Svarnummer:
20
Vedhæftede filer: 8
By:
København S
Postnr.:
2300
Med henvisning til tidligere indsigelse jf. høringssvar nr. 5543 (http://blivhoert.kk.dk./svar/5543) fra første høring, ønsker undertegnede fortsat at gøre indsigelse vedr. placeringen af byggeri, som planlægges opført på grundarealet Lergravsvej 62, hvor der i dag er automobilværksted (Alfa + Sebtor Auto). Årsagen til indsigelsen, som også er drøftet med Center for Bydesign (ved besigtigelse på ejendommen den 23. august 2013), begrundes i at bebyggelsen vil afskære os for vores nuværende havudsigt over Øresund. Dette vil medføre betydelig værdiforringelse af vores lejlighed og reducere den personlige glæde i dagligdagen. Se vedhæftede billeder og skitser med markeringer, hvoraf det fremgår at en lang række lejligheder beliggende på Lergravsvej 54-56-58 med stuer og altaner beliggende mod syd og øst vil få afskærmet deres udsigt udover vandet og lystbådehavnen ved Sundby Sejlklub mod øst. Billederne er taget fra vores dagligstue mod øst.
Læs høringssvar fra Max Damborg
Indsendt af:
Jørgen Andreasen
Dato: 15. marts 2014
Svarnummer:
19
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Revideret lokalplan en forbedring - med mulighed for yderligere forbedring. 1. TÆTHED: 140 er principielt i orden - hvis det gøres civiliseret i forhold til naboerne. 2. HØJDE: Arkitektens skyklapper vedr. de omgivende bebyggelser er åbnet lidt. Især er etagehøjden mod øst mildnet. Men stadig bygger planen etagehøjden op til 6 og 7 etager mod vest ved den ældre bebyggelses 5 etager. Som minimum: FJERN DEN ØVERSTE 7. ETAGE (23 m) FRA DEN NORDLIGSTE BLOK. (Den kan evt. flyttes til umiddelbart øst for skyskraberen, hvor der kun er 17 m) 3. VIND.: Ja, de nord-sydgående blokke giver bedre læ for bebyggelsen øst for 'Amagerruten, end den oprindelige fortsættelse af stokbebyggelsen. Hold dog fast på hat og briller ved højhuset. En BEPLANTNINGSPLAN med lægivende træer mangler - ærgerligt. 4. PARKERING. For let og sølle, at p-pladserne blot er læsset af i kanten af bebyggelsen imod og til gene for naboerne mod øst og nord. Det hedder dog på planen 'principiel parkering', så der investeres forhåbentligt i en forbedring. 5. METROGRAVEN Gentager min tidligere advarsel: Allerede nu er beboere i Sundby Parkvej meget generede af skærende støj fra metroen, når den går ind i kurven nord for Øresundsvej. Men de fremtidige beboere kan jo først klage, når det er for sent. DÆK GRAVEN TIL OG UDNYT AREALET.
Læs høringssvar fra Jørgen Andreasen
Indsendt af:
Bodil og Jan B. Pedersen
Dato: 15. marts 2014
Svarnummer:
18
Virksomhed / Organisation :
Ejer af bolig på Sundby Parkvej (etape 4)
By:
Slagelse
Postnr.:
4200
PARKERING (Tegning nr. 4 , side 8): Endnu engang er der tilsyneladende ikke er nogen hos Teknik - og Miljøforvaltningen, Skanska og Henning Larsens Tegnestue der gør en indsats for at komme med nogle langt bedre planer for parkering i området. Der er meget store problemer allerede med parkering - hvorfor ikke komme ud og se på hverdagsparkeringerne - lav en god klarlægning af udfordringer og se på nye muligheder. Parkerings kaos vil skabe problemer for mange, så hvorfor gøre dem større med en ny ændring til lokalplan, hvor man samtidig vil øge byggeprocenten og lægge erhverv ind? Hertil får Politi, ambulancer og brandbiler dårlige tilkørselsforhold! Forslaget til lokalplanen viser meget få overfladeparkeringspladser (Tegning Nr. 4) hvilket vil få folk til at parkere ved eksisterende etaper (bedre tilkørselsforhold fra Amager Strandvej) og gå ind til nye byggerier på Lergravsvej. Derfor er et centralt parkeringshus ikke er en god løsning men vil snarere skabe kaos. Når der har kunnet laves underjordisk parkering ved Krimvejs bebyggelsen kan det helt sikkert også lade sig gøre på Lergravsvej.
Læs høringssvar fra Bodil og Jan B. Pedersen
Indsendt af:
Carina Hattens
Dato: 14. marts 2014
Svarnummer:
17
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere, Tak for den indsats I har gjort ind til videre. I har forsøgt at være lydhøre over for nogle af vore ønsker, men jeg synes dog godt, at I kunne gøre det en tand bedre. Vi har fået reduceret "Berlin-muren" en smule lige som vi har fået taget lidt af højderne, men der er stadig nogle etaper i Øresund Strandpark (1 og 2) ligesom beboerne i Øresunds Have, som kommer til at lide kraftigt selv under det modificerede udkast til bebyggelsesplanen. Det må være muligt at tage hensyn til ALLE. Med en portion god vilje KAN dette godt lade sig gøre. Dernæst er jeg særdeles utilfreds med, at man trods de mange protester i første høringsrunde stadig vælger at bibeholde et P-hus ... og så endda et overjordisk, som er utrolig skæmmende for området, ligesom det vil tage udsigt fra beboerne og i særdeles høj grad skygge for og genere den integrerede institution F/S Rosa, som p-huset vil komme til at blive placeret klods op ad. Det er meget lidt gennemtænkt! Flere biler, der skal køre ind/ud af p-huset, øget støj, bilos, forringet trafiksikkerhed går efter min mening ikke i spænd med små børn, der skal til og fra institutionen og opholde sig der. Det hus SKAL VÆK!!! Ydermere har man fra kommunens side ikke gjort sig den ulejlighed at informere ejerne af p-huset om nødvendigheden heraf . Vi er rigtig mange i Øresund Strandpark, som IKKE ønsker det hus. Det er simpelthen ikke nødvendigt, og vi er ikke interesserede i at skulle drive det. Der er i forvejen en del p-pladser i det nye byggeri rundt omkring, som står tomme og som ikke kan lejes ud. Jeg håber og beder for, at I tænker jer om en ekstra gang, før I sætter spaden i jorden. Med venlig hilsen Carina Hattens
Læs høringssvar fra Carina Hattens
Indsendt af:
Trine Steffensen
Dato: 13. marts 2014
Svarnummer:
16
By:
København S
Postnr.:
2300
Den reviderede lokalplan er fortsat meget kritisabel. Det er fuldt forståeligt at man ønsker at udnytte grunden på bedst mulige vis og få så mange boliger som muligt, men det er fortsat ikke retfærdigt at dette bliver gjort på en sådan måde at eksisterende beboere bliver dårligere stillet og får et direkte økonomisk tab såvel som livskvalitetstab. Det er mig uforståeligt at det er så svært at komme frem til et revideret forslag, som løser de største problemstillinger: 1: skygge effekter (som er blevet mindre, men stadig er alt for store! Hvis man køber lejlighed i indre København er skygge en del af pakken, men når man vælger at flytte fra indre by for at ungå dette, er det under alt kritik at dette løfte kan brydes så let!) 2: 'Berlinmurseffekt' og bebyggelse for tæt på eksisterende etaper 3: parkeringshus (som så mange andre nævner: etabler parkeringspladser under bygningerne i stedet) Jeg håber og tror på at vores demokrati i Danmark endnu ikke er forsvundet eller korrupt og beder til at man laver en seriøs revidering af denne lokalplan i stedet for de små justeringer, som indtil videre er blevet fremstillet. Der står masser af representanter klar til at hjælpe denne process på vej og til at sørge for at det bliver en hurtigere process som tilgodeser alle. Brug de resourcer som folk stiller gratis til rådighed! Mvh Trine Steffensen
Læs høringssvar fra Trine Steffensen
Indsendt af:
Allan Bønsøe
Dato: 13. marts 2014
Svarnummer:
15
Vedhæftede filer: 1
By:
København S.
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra Allan Bønsøe
Indsendt af:
Ole Høgh
Dato: 12. marts 2014
Svarnummer:
14
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere I beder os om at indgive høringssvar vedr dette projekt på en side der hedder "Bliv hørt". Når der så er rekord mange personer der gerne vil HØRES og bruger deres tid på at indsende kommentarer og forslag til forbedringer - så HØR dog på dem!!! Ellers må I kalde jeres side noget andet. Må sige, at jeg er fristet til bare at indsende hele mit indlæg igen fra første høring, for det er ikke mange ændringer jeg kan se I har lavet og dermed mange af mine og mine naboers kommentarer i har HØRT. Men hermed mine kommentarer (igen) Klagepunkter: Hvad skete der med den forrige lokalplan for området, hvis udformning var i samme stil, højde og med samme luftige udtryk som det området er præget af i dag? Den oprindelige lokalplan 346 bestod af 4 nye blokke, som lå i placeret i forhold til den bebyggelse som eksisterer i dag i Øresund Strandpark og på Lergravsvej. Hele idéen i den forrige plan (som vi mener er rigtig god, og en af grundene til at vi valgte at bo i dette område) var hensyn til udsigt og lys. Alle fik udsigt via de takkede/forskudte byggerier og alle fik lys og luft. For beboere på Lergravsvej 48-58 betyder denne nye lokalplan at mange personer i over 20 lejligheder i Øresunds Have der i dag nyder godt af udsigten til vandet må se den spærret- vi troede at udsigt til vand, for så mange som muligt, var en af grundtankerne i designet af hele området. Alle lejlighederne vil med den nye lokalplan miste udsigten pga. 1 tværgående bygning. Hvorfor har man valgt at godkende denne løsning? I skal stadig være velkomne til at komme på besøg og opleve hvilken glæde udsigten i dag giver. Der er kaffe på kanden :-) Sidst men ikke mindst så kan jeg se man fortsat overvejer at lave Lergravsvej til en gennemgående vej. Der er i dag rigeligt med trafik på den smalle Lergravsvej, og mange børn færdes i dag trygt i Øresunds Have fordi vejen er blind. Naturligvis vil det ikke kunne være anderledes hvis der ikke var andre muligheder for tilkørsel - men nu hvor Strandlodsvej alligevel skal bruges som tilkørsel til området - kan man så ikke designe denne vej til at klare kapaciteten. Måske hvis bebyggelsesprocenten ikke var så høj, så var det også nemmere at designe infrastrukturen? Håber I HØRER på mig og de andre bekymrede borgere denne gang. Det er trods alt det I er valgt til. Mvh. Louise Bender og Ole Høgh Lergravsvej 54, 3tv
Læs høringssvar fra Ole Høgh
Indsendt af:
Helle Hauglund
Dato: 11. marts 2014
Svarnummer:
13
Virksomhed / Organisation :
Helle Hauglund
By:
København S
Postnr.:
2300
Undskyld mig, kære politikere i lokaludvalget Amager og borgerrepræsentationen i København, men helt ærligt: SUK! I roder og rager med byggeklodser sammen med Skanska, og tager kun meget, meget lidt i betragtning, hvad der blev sagt i sidste høringsrunde omkring byplanlægning i området omkring Lergravsvej. Er vores stemmer så svage? Eller er de uvæsentlige? Eller rager det som vi siger jer (som vi i øvrigt har valgt til at varetage vores interesser) bare en høstblomst??? Hurra for "København - her bor vi"!!!! Få nu det p-hus ned under jorden, ligesom i Hollænderdybet, så de integrerede institutioner F/S Rosa og Sundpark ikke skal lide under manglende sollys og udstødningsgasser. Vend nu bygningerne så de ligger parallelt med de andre i området og gør det hele homogent, i stedet for at smadre det hele med tværgående bygninger, fordi der ser godt ud på papiret.. Kontakt mig - jeg kommer gerne ind og tegner på et papir med forslag til byggegrunden. For det kan ikke passe at vi, som bor her, skal overhøres og trampes ned!
Læs høringssvar fra Helle Hauglund
Indsendt af:
Niels Grumløse
Dato: 11. marts 2014
Svarnummer:
12
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Københavns Museum
By:
Kbh V
Postnr.:
1658
Læs høringssvar fra Niels Grumløse
Indsendt af:
Nina Kirkegaard Schou
Dato: 11. marts 2014
Svarnummer:
11
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg forstår ikke, hvorledes Københavns Kommune kan støtte Skanska i, at de skal have lov til at profitere endnu engang på at sælge lys og luft til kommende beboere. Dette på bekostning af de beboere som Skanska solgte til i sin tid, med netop samme fokus på lys og luft. Kan man sælge en vare 2 gange? Og dermed forringe varens værdi, for dem der købte først? Ja jeg er uforstående. Gad vide om kan få økonomisk kompensation, da konsekvensen af en vedtagelse ”Revideret Forsalg til Lokalplan Lergravsvej”, vil medføre en væsentlig værdiforringelse af flere boliger i området. Dette gælder både livskvalitetsmæssigt og økonomisk set. Og jeg kan frygte, at der vil komme rigtig mange civile søgsmål, hvis ”Revideret Forslag til Lokalplan Lergravsvej” vedtages og det vil både blive opslidende for Skanska, kommunen og de berørte beboere. Jeg ved at Kommunen i henhold til Planloven, påberåber sig ret til at ændre i lokalplanen, da området er beliggende i nærheden at Metroen. Men det vidste kommenen allerede, da den oprindelig lokalplan blev vedtaget. Så den holder ikke i retten. For mit eget vedkommende bliver jeg ikke generet af skygger fra byggeriet, men det gør mange beboere her i området. Så de må være meget utilfredse med, at have købt under falske forudsætninger. Da jeg købte min nuværende bolig, var det for at komme væk fra en ellers billig lejelejlighed, men med direkte kig ind i naboejendommens lejligheder. Og ifølge den langsigtede plan vil en kommende ejer af grunden, hvor der i dag ligger et autoværksted kunne bygge op til en 17. meter høj ejendom - vores ejendom er 14. meter. Så nu er jeg lige vidt. Jeg kunne nærmest ligeså godt være blevet boende i min gamle billige lejlighed med direkte kig til naboer. Mit forslag Etabler P-huset under jorden, som man gør andre steder i København og byg boliger ovenpå. Inddrag repræsentanter for naboerne i planlægningsarbejdet Fasthold de grønne kiler, byg i samme stil som i Øresund Strandpark, som oprindeligt lovet og byg gerne mere en de oprindelige 90% Genovervej planen med hensyn til planen for bygningen som ligger, hvor autoværkstedet ligger i dag. Så den ikke genererer, naboer foran og bagved.
Læs høringssvar fra Nina Kirkegaard Schou
Indsendt af:
Heini Sørevik
Dato: 10. marts 2014
Svarnummer:
10
By:
kbh s
Postnr.:
2300
Hej Lergravsvej bør ikke være tilkørselsvej til området da Lergravsvej i forvejen er højt belastet til P- kælder og øvrigt erhverv samt det faktum er gangsvej til amager strandpark for gående og cykellister. Så som udgangspunkt burde Lergravsvej etableres som stillevej i størs muligt omfang
Læs høringssvar fra Heini Sørevik
Indsendt af:
Morten Thyme Rasmussen
Dato: 10. marts 2014
Svarnummer:
9
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære Politikere, Nu er det anden gang jer svarer på høringen og må forbavset se til at den nye Skanska forslag ikke har meget nyt og ikke ændrer ved de mange høringssvar der alleredere er kommet både en og to gange. Hvor er det trist at se der overvejes at give bl.a. Skanska tilladelse til at opføre en mastodont af et parkeringshus med indkørsel og udkørsel ved den integrerede institution FS ROSA. At det skal tage plads ved en børneinstitution, det er chokerende. Tænk på øgede foruerings og støjgrænser - det er der jo love omkring. Hvad betyder det konkret i udstødnings partiker og hvad siger loven om det? Enhedslistens Mortne Kabel siger bilerne baggerst og det er jo bestemt ikke det der følger det forslag. I vil så gerne beholde børnefamilierne i byen. Dette her byggeprojekt skræmmer os væk. Det handler om livskvalitet og især for vores små der ikke har deres egen stemme - endnu. I tager lys og luft væk fra beboelse og institutioner med den nye plan. Lad dog det lille grønne stykke ved FS ROSA være og lad det blive en lille park i stedet for, som kunne være til glæde for alle. Det støtter også op omkring grøn og blå plan og området har alle tiders mulighed for at kunne blive lavet til et aktivtetsområde til glæde for en voksende 'bydel' og dertil flere stemmer til kommunalvalget. Modsat læring fra bl.a. Ørestaden og senest rapporten om 'erfaringer fra Sluseholmem' skal der sikres plads til rummet mellem bygningerne i og omkring Sundby Park - der hvor livet og hverdagen foregår. Dertil kommer alle de trafikale og miljømæssige udfordringer en øget trafik vil give og som ikke spiller særligt godt sammen med Kommunens fokus på Grøn Mobilitet. Flere biler i byen er ikke en del af strategien når I læser jeres egne beslutninger igennem. Der er en Metro lige om hjørnet og Lufhhavnen tilbyder parkering lige om hjørnet i store P huse. Har I spurgt om deres belægningsprocent kan øges? Summasumarum kan vi udover egne ord også fuldt tilslutte os øvrige indlæg fra bl.a. Allan Ekstrøm af 4.8 og Carina Hattens af 9.8 Med venlig hilsen Nønne Thyme Falck og Morten Thyme Rasmussen Bremensgade 26A, 3 samt forældre til Merle der går i vuggestuen i FS Rosa (integreret institution).
Læs høringssvar fra Morten Thyme Rasmussen
Indsendt af:
Anna Birthe Olsen
Dato: 10. marts 2014
Svarnummer:
8
By:
København
Postnr.:
2300
For anden gang retter jeg henvendelse om byggeriet ved Lergravsvej. Kort og klart. Berlinmuren skal fjernes. Stil den på højkant, så vil det kun skygge for os i ca. 3 kvarter i stedet for hele dagen, og nu beder jeg de rette menneske om at høre efter vores ønske fra Øresund Strandpark. Det er så mange mennerskes tilværelse der bliver ødelagt, ved at der bliver bygget noget andet end vi blev lovet da vi købte vores lejligheder. Venlig hilsen. Anna Birthe Olsen
Læs høringssvar fra Anna Birthe Olsen
Indsendt af:
Christina Overby Rasmussen
Dato: 9. marts 2014
Svarnummer:
7
By:
Kbh. s
Postnr.:
2300
Det undre mig meget, at parkeringspladsen i Øresundshave bliver til en offentlig vej til den nye bebyggelse. På tegningerne skal både Lergravsvej og "vejen" igennem Øresundshaves parkeringsplads udvides. Hvordan kan det rent praktisk lade sig gøre, når Lergravsvej delvis er privat og p-pladserne på parkeringspladsen er tinglyst til lejlighederne? Er der tale om en ekspropriering? Derudover er det forkastelig, at man vil øge trafikken på Lergravsvej og føre en vej igennem Øresundshave parkeringsplads, der ligger ca. 1 meter fra haven, hvor børn løber og leger. Hvorfor er to tilkørsler (Øresundsvej og Strandlodsvej) til den nye bebyggelse ikke tilstrækkelig? Ligesom alt andet i dette projekt, tager man ikke hensyn nuværende beboer i området!
Læs høringssvar fra Christina Overby Rasmussen
Indsendt af:
Rosemarie Jakobsen
Dato: 9. marts 2014
Svarnummer:
6
By:
København s
Postnr.:
2300
Den supplerende lokalplan for Lergravsvej indeholder meget få ændringer, i forhold til bebyggelsestæthed og grønne områder. Området omkring Øresundsvej, Lergravsvej og Krimsvej er i forvejen yderst belastet af konstant byggeri med meget høje bygninger og meget få grønne områder. I den supplerende lokalplan er der intet ændret i forhold til det planlagte parkeringshus ved siden af børneinstitutionen F/S ROSA. Det virker ikke gennemtænkt at bygge så tæt på en børneinstitution og dermed forværre trafiksituationen og forureningsgraden. Hvorfor ikke gøre det bedre når der er mulighed for det? Grav dog parkeringshuset ned og lad det lille grønne stykke være til glæde for borgerne og børn fra de omkringliggende institutioner.
Læs høringssvar fra Rosemarie Jakobsen
Indsendt af:
Niels Erik Nielsen
Dato: 9. marts 2014
Svarnummer:
5
By:
København S
Postnr.:
2300
Forslaget om ændring af lokalplanforslag ”Lergravsvej” indeholder få ændringer og beholder alle de elementer jeg tidligere har skrevet indsigelse imod og fortsat er imod: mureffekten mod de øvrige længer, for høj byggeri som skygger for de nærliggende etaper, og et højhus. Jeg håber at Borgerrepræsentationen vil lytte til lokalbefolkningens ønsker og nedstemmer herværende forslag, så Skanska ikke får lov til at løbe fra sine løfter om lys og luft og forpligter sig til at gå tilbage til det oprindeligt planlagte parallel byggeri i samme højde som de første 5 etaper.
Læs høringssvar fra Niels Erik Nielsen
Indsendt af:
Mariana Nielsen
Dato: 9. marts 2014
Svarnummer:
4
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg har haft lejlighed til at nærstudere forslaget om ændring af lokalplanforslag ”Lergravsvej” og kan desværre konstatere der kun er små og ret ubetydelige ændringer i forhold til det tidligere fremsendte forslag: det tværliggende byggeri er fastholdt og vil fortsat virke som en mur mod den øvrige bebyggelse og lukke området af; det højere etageantal (flere helt op til 7 etager) kan ikke undgå at fremstå som store klodser og skygge for de etaper der allerede er bygget og beboet – og beboerne vil blive snydt for den lys og luft Skanska solgte lejlighederne på. Og højhuset på 42 meter kan heller ikke undgå dels at beskæmme området og dels bibringe uheldige vindforhold i området, som det er tilfældet omkring højhuset på 21 etager ved siden af Metrostationen. Der er blevet mere stormfuldt de senere år, og især omkring højhusene kan det mærkes på ubehagelig vis. Jeg er således imod forhøjelsen af byggeprocenten fra 90 til 140. Der er i forvejen trængsel på vejene heromkring og i offentlig transport (metro) og det vil indebære meget højere byggeri. Jeg er imod de foreslåede bygningshøjder og -placeringer, da de vil skygge for vores bebyggelse og frembringe en mur-effekt. Endelig er jeg imod opførelsen af P-huset ved siden af daginstitutionen F/S Rosa. Det er sjældent man ikke kan få en parkeringsplads her i området, og det ville således udgøre en overflødig offentlig udgift at bygge P-huset. For slet ikke at tale om, at det ikke styrker den kollektive trafik, som angiveligt skulle have høj prioritet for BR. På Borgerrepræsentationens hjemmeside skriver man bl.a.: "København er et demokrati. Det er de mennesker, der bor her, som former byen. Vil du deltage, kan du være med". Jeg håber at borgerrepræsentationen vil gøre alvor af de ord og tage hensyn til lokalbefolkningen ved at stemme mod forslaget og insistere på at gå tilbage til parallelt byggeri i samme højde som de første 5 etaper, som oprindeligt planlagt.
Læs høringssvar fra Mariana Nielsen

Sider