Københavns Kommune får ny høringsportal
I slutningen af året bliver høringsportalen opdateret og du skal fremover logge på MitID eller med ErhvervsID for at indgive høringssvar.
Abonnerer du på nyhedsbrevet, vil der være en periode, hvor du ikke automatisk får besked om nye høringer. Følg derfor med i aktuelle høringer her på siden.
Høringssvar vedrørende Englandsvej Nord - lokalplan 624 og kommuneplantillæg nr. 18
Indsendt af
Postnr.
By
Høringssvar
For meget, for højt og imod villabyens karakter. Hold afstand til Søren Norbys Alle:
Jeg er helt uforstående for at man tillader bebyggelse helt ude til vejskel mod Søren Norbys alle. Der skal minimum overholdes afstandskrav fra Byplan 13, så den grønne præg fra villabyen kan føres videre og ud til Englandsvej. Englandsvejen kunne godt gavne af lidt grønne kvaliteter, men i stedet forringes byrumskvaliteten både for villabyen og Englandsvej. Der er ingen andre steder hvor indfaldsvejene til villabyen er udformet på en lignende lukket og snæver måde. Hvorfor giver byen/kommunen så let op på områdets kvaliteter i stedet for at fremme disse? Hvorfor ændre reglerne for at forringe forholdene? Byg mindre:
Der skal tages særligt hensyn til området når der bygges et sted som det her, i overgang fra højt til lavt, fra etageejendom til villakvarter, især ift lys, skygge og indbliksgener, men dette kan næppe ses i lokalplansforslaget for Englandsvej 25. Bebyggelsen er alt for stor og for høj og burde reduceres med en etage på både felt A og B. Dette kan fx tydeligt ses på skyggediagrammet for den 21. juni kl 19, hvor nabohuset på Søren Norbys alle 18 midt om sommeren ligger fuldstændigt i mørket - midt om sommeren! Tag hensyn til naboer:
Der bliver taget meget lidt hensyn til nabogrundene ift. skygge og indbliksgener og meget hensyn til bygherrens ønske om maksimalt udnyttelse af grunden.
Bebyggelse med udelukkende små boliger for eksempel medfører at der er hovedopholdsrum på alle facader og dermed mest mulige indbliksgener på nabogrundene. Indbliksgener kunne reduceres ved at følge villakvarterets princip om at placere hovedvinduer mod vej og lukkede gavle mod nabo.
Facade a mod Søren Norbys Alle bør derfor omformuleres som åben hovedfacade og gavlfacade mod nabo på Søren Norbys alle 18 bør holdes lukket som sekundærfacade for at undgå unødvendige indbliksgener. Der er meget lidt friarealer ift. antallet af fremtidige beboer, som sænker boligkvaliteten betydeligt. I det hele set, lægger forslaget op til dårlige planløsninger og der må frygtes at det medfører meget fra- og tilflytning. Eksisterende mur i skel mod Søren Norbys alle 18 skal bevares i sin nuværende form og højde, som i øvrigt både kommunen og bygherre har bekræftet på orienteringsmøde den 04.11.2021.
Dette skal fremgå lokalplanen og rettes i §8 stk6.Bebyggelsens tagform er meget fremmet i området og fungerer åbenlyst ikke særlig godt med den påtænkte anvendelse med små lejligheder, hvor badeværelserne stikker ud af tagfladen som kviste uden vinduer. Der skal dog i det mindste forskrives tagmateriale passende til både tagform og villabyen, og det er tagpap altså ikke. Der burde ikke tillades ventilationsanlæg på tagene. Det er upassende for et boligområde og medfører i det her konkrete fald unødvendige skygge- og støjgener på nabogrundene. Det øger bygningshøjden på en bygning som i forvejen er for højt.