Høringssvar vedrørende Krimsvej II - lokalplan 628

Oprettet: 31. januar 2023
Svarnummer:
47

Indsendt af

Kezia Bidstrup (skoleleder)

Virksomhed / organisation

HOVEDST PRIVATSKOLER FILIPSKOLEN

Postnr.

2300

By

København S

Høringssvar

Høringssvar til Lokalplan forslag til Krimsvej II

Lokalplanens baggrund og formål

På baggrund af dialogen justerer lokalplan Krimsvej II byggemulighederne på Amager Strandvej 124, så her kan ske en udvidelse af Filipskolen og en etablering af boliger og serviceerhverv på en anden måde end hidtil planlagt.

Formålet med lokalplanen er at tilvejebringe et grundlag for en fortsat udvikling af det tidligere industrikvarter, der sikrer de hidtidige intentioner og principper for området.

Kommentar:

Det glæder os at baggrunden og formålet med lokalplanen er at Filipskolen kan udvides.

Anvendelse

På Amager Strandvej 124 muliggør lokalplanen en udvidelse af Filipskolen

Kommentar:

Det glæder os at baggrunden og formålet med lokalplanen er at Filipskolen kan udvides.

Bil- og cykelparkering

Mindst 50% af cykelparkeringspladserne skal være overdækkede. Det vil sige, at de kan placeres i skure eller inde i bygningerne. Der er bestemmelser om, hvor cykelparkering på terræn må være. Det skal sikre, at der bliver cykelparkerings-pladser tæt ved de funktioner, som pladserne skal betjene.

Det fremgår af bestemmelsen om bil- og cykelparkering.

Kommentar:

Se bilag ”Tegning 4” hvor eksisterende cykelparkering er indtegnet med rødt (arealet mellem de to veje ud for Amager Strandvej 124). Den indtegnede cykelparkering har været brugt i Filipskolens levetid, og giver i dagligdagen god og brugbar funktion. Vi vil opfordre til at den eksisterende cykelparkering, medtages i ny lokalplan og indtegnes på tegning 4, så den også bliver lovlig i fremtiden. Der kan i lokalplanen arbejdes med at sikre adgang fra cykelparkering til skolen.

Bebyggelsens placering og udformning

Amager Strandvej 124

Lokalplanen muliggør nybyggeri i forbindelse med de to industribygninger på Amager Strandvej 124, der er bevaringsværdige. Byggemulighederne vil blive udnyttet til en udvidelse af den eksisterende Filipskole og etablering af nye boliger.

Bevaringsværdige bygninger

Ejendommen matr.nr. 3627 Sundbyøster, København, Amager Strandvej 124 (den nordligste bygning) er ikke SAVE-registreret.

Bevaringsværdige bygninger må ikke ændres, ombygges eller rives ned uden til-ladelse i form af en dispensation fra lokalplanen.

Kommentar:

Når baggrunden for lokalplanen er at sikre udvidelse af Filipskolen, giver det ikke mening at gøre den eksisterende skolebygning bevaringsværdig. (Amager Strandvej 124, den nordligste bygning)

Ejendommen er ikke bevaringsværdig i sit udtryk eller kulturhistoriske værdi, og er ikke SAVE-registreret, den har ydermere kun en lille gavl ud med Amager Strandvej, hvorfor det kun er en lille del der bliver offentligt synlig fra vejen.

At gøre Filipskolen bevaringsværdig, vil give skolen en ekstra byrde, og vil være med til at forhindre en kommende udvikling af skolen, som modstrider lokalplanen, hvorfor vi vil anbefale at Filipskolen (Amager Strandvej 124, den nordligste bygning) fritages for at blive pålagt bevaringsværdig.