Lergravsvej - Supplerende høring

Høringen sker, fordi et revideret projekt for Lergravsvej ønskes indarbejdes i lokalplanforslaget.

Høringsfrist:

24. marts 2014
Indsendt af:
René Berthelsen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
93
Vedhæftede filer: 1
By:
København
Postnr.:
2300
Det nye lokalplansforslag viser desværre stadig en 14 meter høj bebyggelse på ”værkstedsgrunden” på Lergravsvej 60-62. Jeg begriber ikke at man som et seriøst arkitektfirma kan foreslå byggeri så tæt på det eksisterende, det virker i hvert fald mere som en ”tegnebrætsløsning” uden at have taget området i betragtning ved selvsyn. Jeg vedhæfter et billede som viser afstanden mellem de to bygninger – Og nej, der er desværre ikke brugt zoom-linse, det er den reelle afstand…. Og her foreslås en bebyggelse på 14 meter i højden??? Det er altid rart med gode naboer, men på kun ”arms-længde afstand” virker det anstrengende! Vi i grundejerforeningen Øresunds Have bliver med det reviderede lokalplansforslag allerede ”begunstiget” med en ny ”Berlin-mur version 2.0” på 23 meter mod syd – Hvis der også spærres af for udsyn og luft mod øst skal der nærmest tænkes kreativt for at ramme os hårdere… Jer har erfaret at Skanska ikke ejer ”værkstedsgrunden”, og den derfor ikke kan påregnes at blive bebygget i samme tempo som Skanskas ejede areal. Det undrer mig derfor, hvorfor det er så magtpåliggende at inddrage denne privatejede grund i lokalplanen, med mindre det skal ses som et – højst usmageligt – incitament til at få grundejeren til at sælge. De rygter jeg hører er, at grunden ikke bliver udlagt til ændret benyttelse de næste 12-15 år. Derfor forstår jeg ikke, hvorfor det er så vigtigt at få grunden inddraget i lokalplanen. Med tanke på de ændringer Lokalplan 346, som vi behandler her, har gennemgået på 10 år virker det som en kæmpe selvmodsigelse at lægge planer for en privatejet grund til udnyttelse om 10-15 år, og som vil give +100 beboere unødige søvnløse nætter. Vent dog med at beslutte noget for arealet før det er relevant, og lad os se hvad er nødvendigt til den tid. Hvem ved - Om 10 år er der måske mere behov for en legeplads, et grønt område, eller hvem ved… At låse området fast ved at inddrage det i en lokalplan nu, virker i høj grad uigennemtænkt og indskrænket. Kære beslutningstagere – Det er jeres beslutning, kun jeres og ingen andres der afgør dette!! Kig på billedet!! – Ville I bryde jer om at have naboer i 14 meters højde på den afstand?? Hvis ikke, så vis anstændighed og medfølelse, og sig Nej! Hvis du ikke selv ønsker naboer i øjenhøjde på fuld tid, hvordan kan man så byde andre det???? Mine forslag er derfor: Fjern værkstedsgrunden fra lokalplanen, og lad tiden vise hvad der er behov for! Hvis den absolut ikke kan fjernes, så stryg i det mindste den del af bygningen som ligger parallelt med Lergravsvej, og giv os bare lidt privatliv! Find en måde at til at få byggeri i højden placeret længst mod vest – Der gør det mindst skade, og lukker ikke Øresunds Have inde totalt!!
Læs høringssvar fra René Berthelsen
Indsendt af:
Cecilia Holmdahl
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
92
By:
København
Postnr.:
2300
Vi vil gentage vores bekymring over lokalplanen, herunder de øgede trafikale problemer det indebærer for området. Vi stiller os negative til byggeri af et stort ovenjords parkeringshus lige klods op ad vuggestuen/børnehaven F/S Rosa med den forøgelse af trafikgener der følger med. Allerede i dag er den trafikale situation omkring F/S Rosa farlig med megen trafik, dålig sigtbarhed ved krydsning af Vejen og høje hastigheder. Vi beder kommunen om at sætte fokus på trafiksikkerhed for bløde trafikanter i hele området. Ikke mindst gælder det børnene. Der er rigtig mange børn i lokalområdet, og flere kommer til med alle de nye byggerier. Det kræver fokus på vejene omkring boliger og omkring institutioner, og på sikring af skoleveje. Hele området tilhører skoledistrikt Lergravsparkens skole, hvilket betyder at mange børn har en lang og meget trafikfarlig vej hvor flere store veje skal krydses.
Læs høringssvar fra Cecilia Holmdahl
Indsendt af:
Lotte Johansen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
91
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere. Jeg vil gerne gøre indsigelser mod at placere et parkeringshus lige op og ned af daginstitutionen FS Rosa. Jeg har selv et barn i institutionen, som skal gå i institutionen de næste år. Generne ved P-huset er mange - for både børn og ansatte i institutionen. Bl.a.: Øget trafik, mindre trafiksikkerhed, øget luftforurening, øget støjniveau, mindre dagslys og færre grønne områder. Derudover bekymrer det mig også, at man gennemfører et byggeprojekt så tæt på en børneinstitution. Det vil givetvis give en masse støv og en masse larm. Kraner og lastbiler som kører dagen lang lige på den anden side af hegnet. Det virker på mig helt uansvarligt. Derudover er jeg også bekymret for at byggeriet vil betyde at der graves i jord, som måske er giftig, som så mange andre steder på Amager…??? - Børn og voksne er på legepladsen det meste af dagen - lige på den anden side af hegnet….!! Man kunne da godt forestille sig at det ikke er helt sundt!! Vi bor desuden selv på modsatte side af vejen. Så det vil ikke kun være i dagtimerne, at vores barn og vi udsættes for den øgede luftforurening (fra både flere biler og under byggeriet) samt de andre gener. Det vil være hele tiden. Det samme gælder for alle vores naboer i ejerforeningen og andelsforeningen, der ligeledes har børn i FS Rosa eller i nabo-institutionen Sundpark. Også nej tak til Skanska-byggeriet, som vil medføre at indbyggertallet stiger voldsomt, og dermed bidrager til øget trafik og luftforurening. Jeg håber at I politikere indser konsekvenserne af byggeriet, og lytter til de mange indsigelser fra borgerne, som bor og bruger området. Det må da være muligt at gøre tingene anderledes. Skulle det ikke være tilfældet, håber jeg som minimum at man tager alle nødvendige og mulige forholdsregler ift. at undgå luftforurening (fra byggeri og øget trafik), støj og ift. trafiksikkerhed.
Læs høringssvar fra Lotte Johansen
Indsendt af:
Lasse Sørensen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
90
By:
København S
Postnr.:
2300
Forventningsafstemning På sin vis forstår jeg godt Københavns Kommunes lyst til en højere bebyggelsesprocent, end den der er gældende på Øresund Parkvej og på Sundby Parkvej. Det må munde ud i flere skattekroner til kommunen. Spørgsmålet er bare, hvor man skal placere dette øgede antal kvadratmeter. På salgstidspunktet gjorde Skanska meget ud af at fortælle køberne til lejlighederne på Øresund Parkvej og på Sundby Parkvej om lys og luft. Det var den samme melding man dengang fik ud af at læse lokalplanen for området: Flad bebyggelse. Derfor er det rimeligt, at de samme lejligheder har adgang til dette. Det har desværre vist sig ikke at holde stik for lejlighederne ud mod Øresundsvej, der er blevet mødt af en boligmur langs med Øresundsvej mellem Danmarks næsthøjeste beboelsesbygning (det hvide højhus umiddelbart ved siden af Øresund Metrostation) og krydset Øresundsvej/Amager Strandvej. Hvis planerne ikke laves om, kommer der så en mur mere – Berlinmuren vest for. Det giver helt klart bristede forventninger på Øresund Parkvej og på Sundby Parkvej. Hvis man derimod flyttede etagekvadratmeterne fra Berlinmuren ind midt i den kommende bebyggelse, så ville forventningerne til dette område holde for alle: 1. Kommunen ville få et øget skattegrundlag 2. De kommende beboere i Lergravsvej-byplanlægningsområdet ville kende til bebyggelsesprocenten, højderne, udformningen osv. før de flyttede ind. 3. De nuværende beboere på Øresund Parkvej og på Sundby Parkvej ville få nabobyggeri, der flugtede med de eksisterende bygninger og som ville være i samme højde. Helt som forventningerne blev opstillet før salgstidspunktet. Dermed ville alle parter ende med at få indfriet forventningerne. Så derfor: Væk med Berlinmuren! Med venlig hilsen Lasse Sørensen
Læs høringssvar fra Lasse Sørensen
Indsendt af:
Martin Lindboe
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
89
By:
København S
Postnr.:
2300
Vi er forældre til 2 drenge i daginstitutionen F/S Rosa, der ligger lige op ad det område, hvor I påtænker at lave en ny lokalplan og bebyggelse. Vi protesterer inderligt mod jeres planer om høj bebyggelse opad institutionen, idet vinden ud over at blive ledt ned i metrograven vil blive ledt direkte ned til vuggestuens legeplads. Derudover er der ikke indtænkt flere daginstitutioner og skoler, og der er allerede nu et voldsomt pres på både vuggestuer, børnehaver og særligt skoler efter den store udvidelse af bebyggelse omkring Krimsvej. Vi tager også afstand fra opførelse af parkeringshus i nærområdet omkring daginstitutionen. De trafikale forhold er allerede nu voldsomme, og der er dagligt farlige situationer, når børnene på løbecykler / begyndercykler krydser Øresundsvej. Området ligger lige op ad en metrostation, og vi må opfordre til, at der satses på kollektiv trafik i stedet for mere plads til parkering af biler, der kun vil øge mængden af biler i området. I stedet bør I bevare de grønne områder, så vores elskede kvarter ikke ender med høje blokke med friserede plæner uden liv.
Læs høringssvar fra Martin Lindboe
Indsendt af:
Maibritt Germansen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
88
Virksomhed / Organisation :
Fs rosa vuggestue
By:
København s
Postnr.:
2300
Vi har en søn i fs rosa og vi vil være rigtig kede af hvis der skulle ligge et P-hus bag ved instutionen. Der vil blive en masse trafik og da fs rose er en stor intregreret instutionen vil P- huset medføre dårligere trafiksikkerhed, øget luftforurening, øget støj og ikke mindst give mindre lys til instutionen. Kort sagt det vil give mange genere for børn og de ansatte i fs rosa.
Læs høringssvar fra Maibritt Germansen
Indsendt af:
Linda Ellegaard
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
87
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære Lokalpolitikkere Som mor til et barn i institutionen F/S Rosa, vil jeg gerne gøre indsigelse mod p-huset, som ifølge lokalplanen skal opføres på nabogrunden til F/S Rosa. Årsagerne til bekymring er mange, men jeg vil gerne fremhæve nogle af dem: -Øget trafik på den allerede trafikerede Øresundsvej -Mindre trafiksikkerhed -Forurening ifm. byggeriet -Mindre lys på F/S Rosas legeplads og urtehave Og så er der hele problematikken med sikkerheden for alle børnene som skal gå/cykle til og fra vuggestue/børnehave hver morgen, eftermiddag og i øvr. skal på udflugter flere gange om ugen. Det bliver også et STORT NEJ TAK herfra!! Linda Ellegaard
Læs høringssvar fra Linda Ellegaard
Indsendt af:
Marie Gry Hemmersam
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
86
By:
København S
Postnr.:
2300
Høringsvar fra A/B Øresund Have Vi mener stadig ikke at det reviderede forslag er optimalt, vi får nu flere gener af byggeriet. Vi ser frem til at få nye naboer og er glade for udviklingen af vores boligområde. I det reviderede forslag er der placeret flere etagemeter i den nordvestlige ende, som vil betyder at Øresundshave bliver skyggelagt 9 mdr. året - dette er ikke fair! I den oprindelige Lokalplan 346 var der planlagt opførelse af 3 bygninger, som skulle placeres vinkelret på grunden, så de ikke skulle give skyggegener for det eksisterende byggeri på hverken Lergravsvej og i Øresund Strandpark. Bygningerne skulle maksimalt være 17 meter høje altså 3-4 etager. Nu er planen at de må være helt op 4-5 etager. Og lige foran vores bygninger, hvor autoværkstedet ligger, kan vi se at man i planen har tilladt at bygge op til 14 meter, det mener vi er utilfredsstillende, da det "ligger" meget tæt på vores bebyggelse og vil dermed skærme for lyset og udsigten i Øresund Have. Beboerne her i vores forening har købt deres bolig med udgangspunkt i en drøm om at få lys, luft og åbne vidder, fremfor for at bo i et tæt befolket området. Trafik: Lergravsvej er i dag skolevej for mange børn, og den er i forvejen meget befærdet. Det er farligt for børn at gå alene til og fra skole. Dette er på trods af, at det er en blind vej, men der er trafik fra et autoværksted, hjemmeplejen, et firmahotel, et Fitness center og fra diverse liberale erhverv. Vi frygter for, hvad der vil ske, hvis vores vej åbnes. Vores Parkeringsplads: Der i planen åbnet op for trafik igennem vores parkeringsplads, her hvor vores børn cykler, hinker mv. Parkeringspladsen ligger direkte i forlængelse af vores have lige op og ned af vores legeplads, som mange børn benytter. Så frygten er, at børene i vores bebyggelse ikke kan få glæde af, at lege i haven længere, hvis der etableres en gennemkørsel via vores P-plads. Derudover skal der køre tungt trafik igennem Lergravsvej i forbindelse med byggeriet. Hvorfor er tilkørsel fra Strandlodsvej og Øresundsvej ikke nok? Og vi mangler forklaring på, hvordan man kan lave en privat tinglyst parkeringsplads om til en offentlig vej? Vi modsætter os på det kraftigste at Lergravsvej via vores parkeringsplads bliver en offentlig vej til det nye byggeri. Henstilling Vi henstiller til at den oprindelige Lokalplan 346 fastholdes, idet det var den plan beboerne baserede deres boligkøb på. Byggerier bør opføres i gensidig respekt for hinanden. Der bør udvises respekt for de omgivende naboer ved planlægning af nybyggeri. Så vi håber virkelige at I vil revidere planen endnu en gang. Det vi ønsker os allermest er at gennemkørslen gennem vores P-plads ikke gennemføres, at bygningen på grunden, hvor autoværkstedet ligger i dag, ikke bliver højere end den eksisterende bygning, og vores have forbliver lys, uden skygge gener fra et tårn! Skal der bygges høje bygninger, skal de bygges længst mod syd således at de skygger mest for selve nybyggeriet. Dermed kan de nye beboer selv vælge om de vil købe en lejlighed i skygge. Vi valgte lejligheder med sol i rolige omgivelser, uden gennemkørende trafik. Dette ønsker vi at bevare, og opfordrer Skanska til at respektere vores ønske! Med venlig hilsen AB Øresund Have
Læs høringssvar fra Marie Gry Hemmersam
Indsendt af:
Anders Ellegaard
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
85
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære Kommunalpolitikkere Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg tilslutter mig fuldt ud de høringssvar, som er skrevet på vegne af andels- og ejerforeningen Øresunds Have. Jeg vil dog gerne fremhæve 3 ting: 1) at adgangsvejen fra Lergravsvej til det nye byggeri tages op til revurdering. Lergravsvej er på denne side af Strandlodsvej en mindre blind vej, hvor der er mange legene børn. Jeg kan ikke forstå, at det ikke er nok, at betjene det nye byggeri fra henholdsvis Øresundsvej og Strandlodsvej. 2) i det nye høringsforslag har man reduceret højden på bebyggelsen mod Øresunds Strandpark. Til gengæld er højden mod Øresunds Have hævet. Det er på ingen måde i orden. Dette vil jo bevirke, at man bare flytter "muren". Det kan godt være vi er en mindre G/F end Øresund Strandpark, men det er på ingen måde acceptabelt. 3) at I med nye objektive øjne giver jer tid til at gennemse det yderst fine forslag, som er indsendt af Kasper Andersen. Linda og Anders Ellegaard Beboere i E/F Øresunds Have
Læs høringssvar fra Anders Ellegaard
Indsendt af:
Anna Rørbæk
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
84
Virksomhed / Organisation :
Privat
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg vil som mor til to børn og nabo til den integrerede institution F/S Rosa hermed gøre indsigelser mod P-huset, som ifølge lokalplanen skal ligge tæt op ad FS Rosa. Øget trafik, mindre trafiksikkerhed er de tungeste argumenter for IKKE at placere et gigantisk P-hus ved siden af en ellers velfungerende institution med flere hundrede mennesker, der hver dag begiver sig til og fra vuggestuen og børnehaven. Små børn på løbehjul, gravide mødre trillende med klapvogn og fædre med cykelvogne. Et P-hus klods op og ned af institutionen vil give øget trafik omkring institutionen - biler der kører ind og ud af P-huset. Det er i forvejen svært at komme over vejen på Øresundsvej med den trafik der er i dag. Hvordan skal det ikke blive, når trafikken stiger markant og der vil være ind- og udkørsel til et P-hus? Det kan kun gå galt.
Læs høringssvar fra Anna Rørbæk
Indsendt af:
Troels Kjersgaard
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
83
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Det er helt uacceptabelt at ødelægge det grønne område og "luften" omkring FS ROSA med et byggeri af den karakter. Der burde plantes træer og anlægges en grøn park til glæde for alt det nye byggeri i området! Vi har IKKE brug for mere trafik i området og slet ikke ved daginstituationen!
Læs høringssvar fra Troels Kjersgaard
Indsendt af:
Kristi Kivi Frimpong
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
82
By:
Kobenhavn s
Postnr.:
2300
Begge mine børn går i vuggestue og børnehave I FS Rosa, som ligger op af den grund i vil bygge på. Vi er meget bekymrede for støj og forurenings gener, for børnene og personalet. Både under byggeriet samt når P-huset står færdigt. Vi bor ca.20 min fra institutionen og valgte netop den institution pga. at institutionen gør meget ud af at børnene oplever naturen omkring går på brombærjagt, dyrker grøntsager, holder cykeldage. Vores børn elsker det. Parkeringshuset og institution med mange børn passer ikke sammen. Mere støj, mindre trafiksikkerhed, mindre lys og øget luftforurening....NEJ tak til et parkeringshus. mvh, Kristi Kivi Frimpong
Læs høringssvar fra Kristi Kivi Frimpong
Indsendt af:
Louise Størling og Morten Hedegaard
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
81
By:
København S
Postnr.:
2300
Ligesom mange af de tidligere indsendte høringssvar medgiver vi gerne, at der er sket nogle forbedringer fra det første, fuldstændigt hensynsløse Skanska-forslag til det nuværende lokalplansoplæg. Der er dog stadigt stort potentiale for at gøre forslaget bedre for både nuværende og fremtidige beboere i området. De oprindeligt vedtagne vest-øst-gående grønne kiler er nu reduceret til én enkelt og som Øresundsgruppen også fremfører, er kilerne stadigvæk sløjfet mellem Øresund Strandpark etaperne 2-3 og 4-5. Ligeledes er der stadig store skyggegener både for naboerne mod øst og mod nord, grundet byggeri parallelt med skellet og højere end nabobebyggelserne. Omfanget af disse skyggegener er dog stadig meget uklart fordi Henning Larsens tegnestue igen er sluppet afsted med at udarbejde et meget begrænset materiale. Et materiale som tydeligvis er utilstrækkeligt til at belyse problemstillingen. Manglende skyggediagrammer var noget af det, som udløste flest protester i første høring, men skyggediagrammer – eller borgere – er desværre ikke blandt de emner, som hverken forvaltningen eller Skanska tager særligt alvorligt. Når man som Skanska meget gerne vil bygge så tæt på naboerne, kunne man som minimum forvente, at man ikke tillod byggeri højere end de tilstødende bygninger hele vejen langs skellet, både mod øst og mod nord. Et andet alternativ, som kan være med til at mindske generne for naboer er en sænkning af bebyggelsesprocenten, eventuelt fra 140 % til 120 %, som foreslået af Radikale Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. Forståeligt nok havde Skanska ikke lyst til at udarbejde et sådant forslag og desværre gad forvaltningen ikke. Amager Øst Lokaludvalg har tidligere anfægtet den beregningsmodel, som ligger til grund for de påståede 140 % og det har også for almindelige borgere været umuligt at få oplyst, hvad bebyggelsesprocenten for nybyggeriet isoleret set vil være. Dette skyldes, at forvaltningen gemmer sig bag en teknokratisk undskyldning om, at procenten SKAL beregnes for et større område. Da de andre områder har bebyggelsesprocenter på hhv. 110 % og 130 %, er bebyggelsesprocenten for nybyggeriet langt, langt højere, men det sande svar kender kun Skanska. Forvaltningen begrunder den tætte og høje bebyggelse med ”højderne på nyere bebyggelser i området”. I dette tilfælde er ”begrunder” nok for stort et ord, for som vi forhåbentligt alle lærte som børn er ”plejer” ikke noget argument. Forvaltningens andet argument er skyggediagrammer, som ikke er udarbejdet i et omfang, der kan danne grundlag for andre beslutninger end ”retur til afsender”. Derudover har Skanska fået Henning Larsen til at tegne et ”komfort”-diagram – som ingen kan forstå eller få lov at stille spørgsmålstegn ved – som tilsyneladende skulle vise, at vi alle bliver meget gladere, når de har fået lov til at bygge deres monstrum, indeholdende bl.a. et 42 meter højt erhvervsbyggeri midt i et boligområde. Dette diagram vejer tungere for forvaltningen end de 200 protester fra borgere, som helst vil være fri og i stedet have den lys og luft, som de i sin tid har indgået aftale med Skanska om. At kommunen tilsyneladende allerede er ved at anlægge den smallere sti lang Amagerbanens trace (som kommunens eget lokaludvalg jf. tidligere høringssvar føler sig dårligt informeret om) kunne - sammenholdt med forvaltningens manglende vilje til at udarbejde alternative planer – tyde på, at lokalplansforslaget allerede er de facto vedtaget i forvaltningen. Såfremt dette er tilfældet, er det måske ikke verdens største overraskelse, men ikke desto mindre frustrerende at være underlagt en forvaltning, som i dén grad er udenfor pædagogisk og politisk rækkevidde. Frustrationen er total i og med, at vi borgere i kommunen er tvunget til at betale løn til disse mennesker i forvaltningen, som tydeligvis ikke varetager vores interesser. Måske det er en form for Stockholmsyndrom der gør, at vi finder os i det… Afslutningsvis en sidste opfordring til politikkerne til at sende forslaget retur til Skanska og forvaltningen med ønske om at bevare de grønne kiler, at bevare den øst-vest-vendte grundplan og endeligt ikke at tillade byggeri nær skellene højere end naboejendommene.
Læs høringssvar fra Louise Størling og Morten Hedegaard
Indsendt af:
Magnus Schøler Platz
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
80
Virksomhed / Organisation :
TV2
By:
København S.
Postnr.:
2300
Kære Udvalg for Teknik og Miljø. Tak fordi i udviste lysten til lytte til beboerne. Vi forsøgte at få planen ændret så Skanska's Berlinmur blev reduceret og de grønne kiler i området blev bevaret. Det virkede altsammen som en demokratisk og fornuftig proces. Lars Weiss gik til valg på at sige: "Nej tak Skanska -Det er en ommer!" -Men Lars Weiss, er det ikke stadigvæk en ommer? -Berlinmuren er vokset frem igen og de grønne kiler er ikke bevaret. Morten Kabell udtalte i Lorry: "Det virker som om Skanska har været lige lovligt smarte og solgt beboerne noget som de så bagefter løber fra" Men det er jo stadigvæk virkeligheden Morten Kabell. Skanska løber fra det de har lovet beboerne. De har lovet os et byggeri magen til med masser af lys og himmel. Nu bygger de et byggeri lige op af os som fjerner lyset og ødelægger de grønne kiler og miljøet. -Så Morten og Lars, jeg synes faktisk at I også løber fra de udtalelser som i tidligere er kommet med. Det var ikke det vi oprindeligt blev stillet i udsigt. Jeg kan endvidere konstatere at der vil opstå meget stor lydgener ved byggeriet langs Metroen. Vi beboere har nu gener med støj fra Metroen og nu bygger man så lige op af den. -Det kan kun gå galt. Hvis man benyttede situationen til at tænke mere fremadrettet og holistisk, så kunne man overveje at overdække metrograven frem mod Øresund station. Herved slår man flere fluer med et smæk: - Mere plads til byggeriet, dvs mulighed for en mere hensigtsmæssig placering af bygninger og reduceret højde for at opnå en vis bebyggelsesprocent. - Den skarpeste kurve på hele metronettet ligger her. Denne er årsag til fænomenet kurveskrig fra metro-togene, som skaber store støjgener for naboerne. Dette kunne naboerne til metroen slippe af med hvis kurven ligger i en tunnel. Mvh. Magnus Schøler Platz TV indslag fra Lorry: http://www.tv2lorry.dk/arkiv/2013/10/8?video_id=83822
Læs høringssvar fra Magnus Schøler Platz
Indsendt af:
Rasmussen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
79
By:
København
Postnr.:
2300
Kære SKANSKA og lokalpolitikere Byg ikke højere end allerede eksisterende byggeri i Øresund Strandpark! Hold, hvad I lovede! Det ville i dén grad klæde jer. Også herfra et stort NEJ TAK til et p-hus 'oven vande'. Grav det ned, hvis det overhovedet skal realiseres. Vi ønsker at bevare udsigten, lyset og luften i det i forvejen smukke og homogene område, som vi, der bor her, værdsætter uendeligt og har betalt for, da vi købte vores dejlige lejligheder. Bare fordi man KAN, er det ikke ensbetydende med, at man SKAL! Mvh. Rasmussen Sundby Parkvej 13
Læs høringssvar fra Rasmussen
Indsendt af:
Stefan og Annette Nielsen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
78
By:
Albertslund
Postnr.:
2620
Vi har har kigget grundigt på det nye projekt, og kan se visse forbedringer, men mener forsat, at det projekt der var tænkt fra starten er det bedste. Såfremt man skal lave det nye byggeri, burde det holdes i samme højde som de nuværende bygninger. Dels for at minimere skyggepåvirkninger og værdiforringelser af vores lejligheder.
Læs høringssvar fra Stefan og Annette Nielsen
Indsendt af:
Allan Ekstrøm
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
77
Virksomhed / Organisation :
Privatperson
By:
Kbh S.
Postnr.:
2300
Jeg kan godt se, hvor Skanska har prøvet at komme indsigelserne i møde ved at bryde "Berlinmuren" mod øst op og ved at fjerne tårnet mod metrostationen. Jeg synes derimod, at det er beksæmmende, at det i det udsendte materiale ikke er ansført at bebyggelsesprocenten er fastholdt, hvilket jeg har erfaret ad omveje, fordi den fastholdte byggeprocent var nævnt i bladet Amagerøsten (bydelsblad) og ikke i høringsmaterialet. Det er efter min mening en øvelse i at føre borgerne bag lyset, når nu bebygglesesprocenten inklusiv skyggevirkninger hørte til blandt de største ankepunkter. Nu er etagemeterne delvist fordelt ud over området og bringer en stor del af bebyggelsen op i 7 etagers højde, hvilket bliver MASSIVT og vil bidrage til værre skyggevirkninger for flere beoere på Øresund og Sundby Parkvej end før. Desuden er naboernes/borgernes ønsker om en videreførsel af den oprindelige stavbebyggelse totalt blevet overhørt. Det smager af minimal borgerinddragelse og medbestemmelse om, hvordan vores bydel skal udvikle sig, og er udelukkende et udtryk for en kombination af Skanskas ønske om at optimere sin forretning og kommunens ønske om at udnytte bebyggelsesmulighederne omkring metroknudepunkterne maksimalt. Jeg kan KUN opfordre jer politikere at stille jer kritisk overfor Skanskas/teknikforvaltningens planer for byudviklingen i området og anbefale den kvalitativt bedste løsning, nemlig en fortsættelse af den oprindelige tanke med en videreførsel af det oprindelige byggeri på Øresund og Sundby Parkvej, som i øvrigt er den bebyggelsesplan Skanska selv reklamerede med som områdeoplysning, da vi flyttede hertil. Så: Stem nej og vis mod til at stå bag en kvalitativ udvikling af området og undgå derved samtidig en monster- og ghettoagtig superbebyggelse med stormomsuste hjørner tårnhøj massiv bebyggelse på alt for lidt plads. Tak.
Læs høringssvar fra Allan Ekstrøm
Indsendt af:
Susanne Rasmussen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
76
By:
København S
Postnr.:
2300
Først tak til de politiker vi har vær i kontakt med. Vi føler vi er blevet hørt, men desværre er vi ikke nået hele vejen. Det kommende byggeri er blevet reduceret med ca. 50% i forhold til vores ønsker. Det kommende byggeri opfattes stadig som en ”mur” da det betyder, at eksisterende naboer stadig bliver påvirket af de skyggevirkninger det nye byggeri giver. Der er stadig stor utryghed i forhold den reduceret ejendomsværdi det nye byggeri vil medføre. Jeg foreslår at opgangene mod øst fjernes. Vi har i mange andre sammenhæng været inde på, at dette er den optimale løsning for Øresund Strandpark. Det vil klæde politikerne endnu engang at lytte til indholdet af beboernes høringssvar. Jeg ser frem til, at vi får fjernet det sidst af muren, så vi alle kan fremover kan leve uden værditab og manglende lys i de blokke der ligger med byggegrunden. Vi er glade for det vi allerede har opnået, men der er stadig beboer der føler de ikke har opnået ret meget – derfor fjern det sidste del af ”muren”
Læs høringssvar fra Susanne Rasmussen
Indsendt af:
Øresund Strandpark - Etape 1
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
75
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Ejerforening
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere, Vi anerkender, at det nye forslag indeholder visse forbedringer i forhold til det oprindelige bl.a. er den såkaldte Berlinmur reduceret noget. Men det kommende byggeri mod øst og nord er fortsat for tæt på og for højt i forhold til Øresund Strandpark-bebyggelsen. Vi i Etape 1 ønsker som udgangspunkt at fastholde de punkter, vi fremførte i vores første høringssvar. I forhold til de planer om nabo-bebyggelse, vi fik stillet i udsigt, da vi købte vores lejligheder, er den kommende bebyggelse fortsat uacceptabel, i og med at det arkitektoniske ’lys & luft’ koncept er gået i fløjten- for os som nuværende beboere, men også for vores kommende naboer. Solen vil især i vinterhalvåret skinne meget mindre på vores lejligheder end tilfældet ville være, hvis byggehøjden og placeringen gik øst-vest i lighed med vores bebyggelse. Cykelstien er halveret og de 6 ’sti-’meter er den kommende bebyggelse krybet ind mod Øresund Strandpark-bebyggelsen. Det er selvsagt uacceptabelt. Parkeringspladserne i den ny bebyggelse langs Amagerbanens trace bør graves ned, og erstattes af grønt område, således at cykelruten også på dette stykke kan få en vis form for grøn og rekreativ karakter. Ved en bebyggelsesprocent på 110, vil man kunne reducere højden til 15 meter mod øst, i nord og syd. Denne procent vurderer vi indfrier høj bebyggelsesgrad i metro-nært område. For det første fordi, der allerede nu i myldretiden uden for strand-/bade-sæsonen er kapacitetsproblemer på Øresund Metrostation – og når mange københavnere og turister også valfarter til Amager Strandpark – er hele området på sin kapacitetsgrænse eller har overskredet den. Det har ingen glæde af! Vi beder jer om at gennemføre de korrektioner der skal til, for at vores kommende nabobebyggelse ikke bliver højere end Øresund Strandpark, så vi alle kan have et samlet område med lys, luft og grønne kiler. Med venlig hilsen, Bestyrelsen for Øresund Strandpark – Etape 1 På bestyrelsens vegne E-M Soelberg
Læs høringssvar fra Øresund Strandpark - Etape 1
Indsendt af:
Niels C K Lassen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
74
By:
København S
Postnr.:
2300
Som beboer i Øresunds Have håber jeg inderligt at byggeriet på matrikel 4312 udformes så det i højden ikke væsentligt overstiger den nuværende bebyggelse dvs. 2 etager. Den nuværende plan taler om en maksimal højde på 6 og 14 meter (tegning #2, bygning længst mod nordøst). Argument: Ved begrænsning af byggehøjden mod øst sikres bedre udsyn og luft mod Øresund, både for eksisterende SÅVEL som for de kommende beboere. Vejen fra Lergravsvej til det interne vejnet øst for Øresundshave (tegning 3) vil være til væsentlig gene for beboerne her; desuden er den overflødig. Argument:: Vejen vil øge trafikmængden på Strandlodsvej og være til gene for Øresunds Have. Desuden er den unødvendig, da man blot kan forlænge tilkørslen fra Strandlodsvej. Det må kunne laves smartere og med færre gene for de eksisterende beboere i området.
Læs høringssvar fra Niels C K Lassen
Indsendt af:
Gudbjörg Forup
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
73
By:
København S
Postnr.:
2300
Jeg er forældre til snart to børn i F/S Rosa og bor selv på Øresundsvej, og stiller mig derfor meget kritisk overfor planerne om at bygge et P-hus klods op ad den ellers naturskønne børneinstitution. Der er i forvejen tiltagende trafik på vejen, hvilket gør den usikker at gå over - også ved fodgængerfelterne, hvor bilisterne sjældent respekterer fodgængerne eller fartgrænsen. Der er desuden mange gener fra byggerierne i nabolaget i forvejen, og som beboer ved jeg hvad det vil sige at have konstant byggeri i nærheden. Noget børnenes hverdag kommer til at være meget påvirket af. Jeg er meget ked af det på børnenes vegne, at Københavns Kommune vælger at prioritere bilisterne fremfor børnene i dette tilfælde. Der er en ganske udmærket metrostation overfor det planlagte P-hus, som jeg ville ønske kommunen hellere prioriterede at få folk til at benytte.
Læs høringssvar fra Gudbjörg Forup
Indsendt af:
Linda Broman og Kent Petersen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
72
By:
Kbh S
Postnr.:
2300
Som forældre til barn/børn i F/S Rosa samt nabo til grunden hvor P-huset ønskes opført, vil vi gerne gøre indsigelse mod det kommende P-hus med samme argumenter som forældrerådet i F/S Rosa allerede har indsendt: "som ifølge lokalplanen skal ligge tæt op ad den integrerede daginstitution FS Rosa. Institutionen huser ca. 150 børn i alderen 0-6 år samt ca. 35 ansatte. Vi er meget bekymrede for de gener et P-hus måtte give for børn og ansatte i institutionen. Både under byggeriet samt når P-huset står færdigt. Øget trafik, mindre trafiksikkerhed, øget luftforurening, øget støjniveau, mindre lys samt støv fra (måske giftig?) jord, mens der bygges!!! - Det er blot nogle af de gener, vi i forældrerådet er bekymrede for. Et P-hus klods op og ned af institutionen vil give øget trafik omkring institutionen - biler der kører ind og ud af P-huset. Det er i forvejen svært at komme over vejen på Øresundsvej med den trafik der er i dag. Hvordan skal det ikke blive, når trafikken stiger markant og der vil være ind- og udkørsel til et P-hus. Børnene skal selvsagt ind og ud af institutionen - både morgen og eftermiddag, men også når de skal på tur. Med øget trafik følger også øget luftforurening og øget støj fra den eskalerende trafik i området. Ikke sundt for de små, der er ude på institutionens legepladser en stor del af dagen. Derudover vil et P-hus skygge for institutionens legepladser og selve institutionsbygningen, hvilket vil betyde mindre lys og mindre trivsel. Et byggeprojekt så tæt på institutionen vil også påføre mange gener for børn og ansatte. Bl.a. fra øget trafik med lastbiler og store maskiner samt støj- og støvgener mv. Meget af jorden på Amager som bekendt gammel gift-grund, og det kan give anledning til bekymring for, om der graves fundament i giftig jord lige ved siden af institutionen. Det vil givetvis give en masse støv, som blæser direkte ind til institutionen. Igen vil vi minde om at børnene er på legepladsen meget af dagen. Vi anmoder kraftigt om, at I vil tage dette med i betragtning ved alt omkringliggende byggeri tæt på institutionen. Det må da være muligt at lave en anden løsning, så de små ikke skal udsættes for ovennævnte gener. Vil I, som politikere, virkelig tage ansvar for at de små børn og offentlige ansatte i institutionen kan se frem til en hverdag med mere støj, mindre trafiksikkerhed, mindre lys og øget luftforurening…???? Børnene kan ikke selv råbe op - tag nu ansvar og hjælp os med at passe på dem! Lad ikke børnene betale prisen for, at I vælger "den nemme løsning"!!! Det er sagt mange gange at Københavns Kommune gerne vil holde på børnefamilierne. Det gør man ikke ved at forringe miljøet omkring børnenes institutioner! Til sidst: Såfremt at byggeplanerne alligevel fastholdes og gennemføres, trods borgernes gentagne protester, vil vi på det kraftigste anbefale, at der bliver etableret passende trafikregulering, f.eks. i form af diverse lyskryds el.lign. og der tages flest mulige forholdsregler for at mindske luftforureningen samt støjgener." Med venlig hilsen Linda Broman og Kent Petersen Sundby Parkvej 12, st.th 2300 KBH S
Læs høringssvar fra Linda Broman og Kent Petersen
Indsendt af:
amager Øst lokaludvalg
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
71
Vedhæftede filer: 1
Virksomhed / Organisation :
Amager Øst Lokaludvalg
By:
København S
Postnr.:
2300
Læs høringssvar fra amager Øst lokaludvalg
Indsendt af:
Helle Wichmand
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
70
By:
københavn S
Postnr.:
2300
Indsigelse mod revideret lokalplan Min datter går i vuggestue og skal starte i børnehave, som ligger op af den grund i vil bygge på. Er meget bekymret for støj og forurenings gener, for børnene og personalet. I forvejen kører der mange biler, og det kan skaber endnu dårligere trafik sikkerhed. Det ville ødelægge et så hyggeligt kvarter, som det er nu og de flotte bygninger der er i gang med at blive bygget. Brug nu pladsen til noget natur, cafeer eller huse. Folk med biler må holde i yder kanten af KBH og tage toget. Nej tak til et parkeringshus. Mvh Helle Wichmand. Bekymret beboer.
Læs høringssvar fra Helle Wichmand
Indsendt af:
Yutaka Nishijima
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
69
By:
København S
Postnr.:
2300
Med tanke på alle børnene i den store integrerede institution som FS Rosa vil vi kraftigst gøre indsigelse imod opførelsen af et P-hus på grunden lige ved siden af den store institution. FS Rosa har altid gjort meget ud af udendørsaktiviteter med børnene omkring institutionen. Såsom cykeldag og blomster såning og bålplads. Som forældre søgte vi netop hen til FS Rosa på grund af den frie og friske luft omkring institutionen. Vi kunne have valgt imellem mange andre institutioner tættere på, men ønskede og ønsker stadig for vores børn at de kan være et sted væk fra den megen trafik og forurening vi har her i byen. Som alle andre ville vi være meget meget kede af støjen, forureningen, mylderet, det reducerede lys og bekymret for trafiksikkerheden.
Læs høringssvar fra Yutaka Nishijima
Indsendt af:
Bente Madsen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
68
By:
Vedbæk
Postnr.:
2950
Det er ikke i orden trods revisionen. Forslaget skygger stadig for meget for naboernes lejligheder og grønne områder, specielt i vinterhalvåret. Dette forhold er ikke med i analysematerialet. Det må være et krav, at skyggeforholdene i hele året analyseres og vises. I sommerhalvåret er generne mindst.
Læs høringssvar fra Bente Madsen
Indsendt af:
Merete Madsen
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
67
By:
København S
Postnr.:
2300
Det er ikke i orden. Trods revision skygger forsalget stadig for meget for naboernes lejligheder og grønne områder, særligt i vinterhalvåret som ikke er vist i analysematerialet. Det må være et krav at skyggeforhold analyseres og vises for hele året – ikke kun sommerhalvåret, hvor generne er mindst!
Læs høringssvar fra Merete Madsen
Indsendt af:
Britta Folmer Genét
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
66
By:
København S.
Postnr.:
2300
Ved nøje gennemsyn af tegning nr. 2 ( bebyggelsesplan - revideret ) samt tilhørende skyggetegning finder jeg, at de bygninger mærket ( fra nord mod syd ) 14,20,17,17 på henholdsvis 4 etager, 6 etager, 5 etager, 5 etager parallelt med den kommende sti, Ved Amagerbanen, gør hele det kommende projekt meget lukket. Der mistes havblik til og luften fra Øresund for de bagomliggende bygninger, samtidig med at disse bygninger får en ikke ringe skyggevirkning på de allerede eksisterende bygninger mod øst i Øresund Strandpark. Disse bygninger bør fjernes fra projektet. Mvh. Britta Genét.
Læs høringssvar fra Britta Folmer Genét
Indsendt af:
Britta Folmer Genét
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
65
By:
København S.
Postnr.:
2300
Ved nøje gennemsyn af tegning nr. 2 ( bebyggelsesplan - revideret ) samt tilhørende skyggetegning finder jeg, at de bygninger mærket ( fra nord mod syd ) 14,20,17,17 på henholdsvis 4 etager, 6 etager, 5 etager, 5 etager parallelt med den kommende sti, Ved Amagerbanen, gør hele det kommende projekt meget lukket. Der mistes havblik til og luften fra Øresund for de bagomliggende bygninger, samtidig med at disse bygninger får en ikke ringe skyggevirkning på de allerede eksisterende bygninger mod øst i Øresund Strandpark. Disse bygninger bør fjernes fra projektet. Mvh. Britta Genét.
Læs høringssvar fra Britta Folmer Genét
Indsendt af:
Maria Shatokhina
Dato: 24. marts 2014
Svarnummer:
64
By:
København S
Postnr.:
2300
Kære politikere i Københavns Kommune Er der nogen der vil være så venlig at forklare mig, hvilke ændringer der er tale om i den reviderede lokalplan for Lergravsvej?? Hvordan kan I have en forventning til anden respons end mere og mere kritik, når der næsten intet er sket (bortset fra, at man prøver at tage hensyn til de bevaringsværdige træer)? Jeg vil faktisk vove at påstå, at forholdene er blevet forværret for beboerne i Øresunds Have. Jeg håber da ved gud ikke, at det er fordi vi er mindretallet i forhold til vores naboer i Øresund Standpark…? Hvorfor skal Berlinmuren nu flyttes over til os? Det er uacceptabelt. Vi kommer jo aldrig til at se solen igen! Jeg tilslutter mig indlægget af vores formand, Jakob Sørensen indgivet den 23.03.14 og vil derudover endnu en gang gøre opmærksom på en række nogle særligt foruroligende forhold, som jeg atter venligst beder jer revurdere: - at lave en gennemkørselsvej via en privat parkering vi som beboere i Øresund Have E/F har betalt for ved køb af vores lejlighed OG i øvrigt lægge vejen 10m fra en sandkasse, hvor der hver dag løber små børn rundt - at bygge et 7 etagers byggeri klods op ad et 4 etagers byggeri (repræsentanter fra Skanska prøvede godt nok at berolige os til borgermødet sidste år med, at der er jo ”lige så langt mellem vores to blokke i Øresunds Have, som der ville være til det nye byggeri”. Klart klart. Problemet er bare, at vores blokke er begge på 3-4 etager og ikke på 7. Desuden er de i forvejen bygget så tæt på hinanden som følge af en dispensation…). Hvorfor er der nu kommet flere etager på bygningerne som er tættest på os i stedet? - klaustrofobisk tæt bebyggelse som den nye lokalplan lægger op til - en forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 90 til 140 - bygning af p-hus, som ligger 300m fra Øresund Have og som jeg derfor vil vove at påstå ingen af mine naboer eller mig selv er interesseret i at bruge Vær søde ikke at ødelægge et grønt og børnevenligt område - sammen med livskvaliteten for de beboere som har boet her i mange år. Der er kommet et fint alternativ til lokalplanen fra nogle flittige beboere i vores ejerforening, som er 1000 gange bedre end det Skanska har lagt for dagen. Jeg vil råde jer til at overveje det kraftigt, da det tilgodeser de absolut flestes interesser i dette forum. Med venlig hilsen Maria Shatokhina E/F Øresunds Have
Læs høringssvar fra Maria Shatokhina

Sider